FOU alm. del - svar på spm. 22 om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 23/8-19 om udflytning af Networks Operations Center (NOC) til Rumænien, fra forsvarsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Taleseddel Samråd A [DOK937678].pdf

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/FOU/spm/22/svar/1586487/2070880.pdf

Side 1 af 7
DET TALTE ORD GÆLDER
Taleseddel samråd A om NOC i Rumænien
Lad mig starte med at slå fast, at spørgsmålet om cybersikkerhed
står højt på regeringens dagsorden. Som dansker skal man leve
trygt i visheden om, at de digitale løsninger, som vores velfærds-
samfund er afhængigt af, er beskyttet og sikre – også med nye
komplekse teknologier som 5G. Regeringen ser telenettet som
kritisk infrastruktur og dermed også som et spørgsmål om natio-
nal sikkerhed. Der må derfor ikke herske tvivl om, at det er et
spørgsmål, jeg tager meget alvorligt.
Hvis jeg skal være ærlig, så studsede jeg selv over mediehistori-
erne tidligere på sommeren om udflytningen af den såkaldte NOC.
Og på den baggrund forstår jeg også godt de bekymringer, som
blev luftet.
Men historierne, som de først kom ud, var jo ikke korrekte. For
eksempel er det ikke rigtigt, at man fra Rumænien får adgang til
at lytte med på danskernes samtaler og ser deres sms’er. Eller at
myndighederne mister muligheden for at holde øje med sikkerhe-
den.
Derfor er jeg også glad for at få lejlighed til at drøfte dagens sam-
rådsspørgsmål. Og lad mig med det samme understrege, at jeg
gerne fortsætter drøftelserne efter samrådet – netop fordi vores
allesammens cybersikkerhed er så vigtig.
Jeg vil gerne starte med at afstemme forventningerne til dette
samråd. Jeg vil selvfølgelig forsøge at besvare alle spørgsmål fyl-
Forsvarsudvalget 2018-19 (2. samling)
FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 22
Offentligt
Sagsnr.: 2019/004229
Dok.nr.: 932603
Side 2 af 7
destgørende, men der er nogle begrænsninger i forhold til, hvilke
oplysninger jeg kan give her i dag.
For det første kan jeg ikke komme nærmere ind på forhold, der
vedrører indholdet af kontrakten mellem TDC og Ericsson, som er
en kommercielt fortrolig aftale mellem to private virksomheder.
Jeg vil heller ikke kunne gå i dybden med eventuelle spørgsmål af
efterretningsmæssig karakter.
For at besvare spørgsmålet bliver jeg nødt til at blive lidt teknisk i
dele af min besvarelse, da der i den offentlige debat desværre har
været nogle misforståelser, som jeg vil prøve at udrede her i dag.
Teleudbydere i Danmark, hvoraf TDC er den største, er – ligesom
teleudbydere i resten af verden – i gang med at indføre næste ge-
nerations mobilnetværk: 5G.
I forhold til de tidligere mobilteknologier giver 5G højere hastig-
hed og en meget lav reaktionstid i nettet. Det giver mulighed for
nye teknologiske landvindinger som f.eks. robotstyring, fjernsty-
ret diagnosticering i sundhedssektoren, selvkørende biler og det
såkaldte Internet-of-Things osv.
Den stigende integration mellem den digitale og den fysiske ver-
den vil i endnu højere grad end det nuværende 4G-netværk gøre
5G mobilnettet til en del af kritisk dansk infrastruktur. Derfor er
det i forbindelse med etablering af 5G mere påkrævet end nogen-
sinde at have fokus på både sikkerhed og driftsstabilitet.
I forbindelse med TDC’s kontrakt for den fremtidige 5G infrastruk-
tur vil Ericsson få ansvar for at levere alle de komponenter, der
indgår i mobilnettet. Derudover vil driftsansvaret for disse dele
overgå fra Huawei til Ericsson.
Sagsnr.: 2019/004229
Dok.nr.: 932603
Side 3 af 7
Jeg vil også minde om, at TDC’s kommercielle valg af Ericsson
som leverandør af 5G blev hilst bredt velkommen her i Folketin-
get.
I såvel TDC’s nuværende opbygning af telenettet som i den kom-
mende opbygning, vil alle de fysiske netværkselementer være
placeret i Danmark under TDC’s kontrol.
Den del, som flyttes fra Danmark tilbage til Rumænien, er udeluk-
kende det driftscenter, som skal sikre driftsstabiliteten. Og når jeg
sagde ”tilbage til Rumænien”, skyldes det, at driften før 2014
også var outsourcet til Ericssons NOC i Rumænien.
At Huaweis NOC i forhold til TDC var placeret i Danmark skyldtes,
at Center for Cybersikkerhed i 2014 – før den nuværende lovgiv-
ning var på plads – lavede en frivillig aftale med TDC om dette.
Det skyldes ikke mindst, at det dengang vakte en del bekymring,
at et kinesisk selskab skulle have driftsansvar for et dansk tele-
net.
Der er ingen dele af mobilnettets infrastruktur, der nu flyttes ud
af Danmark, og som allerede nævnt, så vil der ikke være nogen i
Rumænien, der kan lytte med eller kigge i danskernes sms’er.
Hvad er det så, som finder sted i Rumænien: For at sikre at drif-
ten af mobilnettet er optimal og stabil - ikke mindst i forbindelse
med 5G - benytter teleudbydere i stigende grad specialiserede
driftscentre. Det er ikke kun i Danmark, det sker, det er globalt.
Det skyldes, at man i driftscentre kan opbygge avancerede drifts-
værktøjer og specialistkompetencer, som det ville være både dyrt
og vanskeligt for det enkelte teleselskab at bære lokalt.
Sagsnr.: 2019/004229
Dok.nr.: 932603
Side 4 af 7
Alle de tre store leverandører af 5G udstyr (Nokia, Ericsson og
Huawei), har således opbygget sådanne specialiserede driftscen-
tre, typisk 3 til 4 centre hver, på globalt plan.
Både Nokia, Huawei og Ericsson har, for at servicere primært de
europæiske teleselskaber, alle opbygget et sådant driftscenter
netop i Rumænien, hvor der er opbygget et stærkt fagligt miljø.
Herfra har alene Ericsson ansvar for driften for mere end 50 tele-
selskaber, og mere end 300 mio. abonnenter bliver serviceret fra
Ericssons NOC, som har leveret driftsydelser siden 2007. Jeg har
ikke kendskab til, at der i den periode skulle have været proble-
mer med hverken sikkerheden eller kvaliteten af opgaveløsnin-
gen.
I forhold til TDC skal Ericssons NOC i Rumænien monitorere, opti-
mere og vedligeholde netvæksdelen af TDC’s danske mobilnet.
Hvis der opstår fejl på et netværkselement, vil centret i Rumæ-
nien, på baggrund af alarm-data modtaget fra det danske net,
sende en fejlrapport til Ericssons danske organisation, som vil stå
for den praktiske fejlretning på nettet i Danmark.
Derudover vil NOC’en med specialiserede værktøjer kunne opti-
mere driften af telenettet i Danmark. Det betyder konkret, at hvis
der f.eks. er en spidsbelastning et sted i nettet, kan man sikre, at
datatrafikken bliver omdirigeret, eller man kan genstarte udstyr,
der af forskellige grunde kan være faldet ud.
Det betyder, at det alene er alarmer og trafikstatistik, der auto-
matisk overføres fra det danske telenet til NOC’en i Rumænien.
Der overføres ikke brugerindhold – tale, sms, mail, internetdata
mv. til NOC’en.
Sagsnr.: 2019/004229
Dok.nr.: 932603
Side 5 af 7
NOC-medarbejdere kan dog, i forbindelse med optimerings- og
fejlretningsopgaver, få midlertidig adgang til data om eksempelvis
opkaldstidspunkter og geografisk bevægelsesmønster for kunders
udstyr. Men de kan ikke tilgå information, der identificerer den
enkelte kunde, altså hvem der bruger nummeret. Og når der bli-
ver givet en sådan midlertidig adgang, bliver det kontrolleret af
TDC og logget.
De opgaver, som Ericssons NOC udfører for TDC, er kontraktmæs-
sigt underlagt et stramt sikkerhedsregime. Her er der i vidt om-
fang taget udgangspunkt i de krav og påbudsmuligheder, som fin-
des i den såkaldte NIS-lov og dens tilhørende bekendtgørelser.
Det er den lov, som regulerer informationssikkerheden i telesek-
toren, og den vender jeg tilbage til.
Selve kontrakten mellem Ericsson og TDC er kommercielt fortro-
lig, og jeg kan derfor ikke komme nærmere ind på specifikt ind-
hold af kontrakten. Men Center for Cybersikkerhed har oplyst, at
centret i dialog med TDC har sikret mulighed for at udføre sikker-
hedsbesøg hos TDC’s driftsleverandør i Rumænien. Og den mulig-
hed forventer jeg, at de vil benytte sig af.
Og lad mig her til sidst kort nævne den lovgivning, som regulerer
området og om CFCS’ rolle:
Siden 1. juli 2016 har vi haft NIS-loven, som jo blev vedtaget
med et bredt flertal i folketinget. I loven blev der fundet en ba-
lance mellem hensynet til sikkerheden på den ene side og hensy-
net til at kunne finde de bedste og billigste løsninger til gavn for
danske forbrugere og virksomheder på den anden side.
Sagsnr.: 2019/004229
Dok.nr.: 932603
Side 6 af 7
Med NIS-loven og dens tilhørende bekendtgørelser fik Center for
Cybersikkerhed mulighed for at stille krav til teleselskabernes
håndtering af sikkerheden og deres kontrol med eksterne leveran-
dører som feks Ericsson.
Med NIS-loven kan man ikke forhindre en leverandør i at out-
source dele af driften til udlandet. Men lovgivningen giver mulig-
hed for at stille sikkerhedsmæssige krav, når en leverandør out-
sourcer driften.
Det er Center for Cybersikkerheds opfattelse, at den løbende dia-
log mellem Center for Cybersikkerhed, TDC og Ericsson, har vist,
at de to firmaer tager sikkerheden meget alvorligt.
Center for Cybersikkerhed oplyser også, at de derfor er tilstræk-
keligt betrygget ved det sikkerhedsregime, der er defineret i for-
bindelse med udflytning af TDC’s NOC til Rumænien.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at Center for Cybersikkerhed planlægger
et besøg ved Ericssons NOC i september måned. Såfremt besøget
giver grundlag for det, kan Center for Cybersikkerhed herefter
stille krav om, at TDC udsender sikkerhedsgodkendt personale til
NOC’en. Men det må bero på en konkret vurdering.
Lad mig slutte af med at gentage, at jeg udmærket godt forstår
de bekymringer, som umiddelbart blev luftet på baggrund af me-
diehistorierne tidligere på sommeren. Men som sagt er vi jo langt
fra de skræmmeforestillinger, som blev fremmanet, om man i Ru-
mænien kunne sidde og lytte med i danskernes samtaler, uden at
vores myndigheder kan gøre noget.
De muligheder, vi har for at stille krav til sikkerheden i vores tele-
net, udspringer af NIS-loven, som et bredt flertal stod bag.
Sagsnr.: 2019/004229
Dok.nr.: 932603
Side 7 af 7
NIS-loven og dens tilhørende bekendtgørelser har nu været i kraft
i 3 år, og Forsvarsministeriet lovede i forbindelse med behandlin-
gen af lovforslaget, at der i 2019 ville blive udarbejdet en rapport
om erfaringerne med NIS-loven.
Jeg kan oplyse, at det arbejde er i gang, og når det foreligger, vil
det være en god lejlighed til, at vi fra politisk side kan drøfte, om
der er brug for justering af loven.
Lad mig derfor slutte af med at gentage, at jeg meget gerne fort-
sætter drøftelserne efter dette samråd, netop fordi vores alle
sammens cybersikkerhed er så vigtig.


Besvarelse af FOU spørgsmål 22 vedr. oversendelse af talepapir fra samråd vedr. NOC [DOK937633].docx

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/FOU/spm/22/svar/1586487/2070879.pdf

Dato: 29. august 2019
Enhed: SSC
Sagsnr.: 2019/005007
Dok.nr.: 937633
Bilag: 1
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 1
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 28. august 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 22, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 22:
Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 23. august
2019 om udflytning af Networks Operations Center (NOC) til Rumæni-
en, jf. FOU alm. del – samrådsspørgsmål A.
Svar:
Vedlagt fremsendes det talepapir, som dannede grundlag for min be-
svarelse af samrådsspørgsmål nr. 22 den 23. august 2019. Der gøres
opmærksom på, at det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Forsvarsudvalget 2018-19 (2. samling)
FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 22
Offentligt