Redegørelse om det nordiske samarbejde 2012-2013

Redegørelse nr. R 2 (9/10 2013) Folketinget 2013-14
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 9/10 13 om det nordiske samarbejde 2012-
2013.
(Redegørelse nr. R 2).
Ministeren for nordisk samarbejde (Manu Sareen):
INDLEDNING
Denne redegørelse gør status for det nordiske samarbejde i
det forløbne år på de mange samarbejdsområder, der finan-
sieres af det nordiske budget.
Regeringens ambitionsniveau for det nordiske samarbejde
er højt. Vi prioriterer det nordiske samarbejde, fordi vi står
stærkere sammen – både i nordiske og internationale sam-
menhæng. Regeringen ønsker at fokusere på områder, hvor
det nordiske samarbejde kan skabe konkrete resultater for
borgere og virksomheder i de nordiske lande.
Et godt eksempel er regeringens fokus på at fjerne eksiste-
rende grænsehindringer. Grænsehindringer går ud over den
enkelte borgers og virksomheds muligheder og frihed. Græn-
sehindringerne skader også de nordiske landes vækst og vel-
færd, og gør det svært at udnytte de styrker, der ligger i vores
nordiske fællesskab.
Regeringen og hele Folketinget indgik tidligere i år en afta-
le om fjernelse og forebyggelse af grænsehindringer, som skal
skabe fremdrift i arbejdet med at fjerne grænsehindringer
mellem de nordiske lande, herunder Grønland og Færøerne.
Aftalen er den første af sin slags i Danmark og Norden. Dan-
mark er dermed blevet foregangsland i arbejdet med målret-
tet at fjerne grænsehindringer og forhindre nye i at opstå. Vo-
res ambition er, at det skal være muligt at flytte, pendle, ar-
bejde, studere og drive erhvervsmæssig virksomhed på tværs
af grænserne i Norden og udnytte de store muligheder for be-
skæftigelse, der er i Norden. Et stærkt Norden er et åbent
Norden, derfor er det vigtigt, at vi arbejder for at sikre den
frie bevægelighed mellem landene.
Regeringen giver høj prioritet til det nordiske samarbejde
om udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken. Stoltenberg-
rapporten har givet et godt grundlag for det nordiske samar-
bejde. Regeringen hilser det derfor også velkomment, at der i
Nordisk Råd er stigende interesse for udenrigs-, forsvars- og
sikkerhedspolitikken.
Den nordiske model var flere gange i centrum i det for-
gangne år. Emnet på topmødet på Nordisk Råds 64. session i
Oslo var »Udfordringer for de nordiske velfærdsstater«. De
nordiske velfærdssamfund har i denne svære tid vist sig at
være ganske robuste. Det gælder også Færøerne og Grøn-
land. Krisen har bidraget til at bekræfte værdien af den nor-
diske samfundsmodel, der bygger på et stærkt fællesskab.
Den nordiske model har også fået international opmærk-
somhed. I februar udgaven af det internationale tidsskrift
»The Economist« var den nordiske model fremhævet for sin
kreativitet og sine reformtiltag. I USA blev den nordiske kul-
tur hyldet ved en månedlang kulturfestival »Nordic Cool« i
Washington D.C.
Regeringen vil arbejde for at sikre, at Norden og det nordi-
ske samarbejde også i fremtiden er robust og relevant.
I TVÆRGÅENDE EMNER
1. Det svenske formandskab for Nordisk Ministerråd 2013
Sverige har formandskabet for Nordisk Ministerråd i 2013.
Under svensk formandskab for Nordisk Ministerråd har man
lagt vægt på fire initiativer: 1) Ungdomsarbejdsløshed med
fokus på uddannelsesmæssig udveksling inden for Norden
med henblik på at fremme unges integration på arbejdsmar-
kedet, 2) styrke konkurrenceevnen inden for den nordiske
mineraludvindingssektor, hvor der til formålet etableres et
ekspertnetværk »Nordmin« som skal stimulere forskning,
udvikling og innovation, 3) reducere udslip af kortlivede kli-
maforurenende stoffer i Norden/Arktis og endelig 4) forbed-
re overgangen mellem uddannelse og arbejdsliv ved i nor-
disk regi at fremme en udvikling i retning af arbejdspladsba-
serede uddannelsesforløb, der leder frem mod egentlig an-
sættelse. Derudover vil bekæmpelsen af grænsehindringer
også stå centralt.
2. Grøn vækst
I 2011 blev de nordiske statsministre enige om at igangsætte
otte konkrete initiativer, der skal styrke den fælles nordiske
indsats for grøn vækst, jobskabelse og nye forretningsmulig-
heder.
Energiministrene er hovedansvarlige for tre af initiativer-
ne, nemlig grønne testcentre (energieffektivisering og vedva-
rende energi), øget forbrugerfleksibilitet på det nordiske el-
marked og styrket fælles indsats for gennemførelsen og vide-
reudviklingen af de europæiske direktiver om energieffekti-
vitet (ecodesign og energimærkning). Alle initiativer er godt i
gang.
Der er foretaget en kortlægning af de nordiske grønne test-
centre og demonstrationsanlæg som afrapporteres på energi-
ministrenes møde i oktober 2013. Ministrene har igangsat en
større analyse af potentialet for øget forbrugerfleksibilitet,
som foreligger i 2014. Energiministrene har igangsat projek-
tet, Nordsyn, der løber frem til 2014, og som skal føre til et
permanent samarbejde om markedstilsyn af energirelaterede
produkter.
De nordiske erhvervsministre er ansvarlige for initiativer-
ne »Samarbejde om grønne tekniske normer og standarder«
og »Samarbejde om grønne offentlige indkøb«. Arbejdet med
begge initiativer er igangsat. Initiativet om grønne tekniske
normer og standarder laves i samarbejde med de nordiske
energiministre, mens initiativet om grønne offentlige indkøb
laves i samarbejde med de nordiske miljøministre.
2
3. Grænsehindringer
Indsatsen for at fjerne grænsehindringer har længe været en
prioritet for de nordiske lande og behandles løbende i mini-
sterrådene.
I april 2013 nåede regeringen og alle Folketingets partier
frem til enighed om en forpligtende aftale om indsatsen mod
grænsehindringer. Regeringen forpligter sig ifølge aftalen til
at udarbejde en årlig skriftlig redegørelse vedr. arbejdet med
fjernelse af prioriterede grænsehindringer, og der er i tilknyt-
ning til nærværende redegørelse udarbejdet et statusnotat på
opfølgningen af aftalen. Opgørelsen viser, at arbejdet med
fjernelsen af grænsehindringer er i god gænge, men at der
fortsat er udfordringer. Der vil løbende være en dialog mel-
lem regeringen og Nordisk Råds danske delegation om ud-
viklingen indenfor konkrete sager vedrørende grænsehin-
dringer. På denne baggrund skal det vurderes, hvornår det er
hensigtsmæssigt at genforhandle aftalen. Dette skal dog se-
nest ske inden udgangen af 2014. Det er vigtigt for regerin-
gen, at grænsehindringer ikke medfører negative samfunds-
økonomiske konsekvenser samt, at eventuelle nordiske stan-
darder ikke må være konkurrenceforvridende og pålægger
erhvervslivet yderligere byrder eller dokumentationskrav
end i øvrige EU-lande.
På nordisk plan nedsatte de nordiske samarbejdsministre i
foråret 2012 en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en hand-
lingsplan for grænsehindringsarbejdet fra 2014-2017. Det om-
fatter også spørgsmålet om den fremtidige organisering af ar-
bejdet. Arbejdsgruppen skal rapportere til samarbejdsmini-
strene og herefter sendes forslaget til behandling i Nordisk
Råd i år.
4. Budgettet og budgetprioriteringer
De nordiske samarbejdsministre vedtog en ramme for 2013,
der er på niveau med budgettet for 2012 på i alt 986,7 mio.
DKK i 2013 priser. Samarbejdsministrene besluttede at opret-
te et prioriteringsbudget på 80,0 mio. DKK indenfor Nordisk
Ministerråds budgetramme for 2013. Prioriteringsbudgettet
skal anvendes til at igangsætte nye større og prioriterede op-
gaver. I 2013 vil vægten ligge på formandskabets indsatser på
områderne grøn vækst, sundhed og velfærd samt viderefø-
relsen af de eksisterende globaliseringsinitiativer. Herudover
prioriterer samarbejdsministrene særligt nabosamarbejdet,
arbejdet med at forebygge og nedbryde grænsehindringer
samt bæredygtig udvikling.
Der er i Danmark og flere andre nordiske lande iværksat
en generel konsolidering af de offentlige finanser for at sikre
en ansvarlig økonomisk politik. Regeringen fremlagde på
den baggrund i foråret 2012 et forslag til en effektivisering og
fokusering af Nordisk Ministerråds budget i form af en re-
duktion af samlede budgetramme på 10 pct.
De nordiske regeringer nåede i oktober 2012 frem til en af-
tale om en budgetreduktion af Nordisk Ministerråds samlede
ramme på 5 pct. i 2014 samt en yderligere budgetreduktion
på op til 5 pct. i 2015-2016. Nordisk Ministerråds generalse-
kretær præsenterede efterfølgende en samlet effektviserings-
plan for budgettet for 2014, der reducerer budgettet med 5
pct.
Konsolideringen af Nordisk Ministerråds budget i 2014 er
fordelt således:
– Alle ministerrådenes rammer samt Kulturfonden reduce-
res med 3,5 pct.
– De resterende 1,5 pct. besparelser er fundet ved, at kultur-
ministrenes ramme reduceres med 1,4 mio. DKK udover
den generelle konsolidering, udgifter til administration re-
duceres med 4,0 mio. DKK, prioriteringsbudgettet reduce-
res med 5,0 mio. DKK og nabobudgettet reduceres med 4,4
mio. DKK.
Der er med den nordiske aftale fundet en løsning, hvor
landene udviser økonomisk ansvarlighed og samtidig starter
en vigtig diskussion om bedre prioritering af Ministerrådets
mange forskellige aktiviteter. En konsolidering vil kunne
danne grundlag for prioriteringer, der vil være med til at fo-
kusere det nordiske budget på de områder, som skaber mest
fællesnordisk merværdi. Regeringen har lagt vægt på, at be-
sparelserne i videst muligt omfang ikke skulle ramme borger-
nære aktiviteter.
5. Arktisk samarbejde
I lighed med Kongerigets arktiske strategi fokuserer Nordisk
Ministerråd for perioden 2012-14 på befolkningerne i Arktis
(herunder på sociale forhold, miljø og klimaforandringer). I
det nordiske samarbejdsprogram er der i denne periode afsat
10,0 mio. DKK årligt til at understøtte fokusområdet. Endvi-
dere er der afsat 3,0 mio. DKK årligt til udvikling af nye nor-
diske politiske initiativer.
Især inden for forskningsområdet har Nordisk Ministerråd
opprioriteret Arktis. Toppforskningsinitiativet (TFI)1
vedrø-
rende klima, energi og miljø er et af de største nordiske forsk-
ningsinitiativer, og her fokuserer et af de 3 hovedprioritets-
områder på Arktis.
På miljøområdet vil Nordisk Ministerråd medvirke til at
støtte Arktisk Råds målsætning om i højere grad at fokusere
på bekæmpelsen af sodpartikler (black carbon), der f.eks. op-
står ved dårlig forbrænding i dieselmotorer, ved skovbrande
og lignende.
Inden for minesektoren har Nordisk Ministerråd også ind-
ledt et samarbejde, der tager sigte på at udvikle minesektoren
på en konkurrencedygtig og bæredygtig måde. I den sam-
menhæng blev der på anbefaling fra Nordisk Råd afviklet et
seminar i Stockholm i april 2013 med temaet »Bærekraftig
næringsutvikling og ressursutvinning i Arktis«, hvor der bl.a.
deltog repræsentanter for olieindustrien, tilsynsmyndighe-
der, lokalsamfundene og miljøorganisationer. Seminaret fo-
kuserede på, hvordan det nordiske samarbejde kan skabe
merværdi mht. bæredygtig forvaltning af naturressourcer,
herunder olie- og gasudvinding.
6. Øst-samarbejdet
Samarbejdets overordnede formål at er skabe netværk mel-
lem de nordiske lande og Nordvestrusland henholdsvis de
baltiske stater. Nordisk Ministerråds samarbejde med Est-
land, Letland og Litauen skal supplere de nordiske landes bi-
laterale samarbejde med de tre baltiske lande, og skal foregå
på områder, hvor det fælles nordiske samarbejde giver en
større nordisk nytte end bilateralt samarbejde. Nordisk Mini-
sterråds samarbejde med Nordvestrusland skal i særlig grad
fokusere på udvikling af demokrati og civilsamfund med ud-
gangspunkt i værdier som menneskerettigheder, ligestilling,
tolerance, retsstatsprincipper og god forvaltningsskik.
Arbejdsgruppen for nye retningslinjer for samarbejdet
med de baltiske lande og Nordvestrusland efter 2013 har si-
den den begyndte sit arbejde i april 2012 bl.a. haft møde med
1
TFI blev etableret i 2008 af de nordiske uddannelses- og forsk-
ningsministre på opfordring fra de nordiske statsministre. TFI
omfatter perioden 2009-2013, hvor der er afsat 400 mio.DKK til fi-
nansiering af forskningsprojekter. Den offentlige finansiering be-
står af finansiering i form af midler fra Nordisk Ministerråd, med-
lemslandene, og fra de nordiske institutionerne NordForsk, Nor-
disk InnovationsCenter og Nordisk Energiforskning.
3
Nordisk Råds rapportører for NB8-samarbejdet henholdsvis
Rusland. Et endelig ministerrådsforslag om nye retningslinjer
skal drøftes på Nordisk Råds kommende session.
Hvad angår Hviderusland yder Nordisk Ministerråd støt-
te til European Humanities University (EHU), støtter NGO-
programmet for Østersøregionen samt står for gennemførel-
sen af to store EU-projekter for henholdsvis styrkelse af ci-
vilsamfundet og for stipendier for hviderussiske studerende
ved europæiske universiteter.
II SEKTORAKTIVITETER
1. Arbejdsliv
Der blev i 2012 vedtaget et nyt samarbejdsprogram, som skal
gælde frem til 2016. De nordiske lande samarbejder inden for
rammerne af dette nye program for perioden 2013-2016.
Programmet fokuserer især på de langsigtede udfordrin-
ger som følge af globaliseringen og den demografiske udvik-
ling men vil også se på de mere konjunkturelt betingede ud-
fordringer, som opstår i perioden.
Regeringen arbejder fortsat aktivt for et velfungerende
nordisk samarbejde på området samt på at sikre et godt ar-
bejdsliv i et konkurrencedygtigt Norden. Ministermøderne
har i de seneste år været tilrettelagt omkring aktuelle politi-
ske emner, herunder i særdeleshed unge og jobs. I maj 2013
afholdt det svenske formandskab et nordisk arbejdsmarkeds-
møde for stats- og arbejdsministre, hvor unges jobsituation
og muligheder for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed blev
grundigt belyst af samtlige nordiske lande.
Unge og beskæftigelse vil sammen med andre aktuelle em-
ner som f.eks. arbejdet med at fremme tiltrækning af uden-
landsk arbejdskraft, i det omfang der er behov for supple-
ment til det nordiske arbejdsudbud, fra lande uden for
EU/EØS fortsat forblive på dagsordenen.
Desuden vil arbejdslivsområdet arbejde videre med ind-
satser, der styrker et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Kampen mod »social dumping« vil fortsat have høj prioritet
og blev bl.a. drøftet på sidste års arbejdsministermøde EU-
Kommissionens forslag til bedre håndhævelse af udstatione-
ringsdirektivet har været genstand for udveksling af erfarin-
ger i Norden. Der er fortsat lagt op til nordisk erfaringsud-
veksling vedrørende dette direktiv bl.a. på baggrund af et se-
minar arrangeret af nordisk arbejdsmarkedsudvalg om hånd-
hævelse af udstationeringsreglerne.
2. Erhvervs-, energi- og regionalpolitik
Det nordiske erhvervspolitiske samarbejde har fokus på at
skabe de bedst mulige vækstvilkår for erhvervslivet i Nor-
den. Det sker igennem fælles projekter og fortsat fokus på ar-
bejdet med at løse grænsehindringsproblematikker. Samar-
bejdsprogrammet for perioden 2011-2013 skal bidrage til, at
Norden bliver en ledende region for innovation inden for
grøn vækst og velfærd.
Et nyt samarbejdsprogram for perioden 2014-2017 er un-
der udarbejdelse med henblik på forelæggelse på minister-
møde og efterfølgende drøftelse på Nordisk Råds session i
2013. Samarbejdsprogrammet bygger videre på det nuværen-
de samarbejdsprogram og vil fokusere på at skabe grøn
vækst, finde innovative løsninger på de nordiske landes vel-
færdsudfordringer, sikre bedre vilkår for entreprenører og
styrke de kreative erhverv.
Det nordiske energisamarbejde har fokus på den fortsatte
harmonisering af el-markedet, herunder håndtering af de
øgede mængder vind i el-nettene, som nødvendiggør for-
stærkning og udbygning af nettene. Etablering af et fælles
nordisk slutbrugermarked for handel med el er også priorite-
ret højt. Der lægges ligeledes vægt på at styrke den fælles
indsats for gennemførelsen af EU’s direktiver på områderne
for vedvarende energi og energieffektivitet. Energiministrene
igangsatte i 2012 en evaluering af Nordisk Energiforskning
(NEF), der skal danne grundlag for ministrenes beslutning i
oktober 2013 om og i givet fald med hvilke opgaver, NEF skal
fortsætte. Et nyt energihandlingsprogram for perioden 2014-
2017 er under udarbejdelse med henblik på godkendelse på
ministermøde og efterfølgende drøftelse på Nordisk Råds
session i 2013.
Det nordiske regionalpolitiske samarbejde har fokus på en
række centrale emner for den regionale udvikling. Det drejer
sig bl.a. om de nordiske by-regioner, landdistrikters udvik-
lingspotentiale, demografisk udvikling, grænseoverskriden-
de samarbejde, EU’s regionalpolitik og globaliseringens
udfordringer.
Nordisk Ministerråds regionalpolitiske arbejdsprogram,
der blev vedtaget den 12. oktober 2012 vil prioritere tre fo-
kusområder:
1. bidrage til regionalt bæredygtig udvikling
2. fremme en bæredygtig udvikling i Arktis
3. stimulere grøn vækst i alle regioner.
Embedsmandskomitéen for regionalpolitik (EK-R) har be-
sluttet at nedsætte fire arbejdsgrupper, der konkret skal be-
skæftige sig med de strategiske prioriteringer i samarbejds-
programmet. De fire arbejdsgrupper er: demografi og vel-
færd, regionaludvikling i Arktis, grøn vækst 1 (Innovation),
grøn vækst 2 (Planlægning og bæredygtighed i byregioner).
NORDREGIO medvirker til gennemførelse af arbejdspro-
grammer og bidrager til arbejdsgrupperne.
3. Fiskeri- og havbrugs-, jordbrugs-, fødevarer og skovbrugspolitik
Der har især været fokuseret på sektorernes bidrag til grøn og
bæredygtig vækst med sigte på mere energi- og arealeffektiv
produktion, højnet madkvalitet og forbrugersundhed, reduk-
tion af madspild samt bevaring og bæredygtig udnyttelse af
de genetiske ressourcer fra jord- og skovbrug. Udviklingen af
bioøkonomien baseret på restprodukter og affald fra produk-
tionen i land- og skovbrug samt fiskeri har været et særligt
indsatsområde.
På fiskeriområdet har det overordnede tema været grøn
vækst med fokus på bæredygtig udvikling af fiskeri- og
akvakultursektoren. Projektmidler er anvendt til integreret
havforvaltning samt fiskeriernes rammebetingelser mv.
Det offentlig private partnerskab om planteforædling i
Norden skal medvirke til at udvikle bedre og mere robuste
afgrøder til fremtidens nordiske landbrug. Aktiviteten er for-
ankret i Nordisk Genressource Center (NordGen). NordGens
formål er at fremme en fælles forvaltning af genetiske res-
sourcer i Norden og på den måde bidrage til fødevaresikker-
heden og erhvervsudviklingen samt til bæredygtige, retfær-
dige og transparente løsninger for brug og bevaring af geneti-
ske ressourcer. Partnerskabet skal evalueres inden udgangen
af 2013.
På fødevareområdet er de nordiske næringsstofanbefalin-
ger, der udgør det videnskabelige grundlag for ernæringsop-
lysning i Norden blevet opdateret. Der er udarbejdet en
handlingsplan for kost og motion. På veterinærområdet kan
nævnes det nordisk-baltiske beredskabs-samarbejde, som har
arrangeret fælles kurser og øvelser samt opbygget et net-
værk, der udveksler information om truende dyresygdom-
4
me. Tre projektgrupper har påbegyndt et arbejde møntet på
at reducere madspild.
Ny Nordisk Mad har et tværsektorielt sigte, der involverer
det nordiske kultursamarbejde. Målet er bl.a. at udbrede
kendskabet til »best practice« og at bidrage til morgendagens
løsninger inden for fødevareinnovation og sundhed baseret
på rene og sunde råvarer fra landbrugs- og fiskerisektoren
samt fra naturen. Programmet har haft stor bevågenhed også
uden for Norden, f.eks. i USA og Japan. Bevillingen udløber i
2014, hvorfor fokus i projektet nu er at sikre, at erfaringerne
samles og forankres i nationale institutioner mv.
På skovområdet er de fleste aktiviteter lagt i SamNordisk
Skovforskning (SNS)2
, som i 2012-2013 har haft et stort aktivi-
tetsniveau. Gennem forskningsprojekter og -netværk har SNS
sat særligt fokus på skovenes rolle i bioøkonomien, hvilket
også er afspejlet i de mange konferencer, møder og seminarer,
som SNS har engageret sig strategisk i. Der blev afholdt en
stor skovkonference i forbindelse med 40 års jubilæet. SNS
har været stærkt involveret i Østersøstrategien og har des-
uden indledt arbejdet med at deltage i et ERA-netværk
(SUMFOREST)3
fra 2013.
4. Økonomi- og finanspolitik
Ministerrådet har på møderne i 2012 fortsat haft fokus på,
hvordan de nordiske lande håndterer de økonomiske og fi-
nansielle udfordringer, som de i fællesskab står over. I relati-
on til dette har MR-Finans bl.a. drøftet skærpede kapitalkrav
i finansielle institutioner (Basel III) på baggrund af rapporten
fra en fælles nordisk arbejdsgruppe. Derudover har drøftel-
serne i MR-Finans omhandlet de enkelte landes krisetiltag
(herunder arbejdet på europæisk niveau med håndteringen
af gældskrisen) og den generelle økonomiske politik i de nor-
diske lande understøttet af relevante artikler og policy-anbe-
falinger fra det nordiske økonomiske tidsskrift Nordic Econo-
mic Policy Review (NEPR).
Ministerrådet har i 2012-13 set den fulde effekt og positive
udbytte af det nordiske projekt for bekæmpelse af internatio-
nal skatteunddragelse. Den fællesnordiske projektgruppe,
som blev nedsat i 2006, varetager fællesnordiske forhandlin-
ger af informationsudvekslingsaftaler på skatteområdet. Der
blev i januar 2013 afholdt en konference i regi af Nordisk Mi-
nisterråd under overskriften » Slut med skattely?«, der evalu-
erede de hidtidige resultater af arbejdet med det fælles nordi-
ske projekt om bekæmpelse af international skatteunddragel-
se. Projektet har resulteret i aftaler om informationsudveks-
ling af skatteoplysninger med op imod 40 lande og jurisdikti-
oner4
. De fælles nordiske forhandlinger menes at resultere i
endnu et par aftaler i 2013 inden projektet forventes afsluttet
ultimo 2013. Det nordiske projekt har fået positiv opmærk-
somhed fra bl.a. OECD og har bidraget til, at de nordiske lan-
de er blandt de lande i verden, der har indgået flest informa-
tionsudvekslingsaftaler med finansielle off-shore centre.
Fremadrettet ventes MR-Finans fortsat at have et stærkt fo-
kus på fællesnordiske samarbejder, bl.a. på skatteområdet, og
på hvordan de nordiske lande håndterer de fælles økonomi-
ske og finansielle udfordringer. Det vil omfatte et fokus på fi-
nansiel regulering, de nordiske boligmarkeder og den gene-
relle økonomiske politik i de nordiske lande.
5. Ligestilling
Under det overordnede tema »Velfærdsstaten i et nordisk
perspektiv« lagde det norske formandskab i ligestillingssek-
toren 2012 særligt vægt på to af samarbejdsprogrammets
tværgående temaer: integrering af et køns- og ligestillings-
perspektiv samt aktiv deltagelse af mænd og drenge. I for-
hold til førstnævnte igangsatte formandskabet blandt andet
et arbejde med sektorvis ligestillingsvurdering i Nordisk Mi-
nisterråd, og der blev engageret en konsulent, der i samarbej-
de med de enkelte fagsektorers rådgivere udpegede en række
projekter til ligestillingsvurdering. Arbejdet er forsat ind i
2013. Derudover rettede man også opmærksomheden mod
integrering af et køns-og ligestillingsperspektiv i form af
tværsektorielle tiltag. Dette omfattede bl.a. at Nordisk Mini-
sterråd også inkluderede et ligestillingsperspektiv på deres
stand i forbindelse med FN’s samling om bæredygtig udvik-
ling i Rio (såkaldt Rio+20 møde,) og at der også blev afholdt
et tre timers seminar om ligestilling og klimaforandringer
med et højniveau panel af deltagere fra både Norden og rele-
vante organisationer i Rio.
I forbindelse med temaet om »aktiv deltagelse af mænd og
drenge« afholdt det norske formandskab for Nordisk Mini-
sterråd i maj 2012 konferencen »Maskuliniteter i bevegelse –
menn, likestilling og livskvalitet« samt en nordisk mande-
forskningskonference i Oslo. Derudover fulgte det norske
formandskab via en række seminarer op på det tidligere dan-
ske formandskabs projekt om mænd i omsorgsfag.
I forlængelse af den tidligere beslutning om at styrke Nor-
disk Institut for Kundskab om Køn (NIKK) blev det efter en
udbudsrunde besluttet at Gøteborgs Universitets Genus Se-
kretariat fik opgaven med at udvikle og varetage NIKK’s op-
gaver fremover. Det nye NIKK, der skal bidrage til at skærpe
det nordiske brand for ligestilling og styrke erfaringsudveks-
ling og videndeling i Norden, har i maj 2013 lanceret sit nye
website.
Det svenske formandskab sætter i 2013 fokus på ligestil-
ling og uddannelse samt ligestilling på arbejdsmarkedet. Li-
gestillingsvurderinger i et tværnordisk perspektiv har også
prioritet.
6. Kultur
Fra den 19. februar til den 17. marts 2013 blev der gennemført
en nordisk kunst- og kulturfestival i Washington D.C. Festi-
valen var organiseret af Kennedy Centeret med fælles støtte
fra de nordiske lande, Nordisk Kulturfond og Nordisk Mini-
sterråd. I alt deltog over 750 nordiske kunstnere, kultur- og
samfundsaktører m.v. i festivalen. Programmet omfattede en
lang række teater- og danseforestillinger, udstillinger, film-
forevisninger m.v. Desuden indgik der seminarer og events
med fokus på områder som ligestilling, grøn vækst, ny nor-
disk mad, bæredygtighed og arkitektur og design. Festivalen
betragtes som en stor succes fra både amerikansk og nordisk
side.
Nordisk Råd valgte i efteråret 2012 at bakke op om de nor-
diske kulturministres ønske om at styrke og løfte børne- og
ungdomslitteraturen i Norden. Det skete i kraft af indstiftel-
sen af en nordisk pris til børne- og ungdomslitteratur, der ud-
deles første gang under Nordisk Råds session i Oslo i oktober
2013. Selve prisen suppleres af en række aktiviteter, der skal
2 Samarbejdsorgan til fremme af forskning i bæredygtigt skovbrug
og rådgivning af NMR i spørgsmål vedr. skov og skovforskning
3 EU-finansieret forskningsnetværk
4 Herunder Andorra, Anguilla, Antigua og Barbuda, Aruba, Baha-
mas, Bahrain, Barbados, Belize, Bermuda, Britiske Jomfruøer,
Cayman Islands, Cookøerne, Costa Rica, Curacao, Dominica, Gi-
braltar, Grenada, Guernsey, Isle of Man, Jersey, Liberia, Liechten-
stein, Macao, Marshalløerne, Mauritius, Monaco, Montserrat, Ne-
derlandske Antiller, Samoa, San Marino, Seychellerne, St. Kitts og
Nevis, St. Lucia, St. Maarten, Turks- og Caicosøerne, St. Vincent
og Grenadinerne, Uruguay og Vanuatu.
5
sikre, at prisuddelingens synergieffekter også kommer de
nordiske børn og unge direkte til gavn. Det sker blandt andet
via skrivekurser for unge forfatterspirer, øget oversættelses-
støtte til børne- og ungdomslitteratur og igangsættelse af en
et længere rækkende samarbejde med Nordisk Børne- og
Ungdomskomité (Nordbuk) og prissekretariatet på Nordens
Hus i Reykjavik (NOREY) om aktiviteter med fokus på børn
og unges egen aktive deltagelse.
De nordiske kulturministre vedtog den 31. oktober 2012 en
ny strategi for det nordiske kultursamarbejde fra 2013 til
2020. Temaerne er: det bæredygtige Norden, det kreative
Norden, det interkulturelle Norden, det unge Norden og det
digitale Norden. Strategien suppleres hvert år af formand-
skabsprogrammet på kulturområdet og drøftedes blandt an-
det på Nordisk Kulturforum i København i juni 2013.
7. Lovsamarbejde
I forbindelse med nordisk justitsministermøde i Oslo den 25.-
27. juni 2012 orienterede justitsministeren sine nordiske kolle-
gaer om folketingsdebatten i Danmark vedrørende grænse-
hindringer mellem de nordiske lande og om den fri bevæge-
lighed i Norden.
8. Miljø og klima
Det nye nordiske miljøhandlingsprogram for perioden 2013-
2018 sætter rammerne for miljøsamarbejdet. Programmet har
fokus på bl.a. grøn samfundsudvikling, ressourceeffektivitet
og bæredygtig produktion og forbrug, klimaændringer, kort-
livede klimadrivere (som består af sod og metan) og havfor-
suring, biodiversitet, havmiljø og landbaserede økosystemer
samt kemikalier og miljøgifte.
Grøn økonomi og vækst har været et gennemgående tema
i det nordiske miljøsamarbejde i 2012 og vil også være det i
2013. Opfølgning på statsministrenes initiativ vedrørende
grøn vækst er på dagsordenen. Miljøministrene har hovedan-
svaret for projektet om affaldshåndtering. Der er fokus på
plast, tekstiler og byggeaffald. Nordiske indspil til arbejdet
med øko-design i EU, udvikling og styrkelse af arbejdet med
Svanen samt videreudvikling af virkemidler for en øget res-
sourceeffektivitet gennem f.eks. at styrke miljøteknologi i of-
fentlige indkøb er i fokus. I marts 2012 vedtog de nordiske
miljøministre den såkaldte »Svalbard Deklaration« om på
nordisk niveau at styrke grundlaget for nationale og fælles-
nordiske initiativer, som kan reducere emissionerne af kortli-
vede klimadrivere.
På havområdet har de væsentligste aktiviteter koncentre-
ret sig om miljøfarlige emner som; overgødning, EU’s direk-
tiv (vandramme- og havdirektivet),den maritime strategi og
HELCOM’s 5 aktionsplan for Østersøen. I projektporteføljen
har der også været fokus på det arktiske og vestnordiske hav-
område ligesom marin områdeplanering og forvaltning har
været og er et prioriteret område. Indenfor naturområdet og
miljøøkonomi arbejdes der på at tilvejebringe bedre beslut-
ningsgrundlag vedrørende økosystemtjenester og vurdering
af naturkapital. Gennemførelsen af EU’s regelsæt for kemika-
lier, REACH, er et vigtigt nordisk samarbejdsområde. Der ar-
bejdes med udvikling af nye testmetoder til at adressere nye
udfordringer vedrørende hormonforstyrrende stoffer og
nanomaterialer. Via det nordiske kemikaliesamarbejde er der
frembragt ny viden, der bidrager til at samfundet udvikles i
en mere grøn retning. Et vigtigt aspekt i denne forbindelse er
at fremme substitution af farlige kemikalier.
De nordiske miljøministre har i forhold til opfølgning på
Rio+20 besluttet fælles nordisk at arbejde med videreudvik-
ling af komplementerende velfærdsmål (BNP+) og bæredyg-
tige udviklingsmål (SDGs) 6
. Udvikling af bæredygtige ud-
viklingsmål kan også ses som et bidrag til opfølgningen på
de nordiske statsministres initiativ om grøn vækst.
De nordiske lande samarbejder på det internationale kli-
maområde gennem den nordiske arbejdsgruppe for globale
klimaforhandlinger (NOAK), som gennem projekter, under-
søgelser, workshops etc. arbejder for at understøtte de globa-
le klimaforhandlinger med det overordnede mål at bidrage til
vedtagelsen af en global klimaaftale med bindende og ambi-
tiøse målsætninger.
9. Uddannelse og forskning
Hovedtemaerne for uddannelses- og forskningssamarbejdet
for 2011-2013 er: forskning – innovation, uddannelse samt
sprog, sprogforståelse og informations- og kommunikations-
teknologi. For ministerrådet for uddannelse og forskning
(MR-U) er der fra 2013 indført nye retningslinjer for samar-
bejdet. Beslutningskompetence i administrative sager er dele-
geret fra MR-U til embedsmandskomiteen (EK-U). De faste
rådgivningsgrupper er nedlagt pr. 31. december 2012, og det
fremtidige faglige samarbejde fokuseres i højere grad på poli-
tisk aktuelle temaer inden for uddannelse og forskning i de
nordiske lande.
Den nordiske overenskomst om adgang til videregående
uddannelser blev forlænget for en treårig periode med en for-
højelse af den årlige godtgørelse per studerende. Danmark
vil fremover modtage en højere økonomisk kompensation for
de nordiske studerende på danske videregående uddannel-
sesinstitutioner. Det er første gang siden overenskomstens
ikrafttræden i 1997, at det er lykkedes Danmark at forhandle
en forhøjelse af den økonomiske kompensation. I henhold til
aftaleteksten genforhandles den nordiske overenskomst
hvert tredje år.
For mobilitetsprogrammet Nordplus, der støtter samarbej-
de og udveksling mellem nordiske/baltiske uddannelsesin-
stitutioner, er der vedtaget forenklinger af bl.a. Nordplus´
målsætninger og styringsstruktur samt en styrkelse af profi-
leringen. Det er endvidere besluttet at videreføre program-
met for nordiske masteruddannelser.
På forsknings- og innovationsområdet har samarbejdet
været centreret om gennemførelsen af Det Nordiske Top-
forskningsinitiativ, der er den hidtil største fællesnordiske
forskningssatsning indenfor klima, energi og miljø. Topforsk-
nings-initiativet skal evalueres i 2014.
Efter opdrag fra MR-U præsenterede en forskningseks-
pertgruppe i november 2011 en rapport (»Vilja till Forsk-
ning?«) med en række anbefalinger til justeringer og forbed-
ringer af det nordiske forskningssamarbejde. Anbefalingerne
er under behandling, herunder den fremtidige rolle for Nord-
Forsk, der er den centrale institution for nordisk forsknings-
samarbejde.
MR-U har haft hovedansvar for udviklingen af seks globa-
liseringsprojekter og har leveret bidrag til flere andre projek-
5
Den mellemstatslige Helsingforskommission, HELCOM, kom i
2007 overens om en aktionsplan for Østersøen ”the Baltic Action
Plan”. Aktionsplanen har som sit overordnede mål at Østersøen
skal have en god miljøstatus i år 2021.
6
På Rio+20 topmødet i 2012 år blev det besluttet at oprette en Åben
Arbejdsgruppe, der kunne definere bæredygtigshedsmål til den
ny udviklingsramme efter 2015. Danmark deltager i den 30 lande
store arbejdsgruppe. Det forventes, at gruppen aflevere sine anbe-
falinger til FN’s Generalforsamling inden september 2014.
BNP+tilgodeser ikke blot de økonomiske men også miljømæssige
og sociale vilkår.
6
ter. De nu nedlagte rådgivningsgrupper for det nordiske sko-
lesamarbejde (NSS) og nordisk samarbejde om voksnes
læring (SVL) har i 2012 prioriteret arbejdet med henholdsvis
frafald og kreativitet, innovation og entreprenørskap og læse-
og skriveundervisning for voksne.
På baggrund af en evaluering af Netværk for Voksnes Læ-
ring (NVL) har MR-U besluttet, at NVL skal fortsætte sit vir-
ke i perioden 2013-2016. NVL fokuserer på temaer som fleksi-
bilitet i uddannelserne, arbejdspladsen som læringsarena, va-
lidering, vejledning m.m.
MR-U traf i 2012 beslutning om et Fælles Nordisk Udvik-
lingsprojekt inden for skoleområdet fra 0-18 år. Første mile-
pæl bliver et uddannelsesmøde ultimo 2013.
Med afsæt i de nordiske statsministres beslutning om at
satse på grøn vækst og bæredygtig udvikling har MR-U i
2012 iværksat et udviklingsarbejde for at øge kendskabet til
og viden om klimaforandringer og bæredygtig udvikling.
Indsatsen er konkretiseret i en uddannelses- og handlings-
plan for 2013-2015, der omfatter hele uddannelsessystemet
fra dagtilbud til forskning.
Der er i 2012 arbejdet videre med revisionen af den nordi-
ske sprogkonvention En evaluering af sprogområdet under
MR-U i 2012 har resulteret i en ny organisering fra 1. januar
2014.
10. Social- og sundhedspolitik
De nordiske social- og sundhedsministre vedtog på minister-
mødet i juni 2012 fire målsætninger for det fremtidige nordi-
ske samarbejde på social- og sundhedsområdet: 1. Sikre soci-
al tryghed i Norden på et arbejdsmarked under stadig foran-
dring, 2. Målrettet indsats på forebyggelse, 3. Styrke kvalitet
og sikkerhed i social- og sundhedsvæsnet og 4. Fremme inno-
vation og forskning. På baggrund af disse målsætninger har
ministerrådet udviklet en strategi for samarbejdet på social-
og sundhedsområdet, som vil blive fremlagt til orientering
for Nordisk Råd i forbindelse med sessionen efteråret 2013.
På baggrund af statsministrenes pressemeddelelse fra juni
2012 om et tættere nordisk samarbejde på sundhedsområdet,
herunder vedrørende afprøvning af nye behandlingsmetoder
og lægemidler, højt specialiseret behandling og forskning
vedrørende sundhed og velfærd, har MR-S fokuseret på ud-
vikling af Nordisk Ministerråds satsning på social- og sund-
hedsområdet, Holdbar Nordisk Velfærd. Programmet skal
gennem nye og innovative løsninger bidrage til en øget kvali-
tet og lighed inden for velfærd, uddannelse, arbejde og sund-
hed for Nordens indbyggere.
Holdbar Nordisk Velfærd udvikles i samarbejde med MR-
U og den fællesnordiske forskningsinstitution NordForsk og
fokuserer på sundhedsområdet bl.a. på videreudvikling af to
eksisterende samarbejdsprojekter vedrørende kliniske multi-
centerstudier og højtspecialiseret behandling samt et nyt
forskningsprojekt vedrørende ulighed i sundhed.
Med henblik på at sikre en fortsat udvikling af samarbej-
det på social- og sundhedsområdet besluttede social- og
sundhedsministrene på ministermødet i juni 2013 at bede
Nordisk Ministerråds generalsekretær om at afdække yderli-
gere, hvor der er gode muligheder for mere nordisk samar-
bejde på social- og sundhedsområdet. Ministerrådet vil drøf-
te mulige nye samarbejdsområder på baggrund af generalse-
kretærens forslag i 2014.
Social- og sundhedsministrene godkendte på ministermø-
det 2013 mandat for nedsættelsen af det nye Råd for nordisk
samarbejde om funktionshindringer, som dermed afløser det
nedlagte Nordisk handicappolitisk Råd, NHR. Rådet skal
være et rådgivende organ på funktionshindringsområdet for
alle sektorer i Nordisk Ministerråd, idet Rådet dog er forank-
ret i ministerrådet for social- og sundhedspolitik.
Social- og sundhedsministrene besluttede på ministermø-
det i juni 2012 at prioritere projektet »Inkludering af udsatte
unge i arbejdsliv og uddannelse« for 2013-2015. Prioriterin-
gen af dette tema ligger op ad programmet for Holdbar Nor-
disk Velfærd og blev fremhævet ved et uformelt ministermø-
de vedrørende socialforsikring afholdt i juni 2013.
11. Uformelt samarbejde
Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt civil sam-
fundssikkerhed
Det nordiske udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske
samarbejde er blevet uddybet og intensiveret de senere år.
Det norske formandskab for det uformelle udenrigs- og
sikkerhedspolitiske samarbejde i 2012 tog udgangspunkt i
Stoltenberg-rapportens anbefalinger og arbejdede bl.a. videre
med en styrkelse af det nordiske samarbejde indenfor cyber-
sikkerhed. Dette resulterede i et udbygget samarbejde mel-
lem de nordiske nationale Computer Emergency Response
Teams. Et andet konkret eksempel på nordisk samarbejde er
NATO luftovervågningsopgaver over Island, hvor Norge og
Danmark tidligere har bidraget. Senest har Sverige og Fin-
land på mandat fra NATO valgt også at deltage sammen med
Norge i 2014 som en del af træningsøvelsen under Norges va-
retagelse af opgaven.
Under det danske formandskab i 2012 for det nordiske for-
svarssamarbejde har der været fokus på at videreudvikle den
politiske dialog mellem de nordiske lande. Danmark satte fra
starten af fokus på fire områder:
– »Smart Defence« og multilateralt samarbejde – herunder
samarbejde omkring taktisk lufttransport, fælles indkøb,
uddannelse og træning.
– Nordisk Industriseminar (NDIS 2012) – med fokus på em-
nerne energi, klima og miljø.
– Kapacitetsopbygning i Østafrika – udvikle og styrke det
eksisterende nordiske samarbejde omkring kapacitetsop-
bygning i Østafrika.
– Arktis.
Det lykkedes under det danske formandskab for det nordi-
ske forsvarssamarbejde bl.a. at opnå enighed om en hensigts-
erklæring om etablering af et samarbejde vedrørende taktisk
lufttransport, tillige med identifikation af en række områder,
hvor der kan blive tale om fælles indkøb.
De nordiske udenrigsministre vedtog i oktober 2012 en er-
klæring om styrket samarbejde i tredjelande gennem samlo-
kalisering af diplomatiske og konsulære repræsentationer.
Udenrigsministrene blev enige om at arbejde videre med 5
konkrete samlokaliseringsprojekter, som også omfattede et
fælles nordisk (dansk-finsk-norsk-svensk) ambassadekom-
pleks i Reykjavik. Danmark deltager i 4 af de 5 projekter:
Reykjavik (Island), Yangon (Burma), Islamabad (Pakistan)
samt Dhaka (Bangladesh). Fra dansk side har man dog valgt
ikke at forpligte sig til at indgå i et nordisk samlokaliserings-
projekt i Hanoi (Vietnam), da der pågår en dialog med EU’s
Fælles Udenrigstjeneste m.fl. om på sigt at samlokalisere med
EU-delegationen og evt. andre EU-lande.
Forbrugerpolitik
Embedsmandsgruppen for nordisk samarbejde på det for-
brugerpolitiske område, Nordisk Konsumentgruppe, har ud-
vekslet erfaringer om aktuelle forbrugerpolitiske problem-
områder, ligesom der har været drøftelser om myndigheds-
7
samarbejde, håndhævelses- og klagemuligheder. Konsu-
mentgruppen har endvidere drøftet EU-regulering, såvel
konkrete forslag som implementering.
Asyl og indvandring
Den Nordiske Samrådsgruppe på højt niveau for Flygtninge-
spørgsmål (NSHF), som består af de nordiske ministre med
ansvar for asyl og indvandring, er et uformelt forum, hvor
der sker en løbende informations- og erfaringsudveksling om
aktuelle emner på udlændinge- og integrationsområdet og
om udviklingen i de enkelte nordiske landes politik på områ-
det.
Danmark har overtaget formandskabet for NSHF den 1. ja-
nuar 2013. Danmark vil tage initiativ til, at der i dette meget
udbytterige samarbejdsforum fortsat vil være fokus på bl.a.
stigningen i antallet af asylansøgere, herunder uledsagede
mindreårige, implementering af Dublin-konventionen, asyl-
procedurer og udsendelsespolitik samt p.t. særligt konflikten
i Syrien.
Hermed slutter redegørelsen.