Svar på spm. nr. S 33: Mener ministeren, at lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning virker efter hensigten, når man får afslag på tilhold mod en person, som gennem 1 ½ år har sendt chikanerende sms’er indeholdende sjofle sætninger og trusler og som har udøvet hærværk ved at ødelægge låsen på døren til den forurettedes hjem og ved flere gange at have flænset dækkene på den forurettedes bil?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Til: Nick Hækkerup
- Spørger: Karina Adsbøl
- Minister: justitsministeren
Besvarelse af spm. S 33.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/spoergsmaal/S33/svar/1582627/2063756.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 33, som medlem af Folketin- get Karina Adsbøl (DF) har stillet til justitsministeren den 8. juli 2019. Nick Hækkerup / Jesper Hagen Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 15. juli 2019 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Rune Bæk Krogh Sagsnr.: 2019-0033-0104 Dok.: 1169281 2018-19 (2. samling) S 33 endeligt svar Offentligt 2 Spørgsmål nr. S 33 fra medlem af Folketinget Karina Adsbøl (DF): ”Mener ministeren, at lov om tilhold, opholdsforbud og bortvis- ning virker efter hensigten, når man får afslag på tilhold mod en person, som gennem 1 ½ år har sendt chikanerende sms’er inde- holdende sjofle sætninger og trusler og som har udøvet hærværk ved at ødelægge låsen på døren til den forurettedes hjem og ved flere gange at have flænset dækkene på forurettedes bil?” Svar: Spørgsmålet synes at vedrøre en konkret sag, som jeg ikke inden for ram- merne af denne besvarelse har mulighed for at udtale mig om, idet det vil kræve en høring af underliggende myndigheder. Stalking er en meget alvorlig forbrydelse, som har særdeles store konse- kvenser for ofrene, både fysisk og psykisk. Det er derfor helt afgørende, at vi har et effektivt værn mod den form for chikane og forfølgelse, som stal- king er udtryk for. Med en ændring af tilholdsloven, som trådte i kraft den 1. januar 2017, blev der indført en mulighed for hurtigere at give et tilhold end hidtil, således at der i visse tilfælde skal kunne gives et foreløbigt tilhold (strakstilhold). Ju- stitsministeriet tilkendegav i forbindelse med høringen over lovforslaget, at ministeriet senest 3 år efter lovens ikrafttræden – dvs. i starten af 2020 – vil evaluere strakstilholdet. Det vil være naturligt i forbindelse med denne eva- luering generelt at se på, om tilholdsloven fungerer efter hensigten.