Svar på spm. nr. S 67: Mener ministeren, at der er et »miljømæssigt råderum« som muliggør, at der gives tilladelse til nye havbrug i Kattegat?

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 26. august 2019
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 68 stillet den 2. august 2019 af Søren Egge
Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. S 68
”Vil ministeren tage initiativ til at ophæve lov nr. 680 af 8. juni 2017 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug),
som er grundlaget for at kunne give tilladelser til nye havbrug eller udvidelse af eksisterende
havbrug?
Begrundelse
Der henvises til omtalen på Folketingets hjemmeside af forslag nr. L 111, der danner grundlag for
lov nr. 680 af 8. juni 2017, hvoraf følgende fremgår: »Om L 111. Lovforslaget skaber mulighed for
at godkende etablering af nye havbrug eller udvidelse af eksisterende havbrug, hvor ansøgning
om miljøgodkendelse ellers måtte afslås under henvisning til lovgivning om vandplanlægning
eller havstrategi. Lovforslaget skaber hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at fastsætte regler om,
at havbrug kan godkendes med vilkår om kompenserende marine virkemidler. Lovforslaget
udmønter en del af aftalen mellem den tidligere regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti om en fødevare- og landbrugspakke fra 22. december
2015 og den efterfølgende indgåede aftale af 30. juni 2016 »Dansk akvakultur i vækst«.
Lovforslaget træder i kraft 1. juli 2017. Afstemning: Forslaget blev vedtaget. For stemte 81 (S, DF,
V, LA og KF), imod stemte 22 (EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.«
Svar
Jeg vil gerne indledningsvis nævne, at Socialdemokratiet først stemte for lovforslaget efter at
have indgået en stemmeaftale, der skulle sikre mod negative miljøkonsekvenser af øget
havbrugsproduktion. Vi har fra start gjort det klart, at vi ikke ønsker, at miljøet bærer en risiko i
forbindelse med udvidelse af havbrugssektoren. Det er Socialdemokratiets vurdering, at balancen
er tippet og forudsætningerne for stemmeaftalen er bristet, hvorfor Socialdemokratiet inden
udskrivelse af folketingsvalget trak sig fra aftalen.
På den baggrund vil jeg ikke udstede den bekendtgørelse, som skulle have udmøntet lov nr. 680
af 8. juni 2017 om kompenserende marine virkemidler. Ydermere agter jeg at ophæve loven
snarest muligt. Reglerne om kompenserende marine virkemidler til havbrug kan derfor ikke
anvendes.
2018-19 (2. samling)
S 67 endeligt svar
Offentligt
2
Jeg ønsker en bæredygtig udvikling af den danske akvakultursektor. Vi skal være et grønt
foregangsland – også når det gælder fiskeopdræt. Jeg ser et potentiale i produktionen på land i de
mest moderne og miljøvenlige dambrug med både salt- og ferskvand. Dette skal naturligvis ske i
overensstemmelse med den øvrige miljølovgivning, herunder forpligtelserne i
vandrammedirektivet og havstrategidirektivet.
Lea Wermelin / Nis Christensen


Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 26. august 2019
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 67 stillet den 2. august 2019 af Søren Egge
Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. S 67
”Mener ministeren, at der er et »miljømæssigt råderum« som muliggør, at der gives tilladelse til
nye havbrug i Kattegat?”
Svar
Tidligere er betegnelsen "miljømæssigt råderum" anvendt om differencen mellem Danmarks
højeste miljømæssigt acceptable udledning af kvælstof og fosfor og Danmarks aktuelle udledning
til havet. Den højeste miljømæssigt acceptable udledning af kvælstof og fosfor til Østersøen, inkl.
Bælthavet og Kattegat, er de udledningslofter, som den regionale havkonvention for Østersøen,
HELCOM, har fastsat. Såfremt HELCOM-landenes næringsstofudledninger holdes under
landenes lofter for udledninger, vil der ifølge vurderingerne i HELCOM på sigt opnås god
miljøtilstand i det pågældende havområde. Ifølge seneste HELCOM-opgørelse er Danmarks
udledninger p.t. under sit udledningsloft med 119 tons fosfor i Kattegat og 1 tons fosfor i
Bælthavet. I Den Centrale Østersø er der et indsatsbehov på 47 tons fosfor.
HELCOMs lofter for udledning af kvælstof og fosfor er implementeret som et af miljømålene i
Havstrategi II, som blev offentliggjort i april 2019. Det følger af havstrategilovens § 18, at
statslige, regionale og kommunale myndigheder (offentlige myndigheder) ved udøvelse af
beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af havstrategiens miljømål. Når offentlige
myndigheder skal træffe afgørelse, der indebærer udledning af næringsstoffer, skal de således
sikre sig, at godkendelsen eller tilladelsen er forenelig med HELCOMs udledningslofter.
Offentlige myndigheder skal endvidere sikre sig, at tilladelser og godkendelser er forenelige med
den øvrige miljølovgivning, herunder forpligtelserne ifølge vandrammedirektivet.
Som det fremgår af min besvarelse af S 68 ønsker jeg en bæredygtig udvikling af den danske
akvakultursektor og ser derfor et potentiale i produktionen på land i de mest moderne og
miljøvenlige dambrug med både salt- og ferskvand. Jeg ønsker derfor ikke at fremme etablering
af nye havbrug i Kattegat.
Lea Wermelin / Katrine Nissen
./.
2018-19 (2. samling)
S 67 endeligt svar
Offentligt