Høringssvar og høringsnotat, fra fødevareministeren

Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 4. december 2013
Sagsnr.: 19346
Dok.nr.: 592656
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering, kopi af høringssvar og høringsnotat vedr.
Lov om ændring af lov om mark- og vejfred (Ændring af reglerne om aflivning af
hunde, katte og tamkaniner samt ophævelse af retten til at kræve optagelsespenge m.v.),
som tilrettet efter ekstern høring fra den 10. juni 2013 til den 9. august 2013 og på ny
fra den 20. september 2013 til den 18. oktober 2013 som følge af, at man ønskede at
sende det i høring sammen med forslag til ændring af hundeloven, så forslagene kunne
vurderes i sammenhæng.
Lovforslaget skal derfor ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af lov om
hunde (Aflivning ved skambid, ændring af bestemmelser om indfangning af strejfende
hunde m.v.).
Karen Hækkerup
/ Sofus Rex
./.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 93 Bilag 1
Offentligt


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Institution: NaturErhvervstyrelsen og departementet
Kontor/initialer: Økologi & Landbrugslov/TIPA og Erhvervsenheden/NIHJ
Sagsnr.: 19346, departementet
Dato: 25. oktober 2013
Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag om ændring af lov om
mark- og vejfred.
Udkast til lov om ændring af lov om mark- og vejfred (mark- og vejfredsloven) har været i offentlig
høring fra den 10. juni 2013 til den 9. august 2013 og igen fra den 20. september 2013 til den 18.
oktober 2013 sammen med forslag til ændring af hundeloven, så forslagene kunne vurderes i sam-
menhæng.
Der er modtaget høringssvar fra: Advokatrådet, Danmarks Jægerforbund, Dansk Dyreværn Århus,
Dansk Kennel Klub, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Racehunde Union, Dansk Skovforening,
Dansk Terrier Klub, Den Danske Dyrlægeforening, Det Dyreetiske Råd, Dyrefondet, Dyrenes Be-
skyttelse, Dyreværns-Organisationernes-Samarbejds-Organisation (DOSO), Dyreværnsrådet, For-
eningen Fair Dog, Friluftsrådet, Inges Kattehjem, Kattens Værn, Landbrug & Fødevarer, Landsfor-
eningen Forsøgsdyrenes Værn, Claus Pedersen, Helle Johannsen, Holger Engvang, Jan Velling,
Jens Vadstrup, Jørgen Sørensen, Lotte Sylvan, Malene van Kalken, Michael Hirsch og Michael Kri-
stiansen.
Advokatrådet, Vestre Landsret og Østre Landsret har meddelt, at man ikke har bemærkninger til
lovforslaget.
Bemærkninger til de indkomne høringssvar
I det følgende nævnes de væsentligste bemærkninger i de indkomne høringssvar opdelt efter emne.
De modtagne bemærkninger har alene givet anledning til mindre justeringer i lovforslaget.
Fødevareministeriets bemærkninger til høringssvarene er angivet i kursiv.
Om forslaget om at fjerne muligheden for at aflive andres omstrejfende hunde, katte og tam-
kaniner
Danmarks Jægerforbund (DJ) anbefaler, at den nuværende bestemmelse om, at man kan aflive an-
dres omstrejfende hunde, katte og tamkaniner, opretholdes. DJ vurderer, at truslen om nedskydning
har en betydelig præventiv effekt, som truslen om bøder har vist sig ikke at have. DJ anfører, at for-
slaget ikke harmonerer med de store anstrengelser, man gør for at sikre bedre vilkår for markvildtet.
DJ henviser til brev af 17. april 2013 til fødevareministeren fra DJ, Danmarks Civile Hundefører-
forening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Dansk Kennel Klub, Friluftsrådet og
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 93 Bilag 1
Offentligt
2
Landbrug & Fødevarer, hvori de som alternativ til forslaget om at fjerne muligheden for at aflive
hunde foreslår, at beslutningen om aflivning træffes på baggrund af en vurdering foretaget af en
myndighed, f.eks. Naturstyrelsens lokale enheder, der besidder den fornødne ekspertise til at kunne
vurdere konkrete tilfælde vedrørende omstrejfende hunde.
Imødekommes ikke, jf. de generelle bemærkninger til lovforslaget, og idet formålet er at ramme dy-
rets ejer økonomisk i stedet for at aflive dyret. Fødevareministeriet vurderer desuden ikke, at for-
slaget om at fjerne muligheden for at aflive andres hunde og katte vil have en væsentlig effekt i for-
hold til markvildtet.
DJ finder det afgørende, at det fortsat er tilladt at aflive en hund, der angriber andre husdyr eller
frembyder nærliggende fare for person eller ejendom.
Det vil fortsat være tilladt at aflive et dyr, der angriber andre husdyr eller frembyder nærliggende
fare for person eller ejendom.
Dansk Kennel Klub (DKK) anbefaler, at den nuværende mark- og vejfredslov opretholdes i forhold
til hunde, idet den har en vis præventiv effekt på mindre ansvarsbevidste hundeejere. DKK mener
imidlertid ikke, det er en god løsning, at borgere selv skal være nødt til at gribe til aflivning. DKK
henviser til førnævnte brev af 17. april 2013 til fødevareministeren, hvori DKK m.fl. foreslår, at be-
slutning om aflivning træffes på baggrund af en vurdering foretaget af f.eks. Naturstyrelsens lokale
enheder.
Imødekommes ikke, jf. de generelle bemærkninger til lovforslaget, og idet formålet er at ramme dy-
rets ejer økonomisk i stedet for at aflive dyret.
DKK finder det afgørende, at det fortsat er tilladt at aflive en hund, der angriber andre husdyr eller
frembyder nærliggende fare for personer.
Det vil fortsat være tilladt at aflive et dyr, der angriber andre husdyr eller frembyder nærliggende
fare for person eller ejendom.
Dansk Land- og Strandjagt (DLS) er enig i forslaget om at fjerne muligheden for at aflive hunde,
katte og tamkaniner.
Dansk Skovforening (DS) anbefaler, at den nuværende lovgivning fastholdes i forhold til hunde og
er betænkelige ved, at reglerne for hunde, der gentagne gange løber løs og generer naboer m.fl.,
ændres, så aflivning ikke længere kan finde sted. DS nævner, at hverken politi eller internater kan
være til stede, når situationen opstår. Alternativt foreslår DS som i førnævnte brev af 17. april 2013
til fødevareministeren, at aflivning kun kan finde sted efter godkendelse fra en myndighed, f.eks.
Naturstyrelsens lokale enheder.
Imødekommes ikke, jf. de generelle bemærkninger til lovforslaget, og idet formålet er at ramme dy-
rets ejer økonomisk i stedet for at aflive dyret.
Dansk Terrier Klub (DTK) er enig i forslaget om at fjerne muligheden for at aflive omstrejfende
hunde.
Den Danske Dyrlægeforening (DDD) er enig i forslaget om at fjerne muligheden for at aflive om-
strejfende hunde, katte og tamkaniner og mener, at det vil gøre loven mere tidssvarende.
Det Dyreetiske Råd (DDR) er enig i forslaget om at fjerne muligheden for at aflive omstrejfende
hunde, katte og tamkaniner. DDR bemærker, at det især i forhold til katte og tamkaniner vurderes
3
hensigtsmæssigt, da der typisk er tale om familiedyr, der snarere er til irritation end til fare, og der
derfor er mulighed for at rette henvendelse til dyrets ejer for at finde en anden løsning. DDR påpe-
ger desuden nødvendigheden af, at myndighederne påtager sig ansvaret, hvis der indgives en an-
meldelse for overtrædelse af mark- og vejfredsloven, og at der afsættes ressourcer til dette. DDR
forslår, at vildt også skal være omfattet af muligheden for nødværge og henviser til, at hunde jager
af natur, hvilket kan stresse de vildtlevende dyr.
Imødekommes ikke. Nødværgebestemmelsen i den gældende mark- og vejfredslov omfatter alene
vildt, der opdrættes i menneskelig varetægt. Andet vildt er ikke omfattet af loven, men hører under
Miljøministeriets ressortområde. Der foreslås ikke en ændring af bestemmelsen, fordi der lægges
vægt på lovens formål, der er at beskytte anden mands afgrøder og husdyr og ikke vildtet.
Dyrefondet (DF) er enig i forslaget om at fjerne muligheden for at aflive omstrejfende hunde, katte
om tamkaniner. DF foreslår, at der indføres en kattelov eller et separat afsnit i mark- og vejfredslo-
ven om ejerkatte. DF foreslår desuden, at det i loven præciseres, at det vil være ulovligt at fjerne
katte og tamkaniner på en måde, hvorved de lider overlast.
Forslaget vedrørende indførelse af en kattelov eller et separat afsnit om katte i mark- og vejfredslo-
ven mødekommes ikke, da ejerkatte er omfattet af lovens bestemmelser, og reglerne efter fødevare-
ministeriets vurdering vurderes tilstrækkelige. Forslaget om, at det i loven præciseres, at det vil væ-
re ulovligt at fjerne katte og tamkaniner på en måde, hvorved de lider overlast, imødekommes ikke,
idet fødevareministeriet vurderer, at det er tilstrækkeligt, at det fremgår af loven, at dyret skal fjer-
nes på en forsvarlig måde, hvilket er nærmere præciseret i lovbemærkningerne.
Dyrenes Beskyttelse (DB) er enig i forslaget om at fjerne muligheden for at aflive omstrejfende
hunde, katte og tamkaniner. DB betragter forslaget som en tidssvarende og tiltrængt ændring.
Dyreværns-Organisationernes-Samarbejds-Organisation (DOSO) er enig i forslaget om at fjerne
muligheden for at aflive omstrejfende hunde, katte og tamkaniner. DOSO støtter i øvrigt det forslag,
som er indsendt af Kattens Værn og Inges Kattehjem.
Dyreværnsrådet (DR) er overordnet enig i ændringsforslagene.
Foreningen Fair Dog (FD) er enig i forslaget om at fjerne muligheden for at aflive omstrejfende
hunde.
Friluftsrådet (FR) er enig i forslaget om at fjerne muligheden for at aflive omstrejfende hunde, katte
og tamkaniner. For så vidt angår hunde påpeger FR imidlertid, at det formentligt ikke er en fyldest-
gørende løsning at lade politiet være eneste instans, der kan forestå nedskydning af hunde. FR hen-
viser i den forbindelse til føromtalte brev af 17. april 2013 til fødevareministeren fra FR m.fl., hvori
de påpeger, at det er uhensigtsmæssigt, at omstrejfende hunde fremover kun kan skydes af politiet.
De frygter, at politiet ikke har ressourcer til at prioritere opgaven, hvorved der kan opstå uheldige
situationer, hvor problemhunde vedbliver med at strejfe og udgøre en gene og risiko for andre. FR
foreslår derfor, at det skal være en opgave for f.eks. Naturstyrelsens lokale enheder at give tilladelse
til nedskydning af omstrejfende hunde.
Imødekommes ikke, jf. de generelle bemærkninger til lovforslaget, og idet formålet er at ramme dy-
rets ejer økonomisk i stedet for at aflive dyret.
Kattens Værn og Inges Kattehjem (KV og IK) er enige i forslaget om at fjerne muligheden for at af-
live omstrejfende katte, men foreslår, at ejerkatte placeres i et separat afsnit i mark- og vejfredslo-
ven, da det vil gøre det mere overskueligt hvilke regler, der gælder for ejerkatte, og det kan være
med til at modvirke frustrationer og mulig selvtægt. Det er KV og IK´s opfattelse, at den nuværende
mangelfulde procedure er årsagen til mange frustrationer, når konflikter vedrørende ejerkatte søges
løst, og de foreslår derfor en nærmere beskrevet procedure for, hvordan den optagelsesberettigede
4
skal håndtere omstrejfende ejerkatte på sin grund. Det er KV og IK´s opfattelse, at det er en svag-
hed for kattes retsstilling, at de i loven slås i hartkorn med uvane tyre og undslupne fåreflokke. KV
og IK anfører, at katte hverken skambider mennesker eller husdyr, ligesom de ikke forvolder skade
på fast ejendom (bygninger, hegn, etc.), hvorfor loven afspejler et gammeldags og forkert syn på
katte.
Imødekommes ikke, da katte er omfattet af lovens bestemmelser, og reglerne efter fødevareministe-
riets vurdering vurderes tilstrækkelige. Endvidere vil det nævnte forslag til en procedure for hånd-
tering af omstrejfende ejerkatte medføre øgede administrative omkostninger.
Landbrug & Fødevarer (L&F) giver udtryk for tilfredshed med den nuværende lovgivning. L&F
finder ikke, at de nye bestemmelser om optagelse og bøder vil være tilstrækkelige til at løse pro-
blemer med omstrejfende dyr, og opfordrer derfor til, at bestemmelserne genovervejes. L&F henvi-
ser i den forbindelse til føromtalte brev af 17. april 2013 til fødevareministeren fra L&F m.fl., hvori
det foreslås, at muligheden for at aflive strejfende dyr opretholdes, men at der skal foreligge en for-
udgående myndighedsgodkendelse heraf.
Imødekommes ikke, jf. de generelle bemærkninger til lovforslaget, og idet det vurderes mere hen-
sigtsmæssigt at ramme dyrets ejer økonomisk i stedet for at aflive dyret. Fødevareministeriet vurde-
rer, at risikoen for at blive straffet med bøde, når dyret er til væsentlig gene, vil have en betydelig
præventiv effekt. For så vidt angår hunde vurderes det forhold, at hundeejere vil blive pålagt at be-
tale udgifter i forbindelse med politiets optagelse af hunden, ligeledes at få en præventiv effekt.
L&F henviser desuden til evalueringen af mark- og vejfredsloven i 2004, hvor man konkluderede,
at bestemmelserne om aflivning af strejfende katte og hunde havde en præventiv effekt. L&F henvi-
ser endvidere til, at fødevareministeriet efter Dyreetisk Råds udtalelse om katte fra 2004 vurderede,
at der ikke var nogen grund til at ændre bestemmelserne i mark- og vejfredsloven om aflivning, da
loven i praksis ikke gav anledning til problemer. Det er L&F’s opfattelse, at der ikke er fremkom-
met nye oplysninger eller situationer, der fordrer en ændring af loven.
I evalueringen af mark- og vejfredsloven fra 2004 blev det konkluderet, at der ikke på daværende
tidspunkt var behov for, at loven blev ændret. Eneste udestående var bestemmelsen om at aflive kat-
te, hvor man afventede Det Dyreetiske Råds udtalelse. Rådet anbefalede, at det ikke skulle være til-
ladt at aflive katte. Den daværende fødevareminister valgte ikke at ændre loven med den begrundel-
se, at bestemmelsen om aflivning sjældent bruges.
For så vidt angår katte anfører L&F, at katte er mere end en irritation, da katte jager fuglevildt og
kan udgøre stor gene i haver og ved landbrugsejendomme.
Det vurderes, at problemstillingen for omstrejfende hunde og katte er forskellig, og at katte ikke i
samme grad som hunde udgør en fare for personer eller ejendom, ligesom der er forskel på den
skade, de kan forvolde.
Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn (LFV) er enig i forslaget om at fjerne muligheden for at af-
live omstrejfende hunde, katte og tamkaniner. LFV foreslår i den forbindelse, at muligheden for at
aflive fjerkræ også fjernes, da de også holdes som kæledyr og næppe kan være til stor gene.
Imødekommes ikke, idet der lægges vægt på, at fjerkræ normalt holdes som produktionsdyr og ikke
som kæledyr.
Claus Pedersen (CP) giver udtryk for tilfredshed med den nuværende lovgivning. CP finder det
problematisk, fordi hunde jager vildt, og forslaget indebærer, at det alene er tilladt at aflive hunde,
5
der angriber andre husdyr eller fremkalder nærliggende fare for person eller ejendom, hvilket vildt
ikke falder ind under, selvom de befinder sig på egne marker/jagtområder. CP finder også forslaget
problematisk i forhold til vildkatte, som jager fuglevildtet og hvis føde består af de samme dyr, som
flere af landets naturligt forekommende vildarter lever af, hvorfor man risikerer at fortrænge natur-
ligt forekommende vildarter fra større områder.
Ifølge lovforslaget skal det ikke længere være tilladt at aflive det generende dyr, men det bemærkes,
at det fortsat er tilladt på forsvarlig måde at fjerne dyret fra sin grund, f.eks. ved at jage det væk, li-
gesom ejeren fortsat kan idømmes en bøde. I forhold til hunde ligger lovforslaget desuden op til, at
politiet, evt. ved hjælp af tredjepart, f.eks. et dyreinternat, kan optage dyret, og at dyrets ejer skal
betale omkostningerne i forbindelse med optagelsen. Det bemærkes, at vildkatte ikke er omfattet af
mark- og vejfredsloven, der alene omfatter ejerkatte.
Helle Johannsen (HJ) giver udtryk for tilfredshed med den nuværende lovgivning og anfører, at
hunde, der angriber f.eks. får, ofte er strejfende hunde, som kommer igen, og som kan være svære at
finde, hvorfor muligheden for at skyde hunden på fersk gerning ofte er den eneste måde at stoppe
det på.
Jan Velling (JV) er for så vidt enig i forslaget, men opfordrer til, at der kigges på dyreejeres ansvar,
så f.eks. katteejere ikke bare straffrit kan lade sin kat strejfe.
Det bemærkes, at ejeren af et omstrejfende dyr, der er til væsentlig gene, ifølge lovforslaget kan ri-
sikere at blive straffet med bøde.
Jens Vadstrup (JV) finder det uhensigtsmæssigt, at loven ikke tager hensyn til vildtet, der lider un-
der angreb fra omstrejfende hunde, idet det med lovændringen ikke længere vil være tilladt at skyde
en hund, der angriber rålam, harekillinger og andet vildt. JV opfordrer derfor til, at det fortsat skal
være tilladt at skyde hunde på landet, hvor de kan være til gene for vildt og husdyr.
Imødekommes ikke, jf. de generelle bemærkninger til lovforslaget. Det bemærkes, at vildt, der ikke
opdrættes i menneskelig varetægt, ikke er omfattet af mark- og vejfredsloven.
Jørgen Sørensen (JS) finder, at forslaget fjerner katteejeres incitament til at holde katte på egen
grund, og opfordrer derfor til, at der skabes et incitament hertil.
Imødekommes ikke, jf. de generelle bemærkninger til lovforslaget.
Lotte Sylvan (LS) er langt hen ad vejen enig i forslaget, men bemærker, at påstanden i lovforslaget
om, at man nemmere kan holde hunde på egen grund, mens katte af natur strejfer, er forkert, idet
hunde strejfer i samme grad som katte. LS anfører, at det ikke er sværere at holde katte på egen
grund end hunde.
Malene van Kalken (MK) er enig i forslaget om at fjerne muligheden for at aflive omstrejfende
hunde, idet det bør være ejeren, der straffes, og ikke hunden.
Michael Hirsch (MH) giver udtryk for tilfredshed med den nuværende lovgivning og anfører, at
reglerne sikrer, at dyreejere (landmænd) kan beskytte deres husdyr mod hunde. Herudover tvivler
MH på, at et bødeforelæg vil have den tilstrækkelige præventive effekt.
Michael Kristiansen (MK) giver udtryk for tilfredshed med den nuværende lovgivning og anfører,
at vildtet lider under angreb fra omstrejfende hunde.
Om forslaget om at fjerne muligheden for at kræve optagelsespenge samt godtgørelse til foder
og pasning
Danmarks Jægerforbund (DJ) giver udtryk for tilfredshed med den nuværende lovgivning og opfor-
6
drer til, at beløbene justeres, så de svarer til de faktiske udgifter ved at fodre og passe dyret. Det er
DJ’s opfattelse, at det er urimeligt, at den optagelsesberettigede skal betale udgifterne til foder og
pasning.
Imødekommes ikke, jf. de generelle bemærkninger til lovforslaget.
Dansk Dyreværn Århus (DDÅ) giver udtryk for tilfredshed med den nuværende lovgivning, idet de
anvender bestemmelsen til at kræve, at katteejere skal betale de udgifter, som internatet har haft til
pasning og foder, hvilket typisk udgør samme beløb som pensionsprisen, samt eventuelle udgifter
til dyrlæge, vaccination, mv. DDÅ foreslår, at det på anden vis indskrives i loven, at for dyr, der an-
bringes på internater, skal dyrets ejer betale for ophold og pasning ved udlevering af dyret.
Imødekommes ikke, jf. de generelle bemærkninger til lovforslaget. Den nugældende bestemmelse
indeholder ikke hjemmel til at kunne kræve et beløb svarende til pensionsprisen. Der indføres imid-
lertid en bestemmelse om, at politiet kan kræve udgifter til foder og pasning refunderet af dyrets
ejer.
Dansk Land- og Strandjagt (DLS) er enig i forslaget om, at fjerne muligheden for, at den optagel-
sesberettigede kan kræve optagelsespenge for at få udleveret dyret.
Den Danske Dyrlægeforening (DDD) er overordnet enig i ændringsforslagene og mener, at det vil
gøre loven mere tidssvarende.
Det Dyreetiske Råd (DDR) kan tilslutte sig forslaget.
Dyrefondet (DF) er enig i forslaget om at fjerne muligheden for, at den optagelsesberettigede kan
kræve optagelsespenge, da det vurderes at være en utidssvarende mulighed.
Dyrenes Beskyttelse (DB) er generelt positive over for det fremsendte lovforslag og har ikke kom-
mentarer i øvrigt til det konkrete forslag.
Dyreværnsrådet (DR) er overordnet enig i ændringsforslagene.
Landbrug & Fødevarer (L&F) anbefaler, at den nuværende lovgivning opretholdes, da det ellers vil
være omkostningsfrit for dyrets ejer at lade dyret optage af naboer eller lignende.
Imødekommes ikke, jf. de generelle bemærkninger til lovforslaget.
Jens Vadstrup (JV) opfordrer til, at muligheden for at kræve optagelsespenge ikke fjernes, men at
optagelsesbeløbene opdateres, så de bliver tidssvarende.
Imødekommes ikke, jf. de generelle bemærkninger til lovforslaget.
Om forslaget om at ejeren af et omstrejfende dyr, der er til væsentlig gene, kan straffes med
bøde uanset, om det omstrejfende dyr er søgt optaget
Danmarks Jægerforbund (DJ) støtter som udgangspunkt forslaget, men tvivler på, at politiet vil ha-
ve de fornødne ressourcer til at prioritere opgaven med omstrejfende hunde.
Fødevareministeriet vurderer, at bestemmelsen især vil få en præventiv effekt. Der henvises desu-
den til forslaget om, at der i hundeloven laves en bestemmelse, der giver politiet mulighed for ved
hjælp af tredjepart, f.eks. en dyreværnsorganisation, at internere hunde, som strejfer på privat
grund.
DJ anfører desuden, at det i lovforslaget ikke er defineret, hvad der er ”væsentlig gene”.
7
I lovforslagets bemærkninger er det angivet, at ”væsentlig gene” f.eks. kan være, hvis dyret udviser
aggressiv adfærd, trænger ind i den optagelsesberettigede hus, gør skade på den optagelsesberetti-
gedes ejendom eller gentagne gange strejfer på en optagelsesberettigedes grund. Fødevareministe-
riet vil på baggrund af de indkomne høringssvar ændre det, så gentagen strejfen ikke i sig selv er
tilstrækkeligt til at udgøre en væsentlig gene. Der er tale om eksempler, og det vil til enhver tid bero
på en konkret vurdering af den pågældende situation.
Dansk Land- og Strandjagt (DLS) anfører, at hvis ejeren skal kunne straffes med bøde uanset, om
dyret kan optages eller ej, kan det være svært at bevise, at det virkelig er det pågældende dyr og ik-
ke f.eks. et andet dyr, der blot ligner det. Derfor foreslår DLS, at det omstrejfende dyr stadig skal
forsøges optaget.
Imødekommes ikke, jf. de generelle bemærkninger til lovforslaget. Det bemærkes, at den optagel-
sesberettigede kan vælge at optage dyret eller tilvejebringe dokumentation på anden vis, f.eks. ved
hjælp af billeder eller video. Det bemærkes, at ejeren efter den nugældende lov alene kan straffes
med bøde, hvis dyret forgæves er søgt optaget, hvorfor forslaget ikke vil ændre på, hvorvidt det kan
bevises, at det er det pågældende dyr.
Dansk Skovforening (DS) er enig i forslaget om, at ejeren af et omstrejfende dyr, der er til væsent-
lig gene, kan straffes med bøde uanset, om dyret er forsøgt optaget eller ej.
Dansk Terrier Klub (DTK) er enig i forslaget og opfordrer generelt til, at der lægges vægt på hun-
deejerens ansvar, og at straf pålægges ejeren og ikke hunden. DTK finder det rimeligt, at en ejer,
der gentagne gange lader sin hund strejfe, kan pålægges stigende bøder og i grelle tilfælde fratages
retten til at holde hund.
Den Danske Dyrlægeforening (DDD) er enig i forslaget om, at ejeren af et omstrejfende dyr, der er
til væsentlig gene, kan straffes med bøde uanset, om dyret er forsøgt optaget eller ej. DDD påpeger
dog, at det forudsætter, at man kan spore dyret tilbage til en ejer, hvilket er uhensigtsmæssig, idet
der på nuværende tidspunkt ikke har krav om entydig identifikation af flere kæledyr. DDD foreslår
derfor, at der som minimum indføres krav om identifikation af katte. DDD foreslår desuden i for-
bindelse med definitionen af ”væsentlig gene”, at gentagen strejfen ikke i sig selv skal betragtes
som væsentlig gene og dermed være strafbelagt, idet det vurderes uhensigtsmæssigt i forhold til kat-
te.
Forslaget om at indføre krav om identifikation af katte imødekommes ikke, da der ikke vurderes at
være tilstrækkelig vægtige hensyn herfor i forhold til at skulle pålægge samtlige katteejere en sådan
forpligtelse. Forslaget om at ændre definitionen af væsentlig gene imødekommes, således at genta-
gen strejfen ikke i sig selv er tilstrækkelig til at udgøre en væsentlig gene.
Det Dyreetiske Råd (DDR) kan tilslutte sig forslaget om, at ejeren af et omstrejfende dyr, der er til
væsentlig gene, kan straffes med bøde uanset, om dyret er forsøgt optaget eller ej. DDR finder det
positivt, at det i bemærkningerne til lovforslaget er præciseret, hvornår et dyr anses for at være til
væsentlig gene.
Dyrefondet (DF) er enig i forslaget om, at ejeren af et omstrejfende dyr, der er til væsentlig gene,
kan straffes med bøde uanset, om dyret er forsøgt optaget eller ej, da det ud fra et præventivt syns-
punkt vil øge dyrenes sikkerhed og udgøre et økonomisk incitament for ejere til i højere grad at
holde dyrene på egen grund.
Dyrenes Beskyttelse (DB) er generelt positive over for det fremsendte lovforslag og har ikke kom-
mentarer i øvrigt til det konkrete forslag.
Dyreværnsrådet (DR) er overordnet enig i ændringsforslagene.
8
Foreningen Fair Dog (FD) er enig i forslaget, men påpeger, at der skal tages højde for, om det er et
uheld, der har forårsaget, at hunden er løs og strejfer.
Landbrug & Fødevarer (L&F) anerkender forslaget og vurderer, at bestemmelsen er præventiv i
forhold til, at få ejere af husdyr til at holde deres dyr på egen grund. L&F gør dog opmærksom på,
at det i forhold til omstrejfende katte kan være svært at vide, hvem der er kattens ejer og dermed
kan straffes med bøde, ligesom det kan være svært at bevise, at katten har været til ”væsentlig ge-
ne”. Det er derfor L&F’s opfattelse, at optagelsesberettigede, der generes af omstrejfende katte og
tamkaniner, stilles stort set uden mulighed for reelt at agere på en måde, så dyret fremover holdes
på egen grund.
L&F foreslår, at det fremgår tydeligere af loven, hvad der forstås ved ”væsentlig gene”.
Imødekommes ikke, da det vil bero på en konkret vurdering, hvad der er til væsentlig gene, og da
der i bemærkningerne til lovforslaget er angivet eksempler på, hvad det eventuelt kan være.
Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn (LFV) er enig i forslaget om, at ejeren af et omstrejfende
dyr, der er til væsentlig gene, kan straffes med bøde uanset, om dyret er forsøgt optaget eller ej. Be-
stemmelsen vurderes at have en præventiv effekt, idet den, udover at øge dyrenes sikkerhed, kan få
sløsede dyreejere til at holde dyrene på egen grund.
Claus Pedersen (CP) anfører, at det kan være svært at finde ejeren af en hund, der strejfer for sig
selv i f.eks. en skov. Herudover kan det være svært at bevise, at dyret er til væsentlige gene.
Hvorvidt et dyr er til væsentlig gene vil bero på en konkret vurdering af omstændighederne. Det
bemærkes, at den optagelsesberettigede kan anvende billeder eller video som dokumentation.
Om forslaget om at samle regulering af hunde i hundeloven og i hundeloven indføre en be-
stemmelse om, at politiet, evt. ved hjælp af tredjepart, f.eks. et dyreinternat, kan optage hun-
de, der strejfer på private arealer
Danmarks Jægerforbund (DJ) har ingen bemærkninger til forslaget om, at regulering af omstrejfen-
de hunde tages ud af mark- og vejfredsloven og flyttes over i hundeloven.
Dansk Kennel Klub (DKK) anbefaler, at den nuværende mark- og vejfredslov opretholdes i forhold
til hunde.
Imødekommes ikke, jf. de generelle bemærkninger til lovforslaget.
Hvis forslaget om, at mark- og vejfredsloven ikke skal omfatte hunde, og at mark- og vejfredslo-
vens regulering vedrørende hunde flyttes til hundeloven vedtages, finder DKK det afgørende, at det
fortsat er tilladt at aflive en hund, der angriber andre husdyr eller frembyder nærliggende fare for
personer.
Det vil fortsat være tilladt at aflive en hund, der angriber andre husdyr eller frembyder nærliggen-
de fare for personer.
DKK finder det også afgørende, at borgeren har ret til at optage hunden og aflevere den til politiet,
eller til et af politiet anvist sted, f.eks. et internat, og at det således ikke er tilstrækkeligt alene at gi-
ve politiet mulighed for at internere hunden.
Fødevareministeriet finder, at det må bero på politiets vurdering.
Dansk Land- og Strandjagt (DLS) er enig i forslaget om at samle regler om hunde i hundeloven.
9
Dansk Racehunde Union (DRU) er enig i forslaget om at samle regler om hunde i hundeloven.
Dansk Skovforening (DS) er enig i forslaget om at samle regler om hunde ét sted og opfordrer til, at
mark- og vejfredslovens bestemmelse om, at den optagelsesberettigede kan aflive en hund, der an-
griber andre husdyr eller frembyder nærliggende fare for person eller ejendom, indføres i hundelo-
ven, da risikoen i forbindelse med hunde er langt større end med katte og tamkaniner.
Det vil fortsat være tilladt at aflive en hund, der angriber andre husdyr eller frembyder nærliggen-
de fare for personer.
Dansk Terrier Klub (DTK) er enig i forslaget om at samle regler om hunde i hundeloven, da det gør
det enklere for hundeejere at få information om den lovgivning, de som hundeejere er omfattet af.
DTK støtter desuden forslaget om i hundeloven at etablere en hjemmel til, at politiet, evt. ved hjælp
af en dyreværnsorganisation, kan optage hunde, der strejfer på private arealer, og at hundens ejer vil
blive pålagt at betale udgifterne i forbindelse med optagelsen.
Den Danske Dyrlægeforening (DDD) er enig i forslaget om, at samle regler om hunde i hundelo-
ven.
Det Dyreetiske Råd (DDR) er enig i forslaget om, at samle regler for hunde i hundeloven, da dette
letter overskueligheden i praksis ved forvaltning af hold af hunde.
Dyrefondet (DF) er enig i forslaget om, at samle regler om hunde i hundeloven, da det vil gøre det
mere overskueligt for borgerne at informere sig om gældende regler for at holde hund.
Dyrenes Beskyttelse (DB) er generelt positive over for det fremsendte lovforslag.
Dyreværnsrådet (DR) er enig i forslaget om, at samle regler om hunde i hundeloven.
Foreningen Fair Dog (FD) er enig i forslaget om, at hunde ikke skal være omfattet af mark- og vej-
fredsloven, men at regulering af hunde samles i hundeloven. FD støtter desuden forslaget om, at en
dyreværnsorganisation kan bistå politiet i forbindelse med optagelse af dyret, da det må forventes at
sparre politiet for en del ressourcer.
Landbrug & Fødevarer (L&F) har som udgangspunkt ikke bemærkninger til forslaget, om at samle
lovgivning om hunde i hundeloven, når de centrale regler i mark- og vejfredsloven bliver videreført
i det nye forslag til hundelov, herunder bestemmelsen om aflivning i forbindelse med nødværge i
tilfælde, hvor hunde angriber husdyr eller på anden måde er til fare.
Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn (LFV) er enig i forslaget om, at samle regler om hunde i
hundeloven.
Jens Vadstrup (JV) opfordrer til, at hunde ikke tages ud af mark- og vejfredsloven, da det er hunde,
der volder størst problemer i forhold til skade på husdyr, ejendomme og personer.
Imødekommes ikke, jf. de generelle bemærkninger til lovforslaget.
Michael Hirsch (MH) er enig i forslaget om, at regulering af omstrejfende hunde tages ud af mark-
og vejfredsloven og flyttes over i hundeloven, idet der så ikke er tvivl om, hvilken lovgivning der
gælder for hunde.
Øvrige bemærkninger til mark- og vejfredsloven
Dansk Skovforening (DS) finder det ikke rimeligt, at man i forslaget til mark- og vejfredslovens §
10 først tilgodeser det offentliges afholdte udgifter i forbindelse med salget af et omstrejfende dyr
og først herefter, hvis der er midler til det, erstatter de tab, som optageren har haft. DS foreslår, at
det sker i omvendt rækkefølge, så optageren får dækket sit krav først.
10
Imødekommes ikke. Det bemærkes, at det følger af loven, at såfremt beløbet, dyret indbringer ved
slaget, ikke dækker den optagelsesberettigedes erstatningskrav, kan optageren kræve det udækkede
beløb betalt af dyrets tidligere ejer.
Dyrenes Beskyttelse (DB) foreslår, at det i § 14, stk. 1, gøres tydeligere, at når man fjerner et dyr fra
sin grund, skal det så vidt muligt ske uden at skade dyret. Det er således efter DB’s opfattelse ikke
tilstrækkeligt, at der alene står, at dyret skal fjernes på en hensigtsmæssig måde.
Imødekommes ikke, idet det efter fødevareministeriets vurdering fremgår tilstrækkeligt tydeligt af
loven. Det bemærkes, at ministeriet foreslår ordet ”hensigtsmæssig” ændret til ”forsvarlig”, fordi
det er ministeriets vurdering, at brugen af ordet forsvarlig frem for hensigtsmæssig sikrer, at opta-
gelse eller fjernelse sker i overensstemmelse med dyreværnslovens regler, hvorefter dyr skal be-
handles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varig mén og væsentlig
ulempe. Bestemmelsen foreslås ikke indholdsmæssigt ændret. Dette fremgår af lovbemærkningerne.
Holger Engvang (HE) foreslår, at fristen i § 18 for at begære en skade vurderet af vurderingsmæn-
dene ændres fra 3 dage til 7 dage på grund af problemer med helligdage, og idet det vil give dyrets
ejer tid til at kontakte sit forsikringsselskab og måske dermed undgå en vurderingssag.
Imødekommes, da det vurderes at være en rimelig frist, og det kan spare ressourcer, hvis man kan
undgå en vurderingssag.


Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 93 Bilag 1
Offentligt