Svar på spm. nr. S 128: Vil regeringen oprette en national skovfond, hvor danskerne kan købe klimaaflad, som forslået af Socialdemokratiet?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljøministeren
- Til: Dan Jørgensen
- Spørger: Thomas Danielsen
- Minister: klima-, energi- og forsyningsministeren
Svar på spm. S 128.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/spoergsmaal/S128/svar/1586329/2070533.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 30. august 2019 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 128 stillet den 19. august af Thomas Danielsen (V). Spørgsmål nr. S 128: "Vil regeringen oprette en national skovfond, hvor danskerne kan købe klimaaflad, som forslået af Socialdemokratiet? " Svar Afladshandlen i middelalderen, blev kendt som en praksis, hvor man som borger kunne købe sig til rabat i skærsilden, ved fx at bidrage til den katolske kirkes arbejde og projekter – herunder store kirkebyggerier. Regeringen beskæftiger sig ikke med synd og aflad. Verden og Danmark står i en klimakrise og en biodiversitetskrise. Regeringen vil tage ansvar og føre en bæredygtig politik med høje klima-, miljø- og naturmål. For at bekæmpe denne krise, kan en nedbringelse af udledningen af CO2 ikke stå alene, der er også behov for, at den CO2 der allerede er udledt, opfanges og lagres – fx i skov. Skovrejsning kan spille en væsentlig rolle i regeringens politik på disse områder og udgør et centralt element i at nå målet om netto-nuludledning senest i 2050. Derfor ønsker regeringen at bidrage til øget skovrejsning, skabe flere sammenhængende og vilde naturområder, så der kommer mere natur, der hvor danskerne bor. I den forbindelse ønsker vi at oprette en national klima- og skovfond, som skal kunne investere i ny skov og klimavenlig omdannelse af landbrugsjord i Danmark. Mange danskere ønsker at gøre noget godt for klimaet og fx kompensere for deres CO2- udledning, men de har svært ved at gennemskue, hvilke tiltag og organisationer de skal støtte. En dansk klima- og skovfond vil give danske borgere og virksomheder vished om, hvor de kan bidrage og vished for, at deres bidrag til klimakampen gør en reel forskel – og dermed ikke blot bliver en symbolsk afladsbetaling uden effekt. Lea Wermelin / Sofus Rex 2018-19 (2. samling) S 128 endeligt svar Offentligt