Fremsat den 5. december 2013 af fødevareminister Karen Hækkerup

Tilhører sager:

Aktører:


    AH5035

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/lovforslag/L93/20131_L93_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 5. december 2013 af fødevareminister Karen Hækkerup
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om mark- og vejfred
    (Ændring af lovens anvendelsesområde og ændring af reglerne om aflivning af katte og tamkaniner samt ophævelse af retten til
    at kræve optagelsespenge m.v.)
    § 1
    I lov om mark- og vejfred, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af
    19. januar 2007, som ændret ved § 5 i lov nr. 484 af 17. juni
    2008 og ved § 56 i lov nr. 1336 af 19. december 2008,
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 1 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:
    »Stk. 3. Loven omfatter ikke hunde.«
    2. § 4, stk. 1, ophæves.
    Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
    3. § 6, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Undlader optageren at foretage underretning og
    anmeldelse i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2,
    skal optageren erstatte det ved afsavnet af dyret forvoldte
    tab.«
    4. I § 7 ophæves stk. 1 og 2, og i stk. 3, der herefter bliver til
    stk. 1, udgår: »optagelsespenge og godtgørelse for foder og
    pasning samt«, og i stk. 4, der herefter bliver til stk. 2, æn-
    dres »stk. 3« til »stk. 1«.
    5. § 8, stk. 2-5, ophæves.
    6. I § 9, stk. 1, ændres »Indløses og afhentes« til: »Afhen-
    tes«.
    7. I § 10, stk. 1, ændres »optagerens krav i henhold til §§ 7
    og 8 samt hans erstatningskrav« til: »optagerens erstatnings-
    krav« og i stk. 3, ændres »fordringer« til: »fordring«.
    8. § 11 affattes således:
    »§ 11. Hvis optageren ikke har rimelig mulighed for at
    have de i § 5 optagne dyr i pleje, kan de afleveres til ved-
    kommende sognefoged, hvis en sådan findes, og ellers til
    politiet, der i så fald indtræder i optagerens rettigheder og
    pligter efter dette kapitel.
    Stk. 2. Sognefogeden eller politiet afholder udgifterne til
    foder og pasning af dyret, men kan kræve beløbet refunderet
    af besidderen.
    Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 9 og 10 skal iagttages, dog
    skal sognefogedens eller politiets udgifter til foder og pas-
    ning dækkes forlods af afhændelsesbeløbet.«
    9. § 13 affattes således:
    »§ 13. Når husdyr, der er til væsentlig gene, uden hjem-
    mel færdes løse på fremmed grund, kan besidderen straffes
    med bøde.
    Stk. 2. For dræbte eller beskadigede dyr skal der ikke be-
    tales bøder.«
    10. § 14 affattes således:
    »§ 14. Uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner, fjer-
    kræ og omstrejfende katte har den optagelsesberettigede ret
    til på forsvarlig måde at fjerne fra sin grund og skal ikke be-
    tale erstatning, hvis dyret herved kommer til skade eller om-
    kommer. Besidderen af dyret kan kræve det beskadigede el-
    ler dræbte dyr udleveret mod betaling af erstatning for den
    skade, der er forvoldt.
    Stk. 2. Nedskydning eller anden direkte på drab af dyret
    sigtende fremgangsmåde må dog kun anvendes, når dyrets
    besidder i forvejen inden for det sidste år er advaret, jf. dog
    stk. 3. Er besidderen ukendt, kan advarsel indeholdende en
    kort beskrivelse af det pågældende dyr ske gennem et på eg-
    nen udbredt dagblad. Advarsel er ikke nødvendig, når dyret
    angriber andre husdyr eller frembyder nærliggende fare for
    person eller ejendom.
    Stk. 3. Nedskydning eller anden direkte på drab sigtende
    fremgangsmåde af katte og tamkaniner må ikke foretages,
    Lovforslag nr. L 93 Folketinget 2013-14
    Fødevaremin.
    NaturErhvervstyrelsen j.nr 13-6072-000003
    AH005035
    medmindre dyret angriber andre husdyr eller frembyder
    nærliggende fare for person eller ejendom.
    Stk. 4. Med hensyn til dræbte eller beskadigede dyr skal
    bestemmelserne i §§ 6, 8, 9 og 10 vedrørende optagne dyr
    iagttages i den udstrækning, de er anvendelige.«
    11. I § 16, stk. 3, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måne-
    der«.
    12. I § 18, stk. 1, ændres »3 dage« til: »7 dage«.
    13. § 28 affattes således:
    »§ 28. For afholdelse af en vurderingsforretning tilkom-
    mer der de deltagende vurderingsmænd et vederlag. Skade-
    lidte er pligtig til forskudsvis at udrede disse vederlag.
    Stk. 2. Udskrift af vurderingsprotokollen meddeles af for-
    manden mod et vederlag. Udskrifterne skal være afsendt se-
    nest 3 dage efter, at de er bestilt; vederlaget kan kræves be-
    talt forud.
    Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
    fastsætte regler om vederlag til vurderingsmænd, herunder
    om vederlags størrelse.«
    14. I § 31, stk. 1, ændres »§ 7, stk. 4,« til: »§ 7, stk. 2,«.
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2014.
    Stk. 2. Bekendtgørelser udstedt i henhold til den i § 28,
    stk. 3, ophævede bestemmelse forbliver i kraft, indtil de er-
    stattes af bestemmelser fastsat i medfør af denne lov.
    2
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Baggrund for lovforslaget
    3. Lovforslagets hovedindhold
    3.1. Gældende ret
    3.1.1. Muligheden for at aflive omstrejfende hunde, katte og
    tamkaniner
    3.1.2. Muligheden for at kræve, at dyrets besidder skal beta-
    le et beløb for at få udleveret det omstrejfende dyr (optagel-
    sespenge) samt godtgørelse for foder og pasning
    3.1.3. Besidder kan straffes med bøde for ufred, når om-
    strejfende husdyr forgæves er søgt optaget
    3.1.4. Forholdet til anden lovgivning
    3.1.4.1. Dyreværnsloven
    3.1.4.2. Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr
    3.1.4.3. Bekendtgørelse om indfangning og aflivning af her-
    reløse katte
    3.1.4.4. Hundeloven
    3.1.4.5. Jagtloven og våbenloven
    3.2. De foreslåede ændringer
    3.2.1. Fjerne muligheden for at aflive omstrejfende hunde,
    katte og tamkaniner
    3.2.2. Fjerne muligheden for at kræve, at dyrets besidder
    skal betale et beløb for at få udleveret det omstrejfende dyr
    (optagelsespenge) samt godtgørelse for foder og pasning
    3.2.3. Muligheden for at straffe besidderen med bøde uanset
    om et omstrejfende husdyr er søgt optaget, men når dyret er
    til væsentlig gene
    3.2.4. Samlet regulering af hunde
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
    fentlige
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhver-
    vet
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    7. Miljømæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    10. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om
    mark- og vejfred, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 19. januar
    2007, som ændret ved lov nr. 484 af 17. juni 2008 og lov nr.
    1336 af 19. december 2008.
    Med lovforslaget foreslås det at fjerne muligheden for, at
    den optagelsesberettigede (grundejere, lejere og forpagtere)
    efter advarsel af dyrets besidder kan skyde eller på anden
    måde aflive hunde, katte og tamkaniner, der strejfer på ved-
    kommendes grund. Det vil fortsat være tilladt på forsvarlig
    måde at fjerne dyrene fra sin grund, f.eks. ved at jage dyret
    væk eller forsøge at indfange det. Det vil også fortsat være
    tilladt at skyde eller på anden måde aflive hunde, katte og
    tamkaniner, der angriber andre husdyr eller fremkalder nær-
    liggende fare for person eller ejendom.
    Det foreslås endvidere at fjerne muligheden for, at den, der
    optager et strejfende dyr, kan kræve, at dyrets besidder skal
    betale et beløb for at få udleveret dyret (optagelsespenge)
    samt godtgørelse for foder og pasning.
    Det foreslås desuden, at besidderen af et omstrejfende hus-
    dyr, der er til væsentlig gene, kan straffes med bøde uanset,
    om det omstrejfende husdyr kan optages eller ej, så det ikke
    længere er en betingelse for at straffe besidderen med bøde,
    at dyret forgæves er forsøgt optaget.
    Endelig foreslås det, at loven ikke skal omfatte hunde, men
    at mark- og vejfredslovens regulering vedrørende hunde
    flyttes til hundeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12.
    marts 2005, med senere ændringer. Det er hensigten, at der i
    hundeloven etableres en hjemmel til, at politiet, evt. ved
    hjælp af tredjepart, f.eks. dyreværnsorganisationer, kan op-
    tage omstrejfende hunde, herunder indfange og internere
    dem med henblik på at finde besidderen. Besidderen kan
    hente hunden dér, hvor den er interneret, og vil blive pålagt
    at betale udgifterne i forbindelse med optagelsen. Lovforsla-
    get skal derfor ses i sammenhæng med forslaget til ændring
    af hundeloven, som Fødevareministeren fremsætter samtidig
    med nærværende lovforslag i november 2013.
    2. Baggrund for lovforslaget
    Baggrunden for forslaget er et ønske om at fjerne borgernes
    ret til at nedskyde eller på anden måde aflive andres hunde,
    katte og tamkaniner, når man inden for det seneste år har ad-
    varet dyrets besidder om det.
    Med forslaget ønskes bestemmelsen om, at man kan gøre
    udlevering af et optaget dyr betinget af, at dyrets besidder
    betaler optagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning,
    3
    fjernet. Baggrunden herfor er, at det vil indebære en mindre
    forenkling af reglerne.
    Baggrunden for forslaget om, at besidderen af et omstrejfen-
    de husdyr, der er til væsentlig gene, skal kunne straffes med
    bøde uanset, om det omstrejfende husdyr kan optages eller
    ej, er et ønske om, at der skal gælde det samme i forhold til
    straf uanset, om det er muligt at optage dyret eller ej. Æn-
    dringen forventes især at kunne have en præventiv effekt.
    Samtidig ønskes der et yderligere incitament til at sikre, at
    besiddere af hunde udviser større ansvarlighed for deres
    hundes færden og sørger for, at de ikke strejfer. Når politiet
    optager strejfende hunde, eventuelt via en tredjepart, skal
    hundens besidder betale udgifterne i forbindelse med opta-
    gelsen, herunder til afhentning, internering, mv. Dette øko-
    nomiske incitament, som besiddere af hunde har til at holde
    sin hund på egen grund, ønskes tydeliggjort ved at skabe
    klarhed over regulering af hunde. Derfor ønskes mark- og
    vejfredslovens regulering af hunde flyttet til hundeloven, og
    i den forbindelse ønskes der etableret en hjemmel til, at poli-
    tiet, evt. ved hjælp af tredjepart, kan optage omstrejfende
    hunde.
    En del af bestemmelserne i mark- og vejfredsloven vedrø-
    rende hunde er allerede dækket af eksisterende bestemmel-
    ser i hundeloven. Det gør sig bl.a. gældende for bestemmel-
    sen i mark- og vejfredsloven om, at man skal holde sine hus-
    dyr på sit eget. Dette svarer til hundelovens krav om, at en
    besidder skal have herredømme over hunde og ikke må lade
    den strejfe om. Herudover indeholder hundeloven tilsvaren-
    de bestemmelser om politiets underretning af besidderen,
    fremlysning af hunden og afhændelse af optagne hunde. Si-
    tuationer med strejfende hunde er derfor i dag reguleret både
    i hundeloven og i mark- og vejfredsloven, og det vurderes
    således, at der er et overlap mellem visse dele af de to love.
    Hundeloven indeholder imidlertid ikke som mark- og vej-
    fredsloven bestemmelser om, at man som borger, der har en
    strejfende hund på sin grund, kan vælge selv at optage den,
    samt at man har ret til på forsvarlig måde at fjerne den fra
    sin grund og ikke er pligtig til at yde erstatning, hvis dyret
    derved kommer til skade eller omkommer. Hundeloven in-
    deholder heller ikke en bestemmelse om, at udlevering af en
    optaget hund kan betinges af, at der betales erstatning for
    skade, som hunden har forvoldt. Disse bestemmelser fore-
    slås overført til hundeloven.
    3. Lovforslagets hovedindhold
    3.1. Gældende ret
    I 1872 kom den første lov om mark- og vejfred, lov nr. 53 af
    25. marts 1872, som blev afløst af lov nr. 107 af 31. marts
    1953 om mark- og vejfred.
    Loven indeholder blandt andet bestemmelser om at holde si-
    ne husdyr på egen grund, optagelse af husdyr samt rettighe-
    der og pligter i forbindelse med optagelse af husdyr.
    I lovens kapitel I findes den centrale bestemmelse om, at
    enhver er pligtig til på alle årets tider at holde sine husdyr på
    sit eget, jf. lovens § 1, stk. 1. Kravet danner grundlaget for
    lovens bestemmelser om optagelse og håndtering af husdyr,
    der færdes på fremmed grund.
    Det følger af lovens § 5, at enhver har ret til selv at optage
    eller lade optage fremmede husdyr, som uden hjemmel fær-
    des løse på ens grund. Optagelsen skal ske på en sådan må-
    de, at dyret så vidt muligt ikke kommer til skade. Bestem-
    melsen om optagelse af husdyr har til formål at begrænse de
    situationer, hvor husdyr strejfer om til fare for afgrøder, dyr
    og mennesker. Retten til at optage et omstrejfende husdyr er
    desuden begrundet i hensynet til smittefaren, idet det bort-
    løbne dyrs kontakt til andre dyr begrænses ved optagelsen.
    I 2003 blev der af Fødevareministeriet nedsat et udvalg ve-
    drørende forenkling af lov om mark- og vejfred. Formålet
    med udvalgets arbejde var at afklare, hvordan og i hvilket
    omfang loven blev benyttet, herunder om der var bestem-
    melser i loven, der ikke længere var relevante på grund af
    den generelle samfundsudvikling.
    Den 4. marts 2004 afgav udvalget rapport. Udvalget fandt,
    at loven stadig var relevant, herunder at de fleste af lovens
    bestemmelser om husdyr fortsat havde betydning, og at den
    generelle samfundsudvikling således ikke havde medført, at
    bestemmelserne var blevet overflødige. Udvalget anbefalede
    således at bevare bestemmelserne om optagelse af dyr med
    henvisning til deres betydning for, at dyrene kommer tilbage
    til deres besidder og ikke mindst for at undgå smitterisiko
    ved at undslupne dyr får kontakt med andre dyrebesætnin-
    ger. Udvalget indstillede derfor, at mark- og vejfredsloven
    ikke blev ændret. Fødevareministeriet besluttede på den
    baggrund herefter ikke at ændre loven.
    3.1.1. Muligheden for at aflive omstrejfende hunde, katte og
    tamkaniner
    Den centrale bestemmelse om drab af uvane husdyr, løs-
    slupne pelsdyr, tamkaniner, fjerkræ og omstrejfende hunde
    og katte findes i lovens § 14. Det følger af § 14, stk. 1, at
    den optagelsesberettigede på hensigtsmæssig måde kan fjer-
    ne uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner, fjerkræ og
    omstrejfende hunde og katte fra grunden uden pligt til at yde
    erstatning, hvis dyret derved kommer til skade eller omkom-
    mer.
    Omstrejfende hunde har været omfattet af loven siden 1872,
    mens omstrejfende katte og tamkaniner først blev optaget i
    lovens nuværende § 14 i 1953. Det hensyn, der lå bag opta-
    gelsen af omstrejfende hunde, var at beskytte den optagel-
    sesberettigedes ejendom, herunder husdyr, mod de skader
    og farer, som hunde kunne forårsage. Katte og tamkaniner
    blev omfattet af loven, idet disse dyr i enkelte tilfælde kunne
    være generende, og det derfor fandtes naturligt at medtage
    dem i lovens § 14, selvom man ikke fandt det store behov
    herfor.
    4
    Lovens § 14, stk. 2, giver den optagelsesberettigede mulig-
    hed for at nedskyde eller på anden måde aflive dyret, når dy-
    rets besidder i forvejen inden for det sidste år er advaret.
    Hvis dyret angriber andre husdyr eller er til fare for personer
    eller ejendom, er forudgående advarsel ikke nødvendig, jf.
    stk. 2, 2. punktum.
    Lovens § 14, stk. 3, pålægger den, der har dræbt et dyr, at
    underrette dyrets besidder om drabet senest 24 timer efter, at
    drabet har fundet sted. Hvis man ikke ved, hvem besidderen
    er, skal politiet kontaktes.
    Omfanget af brugen af § 14 kendes ikke. Rigspolitiet har
    oplyst til Fødevareministeriet, at der ikke findes opgørelser
    over antallet af dyr, herunder hunde og katte, der hvert år
    mister livet med baggrund i lovens § 14.
    3.1.2. Muligheden for at kræve, at dyrets besidder skal beta-
    le et beløb for at få udleveret det omstrejfende dyr (optagel-
    sespenge) samt godtgørelse for foder og pasning
    Det følger af loven, at optageren er pligtig at fodre og passe
    det optagne dyr forsvarligt. Af §§ 7 og 8 fremgår det, at op-
    tageren er berettiget til at få optagelsespenge fra dyrets be-
    sidder samt godtgørelse for foder og pasning. Optageren er
    berettiget til at gøre optagne dyrs udlevering afhængig af, at
    optagelsespengene og godtgørelsen for foder og pasning be-
    tales.
    Ifølge § 8 udgør optagelsespengene det samme beløb, som
    til enhver tid er fastsat som godtgørelse for foder og pasning
    af det pågældende dyr i et døgn. Taksterne for godtgørelsen
    kan til enhver tid ændres af fødevareministeren, jf. § 8, stk.
    5. Taksterne findes i bekendtgørelse nr. 85 af 14. marts 1970
    om godtgørelse for foder og pasning af fremmede husdyr i
    henhold til mark- og vejfredslovens § 8.
    3.1.3. Besidder kan straffes med bøde for ufred, når om-
    strejfende husdyr forgæves er søgt optaget
    Lovens § 13 giver mulighed for at straffe besidderen af et
    omstrejfende dyr med bøde, hvis dyret forgæves er forsøgt
    optaget.
    3.1.4. Forholdet til anden lovgivning
    Foruden mark- og vejfredsloven reguleres forholdene vedrø-
    rende dyr i flere forskellige regelsæt:
    3.1.4.1. Dyreværnsloven
    Overordnet set gælder dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørel-
    se nr. 252 af 8. marts 2013, for ethvert dyrehold. Det følger
    af lovens § 1, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes
    bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væ-
    sentlig ulempe. Af lovens § 2 følger det, at enhver, der hol-
    der dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herun-
    der at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen
    til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige
    behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og vi-
    denskabelige erfaringer.
    Ifølge lovens § 13 skal det ved aflivning af et dyr sikres, at
    dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Derud-
    over er det i § 13, stk. 2, bestemt, at fødevareministeren kan
    fastsætte nærmere regler om aflivning af dyr, herunder for-
    bud mod visse aflivningsformer samt regler om, at aflivning
    af visse større dyr kun må foretages af en dyrlæge eller en
    anden autoriseret person.
    3.1.4.2. Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr
    Af bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagt-
    ning og aflivning af dyr, der er udstedt med hjemmel i dyre-
    værnsloven, fremgår det af § 3, at dyr skal skånes for enhver
    undgåelig smerte, psykisk belastning eller lidelse under af-
    livning og dermed forbundne aktiviteter. Af § 6 fremgår det,
    at aflivning af dyr af hesteslægten, kvæg, strudse samt hun-
    de og katte kun må foretages af dyrlæger, slagtere, personer
    med jagttegn eller andre personer, der har modtaget uddan-
    nelse i slagtning eller aflivning. Dog med undtagelse af af-
    livning af hundehvalpe og kattekillinger, der sker i umiddel-
    bar tilslutning til fødslen og ikke senere end en uge efter
    fødslen, og i tilfælde hvor det drejer sig om dyr, der på
    grund af sygdom eller tilskadekomst straks skal aflives. Af-
    livning ved drukning må ikke finde sted.
    3.1.4.3. Bekendtgørelse om indfangning og aflivning af her-
    reløse katte
    Ejerkatte er alene reguleret i mark- og vejfredsloven, som
    udelukkende beskæftiger sig med dyr, der har en besidder.
    Herreløse katte er således ikke omfattet af loven, men er re-
    guleret i bekendtgørelse nr. 384 af 17. juli 1984 om indfang-
    ning og aflivning af herreløse katte, der er udstedt med
    hjemmel i dyreværnsloven.
    3.1.4.4. Hundeloven
    Hunde er reguleret i hundeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
    259 af 12. april 2005, med senere ændringer. Ifølge lovens §
    3, stk. 1, er det forbudt i byer og områder med bymæssig be-
    byggelse at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller
    pladser, der er åbne for almindelig færdsel, uden at være i
    bånd eller i følge med en person, der har fuldt herredømme
    over hunden. Hvis en hund færdes på de nævnte steder uden
    at være i følge med en person, der har fuldt herredømme
    over den, kan politiet lade hunden optage og kontakte besid-
    deren. Er hunden ikke mærket og registreret, fremlyses den.
    Hvis besidderen ikke inden 3 døgn efter, at underretning og
    fremlysning har fundet sted, henter hunden og betaler de ud-
    gifter, optagelsen har medført, kan politiet afhænde eller af-
    live hunden. Desuden kan besidderen straffes med bøde.
    Ifølge § 3, stk. 3, påhviler det besidderen af en hund uden
    for byer og områder med bymæssig bebyggelse at sørge for,
    at den ikke strejfer om. Besidderen kan straffes med bøde
    for overtrædelse af bestemmelsen.
    Ifølge § 6, stk. 1, påhviler det besidderen at træffe de foran-
    staltninger, der efter forholdene må anses for påkrævet for at
    forebygge, at hunden volder andre skade. Hvis en hund har
    5
    forvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig skade,
    hvis hundens eller besidderens adfærd er af en sådan karak-
    ter, at den er egnet til at skabe frygt i sine omgivelser, eller
    hvis der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågælden-
    de hund kan være farlig for sine omgivelser, kan politiet
    ifølge § 6, stk. 2, træffe afgørelse om:
    1) at give besidderen pålæg om, at den ejendom, hvor hun-
    den holdes, skal være indhegnet af et hegn på op til 1,8 me-
    ter i højden mv.
    2) at give besidderen pålæg om, at hunden kun må luftes af
    besidderen eller af andre navngivne personer over 18 år og
    ikke må luftes sammen med andre hunde,
    3) at give besidderen pålæg om, at hunden, når den ikke hol-
    des indelukket, skal føres i bånd, der højest er 2 meter langt
    og/eller være forsynet med en lukket mundkurv eller
    4) at lade hunden aflive.
    Ifølge § 6, stk. 3, kan politiet endvidere give besidderen på-
    læg som nævnt i stk. 2, nr. 1-3, bl.a. hvis hunden har for va-
    ne at forulempe husdyr i ejendom eller på mark. Hvis besid-
    deren ikke overholder et pålæg efter stk. 2, nr. 1-3, eller stk.
    3, kan politiet lade hunden aflive, jf. stk. 4.
    Beslutning om aflivning efter hundeloven træffes af politiet.
    3.1.4.5. Jagtloven og våbenloven
    Retten til at nedskyde et omstrejfende dyr på sin grund efter
    mark- og vejfredslovens § 14, stk. 2, forudsætter, at borge-
    ren er i besiddelse af en våbentilladelse til et jagtvåben med
    dertilhørende gyldigt jagttegn, jf. lov nr. 930 af 24. septem-
    ber 2009 om jagt og vildtforvaltning med senere ændringer
    samt lov nr. 1005 af 22. oktober 2012 om våben og eksplo-
    sivstoffer med senere ændringer.
    3.2. De foreslåede ændringer
    3.2.1. Fjerne muligheden for at aflive omstrejfende hunde,
    katte og tamkaniner
    Det foreslås, at muligheden for at skyde eller på anden måde
    aflive omstrejfende hunde, katte og tamkaniner fjernes,
    medmindre dyret angriber andre husdyr, eller der er nærlig-
    gende fare for, at det vil angribe mennesker eller ejendom.
    Efter Fødevareministeriets vurdering er denne mulighed for
    at aflive andres hunde, katte og tamkaniner, når dyrets be-
    sidder er blevet advaret, utidssvarende.
    Vedrørende katte har Fødevareministeriet i forbindelse med
    forslaget lagt vægt på, at det fremgår af Det Dyreetiske Råds
    udtalelse om katte fra september 2004, at det er Rådets op-
    fattelse, at det som hovedregel ikke bør være tilladt at skyde
    katte ud fra dyreetiske hhensyn.
    Vedrørende tamkaniner foreslås de undtaget fra bestemmel-
    sen i lovens § 14, stk. 2, idet de sjældent strejfer og sjældent
    er til gene for andre.
    Det vil efter den foreslåede ændring fortsat være tilladt på
    forsvarlig måde at fjerne katte og tamkaniner fra sin grund,
    f.eks. ved at jage dyret væk eller forsøge at indfange det.
    Det vil også fortsat være lovligt at nedskyde eller på anden
    måde aflive disse dyr, hvis dyret angriber, eller der er over-
    hængende fare for, at det angriber person eller ejendom.
    For så vidt angår omstrejfende hunde foreslås det, at regle-
    rne i mark- og vejfredsloven flyttes til hundeloven, og at der
    i den forbindelse etableres en bestemmelse i hundeloven
    om, at det er tilladt på forsvarlig måde at fjerne hunden fra
    sin grund, f.eks. ved at jage den væk. Det vil også efter hun-
    deloven fortsat være tilladt at nedskyde eller på anden måde
    aflive en hund, der angriber, eller der er overhængende fare
    for angriber person eller ejendom.
    Forslaget vedrører alene hunde, katte og tamkaniner. Det vil
    derfor fortsat være lovligt at aflive uvane husdyr, løsslupne
    pelsdyr og fjerkræ, hvis besidderen inden for det seneste år
    er advaret, og de øvrige betingelser i dyrevelfærdslovgivnin-
    gen samt jagt- og våbenlovgivningen er opfyldt. Advarsel er
    dog unødvendigt, når dyret angriber andre husdyr eller
    frembyder nærliggende fare for person eller ejendom. Ordet
    ”ejendom” omfatter husdyr, men ikke værdiløse vilde buske
    og lignende.
    3.2.2. Fjerne muligheden for at kræve, at dyrets besidder
    skal betale et beløb for at få udleveret det omstrejfende dyr
    (optagelsespenge) samt godtgørelse for foder og pasning
    Optageren af et omstrejfende husdyr kan ifølge loven kræve,
    at dyrets besidder betaler et af fødevareministeren fastsat be-
    løb for at få udleveret det omstrejfende dyr (optagelsespen-
    ge) samt godtgørelse for foder og pasning. Denne mulighed
    foreslås nu fjernet.
    Forslaget vurderes at indebære en mindre administrativ for-
    enkling. Optagelsesbeløbet, der udgør samme beløb som
    godtgørelse for foder og pasning, er fastsat i bekendtgørelse
    nr. 85 af 14. marts 1970 om godtgørelse for foder og pas-
    ning af fremmede husdyr i henhold til mark- og vejfredslo-
    vens § 8, hvori taksterne for godtgørelse for foder og pas-
    ning er fastsat.
    3.2.3. Mulighed for at straffe besidderen med bøde uanset
    om et omstrejfende husdyr er søgt optaget, men når dyret er
    til væsentlig gene
    Ifølge loven kan besidderen af et omstrejfende dyr straffes
    med bøde, hvis dyret forgæves er forsøgt optaget. Det fore-
    slås, at besidderen kan straffes med bøde uanset, om det om-
    strejfende husdyr kan optages eller ej, men når dyret er til
    væsentlig gene. Det vil således ikke være afgørende, om dy-
    ret kan optages eller ej. Det vil derimod være afgørende,
    hvorvidt dyret er til væsentlig gene. Det vil ikke i sig selv
    være tilstrækkeligt til at udgøre en væsentlig gene, at dyret
    strejfer. Forslaget vurderes at kunne have en præventiv ef-
    fekt i forhold til at få besiddere af husdyr til at holde deres
    dyr på egen grund.
    6
    3.2.4. Samlet regulering af hunde
    Det foreslås, at mark- og vejfredslovens regulering af hunde
    flyttes til hundeloven, så det bliver mere enkelt og tydeligere
    for hundebesiddere og øvrige borgere, hvilke regler der gæl-
    der i forhold til hunde. Nærværende lovforslag skal derfor
    ses i sammenhæng med forslaget til ændring af hundeloven.
    I forslag til ændring af hundeloven foreslås det, at der etab-
    leres en hjemmel til, at politiet, evt. via en tredjepart, f.eks.
    et dyreinternat, kan optage hunde, der strejfer på private
    arealer. Forslaget vurderes at tydeliggøre et økonomisk inci-
    tament for besiddere af hunde til at holde hunde på egen
    grund i og med, at dyrets besidder vil blive pålagt at betale
    politiets udgifter i forbindelse med optagelsen samt kan få
    en bøde.
    Et lignende incitament foreslås ikke for katte. Fødevaremi-
    nisteriet har i den forbindelse lagt vægt på, at problemstillin-
    gen i forhold til hunde og katte er forskellig, idet hunde kan
    udgøre en større fare for mennesker og ejendom end katte,
    ligesom der er forskel i forhold til de skader, de kan forvol-
    de. I Det Dyreetiske Råds udtalelse om katte fra 2004, udta-
    ler Rådet, at de lovgivningsmæssige forskelle på retsstillin-
    gen for folk, der føler sig generet på grund af henholdsvis
    hunde og katte, efter Rådets opfattelse primært afspejler, at
    dyrene er forskellige f.eks. i forhold til graden af farlighed
    og i forhold til de gener og skader, de kan forvolde.
    Fødevareministeriet har sammenholdt mark- og vejfredslo-
    vens regler vedrørende hunde med hundelovens bestemmel-
    ser og foretaget en vurdering af, hvilke regler om hunde det
    er nødvendigt at foreslå overført til hundeloven. I de tilfæl-
    de, hvor reglerne ikke foreslås overført fra mark- og vej-
    fredsloven til hundeloven, skyldes det, at de situationer, der
    reguleres i mark- og vejfredsloven, allerede vurderes at være
    omfattet af eksisterende regler i hundeloven. Reglerne i hun-
    deloven er i flere tilfælde mere generelt formuleret end
    mark- og vejfredsloven, hvilket betyder, at hundeloven i
    mange tilfælde vil være tilstrækkeligt bredt formuleret til at
    omfatte situationer, som har været mere detaljeret reguleret i
    mark- og vejfredsloven.
    De bestemmelser fra mark- og vejfredsloven, som Fødevare-
    ministeriet har vurderet skal overføres til hundeloven, om-
    handler optagelse af hunde, der strejfer på private arealer og
    politiets handlemuligheder over for strejfende hunde. I for-
    slag til ændring af hundeloven foreslås der derfor en række
    ændringer af hundelovens § 3, som har til formål at videre-
    føre mark- og vejfredslovens bestemmelser om hunde. Det
    bemærkes, at bestemmelserne ikke foreslås overført ordret,
    men så de tilpasses den eksisterende bestemmelse i hundelo-
    vens § 3.
    Fødevareministeriet foreslår således, at mark- og vejfredslo-
    vens § 1, som omhandler besidderens pligt til at holde hun-
    den på sin egen grund, overføres til hundeloven med henblik
    på at sikre, at det klart fremgår, at hunde ikke må færdes på
    private arealer, som besidderen ikke har brugsret til.
    Mark- og vejfredslovens § 5, der giver ret til, at man som
    privatperson kan optage en hund, der strejfer på ens grund,
    foreslås ligeledes overført til hundeloven. Ændringen skal
    sikre, at private fortsat har ret til at optage en hund, der
    strejfer på vedkommendes grund.
    Mark- og vejfredsloven indeholder i § 6 en bestemmelse
    om, at optageren, hvis denne ved, hvem dyret tilhører, inden
    24 timer skal underrette besidderen eller en til vedkommen-
    des husstand hørende voksen person. Ved optageren ikke,
    hvem dyret tilhører, eller har den optagelsesberettigede ikke
    mulighed for at optage dyret, skal politiet eller sognefoge-
    den kontaktes inden for samme frist, jf. mark- og vejfredslo-
    vens § 6 og § 11. Fødevareministeriet foreslår, at disse reg-
    ler om underretning om optag af hunde overføres til hunde-
    loven, dog således at henvendelsen ikke kan ske til sognefo-
    geden, men alene til politiet. Det skyldes, at reglerne i hun-
    deloven kun involverer politiet og ikke sognefogeden i sager
    om strejfende hunde.
    Fødevareministeriet foreslår desuden, at mark- og vejfreds-
    lovens § 8 om forsvarlig behandling og fodring af det optag-
    ne dyr overføres til hundeloven.
    Desuden foreslås det, at en bestemmelse svarende til mark-
    og vejfredslovens § 14, stk. 1, der tillader, at man på for-
    svarlig måde kan fjerne dyret fra sin grund, og at man ikke
    er pligtig til at yde erstatning, hvis dyret kommer til skade
    eller omkommer derved, indsættes i hundeloven.
    Fødevareministeriet foreslår endvidere, at mark- og vej-
    fredslovens nødværgebestemmelse i § 14, stk. 2, hvorefter
    det er lovligt at nedskyde eller på anden måde aflive et dyr,
    hvis dyret angriber, eller der er overhængende fare for, at
    det angriber person eller ejendom, overføres til hundeloven.
    Fødevareministeriet vurderer, at hunde kan udgøre en reel
    fare for mennesker og ejendom, og at det derfor er relevant
    at sikre, at der er mulighed for at beskytte sig mod en hund,
    der angriber.
    I nærværende lovforslag foreslås det som noget nyt i lovens
    § 13, at besidderen af et omstrejfende husdyr, der er til væ-
    sentlig gene, kan straffes med bøde, uanset om det omstrejf-
    ende dyr kan optages eller ej. I forslag til ændring af hunde-
    loven foreslås det indsat, at det er forbudt at lade hunde fær-
    des på private arealer, som besidderen af hunden ikke har
    brugsret til. Det foreslås samtidig, at hundelovens § 12 om
    bødestraf udvides til at indeholde bødestraf for, at hunden
    strejfer om på private arealer. Fødevareministeriet vurderer,
    at det tilføjede kriterium i mark- og vejfredsloven om, at dy-
    ret skal have været til væsentlig gene, ikke nødvendiggør
    ændringer af hundelovens § 12.
    Det foreslås, at nærværende lovforslag træder i kraft samti-
    digt med ikrafttræden af den reviderede hundelov.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
    fentlige
    7
    Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekven-
    ser for det offentlige.
    Forslaget om at fjerne muligheden for, at optagelsesberetti-
    gede kan aflive hunde, katte og tamkaniner, der strejfer på
    deres grund, forventes ikke at medføre økonomiske omkost-
    ninger for det offentlige.
    Forslaget om, at besidderen af et omstrejfende husdyr, der er
    til væsentlig gene, kan straffes med bøde uanset, om det om-
    strejfende husdyr kan optages eller ej, forventes ikke i prak-
    sis at medføre et øget antal henvendelser til politiet. Da den
    nuværende bestemmelse kun har været anvendt i begrænset
    omfang, forventes ændringen mest at være af præventiv ka-
    rakter.
    Forslaget om at fjerne muligheden for at kræve optagelses-
    penge samt godtgørelse for foder og pasning forventes heller
    ikke at medføre et øget antal henvendelser til politiet, idet
    bestemmelsen ikke formodes at have været en medvirkende
    faktor i en evt. beslutning om selv at fodre og passe dyret el-
    ler overlade dyret til politiet.
    Endelig forventes forslaget om at samle regulering af strejf-
    ende hunde i hundeloven ikke at medføre øgede økonomiske
    konsekvenser for det offentlige, idet overførslen af bestem-
    melserne til hundeloven ikke har til hensigt at ændre politi-
    ets praksis vedrørende strejfende hunde.
    Lovforslaget forventes ikke at have administrative konse-
    kvenser for det offentlige.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet m.v.
    Lovforslaget vil ikke have økonomiske eller administrative
    konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgere
    Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for
    borgerne.
    7. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget vil ikke have miljømæssige konsekvenser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Danmark har ratificeret Den Europæiske Konvention af 13.
    november 1987 om beskyttelse af kæledyr. Konventionen
    trådte for Danmarks vedkommende i kraft den 1. maj 1993.
    Konventionen omfatter ethvert dyr, der holdes til privat for-
    nøjelse og selskab. Konventionen indeholder bestemmelser
    om forsvarligt hold af familie- og hobbydyr, handel med fa-
    milie- og hobbydyr, operative indgreb og aflivning samt
    regler om omstrejfende dyr. Konventionens regler er dækket
    af dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 8. marts
    2013.
    Af konventionens artikel 4, stk. 2, litra c, fremgår, at enhver,
    der holder kæledyr eller har givet tilsagn om at passe det,
    skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at forhindre, at
    det løber bort. Ifølge konventionens artikel 11 må kun en
    dyrlæge eller en anden kvalificeret person aflive et kæledyr.
    For at gøre ende på et dyrs lidelser kan undtagelse herfra gø-
    res i nødstilfælde, hvor det ikke er muligt hurtigt at få hjælp
    fra en dyrlæge eller en anden kvalificeret person, eller i an-
    dre nødsituationer, der er omfattet af national lovgivning.
    Enhver aflivning skal udføres på en sådan måde, at dyret ef-
    ter omstændighederne påføres mindst mulig fysisk og sjæle-
    lig lidelse. Af artikel 12 fremgår det, at hvis en medlemsstat
    finder, at antallet af omstrejfende dyr udgør et problem, skal
    der træffes de nødvendige lovgivningsmæssige og/eller ad-
    ministrative foranstaltninger til at formindske antallet på en
    sådan måde, at dyrene ikke udsættes for unødig smerte, li-
    delse eller ulempe. Ved ratifikation af konventionen har
    Danmark forpligtet sig til at overveje at tilskynde den, der
    finder en omstrejfende hund eller kat, til at meddele dette til
    den kompetente myndighed.
    Lovforslaget er i overensstemmelse med ovennævnte kon-
    vention og har ikke EU-retlige konsekvenser.
    9. Hørte organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende
    organisationer m.v.:
    A-consult a/s, Advokatrådet, ALECTIA, Alimentas ApS,
    Alternativfondet, Alle Dyrs Ret, Anticimex, Arbejdsgiver-
    foreningen for konditorer, bagere og chokolademagere
    (AKBC), A/S Mortalin, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
    Astma- og Allergiforbundet, Bager- og Konditormestre i
    Danmark, Biodania, Biodynamisk Forbrugersammenslut-
    ning, Brancheforeningen for farmaceutiske industrivirksom-
    heder i Danmark, Brancheforeningen for Kaffe og The
    (Niels Gade), Brancheforeningen for Lægemiddelvirksom-
    heder i Danmark (LIF), Brancheforeningen SPT, Brugernes
    førerhundeordning, Bryggeriforeningen, Bureau Veritas
    Denmark, Center for Miljø og Toksikologi på DHI Vand-
    Miljø-Sundhed, CIBIS – Fødevarerådgivning, Coop Dan-
    mark, Dacopa, DAKA, DAKOFO, Daniche, Danish Sea-
    food Association (DSA), Dankost ApS, Danmarks Aktive
    Forbrugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Biav-
    lerforening, Danmarks Civile Hundeførerforening, Dan-
    marks Farve- og Lakindustri (FDLF), Danmarks Fiskehand-
    lere, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund,
    Danmarks Krebseavlerforening, Danmarks Naturfrednings-
    forening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks
    Skibsmæglerforening, Danmarks Tekniske Universitet,
    Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
    Blindesamfund, Dansk Boerbol Klub, Dansk Breton Klub,
    Dansk Dyreværn i Århus, Dansk Erhverv, Dansk Elite Smi-
    ley ApS, Dansk Fåreavl, Dansk Galop, Dansk Gede Union,
    Dansk Hunderegister, Dansk Isindustri, Dansk Jagthunde
    Udvalg, Dansk Kennel Klub, Dansk Kvæg, Dansk Land-
    brugsrådgivning, Dansk Land- og Strandjagtsforening,
    Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Racehunde Union,
    8
    Dansk Ride Forbund, Dansk Ruhår Klub, Dansk Skaldyr-
    center, Dansk Skovforening, Dansk Supermarked, Dansk
    Terrier Klub, Dansk Terrier Klub Bull Image Klubben,
    Dansk Transport og Logistik, Dansk Travsports Centralfor-
    bund, Dansk Varefakta Nævn, Dansk Vizsla Klub, Dansk
    Åleproducentforening, Danske Advokater, Danske Fuglefor-
    eninger, Danske Hundeejeres Landsforening, Danske Gods-
    er og Herregårde, Danske Lammeproducenter, Danske Læs-
    kedrik Fabrikanter, Danske Regioner, Danske Slagtermestre,
    Danske Slagtermestres landsforening, Danske Speditører,
    Danske Svineproducenter, DAZA (Danske Zoologiske Ha-
    ver og Akvarier), DCA - Nationalt Center for Fødevarer og
    Jordbrug, De Danske Skovdyrkerforeninger, De Samvirken-
    de Købmænd, Den Danske Brancheorganisation for Vital-
    midler, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Dom-
    merforening, Den Danske Hundeforening, Den Danske
    Landinspektørforening, Det Biovidenskabelig Fakultet v/
    Københavns Universitet, Det danske Fjerkræraad, Det Dyre-
    etiske Råd, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ Aarhus
    Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Ve-
    terinære Sundhedsråd, DFO (Dansk Flavour Organisation),
    DHI (Center for Miljø og Toksikologi, Afdeling: HHS), DI
    Fødevarer, DI Handel, Diabetesforeningen, Diagnostica
    ApS, Dommerfuldmægtigforeningen, DTU – Fødevareinsti-
    tuttet, DTU – Veterinærinstituttet, DOSO – DyreværnsOrga-
    nisationernes SamarbejdsOrganisation, Dyrefondet, Dyre-
    forsøgstilsynet, Dyrenes Beskyttelse, Dyrenes Beskyttelses
    Internat i Hillerød v/ Mads Jørgensen, Dyrenes Dag Komite,
    Dyrenes Hjælpekomité Freja, Dyrenes Venner, Dyreværns-
    foreningen Alle Dyrs Ret, Dyreværnsforeningernes Fælles-
    råd, Dyreværnet, Dyreværnsrådet, E-Branchekoden ApS,
    Ecscomv/Kim Iversen, EFSA - Effektiv Food Safety Advi-
    se, Elite Food Aps, Emballageindustrien, EMCON, Er-
    hvervsbladet, Eurofins Steins Laboratorium A/S, Faglig
    Fælles Forbund 3F, Fairtrade Mærket, FEHA, Felis Danica,
    Fokus på Dyr, Foodcare, FoodEfficiency, Forbrugerrådet,
    Force Technology, Foreningen Aktive Dyrerettigheder, For-
    eningen Fair Dog, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter,
    Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Tilsyns-
    funktionærer, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug (biody-
    namisk), Foreningen Muslingeerhvervet (FME), Foreningen
    til Værn for Værgeløse Dyr, Forsikring og Pension, Frie
    Bønder – Levende Land, Friluftsrådet, FS-C.dk (Food Safe-
    ty Consult), Fugleværnsfonden, Fællesrepræsentationen for
    Specialklubber for stående Jagthunde i Danmark, Fødeva-
    reExperten, Fødevaregruppen, Fødevarekonceptet, Gigtfor-
    eningen, Greenpeace, Grøn hverdag, Happy Smiley, Hat-
    ting-KS A/S, HELSAM, Helsebranchens Leverandørfor-
    ening, Hesteinternatet af 1999, Hestens Værn, Hjertefor-
    eningen, HORESTA, Hundens Tarv, Husdyrenes Vel – Fyn,
    HygiejneGruppen, Højmarklaboratoriet a/s, Håndværksrå-
    det, Inges Kattehjem, International Transport Danmark,
    Kantineledernes Landsklub, Kattens Værn, KGH Customs
    services Danmark, KGH Customs services Sverige, Klubben
    for Field Trial Spaniels, Kopenhagen Fur, Kommunernes
    Landsforening, Kontrolgruppen, Konsumfiskeindustriens
    Arbejdsgiverforening, Korthaarklubben, Kost, Motion &
    Sund fornuft (KMS), Kost og ernæringsforbundet, Kræftens
    Bekæmpelse, Kuluk Consult ApS, Københavns Byret, Kød-
    branchens Fællesråd, Landbo Ungdom, Landbrug & Føde-
    varer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter,
    Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforenin-
    gen Komitéen mod Dyreforsøg, Landsforeningen til Oplys-
    ning om og Afskaffelse af Vivisektion i Danmark, Lands-
    kontoret for Heste, Landsorganisationen i Danmark, Lolex
    aps, Lynges E. Kontrol, Lægemiddelstyrelsen, Mejerifor-
    eningen, Møllers Fødevarerådgivning, Ninkovich Consult
    ApS, NOAHs Sekretariat (noah), NOPALAX, Nærbutikker-
    nes Landsforening, OASA, Parcelhusejernes Landsforening,
    Plastindustrien i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Poli-
    tihundetjenesten, Q-food ApS, QMS- Consult, Retten i Es-
    berg, Retten i Glostrup, Retten i Helsingør, Retten i Her-
    ning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten i Holbæk,
    Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i Kolding, Ret-
    ten i Lyngby, Retten i Nykøbing F., Retten i Næstved, Ret-
    ten i Odense, Rottweilerklubben, Rådet for Dyreforsøg, Rå-
    det vedrørende Hold af Særlige Dyr, Sammenslutningen af
    Danske Småøer, Sammenslutningen af Landbrugets Ar-
    bejdsgiverforeninger (SALA), Sammark, Sedan, Service-
    hunde til Handicappede, Sills & Løndal Rådgivning Aps,
    Slagtermestre og Ostehandlerforeningen Danmark, Smiley-
    One, Småskovsforeningen Danmark, SPF-Danmark, Stats-
    ministeriet, Stop Spild Af Mad, Sundhedsraadet, Sydsjæl-
    lands – og Lolland-Falsters Politi, Teknologisk Institut, Ver-
    densnaturfonden, Vestre Landsret, Veterinærmedicinsk In-
    dustriforening, Videncenter for Svineproduktion, Videncen-
    tret For Landbrug, WSPA Danmark, Økologisk Landsfor-
    ening, Østre Landsret og Åbyhøj Dyreklinik.
    10. Sammenfattende skema
    9
    Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    De økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1 (§ 1 a)
    Det foreslås, at loven ikke omfatter hunde, og at mark- og
    vejfredslovens regulering af omstrejfende hunde flyttes til
    hundeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 2005,
    med senere ændringer, ved en ændring af denne. Nærværen-
    de lovforslag skal derfor ses i sammenhæng med forslag til
    ændring af hundeloven.
    Omstrejfende hunde har været omfattet af mark- og vejfred-
    loven siden 1872. Baggrunden for forslaget om at samle
    mark- og vejfredslovens regler om omstrejfende hunde i
    hundeloven er, at det dermed bliver mere enkelt og tydeligt
    for hundebesiddere og øvrige borgere, hvilket regelsæt der
    gælder i forhold til hunde.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
    ninger pkt. 3.2.4.
    Til nr. 2 (§ 4, stk. 1)
    § 4, stk. 1, hvorefter mark- og vejfredslovens regler ikke fin-
    der anvendelse på erstatningsansvar for skade voldt af hun-
    de, foreslås ophævet. Erstatningsansvar for skade voldt af
    hunde vil som hidtil være omfattet af erstatningsreglerne i
    hundeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 2005,
    med senere ændringer. Den foreslåede ophævelse af mark-
    og vejfredslovens § 4, stk. 1, vil således ikke ændre retstil-
    standen. Den foreslåede ophævelse er alene en konsekvens
    af forslaget til § 1 a om, at hunde ikke skal være omfattet af
    mark- og vejfredsloven, jf. bemærkningerne til nr. 1.
    Til nr. 3 (§ 6, stk. 3)
    Ifølge den nugældende mark- og vejfredslovs § 6, stk. 1 og
    2, skal optageren, hvis denne ved, hvem dyrets besidder er,
    snarest muligt og senest inden 24 timer, efter at optagelsen
    har fundet sted, kontakte besidderen. Ved optageren ikke,
    hvem dyret tilhører, skal vedkommende inden for samme
    frist anmelde optagelsen til sognefogeden, hvis en sådan fin-
    des, og ellers til politiet. Sognefogeden/politiet skal snarest
    muligt foranledige optagelsen bekendtgjort. Ifølge den nu-
    gældende § 6, stk. 3, fortabes optagerens ret til godtgørelse
    for foder og pasning, ligesom optageren skal erstatte det tab,
    som dyrets besidder har haft som følge af afsavnet af dyret,
    hvis optageren har undladt at foretage anmeldelse i overens-
    stemmelse med stk. 1 og 2.
    Det foreslås, at henvisningen til optagerens ret til godtgørel-
    se for foder og pasning udgår i § 6, stk. 3. Den foreslåede
    ændring af § 6, stk. 3, er en konsekvens af forslaget til æn-
    dring af §§ 7 og 8, jf. bemærkningerne til nr. 4 og 5 om at
    fjerne retten til optagelsespenge og godtgørelse for foder og
    pasning. Optagerens manglende anmeldelse vil således ale-
    ne have som konsekvens, at optageren skal erstatte besidde-
    rens tab som følge af afsavnet af dyret.
    Til nr. 4 (§ 7)
    Det foreslås at ophæve den nugældende § 7, stk. 1, om at
    der for optagelse af husdyr tilkommer optageren optagelses-
    penge. Retten til at kræve optagelsespenge går tilbage til
    1600-tallet, hvor det i forordning af 14. april 1694 om løs-
    ningspenge blev indført, at der udover skadeserstatning måt-
    te kræves løsningspenge for optagne dyr. Bestemmelsen
    blev videreført i den første lov om mark- og vejfred fra 1872
    og i den nugældende hovedlov fra 1953.
    Forslaget vurderes at indebære en mindre forenkling af reg-
    lerne.
    10
    Som konsekvens af forslaget om at ophæve retten til opta-
    gelsespenge foreslås det samtidigt at ophæve den nugælden-
    de § 7, stk. 2. Ifølge denne skal optagelsespengene udgøre
    det samme beløb, som til enhver tid er fastsat som godtgø-
    relse for foder og pasning af det pågældende dyr i et døgn,
    og hvis en flok husdyr optages, kan der dog højst kræves op-
    tagelsespenge for 5 dyr. Retten til at kræve godtgørelse for
    foder og pasning samt beløbet fastsat hertil fremgår af den
    nugældende § 8, stk. 2-5, der ligeledes foreslås ophævet, jf.
    bemærkningerne til nr. 5.
    Lovens nuværende § 7, stk. 3, bliver herefter til stk. 1. Ifølge
    bestemmelsen er optageren, bortset fra det i § 6, stk. 3, og §
    18, stk. 3, pkt. 1, omhandlede tilfælde, berettiget til at gøre
    optagne dyrs udlevering afhængig af, at der betales ham op-
    tagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning samt er-
    statning for forvoldt skade eller sikkerhedsstillelse herfor.
    Sikkerhedsstillelse kan ske hos vurderingsmændenes for-
    mand, der fastsætter dennes art og størrelse, såfremt enighed
    herom ikke kan opnås mellem parterne. Som konsekvens af,
    at retten til optagelsespenge, jf. den nugældende § 7, stk. 1,
    og retten til at kræve godtgørelse for foder og pasning, jf.
    den nugældende § 8, stk. 2, foreslås fjernet, foreslås bestem-
    melsen ændret, så optageren ikke kan gøre udleveringen af
    dyret betinget af, at besidderen betaler optagelsespenge og
    godtgørelse for foder og pasning. Udlevering af dyret vil op-
    tageren herefter alene kunne betinge af, at besidderen beta-
    ler en eventuel erstatning for forvoldt skade eller sikker-
    hedsstillelse herfor, jf. lovens kapitel II. Optageren kan
    imidlertid fortsat ikke gøre optagne dyrs udlevering afhæn-
    gig af, at der betales ham erstatning for forvoldt skade, hvis
    optageren har undladt at underrette dyrets besidder, hvis op-
    tageren ved, hvem denne er, eller hvis optageren har undladt
    at anmelde optagelsen til sognefogeden, hvis en sådan fin-
    des, og ellers til politiet, jf. § 6, stk. 3. Optageren vil des-
    uden ikke kunne gøre optagne dyrs udlevering afhængig af,
    at der betales ham erstatning for forvoldt skade, hvis optage-
    ren har undladt at lade den forvoldte skade vurdere efter reg-
    lerne i lovens § 18, stk. 1 og 2, og ikke med dyrets besidder
    har indgået aftale om erstatningens størrelse eller om dens
    fastsættelse på anden måde, jf. § 18, stk. 3.
    Den nugældende § 7, stk. 4, bliver som følge af ændrings-
    forslaget, hvor stk. 1 og 2 udgår, herefter til stk. 2. Bestem-
    melsen konsekvensrettes, så den henviser til stk. 1 i stedet
    for stk. 3.
    Til nr. 5 (§ 8, stk. 2-5)
    Det foreslås, at retten til godtgørelse for foder og pasning af
    optagne dyr fjernes, og som konsekvens heraf, at § 8, stk.
    2-5 ophæves. Det følger af den nugældende § 8, stk. 2, at
    der for hvert døgn, der går mellem optagelsen og tilbagele-
    vering af dyret eller aflevering til salg, tilkommer optageren
    godtgørelse for foder og pasning. I stk. 2-5 er beregning af
    godtgørelsen nærmere beskrevet.
    Retten til godtgørelse for foder og pasning af optagne dyr
    blev indført ved forordning af 29. oktober 1794 om hegn og
    fred for jorder i Danmark. Det fremgik heraf, at dyrenes be-
    sidder foruden at skulle erstatte eventuel skade på jorden og
    dens afgrøder og betale optagelsespenge skulle refundere
    optagerens udgifter til foder m.v., hvis dyrene ikke blev ind-
    løst inden 24 timer, efter at underretning om optagelsen be-
    visligt var tilgået dyrets besidder. Retten til godtgørelse blev
    videreført i mark- og vejfredsloven fra 1872, og ved revisio-
    nen af loven i 1953 blev det vurderet, at godtgørelsen kan
    medvirke til besidderes påpasselighed med hensyn til at hol-
    de sine husdyr på sin egen grund.
    Forslaget om at fjerne retten til godtgørelse for foder og pas-
    ning vurderes at indebære en mindre administrativ forenk-
    ling. Taksterne findes i bekendtgørelse nr. 85 af 14. marts
    1970 om godtgørelse for foder og pasning af fremmede hus-
    dyr i henhold til mark- og vejfredslovens § 8.
    Den nugældende § 8, stk. 1, om at optageren skal fodre og
    passe det optagne dyr forsvarligt, bevares. Bestemmelsen
    skal fortolkes i overensstemmelse med dyreværnslovens
    regler, hvorefter dyr skal behandles omsorgsfuldt, herunder
    huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres
    fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
    Optageren vil fortsat, hvis vedkommende ikke har mulighed
    for at passe det optagne dyr, have mulighed for at aflevere
    dyret til sognefogeden, hvis en sådan findes, og ellers til po-
    litiet, jf. § 11, stk. 1. Det vil fortsat være muligt for sognefo-
    geden eller politiet at få refunderet udgifter til foder og pas-
    ning af dyrets besidder, jf. bemærkningerne til § 11.
    Til nr. 6 (§ 9, stk. 1)
    Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslaget
    til §§ 7 og 8, om at det ikke skal være muligt at gøre udleve-
    ring af optagne dyr betinget af, at dyrets besidder betaler op-
    tagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning.
    Til nr. 7 (§ 10)
    Det følger af den nugældende § 10, stk. 1, at der af det be-
    løb, der indkommer ved afhændelse efter § 9, stk. 1, f.eks.
    ved salg eller afhændelse til slagteri, forlods skal afholde de
    udgifter, der har været forbundet med bekendtgørelse af op-
    tagelsen og afhændelsen. Derefter skal optagerens krav på
    optagelsespenge, godtgørelse for foder og pasning og erstat-
    ningskrav, hvis dets størrelse er fastslået, fyldestgøres. Be-
    stemmelsen foreslås ændret, så henvisningen til optagerens
    krav på optagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning
    udgår. Forslaget er en konsekvens af forslaget til ændring af
    §§ 7 og 8 om at fjerne retten til optagelsespenge og godtgø-
    relse for foder og pasning, jf. bemærkninger til §§ 7 og 8.
    Det vil derefter alene være optagerens erstatningskrav, der
    skal fyldestgøres efter refusion af udgifter i forbindelse med
    bekendtgørelsen og afhændelsen. Det vil efter forslaget fort-
    sat være en forudsætning for, at skadelidte kan kræve sit er-
    statningskrav dækket af det indkomne beløb, at erstatnings-
    kravets størrelse er fastslået i overensstemmelse med regle-
    rne i §§ 18-20.
    11
    I § 10, stk. 3, foreslås der alene foretaget en konsekvensæn-
    dring af ordet fordring fra flertal til ental som følge af æn-
    dringsforslaget til stk. 1.
    Til nr. 8 (§ 11)
    Det følger af den gældende § 11, stk. 1, at hvis optageren ik-
    ke har rimelig mulighed for at have de optagne dyr i pleje,
    kan vedkommende aflevere dyrene til sognefogeden, hvis en
    sådan findes, og ellers til politiet, der i så fald skal varetage
    optagerens pligter og rettigheder efter lovens kapitel III, dog
    således at de i § 7 omhandlede optagelsespenge fortsat tilfal-
    der optageren, forså vidt de kan erholdes fra dyrets besidder
    eller dækkes ved afhændelsen. Bestemmelsen foreslås ænd-
    ret som konsekvens af, at retten til optagelsespenge ophæ-
    ves, jf. ændringen til § 7, så bestemmelsens sidste led, om at
    optagelsespenge dog tilfalder optageren, udgår. Herudover
    er der i bestemmelsen foretaget en sproglig tilpasning.
    Bestemmelsen i stk. 2 er ny. Den fastsætter, at sognefogeden
    eller politiet afholder udgifterne til foder og pasning af dy-
    ret, men kan kræve beløbet refunderet af dyrets besidder.
    Dette følger allerede af den gældende lov, men bestemmel-
    sen foreslås indsat som konsekvens af, at den gældende lovs
    § 8, stk. 2-5 ophæves.
    Ifølge den gældende § 11, stk. 2, der som følge af indsættel-
    sen af et nyt stk. 2, herefter bliver til stk. 3, skal de i §§ 9 og
    10 fastsatte regler iagttages med hensyn til de optagne dyr,
    som er afleveret til sognefogeden eller politiet, dog således
    at den godtgørelse for foder og pasning, der i henhold til § 8
    tilkommer sognefogeden eller politiet, forlods vil være at
    dække af det beløb, som afhændelsen indbringer. Bestem-
    melsen foreslås ændret, så henvisningen til godtgørelsen ef-
    ter § 8 udgår. Forslaget er en konsekvens af forslaget til æn-
    dring af § 8 om at fjerne muligheden for at kræve, at dyrets
    besidder skal betale godtgørelse for foder og pasning for at
    få udleveret det omstrejfende dyr.
    Til nr. 9 (§ 13)
    Bestemmelsen i § 13 går tilbage til mark- og vejfredsloven
    fra 1872. Ifølge den nugældende § 13 kan besidderen straf-
    fes med bøde for ufred, når vedkommendes husdyr uden
    hjemmel færdes løse på fremmed grund og forgæves er søgt
    optaget. Bestemmelsen bruges af politiet som hjemmel til at
    give bøder.
    Lovens § 13 indgik i udvalgets overvejelser i 2004 vedrø-
    rende forenkling af lov om mark- og vejfred. Udvalget kon-
    kluderede, at bestemmelsen havde en betydelig præventiv
    effekt og foretages en eventuel udvidelse af bestemmelsen
    til, at muligheden for bødestraf også kunne omfatte om-
    strejfende husdyr, der ikke er forsøgt optaget, eller er opta-
    get.
    Efter anmodning fra Justitsministeriet afgav Det Dyreetiske
    Råd i september 2004 en udtalelse om katte. Rådet udtalte,
    at det i forbindelse med bødestraf efter lovens § 13 ikke
    skulle være afgørende, om det var muligt at indfange katten
    eller ej, sådan som reglerne lægger op til.
    Det foreslås, at besidderen af et omstrejfende husdyr, der er
    til væsentlig gene, skal kunne straffes med bøde, uanset om
    det omstrejfende husdyr kan optages eller ej. Det foreslås, at
    det omstrejfende husdyr skal være til væsentlig gene for den
    optagelsesberettigede. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis
    husdyret udviser aggressiv adfærd, trænger ind i den opta-
    gelsesberettigedes hus eller gør skade på den optagelsesbe-
    rettigedes ejendom. Det forhold, at et husdyr strejfer på den
    optagelsesberettigedes grund er ikke i sig selv tilstrækkeligt
    til at udgøre en væsentlig gene, ligesom gentagen strejfen
    heller ikke i sig selv kan betragtes som værende til væsentlig
    gene. Det bemærkes, at dyret skal være til væsentlig gene
    for den optagelsesberettigede. Det vil dermed ikke være til-
    strækkeligt, at dyret er til væsentlig gene for personer, som
    ikke er berettigede til at optage dyret.
    Det foreslås desuden, at besidderen kan straffes med bøde,
    uanset om det omstrejfende husdyr kan optages eller ej. Ud
    fra en lighedsbetragtning vurderes det ikke at skulle være af-
    gørende for idømmelse af bødestraf, om et dyr kan optages
    eller ej, idet besidderes forseelser bør sanktioneres ens, uan-
    set om dyr kan optages eller ej. Forslaget skal endvidere ses
    i sammenhæng med forslaget til ændring af §§ 7 og 8, om at
    dyrets besidder ikke skal betale optagelsespenge og godtgø-
    relse for foder og pasning. Det betyder, at hvor besidderen
    af et omstrejfende dyr, som kan optages, i stedet for at skul-
    le betale optagelsespenge og godtgørelse for foder og pas-
    ning, kan straffes med bøde. Forslaget til ændring af § 13
    forventes at få en præventiv effekt i forhold til besiddere af
    omstrejfende dyr, der kan optages.
    Bøderne tilfalder som hidtil statskassen.
    Bestemmelsen i stk. 2 er ny og fremgår af den nugældende
    lovs § 14, stk. 1, 3. pkt. Som en konsekvens af forslaget til
    ændring af § 7 om at fjerne retten til optagelsespenge udgår
    omtalen af optagelsespenge. Da bestemmelsen herefter ale-
    ne angiver, at der for dræbte eller beskadigede dyr ikke skal
    betales bøder, foreslås bestemmelsen indsat som nyt stk. 2
    til lovens § 13 vedrørende bøder.
    Til nr. 10 (§ 14)
    Ifølge den nugældende § 14, stk. 1, har den optagelsesberet-
    tigede ret til på hensigtsmæssig måde at fjerne uvane hus-
    dyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner, fjerkræ og omstrejfende
    hunde og katte fra sin grund og er ikke pligtig at yde erstat-
    ning, hvis dyret herved kommer til skade eller omkommer.
    Den, der var besidder af dyret, kan fordre det beskadigede
    eller dræbte dyr udleveret mod betaling af erstatning for for-
    voldt skade. For dræbte eller beskadigede dyr skal der ikke
    betales optagelsespenge eller bøder.
    I bestemmelsen foreslås omtalen af hunde fjernet som en
    konsekvens af forslaget om, at mark- og vejfredsloven ikke
    skal omfatte hunde, jf. bemærkninger til nr. 1. Bestemmel-
    sen vil således fortsat finde anvendelse på uvane husdyr,
    12
    løsslupne pelsdyr, tamkaniner, fjerkræ og omstrejfende kat-
    te. Med ”uvane” husdyr menes der f.eks. dyr, som er ustyrli-
    ge, rasende eller ikke er ordentligt afrettede. Til ”husdyr”
    regnes nyttedyr i landbruget, herunder heste, kvæg, svin, får,
    geder, fjerkræ samt hunde, katte, marsvin, pelsdyr oprettet i
    fangeskab samt tamkaniner. Uden for husdyrbegrebet falder
    vildt, dvs. pattedyr og fugle, hvoraf der findes en vildtleven-
    de ynglende bestand i landet, medmindre disse opdrættes i
    menneskelig varetægt. Til vildt regnes også pelsdyr, der er
    opdrættet i fangenskab, og som er undsluppet og ikke er ind-
    fanget inden 2 måneder, jf. lovens § 1, stk. 2, 2. pkt. Ved
    fangst og genindsættelse bliver dyret dog atter at betragte
    som husdyr.
    Bestemmelsen foreslås desuden ændret, så det fremgår, at
    den optagelsesberettigede har ret til på forsvarlig måde at
    fjerne uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner, fjerkræ
    og katte fra sin grund, hvor der i den nugældende lov står, at
    det skal ske på en hensigtsmæssig måde. Bestemmelsen for-
    slås ikke ændret indholdsmæssigt, men det er Fødevaremini-
    steriets vurdering, at brugen af ordet forsvarlig fremfor hen-
    sigtsmæssig sikrer, at optagelse eller fjernelse sker i over-
    ensstemmelse med dyreværnslovens regler, hvorefter dyr
    skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod
    smerte, lidelse, angst, varig mén og væsentlig ulempe. Ved-
    kommende skal således fortsat forsøge at undgå, at dyret
    kommer til skade eller omkommer. Der henvises til Høje-
    steretsdom, hvorefter beskydning med hagl for at jage en
    hund bort blev vurderet som uforsvarlig behandling, jf. U
    1949 22 H. Der henvises desuden til Veste Landsrets dom,
    hvor en person blev dømt efter dyreværnsreglerne for at ha-
    ve bundet en snor med tre vedhængende tomme blikdåser
    om hale og punghals på en hund, der havde strejfet på hans
    ejendom. Sådanne fremgangsmåder kan således heller ikke
    betragtes som forsvarlige i henhold til mark- og vejfredslo-
    ven.
    Fjernes dyret på forsvarlig måde, vil den optagelsesberetti-
    gede ikke være forpligtiget til at yde erstatning, hvis dyret
    herved kommer til skade eller omkommer. Har måden,
    hvorpå dyret er fjernet, derimod været uforsvarlig, og dyret
    derved er omkommet eller kommet til skade, vil vedkom-
    mende være erstatningsansvarlig. Dyrets besidder vil fortsat
    kunne kræve det beskadigede eller dræbte dyr udleveret
    mod betaling af erstatning for forvoldt skade, jf. stk. 1, 2.
    pkt.
    Til ”sin grund” regnes fortsat ikke alene ens egen grund,
    men også lejet eller forpagtet jord, som vedkommende har
    udelukkende brugsret over.
    Som en konsekvens af forslaget til ændring af § 7 om at fjer-
    ne retten til optagelsespenge udgår omtalen af optagelses-
    penge i stk. 1, 3 pkt. Da bestemmelsen herefter alene vedrø-
    rer, hvorvidt der for dræbte eller beskadigede dyr skal beta-
    les bøder, forslås bestemmelsen flyttet til § 13, der omhand-
    ler bøder.
    Stk. 2 er indholdsmæssigt uændret. Det fremgår af stk. 2, at
    den optagelsesberettigede kun må skyde eller anvende en
    anden direkte på drab af dyret sigtende fremgangsmåde,
    hvis vedkommende inden for det sidste år har advaret dyrets
    besidder. Er besidderen ukendt, kan advarsel indeholdende
    en kort beskrivelse af det pågældende dyr ske gennem et på
    egnen udbredt dagblad. Advarsel er dog unødvendigt, når
    dyret angriber andre husdyr eller frembyder nærliggende fa-
    re for person eller ejendom. Ordet ”ejendom” omfatter hus-
    dyr, men ikke værdiløse vilde buske og lignende.
    Bestemmelsen i stk. 3 er ny. Bestemmelsen undtager katte
    og tamkaniner fra § 14, stk. 2. Omstrejfende katte og tamka-
    niner blev omfattet af lovens § 14 ved revisionen i 1953. Be-
    grundelsen herfor var, at katte og tamkaniner i enkelte til-
    fælde kunne være generende, hvorfor det fandtes naturligt at
    medtage dem i § 14, selvom man ikke fandt det store behov
    for det.
    I forbindelse med arbejdet i 2004 i Udvalget vedrørende for-
    enkling af lov om mark- og vejfred blev § 14 ikke vurderet,
    idet Det Dyreetiske Råd efter anmodning fra Justitsministe-
    riet arbejdede på en udtalelse om katte, som udvalget ønske-
    de at afvente. Det Dyreetiske Råd afgav udtalelse om katte i
    september 2004. Rådet udtalte, at det som hovedregel ikke
    burde være tilladt at skyde katte ud fra dyreetiske hensyn.
    Udtalelsen førte dog ikke til, at § 14 blev ændret, idet Føde-
    vareministeriet på daværende tidspunkt vurderede, at loven i
    praksis ikke gav anledning til problemer af et omfang, der
    nødvendiggjorde en lovændring.
    Med ændringen foreslås det, at det ikke skal være tilladt at
    nedskyde eller på anden måde aflive katte og tamkaniner.
    Det vil således alene være tilladt at aflive en kat eller tamka-
    nin, hvis den angriber, eller der er overhængende fare for, at
    den vil angribe personer eller ejendom. Det er alene katte og
    tamkaniner, der foreslås undtaget fra § 14, stk. 2. Bestem-
    melsen vil således fortsat finde anvendelse på uvane husdyr,
    løsslupne pelsdyr og fjerkræ.
    Som konsekvens af forslaget om indsættelse af et nyt stk. 3
    bliver det nuværende stk. 3 til stk. 4. Det fremgår af bestem-
    melsen, at med hensyn til dræbte eller beskadigede dyr vil
    de i §§ 6, 8, 9 og 10 fastsatte bestemmelser vedrørende op-
    tagne dyr være at iagttage i den udstrækning, de er anvende-
    lige. Det betyder, at et dræbt eller beskadiget dyr ikke uden
    videre kan beholdes. Det følger således af § 6, at hvis opta-
    geren ved, hvem dyrets besidder er, skal vedkommende sna-
    rest muligt og senest inden 24 timer, efter at optagelsen har
    fundet sted, kontakte besidderen. Ved optageren ikke, hvem
    dyret tilhører, skal vedkommende inden for samme frist an-
    melde optagelsen til sognefogeden, hvis en sådan findes, og
    ellers til politiet. Desuden skal optageren fodre og passe et
    tilskadekommet dyr forsvarligt, jf. § 8. Endvidere skal be-
    stemmelserne i §§ 9 og 10 vedrørende afhændelse iagttages.
    Til nr. 11 (§ 16, stk. 3)
    13
    I § 16, stk. 3, ændres hæfte til fængsel indtil 4 måneder. For-
    slaget er en konsekvens af, at hæftestraffen er ophævet som
    strafart ved lov nr. 433 af 31. maj 2000 om ændring af for-
    skellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelse
    af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Ændringer som føl-
    ge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraffen og
    prøveløsladelse af livstidsdømte m.v.) med virkning fra den
    1. juli 2001. Af lovforslaget fremgår det som retningslinje
    ved omsætning af hæfte til fængsel, at hæfte som udgangs-
    punkt skal omsættes til fængsel indtil 4 måneder. Samtidig
    blev den hidtil gældende mindstetid for fængsel på 30 dage
    ændret til 7 dage. Det var ved lovens vedtagelse forudsat, at
    allerede gældende straffebestemmelser, der giver mulighed
    for straf af hæfte, ændres i overensstemmelse med lovforsla-
    gets anvisninger ved førstkommende lejlighed.
    Til nr. 12 (§ 18, stk. 1)
    Det fremgår af § 18, stk. 1, at såfremt man ønsker at frem-
    sætte erstatningskrav i henhold til lovens § 3, stk. 1, skal
    man inden 3 dage, efter at man er blevet bekendt med ska-
    den, begære den vurderet af vurderingsmændene.
    Det foreslås, at det ændres til 7 dage, da det vurderes som en
    mere rimelig frist, som vil give besidderen tid til forinden at
    kontakte sit forsikringsselskab, og derved kan en vurde-
    ringssag eventuelt undgås.
    Til nr. 13 (§ 28)
    Det fremgår af § 28, stk. 1, at der for afholdelse af en vurde-
    ringsforretning tilkommer de deltagende vurderingsmænd et
    vederlag. Det fremgår desuden af § 28, stk. 2, at der kan
    kræves et beløb for kopier af protokollen i forbindelse med
    vurderingsforretninger. Det foreslås, at vederlagenes størrel-
    se m.v. ikke længere fremgår af bestemmelsen i loven. I ste-
    det foreslås det, at der indsættes en bemyndigelsesbestem-
    melse, der giver fødevareministeren hjemmel til at fastsætte
    regler om vederlag til vurderingsmænd, herunder vederla-
    gets størrelse. Vederlag til medlemmerne i en vurderingsfor-
    retning er fastsat i bekendtgørelse nr. 246 af 12. marts 2013
    om vederlag i henhold til lov om udstykning og anden regi-
    strering i matriklen, hegnsloven og mark- og vejfredsloven.
    Desuden fremgår det af bekendtgørelsen, hvilket beløb der
    kan opkræves for kopier af protokollen i forbindelse med
    vurderingsforretninger. Fødevareministeriet agter at regulere
    vederlagstaksterne hvert år den 1. januar i henhold til det ge-
    nerelle statslige pris- og lønindeks.
    Til nr. 14 (§ 31, stk. 1)
    Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af den foreslå-
    ede ændring af § 7 i § 1, nr. 4.
    Til § 2
    Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2014. Ved
    lovens ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 85 af 14.
    marts 1970 om godtgørelse for foder og pasning af fremmed
    husdyr i henhold til mark- og vejfredslovens § 8.
    14
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1. Enhver er pligtig til på alle årets tider at holde sine hus-
    dyr på sit eget.
    Stk. 2. Under husdyr henregnes pelsdyr, som er opdrættet i
    fangeskab, og tamkaniner. Såfremt et i fangenskab opdrættet
    pelsdyr undslipper og ikke indfanges inden 2 måneder, anses
    det som vildt. Afkom, der følger moderdyret, er underkastet
    de for dette gældende bestemmelser.
    1. I § 1 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:
    »Stk. 3. Loven omfatter ikke hunde.«
    § 4. Denne lovs regler finder ikke anvendelse på erstatnings-
    ansvar for skade voldt af hunde.
    Stk. 2. Det ansvar for skade voldt af husdyr, som kan påhvile
    andre end besidderen, berøres ikke af nærværende lov. Det
    samme gælder besidderens ansvar for skade, som ikke omfat-
    tes af erstatningsreglen i § 3, stk. 1.
    2. § 4, stk. 1, ophæves.
    Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
    § 6. ---
    Stk. 2. ---
    Stk. 3. Undlader optageren at foretage anmeldelse i overens-
    stemmelse med reglerne i stk. 1 og 2, fortabes retten til godt-
    gørelse for foder og pasning, og optageren er pligtig at erstat-
    te det ved afsavnet af dyret forvoldte tab.
    3. § 6, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Undlader optageren at foretage underretning og an-
    meldelse i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2, skal
    optageren erstatte det ved afsavnet af dyret forvoldte tab«.
    § 7. For optagelse af husdyr tilkommer der optageren opta-
    gelsespenge.
    Stk. 2. Optagelsespengene udgør det samme beløb, som til
    enhver tid er fastsat som godtgørelse for foder og pasning af
    det pågældende dyr i et døgn, jf. § 8, stk. 2, 4 og 5. Hvis en
    flok husdyr optages, kan der dog højst kræves optagelsespen-
    ge for 5 dyr.
    Stk. 3. Optageren er bortset fra det i § 6, stk. 3, og § 18, stk.
    3, pkt. 1, omhandlede tilfælde berettiget til at gøre optagne
    dyrs udlevering afhængig af, at der betales ham optagelses-
    penge og godtgørelse for foder og pasning samt erstatning for
    forvoldt skade eller sikkerhedsstillelse herfor. Sikkerhedsstil-
    lelse kan ske hos vurderingsmændenes formand, der fastsæt-
    ter dennes art og størrelse, såfremt enighed herom ikke kan
    opnås mellem parterne.
    Stk. 4. Den, som lægger hindringer i vejen for udøvelsen af
    den i stk. 3 omhandlede ret til at tilbageholde et optaget dyr,
    straffes efter straffelovens § 293, stk. 2.
    4. I § 7 ophæves stk. 1 og 2, og i stk. 3, der herefter bliver stk.
    1, udgår: »optagelsespenge og godtgørelse for foder og pas-
    ning samt«, og i stk. 4, der herefter bliver stk. 2, ændres »stk.
    3« til »stk. 1«.
    § 8. Optageren er pligtig at fodre og passe det optagne dyr
    forsvarligt.
    Stk. 2. For hvert døgn, som forløber mellem optagelsen og til-
    bageleveringen eller afleveringen til salg ifølge § 9, tilkom-
    mer der som godtgørelse for foder og pasning optageren: For
    et stk. hornkvæg over 1 år eller en hest over 1 år 5,00 kr. For
    en kalv, et svin, et føl, et får, en ged eller en hund 2,00 kr. For
    et stk. fjerkræ, en tamkanin eller et pelsdyr 0,50 kr.
    Stk. 3. Finder tilbagelevering sted inden udløbet af 1 døgn, vil
    godtgørelsen være at beregne således, at over ½ døgn regnes
    for 1 døgn og ½ døgn eller derunder regnes for ½ døgn. På
    tilsvarende måde beregnes godtgørelsen for overskydende de-
    le af et døgn.
    Stk. 4. Optages andre husdyr end de i stk. 2 nævnte, vil der
    være at erlægge godtgørelse for foder og pasning som fastsat
    for det af de nævnte husdyr, med hvilket det optagne dyr nær-
    5. § 8, stk. 2-5, ophæves.
    15
    mest må ligestilles. Tvivlsspørgsmål herom afgøres af sogne-
    fogeden, hvis en sådan findes, og ellers af politiet.
    Stk. 5. De i stk. 2 fastsatte takster kan til enhver tid ændres af
    landbrugsministeren.
    § 9. Indløses og afhentes et optaget dyr ikke inden 24 timer,
    efter at dets besidder eller en til dennes husstand hørende
    voksen person af optageren har modtaget underretning om
    optagelsen, eller inden 3 dage efter, at optagelsen er bekendt-
    gjort, skal dyret bortsælges mod kontant betaling ved offent-
    lig auktion efter forudgående bekendtgørelse med mindst 3
    dages varsel. Dog skal dyr, der må formodes at indbringe me-
    re ved slagtning end ved salg ved auktion, afhændes til et
    nærliggende slagteri eller slagtehus. Såfremt der ved auktio-
    nen ikke fremkommer noget rimeligt bud, skal auktionen
    standses og dyret afhændes efter regler, som fastsættes af
    landbrugsministeren, jf. § 12.
    6. I § 9, stk. 1, ændres »Indløses og afhentes« til: »Afhentes«.
    § 10. Af det ved afhændelse i henhold til § 9, stk. 1, indkom-
    ne beløb afholdes forlods de med bekendtgørelserne og salget
    forbundne udgifter. Derefter fyldestgøres optagerens krav i
    henhold til §§ 7 og 8 samt hans erstatningskrav, forsåvidt
    dets størrelse er fastslået.
    Stk. 2. Eventuelt overskud tilfalder statskassen, medmindre
    den dertil berettigede inden 3 måneder efter bortsalget kræver
    beløbet udbetalt. Fører optageren sag om erstatning for skade,
    som dyret har forvoldt under ophold på optagerens grund, be-
    varer han dog retten til at få dækning af beløbet indtil 1 må-
    ned efter, at der er afsagt endelig dom.
    Stk. 3. Såfremt det indkomne beløb ikke dækker optagerens
    ovennævnte fordringer, kan optageren kræve det udækkede
    beløb betalt af dyrets tidligere besidder.
    7. I § 10, stk. 1, ændres »optagerens krav i henhold til §§ 7 og
    8 samt hans erstatningskrav« til: »optagerens erstatnings-
    krav« og i stk. 3, ændres »fordringer« til: »fordring«.
    § 11. De i henhold til § 5 optagne dyr kan, hvis optageren ik-
    ke har rimelig mulighed for at have dem i pleje, afleveres til
    vedkommende sognefoged, hvis en sådan findes, og ellers til
    politiet, der i så fald er pligtig at varetage de optageren ifølge
    nærværende kapitel påhvilende pligter og overtager de ham
    tillagte rettigheder, dog således at de i § 7 omhandlede opta-
    gelsespenge tilfalder optageren, forsåvidt de kan erholdes fra
    dyrets besidder eller dækkes ved afhændelsen.
    Stk. 2. I øvrigt vil med hensyn til de heromhandlede dyr de i
    §§ 9 og 10 fastsatte regler være at iagttage, dog således at den
    sognefogeden eller politiet i henhold til § 8 tilkommende
    godtgørelse for foder og pasning forlods vil være at dække af
    det ved afhændelsen indkomne beløb.
    8. § 11 affattes således:
    »§ 11. Hvis optageren ikke har rimelig mulighed for at have
    de i § 5 optagne dyr i pleje, kan de afleveres til vedkommen-
    de sognefoged, hvis en sådan findes, og ellers til politiet, der i
    så fald indtræder i optagerens rettigheder og pligter efter dette
    kapitel.
    Stk. 2. Sognefogeden eller politiet afholder udgifterne til fo-
    der og pasning af dyret, men kan kræve beløbet refunderet af
    besidderen.
    Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 9 og 10 skal iagttages, dog skal
    sognefogedens eller politiets udgifter til foder og pasning
    dækkes forlods af afhændelsesbeløbet.«
    § 13. Når husdyr, som uden hjemmel færdes løse på fremmed
    grund, forgæves er søgt optaget, kan besidderen straffes med
    bøde for ufred.
    9. § 13 affattes således:
    »§ 13. Når husdyr, der er til væsentlig gene, uden hjemmel
    færdes løse på fremmed grund, kan besidderen straffes med
    bøde.
    Stk. 2. For dræbte eller beskadigede dyr skal der ikke betales
    bøder.«
    § 14. Uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner og fjer-
    kræ, omstrejfende hunde og katte har den optagelsesberetti-
    gede ret til på hensigtsmæssig måde at fjerne fra sin grund og
    er ikke pligtig at yde erstatning, såfremt dyret herved kom-
    mer til skade eller omkommer. Den, der var besidder af dyret,
    kan fordre det beskadigede eller dræbte dyr udleveret mod
    betaling af erstatning for voldt skade. For dræbte eller beska-
    10. § 14 affattes således:
    »§ 14. Uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner, fjerkræ
    og omstrejfende katte har den optagelsesberettigede ret til på
    forsvarlig måde at fjerne fra sin grund og skal ikke betale er-
    statning, hvis dyret herved kommer til skade eller omkom-
    mer. Besidderen af dyret kan kræve det beskadigede eller
    dræbte dyr udleveret mod betaling af erstatning for skade, der
    er forvoldt.
    16
    digede dyr skal der ikke betales optagelsespenge eller ufreds-
    bøder.
    Stk. 2. Nedskydning eller anden direkte på drab af dyret sig-
    tende fremgangsmåde må dog kun anvendes, når dyrets be-
    sidder i forvejen inden for det sidste år er advaret. Er besidde-
    ren ukendt, kan advarsel indeholdende en kort beskrivelse af
    det pågældende dyr ske gennem et på egnen udbredt dagblad.
    Advarsel er dog ufornøden, når dyret angriber andre husdyr
    eller frembyder nærliggende fare for person eller ejendom.
    Stk. 3. Med hensyn til dræbte eller beskadigede dyr vil i øv-
    rigt de i §§ 6, 8, 9 og 10 fastsatte bestemmelser vedrørende
    optagne dyr være at iagttage i den udstrækning de er anven-
    delige.
    Stk. 2. Nedskydning eller anden direkte på drab af dyret sig-
    tende fremgangsmåde må dog kun anvendes, når dyrets be-
    sidder i forvejen inden for det sidste år er advaret, jf. dog stk.
    3. Er besidderen ukendt, kan advarsel indeholdende en kort
    beskrivelse af det pågældende dyr ske gennem et på egnen
    udbredt dagblad. Advarsel er ikke nødvendig, når dyret angri-
    ber andre husdyr eller frembyder nærliggende fare for person
    eller ejendom.
    Stk. 3. Nedskydning eller anden direkte på drab sigtende
    fremgangsmåde af katte og tamkaniner må ikke foretages,
    medmindre dyret angriber andre husdyr eller frembyder nær-
    liggende fare for person eller ejendom.
    Stk. 4. Med hensyn til dræbte eller beskadigede dyr skal be-
    stemmelserne i §§ 6, 8, 9 og 10 vedrørende optagne dyr iagt-
    tages i den udstrækning, de er anvendelige.«
    § 16. ---
    Stk. 2. ---
    Stk. 3. Med bøde eller hæfte straffes den, som uberettiget med
    forsæt løser anden mands tøjrede husdyr eller åbner bur, fold
    eller lukket mark, således at dyrene kan komme ud herfra.
    11. I § 16, stk. 3, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måne-
    der«.
    § 18. Ønsker nogen at fremsætte erstatningskrav i henhold til
    § 3, stk. 1, skal han inden 3 dage, efter at skaden er blevet
    ham bekendt, begære den vurderet af de i § 21 nævnte vurde-
    ringsmænd.
    Stk. 2. ---
    Stk. 3. ---
    12. I § 18, stk. 1, ændres »3 dage« til: »7 dage«.
    § 28. For afholdelse af vurderingsforretning tilkommer der
    hver af de i forretningen deltagende vurderingsmænd et ve-
    derlag af 10 kr., formanden dog 15 kr. Skadelidte er pligtig
    forskudsvis at udrede disse vederlag.
    Stk. 2. Udskrift af vurderingsprotokollen meddeles af forman-
    den mod et vederlag af 2. kr. pr. påbegyndt folioark. Udskrif-
    terne skal være afsendt senest 3 dage efter, at de er bestilt; ve-
    derlaget kan kræves betalt forud.
    Stk. 3. De i stk. 1 og 2 fastsatte vederlag kan til enhver tid
    ændres af landbrugsministeren.
    13. § 28 affattes således:
    »§ 28. For afholdelse af en vurderingsforretning tilkommer
    der de deltagende vurderingsmænd et vederlag. Skadelidte er
    pligtig til forskudsvis at udrede disse vederlag.
    Stk. 2. Udskrift af vurderingsprotokollen meddeles af forman-
    den mod et vederlag. Udskrifterne skal være afsendt senest 3
    dage efter, at de er bestilt; vederlaget kan kræves betalt forud.
    Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fast-
    sætte regler om vederlag til vurderingsmænd, herunder veder-
    lags størrelse.«
    § 31. Den i § 7, stk. 4, omhandlede forseelse er undergivet
    privat påtale.
    14. I § 31, stk. 1, ændres »§ 7, stk. 4,« til: »§ 7, stk. 2,«.
    § 2
    »Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2014. Ved lovens
    ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 85 af 14 marts. 1970
    om godtgørelse for foder og pasning af fremmede husdyr i
    henhold til mark- og vejfredslovens § 8.
    Stk. 2. Bekendtgørelser udstedt i henhold til de ved § 28, stk.
    3, ophævede bestemmelser forbliver i kraft, indtil de erstattes
    af bestemmelser fastsat i medfør af denne lov.«
    17