Svar på spm. nr. S 66: Hvad er ministerens holdning til, at over halvdelen af sagerne ved Ungdomskriminalitetsnævnet vedrører børn under 15 år, som det fremgår af artiklen fra avisen.dk den 28. juli 2019 »Kriminalitetsnævn afgør flest sager om børn under 15 år«, samt kritikken i selvsamme artikel fra Dansk Socialrådgiverforening, når aftalepartierne i »Aftale om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet – Alle handlinger har konsekvenser« påpeger, at »den kriminelle lavalder er 15 år«?

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse.pdf

https://www.ft.dk/samling/20182/spoergsmaal/S66/svar/1583614/2065440.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 66, som medlem af Folketin-
get Kristian Hegaard (RV) har stillet til justitsministeren den 1. august 2019.
Nick Hækkerup
/
Lisbeth Gro Nielsen
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 8. august 2019
Kontor: Forebyggelseskontoret
Sagsbeh: Ida Albæk Knudsen
Sagsnr.: 2019-0033-0107
Dok.: 1184744
2018-19 (2. samling)
S 66 endeligt svar
Offentligt
2
Spørgsmål nr. S 66 fra medlem af Folketinget Kristian Hegaard (RV):
”Hvad er ministerens holdning til, at over halvdelen af sagerne
ved Ungdomskriminalitetsnævnet vedrører børn under 15 år,
som det fremgår af artiklen fra avisen.dk den 28. juli 2019 »Kri-
minalitetsnævn afgør flest sager om børn under 15 år«, samt kri-
tikken i selvsamme artikel fra Dansk Socialrådgiverforening,
når aftalepartierne i »Aftale om en reform af indsatsen mod ung-
domskriminalitet – Alle handlinger har konsekvenser« påpeger,
at »den kriminelle lavalder er 15 år«?”
Svar:
Når børn og unge begår kriminalitet tidligt i livet, kan det være starten på en
kriminel løbebane, som kan ende med omfattende og alvorlig kriminalitet.
Der skal derfor sættes tidligt ind over for ungdomskriminalitet, så barnet el-
ler den unge bringes ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet.
Derfor ændrede forligspartierne med reformen af indsatsen mod ungdom-
skriminalitet grundlæggende måden, hvorpå vi håndterer børn og unge i al-
deren 10 til 17 år, der begår kriminalitet.
Med reformen er der bl.a. etableret et Ungdomskriminalitetsnævn, som be-
handler sager vedrørende børn og unge i alderen 10 til 17 år, som er omfat-
tet af nævnets kompetence. Formålet med nævnsbehandlingen er at bringe
barnet eller den unge ud af sin kriminelle løbebane og ikke at placere et
strafferetligt ansvar. Jeg vil derfor gerne understrege, at der med reformen
ikke er sket en ændring af den kriminelle lavalder.
Jeg har inden for rammerne af denne besvarelse ikke mulighed for at udtale
mig nærmere om fordelingen af sager ved nævnet på forskellige aldersgrup-
per og mulige forklaringer herpå, idet det bl.a. vil forudsætte en høring af
underliggende myndigheder.