Svar på spm. nr. 1: Vil ministeren oplyse, hvorfor Folketinget endnu ikke er blevet orienteret om fejlen i politiets teledatasystem, og hvornår ministeren forventer at orientere Folketinget og herunder redegøre for, hvordan omfanget og betydningen af fejlen vil blive afdækket?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Til: Nick Hækkerup
- Spørger: Lisbeth Bech-Nielsen
- Minister: justitsministeren
Bilag 2 til brev til REU af 2. juli 2019.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/spoergsmaal/S1/svar/1581904/2062128.pdf
Bilag 2 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Rigsadvokatens og Rigspolitiets håndtering af sager, indtil den uafhæn- gige kontrol- og styregruppe fastsætter andre retningslinjer. Rigsadvokaten og Rigspolitiet har oplyst, at gennemgangen af de konkrete straffesager – indtil der fastsættes andre retningslinjer af den uafhængige kontrol- og styregruppe – håndteres på den nedenfor beskrevne måde: Rigsadvokaten og Rigspolitiet skelner i sagsgennemgangen mellem føl- gende sagskategorier: 1) Sager, der aktuelt verserer ved domstolene, f.eks. hvor sigtede er va- retægtsfængslet, hvor der er berammet retsmøde i sagen, eller hvor sagen er under anke. 2) Sager, der er afsluttet ved domstolene, hvor den domfældte enten a. afsoner en frihedsstraf mv., eller b. er underlagt en foranstaltning, undergivet tilsyn, prøvetid el- ler vilkår mv., eller har et aktivt indrejseforbud til Danmark. 3) Sager, der er afsluttet ved domstolene, hvori den domfældte er ble- vet idømt en sanktion, der nu er udstået. 4) Sager, der er afsluttet ved domstolene eller af politiet eller anklage- myndigheden, og hvori der er sket frifindelse af tiltalte, påtaleopgi- velse over for sigtede, eller hvor efterforskningen er indstillet. 5) Sager, der aktuelt efterforskes af politiet. Rigsadvokaten og Rigspolitiet har oplyst, at de sagstyper, der er nævnt un- der pkt. 1) og 2a), har høj prioritet. Der er desuden særlig opmærksomhed på sager, hvori der allerede er konstateret uoverensstemmelse mellem rådata fra teleselskaberne og de konverterede data eller det i øvrigt er konstateret, Dato: 2. juli 2019 Kontor: Stats- og Menneskerets- kontoret Sagsbeh: Iren Mirmojtahedi Sagsnr.: 2019-019-0088 Dok.: 1154938 2018-19 (2. samling) S 1 endeligt svar Offentligt 2 at der mangler teleoplysninger, eller hvor forsvareren har rettet henvendelse til politiet vedrørende problemstillingen. Rigsadvokaten har ydermere oplyst, at det på et videomøde den 17. juni 2019 er blevet indskærpet over for de regionale statsadvokater og lokale an- klagemyndigheder, at den konstaterede fejl indebærer, at anklagerne i sager, der aktuelt verserer ved domstolene, hvori teledata indgår som et bevis, før der afholdes retsmøde i sagen, skal sikre, at det er undersøgt og dokumen- teret, at der ikke er uoverensstemmelse mellem rådata og konverterede data, som indgår i sagen. Der er den 21. juni 2019 blevet udsendt nærmere ret- ningslinjer herom fra de regionale statsadvokater. Retningslinjerne indebærer bl.a., at der udarbejdes en efterforskningsrap- port om den fornyede gennemgang af teleoplysningerne til sagen, som sen- des til forsvareren og retten. Hvis der konstateres uoverensstemmelse mel- lem rådata fra teleselskaberne og de konverterede data eller i øvrigt mang- ler teleoplysninger, vurderer anklagemyndigheden, om de nu foreliggende oplysninger har betydning for sagens behandling, herunder om der skal fremsættes begæring om udsættelse af sagen og eventuelt ske løsladelse af varetægtsarrestanter. For så vidt angår sager, der er afsluttet ved domstolene, og hvor den dømte er frihedsberøvet mv., udarbejdes der ligeledes hurtigst muligt en efterforsk- ningsrapport om den fornyede gennemgang af teleoplysningerne til sagen. Hvis der konstateres uoverensstemmelse mellem rådata fra teleselskaberne og de konverterede data eller der i øvrigt mangler teleoplysninger, vurderer anklagemyndigheden, om fejlen er af en sådan karakter, at det har betyd- ning for sagens behandling, herunder – hvis der er tale om en afsluttet straf- fesag – om der er grundlag for, at anklagemyndigheden begærer straffesa- gen genoptaget. Som følge af, at Rigspolitiet den 30. juni 2019 har oplyst, at Rigspolitiet fra visse teleselskaber i perioder har modtaget mangelfulde rådata om kommu- nikation ved brug af nyere samtaletjenester mv., har Rigsadvokaten den 2. juli 2019 instrueret de regionale statsadvokater og lokale anklagemyndighe- der om, at der generelt skal udvises betydelig forsigtighed med at tillægge manglende teleoplysninger den betydning, at der ikke har været telekom- munikation eller lignende. Rigsadvokaten har samtidig orienteret Advokat- rådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater og Domstolsstyrelsen om denne instruktion.
Kommissorium for den uafhængige kontrol- og styregruppe.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/spoergsmaal/S1/svar/1581904/2062127.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk K O M M I S S O R I U M for den uafhængige kontrol- og styregruppe i teledata-sagen 1. Rigsadvokaten sendte den 13. juni 2019 et brev til Advokatsamfundet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater, hvori Rigsadvokaten orienterede om, at Rigspolitiet havde konstateret en systemfejl i det it-program, som po- litiet anvender til at konvertere såkaldte rådata fra teleselskaberne i forbin- delse med indhentning af teleoplysninger i straffesager. Brevet blev samti- dig sendt i kopi til Domstolsstyrelsen. Rigspolitiet har oplyst, at fejlen i it-systemet blev rettet den 8. marts 2019, hvor der ligeledes blev indført en manuel kontrolprocedure. Rigspolitiet vurderer, at det er nødvendigt at gennemgå alle sager, hvori der er indhentet teleoplysninger, i perioden fra 2012 til 8. marts 2019. Rigspo- litiet vurderer, at der er tale om ca. 10.700 sager. Rigspolitiet har den 30. juni 2019 oplyst, at Rigspolitiet desuden i perioder fra visse teleselskaber har modtaget mangelfulde rådata om kommunikation ved brug af nyere samtaletjenester mv. Det har medført, at sådanne rådata har manglet i konkrete straffesager. 2. Fejlene hos Rigspolitiet kan potentielt have ført til, at uskyldige er blevet dømt, og at skyldige er gået fri for straf. Teledata-sagen handler derfor om vores tillid til retssystemet. Vi skal kunne stole på, at ingen uskyldige dømmes, og vi skal kunne regne med, at skyl- dige ikke går fri. Der er sat grundlæggende spørgsmålstegn ved kvaliteten af de teledata, som politiet og anklagemyndigheden anvender i straffesager. Det er en meget alvorlig situation. Dato: 2. juli 2019 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Marie Jørgensen Sagsnr.: 2019-730-0333 Dok.: 1154088 2018-19 (2. samling) S 1 endeligt svar Offentligt 2 Derfor nedsætter justitsministeren hermed en uafhængig kontrol- og styre- gruppe med et bredt mandat i forhold til at kontrollere og styre myndighe- dernes sagsgennemgang. 3. Den uafhængige kontrol- og styregruppe skal bestå af en landsdommer (formand), to forsvarsadvokater, en strafferetsprofessor og en efterforsk- ningsekspert. Herudover skal den uafhængige kontrol- og styregruppe have fuld adgang til at antage ekstern bistand (f.eks. it-eksperter). Rigspolitiet og Rigsadvokaten vil sekretariatsbetjene den uafhængige kon- trol- og styregruppe. 4. Den uafhængige kontrol- og styregruppe skal føre kontrol med og styre myndighedernes gennemgang af de pågældende straffesager og fastsætte de nærmere retningslinjer herfor, herunder for - processen og kriterierne for den indledende screening af straffesa- ger, hvori teleoplysninger er indgået, herunder om politiet selv skal- forestå den indledende screening af sager, eller screeningen skal fo- restås af en uvildig tredjepart, - hvilke kriterier der skal gælde for behandlingen af straffesager, hvori det konstateres, at der har manglet teleoplysninger, - hvilke kriterier der skal gælde for behandlingen af straffesager, hvori indhentede teleoplysninger ikke længere er tilgængelige, og - en model for inddragelse af forsvarsadvokaterne under gennemgan- gen af de identificerede konkrete straffesager. Det understreges, at den uafhængige kontrol- og styregruppe har et bredt mandat i forhold til at sikre tilliden til processen og således også kan tage stilling til andre spørgsmål end de ovenfor nævnte. Indebærer de retningslinjer, som den uafhængige kontrol- og styregruppe fastsætter for gennemgangen af straffesagerne, at der er behov for lovæn- dringer, kan gruppen anbefale justitsministeren at fremsætte lovforslag herom. 5. Udgifterne knyttet til den uafhængige kontrol- og styregruppe afholdes af Rigspolitiet.
Brev til REU af 2. juli 2019.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/spoergsmaal/S1/svar/1581904/2062126.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Orientering om foreløbige tiltag i anledning af teledata-sagen 1. Rigsadvokaten sendte den 13. juni 2019 et brev til Advokatsamfundet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater, hvori Rigsadvokaten orienterede om, at Rigspolitiet havde konstateret en systemfejl i det it-program, som po- litiet anvender til at konvertere såkaldte rådata fra teleselskaberne i forbin- delse med indhentning af teleoplysninger i straffesager. Brevet blev samti- dig sendt i kopi til Domstolsstyrelsen. Rigspolitiet har oplyst, at fejlen i it-systemet blev rettet den 8. marts 2019, hvor der ligeledes blev indført en manuel kontrolprocedure. Rigspolitiet vurderer, at det er nødvendigt at gennemgå alle sager, hvori der er indhentet teleoplysninger, i perioden fra 2012 til 8. marts 2019. Rigspo- litiet vurderer, at der er tale om ca. 10.700 sager. Rigspolitiet har den 30. juni 2019 oplyst, at Rigspolitiet desuden i perioder fra visse teleselskaber har modtaget mangelfulde rådata om kommunikation ved brug af nyere samtaletjenester mv. Det har medført, at sådanne rådata har manglet i konkrete straffesager. 2. Fejlene hos Rigspolitiet kan potentielt have ført til, at uskyldige er blevet dømt, og at skyldige er gået fri for straf. Teledata-sagen handler derfor om vores tillid til retssystemet. Vi skal kunne stole på, at ingen uskyldige dømmes, og vi skal kunne regne med, at skyl- dige ikke går fri. Der er sat grundlæggende spørgsmålstegn ved kvaliteten af de teledata, som politiet og anklagemyndigheden anvender i straffesager. Det er en meget alvorlig situation. Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 2. juli 2019 Kontor: Stats- og Menneskerets- kontoret Sagsbeh: Anna-Sophie Saugmann- Jensen Sagsnr.: 2019-019-0088 Dok.: 1159590 2018-19 (2. samling) S 1 endeligt svar Offentligt 2 2.1. Det er afgørende, at gennemgangen af de ca. 10.700 sager sker på en måde, som offentligheden kan have fuld tillid til, og hvor der er uvildig ek- stern kontrol med myndighedernes arbejde. Med det formål nedsætter jeg en uafhængig kontrol- og styregruppe med et bredt mandat i forhold til at kontrollere og styre myndighedernes sagsgen- nemgang. Den uafhængige kontrol- og styregruppe skal bestå af en landsdommer (for- mand), to forsvarsadvokater, en strafferetsprofessor og en efterforsknings- ekspert. Herudover skal den uafhængige kontrol- og styregruppe have fuld adgang til at antage ekstern bistand (f.eks. it-eksperter). De uvildige eksperter skal føre kontrol med og styre myndighedernes gen- nemgang af de pågældende straffesager og fastsætte de nærmere retnings- linjer herfor, herunder for - processen og kriterierne for den indledende screening af straffesa- ger, hvori teleoplysninger er indgået, herunder om politiet selv skal forestå den indledende screening af sager, eller screeningen skal fo- restås af en uvildig tredjepart, - hvilke kriterier der skal gælde for behandlingen af straffesager, hvori det konstateres, at der har manglet teleoplysninger, - hvilke kriterier der skal gælde for behandlingen af straffesager, hvori indhentede teleoplysninger ikke længere er tilgængelige, og - en model for inddragelse af forsvarsadvokaterne under gennemgan- gen af de identificerede konkrete straffesager. Det understreges, at den uafhængige kontrol- og styregruppe har et bredt mandat i forhold til at sikre tilliden til processen og således også kan tage stilling til andre spørgsmål end de ovenfor nævnte. Indebærer de retningslinjer, som den uafhængige kontrol- og styregruppe kan fastsætte for gennemgangen af straffesagerne, at der er behov for lovæn- dringer, kan gruppen anbefale justitsministeren at fremsætte lovforslag herom. 3 Kommissoriet for den uafhængige kontrol- og styregruppe vedlægges som bilag 1. Der henvises endvidere til vedlagte bilag 2 om Rigsadvokatens og Rigspo- litiets håndtering af de konkrete straffesager, indtil den uafhængige kontrol- og styregruppe fastsætter andre retningslinjer. 2.2 Der er i lyset af teledata-sagens alvor behov for at få sagens forløb fuldt belyst. Derfor har jeg besluttet, at rigspolitichefen og rigsadvokaten skal re- degøre for alle relevante forhold i teledata-sagen, herunder: - En redegørelse for det faktiske forløb i sagen, herunder orienterin- gen af forsvarerne og domstolene, samt for tidsforløbet i forhold til afholdelsen af folketingsvalget den 5. juni 2019. - En redegørelse for, hvordan verserende straffesager er blevet hånd- teret. - En redegørelse for fremgangsmåden i forbindelse med indhentning af teleoplysninger i straffesager. - En redegørelse for kontrollen med og kvalitetssikringen af indhen- tede teleoplysninger. - En redegørelse for, hvordan teleoplysninger anvendes af politiet og anklagemyndigheden under efterforskningen og straffesagsbehand- lingen, herunder hvordan anklagemyndigheden løbende ikke blot sikrer, at strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted (objektivitetsprincippet). Jeg har bedt om at modtage rigspolitichefens og rigsadvokatens samlede re- degørelse senest den 6. september 2019. Redegørelsen vil i forlængelse heraf blive oversendt til Retsudvalget. Der vil i den forbindelse også blive redegjort for forløbet for så vidt angår Justitsministeriets departement. 2.3. Teledata-sagen viser, at der er et generelt behov for at undersøge de it- systemer hos politiet og anklagemyndigheden, der håndterer beviser i straf- fesager. 4 Derfor iværksætter jeg ligeledes et review af opbevaring og behandling af bevismidler (f.eks. DNA-profiler og fingeraftryk) i politiets og anklagemyn- dighedens it-systemer, herunder af de kontrolforanstaltninger myndighe- derne har etableret. Hvis reviewet afdækker fejl, skal de straks udbedres. Der vil blive inddraget ekstern bistand ved reviewet. Nick Hækkerup / Anders Sparholt Jørgensen
Besvarelse af spørgsmål 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/spoergsmaal/S1/svar/1581904/2062125.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1, som medlem af Folketinget Lisbeth Bech Poulsen (SF) har stillet til justitsministeren den 28. juni 2019. Nick Hækkerup / Anders Sparholt Jørgensen Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 5. juli 2019 Kontor: Stats- og Menneskerets- kontoret Sagsbeh: Iren Mirmojtahedi Sagsnr.: 2019-0033-0101 Dok.: 1158283 2018-19 (2. samling) S 1 endeligt svar Offentligt 2 Spørgsmål nr. S 1 fra medlem af Folketinget Lisbeth Bech Poulsen (SF): ”Vil ministeren oplyse, hvorfor Folketinget endnu ikke er ble- vet orienteret om fejlen i politiets teledatasystem, og hvornår ministeren forventer at orientere Folketinget og herunder rede- gøre for, hvordan omfanget og betydningen af fejlen vil blive afdækket?” Svar: Jeg kan henvise til det vedlagte brev af 2. juli 2019 til Folketingets Retsud- valg.