Svar på spm. nr. S 96: Hvordan vil ministeren sikre, at dansk forskning gøres tilgængelig på dansk for danskerne, når det danske sprog i stigende grad forsvinder som forskningssprog, jf. artiklen »Det danske sprog forsvinder fra forskningsartikler« i Magisterbladet nr. 6, 2019?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 96.docx

https://www.ft.dk/samling/20182/spoergsmaal/S96/svar/1585111/2068056.pdf

Ministeren
Side 1/2
22. august 2019
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
52726
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) har den 14. august 2019
stillet følgende spørgsmål nr. S 96 til uddannelses- og forskningsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål S 96:
Hvordan vil ministeren sikre, at dansk forskning gøres tilgængelig på dansk for
danskerne, når det danske sprog i stigende grad forsvinder som forskningssprog,
jf. artiklen »Det danske sprog forsvinder fra forskningsartikler« i Magisterbladet nr.
6, 2019?
Svar:
Jeg er meget optaget af, at dansk forskning videreformidles til danskerne. Univer-
siteterne er også i lovgrundlaget forpligtet til at formidle deres forskning til det om-
givende samfund.
Jeg mener dog, at det er væsentligt at skelne mellem forskningspublikationer mål-
rettet videnskabelige fagfæller på den ene side, og så forskningsformidling til dan-
skerne på den anden side.
Vi skal have forskning på allerhøjeste internationale niveau. Det vil ofte betyde, at
den skal produceres i et internationalt samarbejde, drøftes med internationale
fagfæller og publiceres i de største engelsksprogede tidsskrifter. Det vil i de fleste
tilfælde indebære, at der publiceres på engelsk. Jeg mener, at det grundlæggende
er positivt, at vores forskere på den måde indgår i internationale forskningsmiljøer
og jeg tror, at det er en afgørende forudsætning for, at vi har forskning i internatio-
nal topklasse.
Men det er også klart, at den forskning bagefter skal ud og virke i samfundet til
gavn og glæde for danskerne. Det betyder i langt de fleste tilfælde, at der skal
videreformidles fra den originale forskningsartikel, som ofte er på engelsk, til den
danske modtager – på dansk.
Jeg tror ikke, at der nødvendigvis formidles mindre på dansk, når der publiceres
mere på engelsk, for uanset om en forskningsartikel er publiceret på dansk eller
engelsk, så vil det oftest kræve en selvstændig indsats at formidle dens resultater
til den almindeligt interesserede dansker.
2018-19 (2. samling)
S 96 endeligt svar
Offentligt
Side 2/2
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Jeg oplever, at der blandt forskerne er en stor lyst til at engagere sig i samfundet,
og at der er mange, som er parate til at gøre den ekstra indsats, det kræver at
formidle sin forskning til alle os uden for universiteterne. Det er mit klare indtryk,
at der foregår en omfattende og aktiv formidling af dansk forskning til mange mål-
grupper, i mange formater og på snart sagt alle tænkelige platforme – på dansk.
Der er forskere og universiteter, der samarbejder med vores private virksomheder
og betjener vores offentlige myndigheder. Der er forskerprogrammer for børn og
unge. Der er bøger, museer, videnfestivaler, foredrag, åbent universitet og meget
mere til alle de lidt mere interesserede. Og så er der selvfølgeligt også de mange
forskere, der optræder som eksperter i tv, radio og aviser.
Det synes jeg er rigtig positivt, og det er noget jeg er meget optaget af. Forskning
skal nemlig ikke kun være for fagfolk, den er for os alle sammen, og den skal ud i
samfundet, hvor den kan gøre os allesammen klogere på verden.
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen