Svar på spm. nr. S 132: Hvad er ministerens holdning til de små håndværksfag – både nationalt og i nordisk sammenhæng og hvilke nordiske initiativer vil ministeren igangsætte for at sikre en koordinering på nordisk niveau?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: kulturministeren
- Minister: kulturministeren
- Spørger: Karen Ellemann
- Til: Marianne Jelved
Svar på spm. nr. S 132
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S132/svar/1081476/1289908.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 1914797 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K 11. oktober 2013 Folketingsmedlem Karen Ellemann (V) har den 4. oktober 2013 stillet mig følgende spørgsmål, nr. S 132, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: Hvad er ministerens holdning til de små håndværksfag – både nationalt og i nordisk sammenhæng – og hvilke nordiske initiativer vil ministeren igangsætte for at sikre en koordinering på nordisk niveau? Svar: I Danmark gøres der generelt et stort arbejde i museumsverdenen og i restaureringsfagene for at holde de gamle og traditionsrige håndværksfag i live. Museernes formidling har med tiden ændret sig, så museerne i dag hellere udstiller og formidler selve arbejdsprocessen end blot at udstille det værktøj, håndværkerne anvendte. Mange museer har derfor ”levende” smedjer, skomagerværksteder, reberbaner, bådebyggerier, hvor publikum kan se, lugte og høre håndværkeren udføre sit arbejde, og det er sig selv med til at holde håndværksfagene i live. Frilandsmuseerne har en ganske særlig interesse i at holde liv i gamle håndværk, fordi disse museers troværdighed afhænger af, om bygningerne er genopført og vedligeholdt på kulturhistorisk korrekt vis. Således beskæftiger eksempelvisDen Gamle By i Århus en del håndværkere inden for bindingsværk og gamle malings- og tapettyper. Hele denne tavse viden blev aktiveret, da museet for nogle år siden genopførte den københavnske ”Møntergård”. Inden for bygningsområdet i øvrigtoplyser Styrelsen for Slotte og Ejendomme og Kulturstyrelsen, at der findes dygtige restaureringshåndværkere inden for de fleste fag. Der er dog enkelte meget specialiserede håndværk som fx bronzestøberi, hvor der findes et meget begrænset antal kvalificerede udøvere. 2013-14 S 132 endeligt svar Offentligt Side 2 I de fredede bygninger stiller Kulturstyrelsen krav om traditionelle materialer og arbejdsmetoder, hvilket medvirker til opretholdelse af de små restaureringshåndværk. Styrelsen samarbejder desuden med det privatejede Center for Bygningsbevaring i Raadvad om kurser for rådgivere, kommuner og håndværkere og med Syddansk Erhvervsskoles restaureringsuddannelse i Odense, der tilbyder en efteruddannelse af bygningshåndværkere indenfor traditionelle håndværksfag. Når det gælder det nordiske perspektiv kan jeg oplyse, at Nordisk Råd havde lagt op til en drøftelse af de små håndværksfag på et fælles møde med Nordisk Ministerråds kulturministre og Nordisk Råd den 30. oktober 2013. Nordisk Råd har dog valgt at tage emnet af dagsordnen. Jeg har ikke planer om at igangsætte initiativer i Nordisk Ministerråds regi, da sagen er forankret hos de nordiske uddannelsesministre. Jeg henviser desuden til de initiativer, som allerede er sat i gang som opfølgning på rekommandationerne fra Nordisk Råd i 2007 og 2009, herunder et projekt med at undersøge mulighederne for en samarbejdsmodel om bådebyggeruddannelserne i Norden, som er forankret i det danske undervisningsministerium. Marianne Jelved