Supplerende høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

1 / 3
TilFolketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt endnu et modtaget
høringssvar vedrørende forslag tilforslag til lov om ændring af lov om vurde-
ring af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven.
Holger K. Nielsen
/
Søren Schou
J.nr. 13-5380634
Den 5. december 2013
Skatteudvalget 2013-14
L 80 Bilag 4
Offentligt
2 / 3
Høringsskema
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FSR - danske
revisorer
FSR har tre overordnede bekymringer:
1) Ejere af erhvervsejendomme ligestilles
ikke med boligejere, idet der ikke gives et
nedslag på 2,5 pct., der ikke påtænkes en
tilbagebetalingsordning, og der ikke vil være
konsekvenser af de mange fejlvurderinger i
2010. Der vil hverken være efterregulering,
tilbagebetaling eller udvidet genoptagelses-
mulighed.
2) Det er betænkeligt, at det ikke bliver mu-
ligt at klage over 2013- og 2014-
vurderingerne, før 2015-vurderingen vil
kunne påklages.
3) Der tages ikke højde for, at vurderingerne
i 2010 var en væsentlig del af baggrunden
for Rigsrevisionens kritik. Der blev ved
vurderingen i 2010 taget usaglige hensyn,
bl.a. ved at SKAT prioriterede ejendomme i
kommuner med dækningsafgift.
FSR ønsker oplyst, hvorfor Skatteministeri-
ets tal for boligejere, der betaler grundskyld
af aktuel vurdering, afviger fra Rigsrevisio-
nens.
FSR kommenterer derefter lovforslagets
enkelte bestemmelser:
§§ 46 B og 46 C [§§ 42-43 i det fremsatte
forslag]:
FSR konstaterer, at reduktionen på 2,5 pct.
er et politisk valg. FSR spørger, om Skatte-
ministeriet har statistisk grundlag eller anden
viden, der dokumenterer, at vurderinger af
erhvervsejendomme (ejendomme vurderet i
lige år) er mere præcise end vurderinger af
ejerboliger, og at der derfor ikke er behov
for en tilbagebetalingsordning for erhvervs-
ejendomme.
§ 46 D [§ 44 i det fremsatte lovforslag]:
FSR finder det generelt kritisabelt, at der
ikke kan klages over vurderinger før i foråret
2016. Dette gælder ikke mindst for er-
hvervsejendomme, hvor der ikke kommer
en tilbagebetalingsordning. Det gælder end-
videre omvurderinger efter vurderingslovens
§ 3 (f.eks. af nybyggeri) og vurderinger, som
ændres efter skatteforvaltningslovens §§ 33
Der henvises til kommentaren til hørings-
svaret fra Dansk Ejendomsmæglerforening.
Der henvises til kommentarerne til hørings-
svaret fra Andelsboligforeningernes Fælles-
repræsentation.
Der henvises til kommentarerne til hørings-
svarene fra Andelsboligforeningernes Fæl-
lesrepræsentation og fra Dansk Ejendoms-
mæglerforening.
Rigsrevisionen tager udgangspunkt i vurde-
ringerne fra 2009 og indregner tilsyneladen-
de ikke de stigninger, der skete i grundvær-
dierne i 2011. Skatteministeriet medtager
disse stigninger i sine beregninger.
Der henvises til kommentaren til hørings-
svaret fra Dansk Ejendomsmæglerforening.
Der henvises til kommentarerne til hørings-
svaret fra Andelsboligforeningernes Fælles-
repræsentation.
3 / 3
[genoptagelse], 33 a [revisionsbestemmelsen]
og 38 [klage].
§ 46 E [§ 45 i det fremsatte lovforslag]:
FSR mener, at der bør gives mulighed for
vurdering efter vurderingslovens § 4 [vurde-
ring uden for de almindelige vurderingster-
miner] i tilfælde, hvor en ejendom planlæg-
ges overdraget.
Endelig kommenterer FSR det samlede
udspil på vurderingsområdet. Herunder
kritiseres det især, at regeringen påtænker at
ændre reglerne om klagesagsbehandling,
således at Landsskatteretten fremover kun
skal behandle sager om fortolkning af reg-
lerne.
Der henvises til kommentarerne til hørings-
svaret fra Andelsboligforeningernes Fælles-
repræsentation.
Der henvises til kommentarerne til hørings-
svaret fra Advokatsamfundet.


FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
4. december 2013
Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og
tinglysningsafgiftsloven H259-13
Skatteministeriet har d. 18. november 2013 fremsendt ovennævnte udkast til
FSR-danske revisorer med anmodning om bemærkninger.
FSR - danske revisorers Skatteudvalg har gennemgået forslaget, og vi skal i det
følgende anføre vores kommentarer hertil.
Regeringens samlede udspil med henblik på at genskabe tilliden til
ejendomsvurderingssystemet omfatter to dele, hvor den ene del er
høringsudkastet, samt et yderligere lovforslag, der agtes fremsat i efteråret
2014. Vi skal i det følgende dels kommentere høringsudkastet, og dels
afslutningsvis anføre nogle overordnede kommentarer til det lovforslag, der er
annonceret fremsat i efteråret 2014.
1. Kommentarer til det fremsendte høringsudkast
1.1. Overordnede kommentarer
FSR finder det positivt, at regeringen med sit udspil søger at genskabe borgernes
tillid til ejendomsvurderingssystemet. Udspillet sker på baggrund af
Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes påtale.
FSR har tre overordnede bekymringer ved det foreliggende høringsudkast:
For det første er det en rød tråd i udkastet - og i det samlede udspil - at ejere af
erhvervsejendomme ikke ligestilles med ejere af boligejendomme, f.eks.:
 Intet nedslag svarende til de 2,5 % som ejerboliger får.
 Ingen påtænkt tilbagebetalingsordning.
 Ingen konsekvens af de mange fejlvurderinger for vurderingsåret 2010,
hvor erhvervsejendomme blev vurderet. Hverken efterregulering /
tilbagebetalingsordning eller udvidet genoptagelsesmulighed.
For det andet er det betænkeligt, at det i henhold til høringsudkastet ikke bliver
muligt at klage over vurderingerne for 2013 og 2014 førend vurderingen for
Skatteudvalget 2013-14
L 80 Bilag 4
Offentligt
Side 2
2015 kan påklages. Dette gælder især for vurderingen af erhvervsejendomme,
for hvilke der som FSR forstår det, ikke påtænkes indført nogen automatisk
tilbagebetalingsordning. Hertil kommer, at der ikke bliver mulighed for at
anmode om en vurdering efter VL § 4, hvilket der ofte er behov for i forbindelse
med generationsskifter, familieoverdragelser eller dødsbobehandlinger.
For det tredje tager høringsudkastet og det samlede udspil ikke højde for, at
vurderingerne for 2010 var en væsentlig del af baggrunden for Rigsrevisionens
kritik.
Skatteministeriet vurderer selv, at praksis for vurderingsopgaven på to områder
ikke har fulgt loven. I 2010 lagde SKAT usaglige hensyn til grund for vurderingen
af andelsboliger for at undgå klager. På tilsvarende vis indgik uvedkommende
hensyn ved vurderingen af erhvervsejendomme, idet SKAT prioriterede at
vurdere erhvervsejendomme i kommuner, der opkræver dækningsafgift, over
øvrige kommuner.
Der synes ikke at være forskel på konklusionerne vedrørende 2010 og 2011 i
Rigsrevisionens rapport, men på trods heraf indeholder høringsudkastet og det
samlede udspil ingen tiltag, der tager sigte på at rette op på de mange fejl
vedrørende 2010.
FSR hører i den forbindelse gerne, hvorfor ejere af erhvervsejendomme ikke
påtænkes skal have samme rettigheder som ejere af ejerboliger?
Herudover hører FSR gerne, hvorledes de af Rigsrevisionen konstaterede fejl i
2010-vurderingen påtænkes reguleret? Skal det f.eks. ske ved, at ejere selv
anmoder om genoptagelse? I så fald bør ministeriet udstede retningslinjer og
vejledning herfor.
Det fremgår af bemærkningerne til udkastet, at godt 10% af boligejerne betaler
grundskyld af den senest vurderede grundværdi. Af rigsrevisionens beretning
side 12-13 fremgår det, at 18 % af parcelhusejerne betalte grundskyld af
grundværdien i 2012, og 28 % forventes at betale grundskyld af grundværdien i
2013.
Kan ministeriet redegøre for forskellen i disse oplysninger?
Side 3
1.2. Kommentarer til høringsudkastets enkelte
bestemmelser
1.2.1. Udkastets § 1, nr.5 - VL § 46B og 46C
Den grundlæggende hovedregel i vurderingslovens § 6 sættes med forslaget
midlertidigt ud af kraft pr. vurderingsterminerne 1. oktober 2013 og 1. oktober
2014.
Reduktionen af ejendomsværdier, grundværdier og eventuelle fordelinger for
ejerboliger med 2,5% er et politisk valg.
FSR bemærker imidlertid, at reduktionen alene gælder ejerboliger, dvs.
ejendomme, der vurderes i ulige år. Dette er i tråd med pressemeddelelsen af
18. november 2013, hvoraf det fremgik, at en kommende
tilbagebetalingsordning kun skal gælde for ejerboliger.
Har ministeriet statistisk grundlag eller anden viden, der dokumenterer, at
ejendomsvurderinger på erhvervsejendomme (ejendomme vurderet i lige år) er
mere præcise end ejendomsvurderinger for ejerboliger, og at der derfor ikke er
et tilsvarende behov for en tilbagebetalingsordning for erhvervsejendomme?
Det er FSRs erfaring, at vurderingerne af erhvervsejendomme ikke er mere
præcise end vurderingerne af ejerboliger. Hvis dette er korrekt bør
erhvervsejendomme behandles på samme måde som ejerboliger.
1.2.2. Udkastets § 1, nr. 5 - VL § 46D
Det foreslås, at man ikke kan klage over den almindelige ejendomsvurdering for
ejerboliger pr. 1. oktober 2013 og erhvervsejendomme pr. 1. oktober 2014 før
det tidsrum, hvor de vurderinger, der foretages pr. 1. oktober 2015, vil kunne
påklages, jf. SFL § 38, stk. 2.
Der har tidligere været mulighed for at klage over ovennævnte
ejendomsvurderinger, da de er videreført fra vurderingerne pr. 1. oktober 2011
og 1. oktober 2012. Generelt finder FSR, at det er længe at vente indtil 1. halvår
2016 på en klagemulighed. Der er fortsat ejendomme, hvor ejendomsvurde-
ringen er for høj, og hvor der ikke tidligere er klaget. Omvendt har FSR
forståelse for ønsket om at afvente det igangsatte arbejde i ekspertudvalg m.m.
Ministeriet begrunder den generelle udsættelse af klagesagsbehandlingen med,
at man søger en klageordning etableret sådan, at udgangspunktet vil være
vurderingen foretaget med det nye vurderingssystem pr. 1. oktober 2015. Denne
Side 4
vurdering forventes at have en bedre træfsikkerhed end vurderinger foretaget
med det tidligere anvendte system.
Forudsættes det, at det nye vurderingssystem bliver væsentligt mere
"træfsikkert" end det eksisterende system, kan man muligvis - i lyset af den
annoncerede tilbagebetalingsordning for ejerboliger - have en vis forståelse for,
at klager over vurderinger af ejerboliger pr. 1. oktober 2013 må afvente
indførelse af det nye system.
Da der ikke for erhvervsejendomme forventes indført en automatisk
tilbagebetalingsordning svarende til den annoncerede ordning for ejerboliger,
forekommer det imidlertid urimeligt, at ejere af erhvervsejendomme skal afvente
indførelse af det nye vurderingssystem førend der kan klages over vurderingen
pr. 1. oktober 2014.
Herudover finder FSR det kritisabelt, at der generelt ikke kan klages over:
1. omvurderinger efter vurderingslovens § 3
2. ændringer af vurderinger efter skatteforvaltningslovens § 33, 33a og 38.
Ad 1: Disse omvurderinger, som f.eks. kan være nybyggerier, har der i sagens
natur ikke været mulighed for at få korrigeret ved klage. Forslaget medfører, at
selv ejendomsvurderinger, der er væsentligt forkerte, først kan korrigeres ved
klage i foråret 2016. Ved en sagsbehandlingstid på f.eks. 1-2 år kan man først
imødese ændring og tilbagebetaling af ejendomsskatter i 2017-2018. Den
planlagte tilbagebetalingsordning vil ikke fjerne dette problem, da en
tilbagebetalingsordning vil blive baseret på skøn.
Ad 2: Det er meget betænkeligt, at man med dette forslag bremser allerede
igangsatte klage- og genoptagelsessager. Man vil dermed opnå situationer, hvor
sager, der allerede har været helt op til 2-3 år undervejs (eller mere), bliver
forsinket med yderligere 2-3 år.
1.2.3. Udkastets § 1, nr. 5 - VL § 46E
Efter forslagets § 46E, stk. 3 kan der ikke anmodes om vurderinger efter § 4 i
perioden fra den 1. januar 2014 til den 1. marts 2016.
I bemærkningerne til høringsudkastet fremgår det, at denne mulighed alligevel
mister en stor del af sin betydning på grund af forslaget om ændring af
tinglysningsloven, hvorefter tinglysningsafgiften som hovedregel skal beregnes
på grundlag af den faktiske handelspris.
Side 5
Det er FSRs opfattelse, at der også i ”overgangsperioden” vil være behov for at
kunne anmode om omvurdering efter § 4. Sådanne vurderinger er typisk et
nødvendigt redskab ved generationsskifter, herunder dødsboer og ved
overdragelse af ejendomme inden for familiekredsen. Hvis ejendomsvurderingen
for ejendom i et dødsbo er for høj, er der efter forslaget i en periode ingen
muligheder for at korrigere værdien. Dette kan forsinke processen i et
generationsskifte eller et dødsbo væsentligt eller øge risikoen for de involverede
parter. Tilsvarende mistes en mulighed for regulering af ejendomsvurderingen i
familiehandler/ generationsskifter. Denne problematik synes ikke behandlet i
udkastet eller bemærkninger hertil.
Efter FSRs opfattelse bør forslaget tilpasses således, at der som minimum åbnes
for vurderinger efter vurderingslovens § 4 i situationer, hvor en ejendom
planlægges overdraget.
1.2.4. Udkastets § 2 - ændringer til tinglysningsloven
Grundlæggende er FSR positiv overfor de foreslåede ændringer til
tinglysningsloven.
2. Det samlede udspil på vurderingsområdet
Regeringen har tilkendegivet, at det er hensigten i efteråret 2014 at fremsætte
lovforslag om de resterende dele af udspillet. Det drejer sig om følgende
elementer:
 Opfølgning på ekspertudvalgets anbefalinger.
 Etablering af en tilbagebetalingsordning for ejerboliger, hvorved ejere af
ejerboliger vil få tilbagebetalt for meget betalt skat, i de tilfælde hvor
vurderingen for 2015 overstiger vurderingen for 2013 (der svarer til
vurderingen for 2011 minus 2,5%).
 Generel ændring af reglerne om klagesagsbehandling, således at sager
om fortolkning af reglerne behandles af Landsskatteretten, mens sager
om beløbsmæssige vurderingsskøn behandles af
vurderingsankenævnene. Endvidere ændringer af reglerne om
klagesagsbehandling med udgangspunkt i det nye vurderingssystem.
Ad. tilbagebetalingsordning:
Det er FSRs erfaring, at vurderingerne af erhvervsejendomme ikke er mere
præcise end vurderingerne af ejerboliger. En tilbagebetalingsordning bør derfor
også gælde erhvervsejendomme.
Side 6
Ad. fjernelse af Landsskatteretten som klageinstans:
En fjernelse af Landsskatteretten som mulig klageinstans vil efter FSRs opfattelse
være en væsentlig svækkelse af borgernes retssikkerhed.
FSR finder det kritisabelt, at man med denne ændring af klagesagsbehandlingen
igen fjerner borgernes valgfrihed mellem ankenævn eller Landsskatteretten. I
forbindelse med høring af udkast til ny klagestruktur på skatteområdet og høring
af L212 i første halvår 2013 blev et lignende forslag voldsomt kritiseret i en
række høringssvar bl.a. fra FSR. Som resultat blev lovforslaget ændret således,
at man fik valgfrihed mellem at klage til enten sankenævn eller
Landsskatteretten.
Der gælder en tostrenget klagestruktur i det nuværende klagesystem, som er
gældende frem til 1. januar 2014. Efter 1. januar 2014 ophører den tostrengede
klagestruktur beklageligvis.
En fjernelse af muligheden for at vælge Landsskatteretten som klageinstans er
endnu et skridt i retning af forringet retssikkerhed.
FSR skal i denne forbindelse henvise til vores høringssvar vedrørende udkast til
ny klagestruktur på skatteområdet.
Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, står foreningen naturligvis til
rådighed.
Med venlig hilsen
John Bygholm Mette Bøgh Larsen
formand for skatteudvalget skattekonsulent