Svar på spm. nr. S 150: Mener ministeren, at projektet vedrørende ombygning af rundkørsel til signalanlæg ved Kregme – som det er aftalt mellem den tidligere regering og Dansk Folkeparti i Aftale om et sammenhængende Danmark, Investeringsplan 2030 – skal prioriteres i en kommende infrastrukturaftale?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 150.pdf

https://www.ft.dk/samling/20182/spoergsmaal/S150/svar/1585541/2068648.pdf

TRANSPORTMINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Lovsekretariatet
Folketinget
26. august 2019
2019-4391
Folketingsmedlem Hans Andersen (V) har den 22. august 2019 stillet mig føl-
gende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 150:
Mener ministeren, at projektet vedrørende ombygning af rundkørsel til signal-
anlæg ved Kregme – som det er aftalt mellem den tidligere regering og Dansk
Folkeparti i Aftale om et sammenhængende Danmark, Investeringsplan 2030 –
skal prioriteres i en kommende infrastrukturaftale?
Svar:
Jeg har noteret mig, at et flertal i Folketinget bestående af alle partier i Finans-
udvalget bortset fra Enhedslisten den 4. april 2019 tiltrådte akstykke 109 om
ombygning af rundkørsel til signalanlæg ved Kregme. Projektet og midlerne til
dets gennemførelse er således allerede besluttet af et flertal i Folketinget.
Man kunne have ønsket sig, at den tidligere regering havde været optaget af at
lave brede infrastrukturaftaler. Det konkrete projekt og den opbakning, der var
til aktstykket, viser, at der har været vilje i Folketinget til at foretage investerin-
ger i projekter med høj samfundsøkonomisk værdi.
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht
2018-19 (2. samling)
S 150 endeligt svar
Offentligt