L 67 - svar på spm. 2 om danske statsborgeres retssikkerhed i forhold til, at skatteadministrationen får vide beføjelser, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 67 svar på spm 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L67/spm/2/svar/1096730/1310843.pdf
1 / 3 TilFolketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 67 - Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven og skellige andre love (Indberetning og automatisk udveksling af skatterelevante oplysninger om finansielle konti samt ophævelse af bagatelgrænser for ind- og udbetalinger m.v.) Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 5. december 2013. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Holger K. Nielsen / Per Hvas J.nr. 13-0194575 Den 9. december 2013 Skatteudvalget 2013-14 L 67 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 2 / 3 Spørgsmål Af lovforslagets bemærkninger side 6, første afsnit, fremgår det direkte, at Skatteministeren kan indføre lignende indberetninger vedrørende danske kon- ti. Skatteministeren kan således blandt andet med lovforslaget kræve, at finan- sielle institutter skal indberette oplysninger om hvilke danske statsborgere, der anses for at have kontrollerende indflydelse i et dansk aktieselskab. Hvor- dan sikrer lovforslaget danske statsborgeres retssikkerhed i forhold til, at skat- teadministrationen får vide beføjelser til på eget initiativ og uden forelæggelse for Folketinget at pålægge finansielle institutter at indberette oplysninger om borgerne? Svar Kontrollerende indflydelse betyder i forhold til aktieselskaber 25 pct. ejerskab. Det er en oplysning, som de finansielle virksomheder skal have efter hvidvask- reglerne. Efter de gældende regler i skattekontrollovens § 3 A, stk. 7, skal sel- skaber endvidere vedlægge selvangivelsen identifikationsoplysninger vedrø- rende dem, der i løbet af indkomståret har ejet mindst 5 pct. af selskabskapita- len eller har rådet over mindst 5 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet. SKAT får således allerede i dag oplysninger om ejerne i danske selskaber, og det er i lovgivningen anerkendt, at oplysninger om ejerskabet er væsentlige i forhold til kontrol af overholdelsen af skattelovgivningen. Dermed har jeg svært ved at se de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved, at forslaget giver mulighed for at få oplyst de kontrollerende personer i for- hold til selskaber med konti i Danmark. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, får SKAT i dag mange oplysninger fra den finansielle sektor om finansielle konti. Disse oplys- ninger bruges dels til at sikre SKAT mulighed for at fortrykke årsopgørelsen, og dermed at lette byrderne for borgerne, dels til at give SKAT mulighed for den kontrol, der er nødvendig for at sikre det danske skattesystem den for- nødne legitimitet. Jeg mener ikke, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at SKAT får disse oplysninger. Som det dog også fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er der nogle yderligere oplysninger, som SKAT mangler for at kunne leve op til FATCA-aftalen, det forventede EU-direktiv, og de aftaler, som Danmark ind- går med andre lande på grundlag af en OECD-modelaftale. Det er mit håb, at mange lande vil udveksle oplysninger i det nye system – jo flere aftaler, der indgås, jo lettere bliver det at lægge pres på de resterende lan- de og dermed reducere mulighederne for skattely. Hvis det således bliver nor- 3 / 3 malen, at Danmark sender den pågældende type oplysninger til andre lande og modtager samme type oplysninger fra de pågældende lande om vore egne bor- gere og selskaber, er det naturligt, at SKAT modtager samme oplysninger om borgere i Danmark. Det vil være begrænset, hvor mangeyderligere oplysnin- gerSKAT vil kunne få som følge heraf, og jeg har ikke retssikkerhedsmæssige betænkeligheder herved.