L 75 - svar på spm. 1 om de administrative omkostninger og konsekvenser for erhvervet samt mulighederne for effektiviseringer med henblik på reduktion/neutralisering af omkostningerne, fra fødevareministeren

Tilhører sager:

Aktører:


[Captia] Svar på FLF (L 75) spørgsmål 1 (DOK608903).docx

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L75/spm/1/svar/1095994/1309715.pdf

Ministeriet for Fødevarer, Slotsholmsgade 12 Tel +45 33 92 33 01 fvm@fvm.dk
Landbrug og Fiskeri DK-1216 København K Fax +45 33 14 50 42 www.fvm.dk
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København,6. december 2013
Sagsnr.: 23625
Dok.nr.: 608903
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr.1,L 75 stillet den 5.december 2013efter
ønske fra Erling Bonnesen (V)
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes redegøre for de administrative omkostninger og konsekvenser for erhvervet
samt mulighederne for effektiviseringer med henblik på reduktion/neutralisering af
omkostningerne.”
Svar:
Ved anvendelse af Veterinærfonden kommer der omkostninger i forbindelse med indgåelse af
aftaler, evt. EU-udbud, hjemsøgning af EU-medfinansiering, udarbejdelse af budgetter og regnskab
samt tilsyn. Hertil kommer omkostninger for revision af regnskab samt til opkrævning af gebyrer
fra besætningsejerne. De for 2014 estimerede 0,8 mio. kr. i administrative omkostninger er en
ramme til programmerne for fugleinfluenza (AI) og kogalskab/BSE i kvæg samt scrapie i får og
geder (TSE) og skalalene finansiere Fødevareministeriets administrationsomkostninger til fonden
ogdriftsudgifter for Veterinærfonden.
Veterinærfonden etableres med henblik på at sikre EU-medfinansiering også i fremtiden. Der kan
således komme nye tiltag vedrørende overvågning og bekæmpelse af dyresygdomme og zoonoser,
hvor EU-medfinansieringen vil udgøre en langt større andel i forhold til administrationsudgifterne.
Veterinærfonden vil konkurrenceudsætte indkøb af varer og tjenesteydelser, således at der opnås
de lavest mulige priser, hvilket delvist vil reducere de administrative omkostninger for erhvervet.
Endvidere bliver indkøbene samlet i Veterinærfonden, hvilket forbedrerfondens muligheder for at
forhandle lavere priser.
De administrative omkostninger til Veterinærfonden er tidligere blevet afholdt af erhvervet, da de
har haft omkostninger i forbindelse med betaling af fakturaer for indkøb af analyser, indgåelse af
aftaler med laboratorier, indhentning af tilbud, udbetaling af EU-medfinansiering m.v. Erhvervets
administrative omkostninger afholdes nu i stedet af Veterinærfonden, hvorved erhvervets tidligere
administrative omkostninger bortfalder.
Forud for en beslutning i Veterinærfonden om at finansiere overvågnings- og
bekæmpelsesprogrammer skal bestyrelsen i Veterinærfonden gennemføre en økonomisk vurdering
i forhold til bl.a. niveauet af EU-medfinansiering for de pågældende programmer, de administrative
omkostninger samt muligheden for indkøb af eksempelvis billigere analyser. Herved sikres det, at
der vælges den mest optimale økonomiske løsning for erhvervet i forhold til beslutningen om,
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 75 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
hvorvidt overvågnings- og bekæmpelsesprogrammerne skal finansieres af Veterinærfonden eller
direkte af erhvervet.
Landbrug & Fødevarer indstiller en repræsentant til Veterinærfondens bestyrelse. Erhvervet har
dermed indflydelse på niveauet af administrative omkostninger, samt hvorvidt et overvågnings-
eller bekæmpelsesprogram skal finansieres af Veterinærfonden. Hvis Veterinærfondens bestyrelse
beslutter, at ingen overvågnings- og bekæmpelsesprogrammer skal finansieres af
Veterinærfonden, er der dermed heller ingen administrative omkostninger. De administrative
omkostninger er afhængige af antallet af programmer, der skal finansieres af Veterinærfonden.
Karen Hækkerup
/Charlotte Røgild Knudsen