Svar på spm. nr. S 145: Vil ministeren garantere, at der findes en løsning for små producenter, som ifølge en EU-forordning ikke længere må slagte raske tamhovdyr på deres ejendom, hvilket bl.a. er meldt ud fra Fødevarestyrelsen i »Præcisering af regler om mark- og nødslagtning« til FødevareDanmark i et brev af 5. juli 2019?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
- Til: Mogens Jensen
- Spørger: Søren Egge Rasmussen
- Minister: ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Svar på spm. S 145.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/spoergsmaal/S145/svar/1586314/2070523.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. S 145 stillet den 21. august af Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. S 145 ”Vil ministeren garantere, at der findes en løsning for små producenter, som ifølge en EU- forordning ikke længere må slagte raske tamhovdyr på deres ejendom, hvilket bl.a. er meldt ud fra Fødevarestyrelsen i »Præcisering af regler om mark- og nødslagtning« til FødevareDanmark i et brev af 5. juli 2019?” Svar Jeg vil gerne understrege, at reglerne for markslagtning ikke er ændret – hverken på EU- eller nationalt niveau. Fødevarestyrelsen har alene præciseret reglerne om, at dyr som udgangspunkt skal slagtes på et slagteri - med mindre dyret er kommet til skade eller er så vildt, at det er til fare for de personer, der skal håndtere dyret. I de tilfælde må man fortsat aflive og afbløde dyret på bedriften/marken. Fødevarestyrelsen har i juli 2019 opdateret Hygiejnevejledningen på dette område for at sikre en ensartet administration af reglerne. Hygiejneforordningen for animalske fødevarer kræver, at slagtning af dyr skal foregå på et slagteri, med mindre der er tale om nødslagtning af dyr, som er kommet til skade, og derfor ikke kan transporteres til slagteriet. Fødevarestyrelsen er i dialog med de danske interessenter om at finde en løsning inden for gældende lovgivning. Der er flere muligheder for at slagte på bedriften, fx via mobile slagterier eller ved at indrette et mindre slagteri på bedriften. Jeg håber at dialogen leder til praktiske løsninger inden for de gældende rammer. Mogens Jensen / Kristine Tang-Jensen 2018-19 (2. samling) S 145 endeligt svar Offentligt