Svar på spm. nr. S 96: Hvordan vil ministeren sikre, at dansk forskning gøres tilgængelig på dansk for danskerne, når det danske sprog i stigende grad forsvinder som forskningssprog, jf. artiklen »Det danske sprog forsvinder fra forskningsartikler« i Magisterbladet nr. 6, 2019?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Til: Ane Halsboe-Jørgensen
- Spørger: Jens Henrik Thulesen Dahl
- Minister: uddannelses- og forskningsministeren
Svar på spm. S 96.docx
https://www.ft.dk/samling/20182/spoergsmaal/S96/svar/1585111/2068056.pdf
Ministeren Side 1/2 22. august 2019 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 52726 Lovsekretariatet Folketinget Christiansborg 1240 København K Medlem af Folketinget Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) har den 14. august 2019 stillet følgende spørgsmål nr. S 96 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 96: Hvordan vil ministeren sikre, at dansk forskning gøres tilgængelig på dansk for danskerne, når det danske sprog i stigende grad forsvinder som forskningssprog, jf. artiklen »Det danske sprog forsvinder fra forskningsartikler« i Magisterbladet nr. 6, 2019? Svar: Jeg er meget optaget af, at dansk forskning videreformidles til danskerne. Univer- siteterne er også i lovgrundlaget forpligtet til at formidle deres forskning til det om- givende samfund. Jeg mener dog, at det er væsentligt at skelne mellem forskningspublikationer mål- rettet videnskabelige fagfæller på den ene side, og så forskningsformidling til dan- skerne på den anden side. Vi skal have forskning på allerhøjeste internationale niveau. Det vil ofte betyde, at den skal produceres i et internationalt samarbejde, drøftes med internationale fagfæller og publiceres i de største engelsksprogede tidsskrifter. Det vil i de fleste tilfælde indebære, at der publiceres på engelsk. Jeg mener, at det grundlæggende er positivt, at vores forskere på den måde indgår i internationale forskningsmiljøer og jeg tror, at det er en afgørende forudsætning for, at vi har forskning i internatio- nal topklasse. Men det er også klart, at den forskning bagefter skal ud og virke i samfundet til gavn og glæde for danskerne. Det betyder i langt de fleste tilfælde, at der skal videreformidles fra den originale forskningsartikel, som ofte er på engelsk, til den danske modtager – på dansk. Jeg tror ikke, at der nødvendigvis formidles mindre på dansk, når der publiceres mere på engelsk, for uanset om en forskningsartikel er publiceret på dansk eller engelsk, så vil det oftest kræve en selvstændig indsats at formidle dens resultater til den almindeligt interesserede dansker. 2018-19 (2. samling) S 96 endeligt svar Offentligt Side 2/2 Uddannelses- og Forskningsministeriet Jeg oplever, at der blandt forskerne er en stor lyst til at engagere sig i samfundet, og at der er mange, som er parate til at gøre den ekstra indsats, det kræver at formidle sin forskning til alle os uden for universiteterne. Det er mit klare indtryk, at der foregår en omfattende og aktiv formidling af dansk forskning til mange mål- grupper, i mange formater og på snart sagt alle tænkelige platforme – på dansk. Der er forskere og universiteter, der samarbejder med vores private virksomheder og betjener vores offentlige myndigheder. Der er forskerprogrammer for børn og unge. Der er bøger, museer, videnfestivaler, foredrag, åbent universitet og meget mere til alle de lidt mere interesserede. Og så er der selvfølgeligt også de mange forskere, der optræder som eksperter i tv, radio og aviser. Det synes jeg er rigtig positivt, og det er noget jeg er meget optaget af. Forskning skal nemlig ikke kun være for fagfolk, den er for os alle sammen, og den skal ud i samfundet, hvor den kan gøre os allesammen klogere på verden. Med venlig hilsen Ane Halsboe-Jørgensen