Svar på spm. nr. S 166: Hvordan vil ministeren sikre, at individer med handicaps såsom cerebral parese i mild grad modtager økonomisk støtte under en ungdomsuddannelse, således at det pågældende individ kan fortsætte sin påbegyndte ungdomsuddannelse?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Til: Ane Halsboe-Jørgensen
- Spørger: Michael Aastrup Jensen
- Minister: uddannelses- og forskningsministeren
Svar på spm. S 166.docx
https://www.ft.dk/samling/20182/spoergsmaal/S166/svar/1586979/2072044.pdf
Ministeren Side 1/2 3. september 2019 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 56185 Lovsekretariatet Folketinget Christiansborg 1240 København K Medlem af Folketinget Michael Aastrup Jensen (V) har den 26. august 2019 stillet følgende spørgsmål nr. S 166 til uddannelses- og forskningsministeren, som her- med besvares. Spørgsmål S 166: Hvordan vil ministeren sikre at individer med handicaps såsom cerebral parese i mild grad modtager økonomisk støtte under en ungdomsuddannelse, således at det pågældende individ kan fortsætte sin påbegyndte ungdomsuddannelse? Svar: Det er vigtigt for regeringen, at elever med handicap modtager den nødvendige hjælp og støtte for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. I forhold til økonomisk støtte, kan alle elever på en ungdomsuddannelse, der er fyldt 18 år, søge om SU, hvis de opfylder de generelle betingelser. Derudover har elever på erhvervsuddannelser med en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse siden 2019 haft mulighed for at søge om et SU-handicaptillæg ved siden af deres SU. Jeg håber, at det gør en forskel for den række af elever, der allerede har gjort brug af muligheden. Derudover oplyser Børne- og Undervisningsministeriet følgende andre muligheder for elever med en funktionsnedsættelse på ungdomsuddannelser: Gymnasiale uddannelser Uddannelsesinstitutionen kan i helt særlige tilfælde tilrettelægge toårige uddannel- sesforløb over en treårig periode og treårige uddannelsesforløb over en fireårig periode for elever, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er forhindret i at følge undervisningen på normal vis. Institutionen har herudover kompetence til inden for de almindelige rammer for eksamensplanlægning selv at tilrettelægge eksamensforløb, der kompenserer for elevens funktionsnedsættelse. Det vil ikke fremgå af eksamensbeviset, at der har været tale om en særlig tilrette- læggelse og en særlig prøveform. 2018-19 (2. samling) S 166 endeligt svar Offentligt Side 2/2 Uddannelses- og Forskningsministeriet Forlængelse af uddannelsesforløbet for elever med funktionsnedsættelse på en gymnasial uddannelse giver også ret til SU i den forlængede periode, såfremt de generelle betingelser for tildeling af SU er opfyldt. Erhvervsuddannelser Elever på erhvervsuddannelser kan i praktikperioder, hvis de ikke har en uddan- nelsesaftale, men er i skolepraktik, søge skolepraktikydelse, såfremt de almindeli- ge betingelser herfor er opfyldt. Elever, som har indgået uddannelsesaftale, er berettiget til overenskomstmæssig løn fra virksomheden. Skoleundervisningen i en erhvervsuddannelse skal gennemføres som fuldtidsun- dervisning. Praktikdelen gennemføres normalt på fuld tid, men kan gennemføres på deltid, hvorved uddannelsesperioden forlænges. Det er ikke muligt at kompen- sere elever økonomisk, hvis deres elevløn nedsættes pga. praktikuddannelse på deltid. Specialpædagogisk bistand på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannel- serne Elever, der har behov for det, kan få specialundervisning og anden specialpæda- gogisk bistand. Specialpædagogisk bistand er en individuel kompensation, som har til formål at give elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder muligheder for at deltage og gennemføre deres uddannelse på lige vilkår med holdkammerater. Uddannelsesinstitutionerne kan tildeles særligt tilskud til specialpædagogisk bi- stand. Med venlig hilsen Ane Halsboe-Jørgensen