Fremsat den 4. december 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Fremsat den 4. december 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om indretning m.v. af visse
produkter
(Obligatorisk digital kommunikation)
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7.
september 2010, som senest ændret ved lov nr. 639 af 12.
juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. § 75, stk. 5-7, ophæves.
2. Efter kapitel 14 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 14 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 81 c. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at skriftlig kommunikation til og fra Arbejdstilsynet om for-
hold, som er omfattet af denne lov, skal foregå digitalt. Efter
forhandling med den pågældende minister kan tilsvarende
regler fastsættes for andre offentlige myndigheder, som har
opgaver efter denne lov.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse
af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital
signatur eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelel-
sen.«
§ 2
I lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af
visse produkter foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 6 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 6 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 24 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at skriftlig kommunikation til og fra Arbejdstilsynet om for-
hold, som er omfattet af denne lov, skal foregå digitalt. Hvis
andre offentlige myndigheder er kontrolmyndighed efter
denne lov, kan tilsvarende regler fastsættes af den minister,
under hvem området henhører.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren eller en anden minister,
jf. stk. 1, kan fastsætte nærmere regler om digital kommuni-
kation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,
særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelel-
sen.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2014.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af lov om arbejdsmiljø §
75, stk. 5-7, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes
af regler udstedt i medfør af lov om arbejdsmiljø § 81 c.
Lovforslag nr. L 90 Folketinget 2013-14
Beskæftigelsesmin.,
Arbejdstilsynet, j.nr. 20130034953
BE005663
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
2.2. Overvejelser
2.3. Forslag
2.4. Digitalisering set i forhold til persondataloven
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Dette lovforslag er et led i realiseringen af regeringens
målsætning om, at al kommunikation mellem borgere, virk-
somheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgan-
gen af 2015, hvilket fremgår af regeringsgrundlaget »Et
Danmark, der står sammen« (oktober 2011).
Formålet er at indføre hjemmel til at stille krav om, at
skriftlig kommunikation mellem Arbejdstilsynet og virk-
somheder og andre, som har pligter efter arbejdsmiljøloven,
skal foregå digitalt. Formålet er også at indføre en hjemmel
til at stille krav om, at skriftlig kommunikation mellem Ar-
bejdstilsynet og fabrikanter, importører, distributører og an-
dre, som har pligter efter lov om indretning m.m. af visse
produkter, skal foregå digitalt.
De foreslåede bestemmelser er udformet på samme måde
som de bemyndigelser, der ved L 1231 af 18. december
2012 er indført i 68 love på erhvervs- og vækstministerens
område. På beskæftigelsesministerens område er der senest
med lov nr. 357 af 9. april 2013 indført hjemmel til at fast-
sætte krav om digital indberetning mellem kommuner, ar-
bejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende om tilskuds-
ordninger m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der er med dette lovforslag endvidere taget højde for Ju-
stitsministeriets forslag til ændring af forvaltningsloven m.v.
(L 13), som er fremsat i Folketinget den 2. oktober 2013.
Vedtages forslaget, indføres en § 32 b i forvaltningsloven
om krav om identifikation m.v. af afsenderen af et doku-
ment. Som konsekvens heraf indeholder dette lovforslag ik-
ke bestemmelser om underskriftskrav etc., da dette forventes
at være reguleret i forvaltningsloven fremover.
Det fremgår også af regeringens program fra maj 2012
»Danmark i arbejde - udfordringer for dansk økonomi mod
2020«, at regeringen har som målsætning, at det i 2015 skal
være slut med papirblanketter og brevpost i den skriftlige
kommunikation mellem det offentlige, borgere og virksom-
heder. Det fremgår desuden, at regeringen vil arbejde for at
gøre regelgrundlaget mere »digitaliseringsklart«, så det sik-
res, at bl.a. regler og digitale løsninger mere systematisk
tænkes sammen og tilpasses i takt med, at der udvikles nye
it-systemer. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
2011-2015 fra august 2011, »Den digitale vej til fremtidens
velfærd« er grundlag for det videre arbejde med digitalise-
ring.
1. juli 2012 er lov nr. 528 af 11. juni 2012 om Offentlig
Digital Post trådt i kraft. Lovens krav om virksomhedernes
obligatoriske tilslutning til Offentlig Digital Post er sat i
kraft pr. 1. november 2013, jf. bekendtgørelse nr. 981 af 7.
august 2013 om ikrafttræden af § 3, stk. 2, i lov om Offent-
lig Digital Post.
Der gennemføres løbende undersøgelser af danske virk-
somheders it-parathed. Undersøgelserne viser, at danske
virksomheder i vidt omfang er parate til digital kommunika-
tion med det offentlige. I en undersøgelse foretaget af Er-
hvervs- og Selskabsstyrelsen og IT- og Telestyrelsen i 2009
angav 98 pct. af de adspurgte virksomheder, som var i alle
størrelser, at de vil kunne håndtere digital indberetning til
det offentlige i 2012.
2. Lovforslagets indhold
2.1.1. Gældende ret
Et krav om brug af digital kommunikation til og fra Ar-
bejdstilsynet kræver lovhjemmel, og der er ikke en generel
hjemmel hertil hverken i arbejdsmiljøloven eller i lov om
indretning m.v. af visse produkter. Arbejdstilsynet er kon-
trolmyndighed på begge områder, dog kan andre myndighe-
der være kontrolmyndighed efter lov om indretning m.v. om
visse produkter.
Arbejdsmiljøloven har siden 2010 indeholdt regler om ob-
ligatorisk digital anmeldelse af arbejdsskader jf. § 75, stk.
5-7.
2
2.1.2. Overvejelser
Baggrunden for, at det skal være obligatorisk at kommuni-
kere digitalt med Arbejdstilsynet er bl.a. et ønske om at sik-
re en hurtig og effektiv kommunikation samt en optimering
af arbejdsgange hos både virksomheder og Arbejdstilsynet.
Kun ved at gøre kommunikationen obligatorisk digital, kan
virksomhederne slippe for manuelle rutiner ved papirhåndte-
ring og spare bl.a. udgifter til porto. Dette er i tråd med re-
geringens målsætning om, at al kommunikation mellem bor-
gere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt in-
den udgangen af 2015.
Arbejdstilsynet har gode erfaringer med anvendelse af di-
gital kommunikation med virksomhederne. Arbejdstilsynet
har siden E-Dag1-aftalen fra 2003 kommunikeret med alle
offentlige virksomheder via e-mail. Desuden har Arbejdstil-
synet siden august 2010 systematisk spurgt private virksom-
heder, om virksomhederne er interesseret i at kommunikere
med Arbejdstilsynet via e-mail. Der er stor interesse for den-
ne frivillige ordning. Således har Arbejdstilsynet i første
halvår 2013 kunnet sende 70 % af sine udgående breve til de
virksomheder, som Arbejdstilsynet fører tilsyn med, som e-
mail på baggrund af den frivillige ordning.
Skriftlig kommunikation til og fra Arbejdstilsynet er i
langt overvejende grad med virksomheder, og kun i relativt
få tilfælde med borgere. Hovedparten af kommunikationen
omhandler virksomhedernes overholdelse af arbejdsmiljø-
lovgivningen og lov om indretning m.v. af visse produkter
og er foranlediget af Arbejdstilsynets tilsyn med virksomhe-
derne. Efter arbejdsmiljøloven kommunikerer Arbejdstilsy-
net primært med virksomheder i egenskab af at være ar-
bejdsgivere, mens kommunikationen efter lov om indretning
m.v. af visse produkter retter sig mod virksomheder i egen-
skab af fabrikanter, importører og distributører m.v.
Virksomhederne har siden 1. november 2013 haft pligt til
at tilslutte sig Offentlig Digital Post. Der er gennemført en
målrettet informationsindsats i forbindelse hermed. Arbejds-
tilsynet sender fra og med 1. november 2013 alle breve til
virksomheder via Offentlig Digital Post. Når virksomheder-
ne har vænnet sig til at bruge Offentlig Digital Post, vurde-
res der også at være grundlag for, at virksomhedernes skrift-
lige kommunikation til og fra Arbejdstilsynet kan overgå til
at blive obligatorisk digital.
Når borgere på et senere tidspunkt får pligt til at være til-
sluttet Digital Post, vil der være grundlag for, at også denne
kommunikation til og fra Arbejdstilsynet overgår til at blive
obligatorisk digital. Ansatte og borgere skal dog stadig have
adgang til at klage eller anmelde dårligt arbejdsmiljø til Ar-
bejdstilsynet, uden at dette sker digitalt.
Det fremgår af lov om Offentlig Digital Post § 7 og lovbe-
mærkningerne hertil, at offentlige afsendere ikke er for-
pligtede til at sende digital post via Offentlig Digital Post.
Arbejdstilsynet og andre myndigheder på arbejdsmiljøområ-
det og på området for lov om indretning m.v. af visse pro-
dukter kan fortsat i kommunikationen med virksomheder og
borgere vælge at benytte sig af andre digitale postfunktioner
eller selvbetjeningsløsninger, hvis det vurderes mere hen-
sigtsmæssigt, og såfremt de lever op til almindeligt gælden-
de sikkerhedskrav m.v., jf. bl.a. Justitsministeriets bekendt-
gørelse nr. 528 af 15. juni 2000 med senere ændringer om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysnin-
ger, som behandles for det offentlige.
Da det almindelige udgangspunkt er, at Arbejdstilsynet li-
gesom andre myndigheder bør svare ved brug af samme ka-
nal (brev, e-mail eller lign. ), som virksomheden eller borge-
ren har brugt ved sin henvendelse, er der behov for hjemmel
til at fravige dette udgangspunkt og samtidig sikre, at kom-
munikation, som foregår igennem andre digitale kanaler, får
samme retsvirkning som almindelig post eller offentlig digi-
tal post efter 1. november 2013.
Andre myndigheder, som har opgaver efter arbejdsmiljø-
loven, fx Arbejdsmiljøklagenævnet, bør kunne benytte sam-
me hjemmel til at stille krav om obligatorisk digital kommu-
nikation, hvis det ønskes. Det samme gælder kontrolmyn-
digheder på andre ministerområder, som varetager opgaver
efter lov om indretning m.v. af visse produkter.
Obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder
og Arbejdstilsynet har været gældende siden 2010 i forhold
til arbejdsgiveres anmeldelse af arbejdsulykker og lægers og
tandlægers anmeldelse af erhvervssygdomme. De digitale
ordninger er driftssikre, og i dag modtager Arbejdstilsynet
97,5 % af anmeldelserne fra virksomhederne digitalt.
Virksomhederne i Danmark er generelt meget it-parate.
Det kan dog ikke udelukkes, at overgangen til obligatorisk
digitalisering kan være forbundet med særlige udfordringer
for enkelte virksomheder og borgere i en overgangsperiode.
For at lette overgangen til obligatorisk digitalisering af kom-
munikationen mellem virksomhederne hhv. borgerne og Ar-
bejdstilsynet, vil Arbejdstilsynet sørge for målrettet infor-
mation og adgang til support i forbindelse med overgangen
til obligatorisk digital kommunikation.
2.1.3. Forslag
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om obligatorisk digital kommunikation mellem Ar-
bejdstilsynet og henholdsvis virksomheder og borgere. Dette
vil skabe den fornødne lovhjemmel til at gøre digital kom-
munikation til og fra Arbejdstilsynet om arbejdsmiljø og om
forhold efter lov om indretning m.v. af visse produkter obli-
gatorisk.
Den foreslåede hjemmel hertil i arbejdsmiljøloven angår
alene kommunikation om arbejdsmiljøforhold. Hvis det i an-
den lovgivning fastsættes, at virksomheder eller borgere skal
kommunikere med Arbejdstilsynet om forhold, som ikke
følger af arbejdsmiljølovgivningen, skal der heri skabes sær-
skilt hjemmel til at kræve obligatorisk digital kommunikati-
on. Det gælder fx kommunikation til og fra Arbejdstilsynet
om manglende anmeldelse i Registeret for Udenlandske Tje-
nesteydere (RUT-registeret) med hjemmel i lov om udstatio-
nering af udenlandske tjenesteydere.
Den foreslåede hjemmel i lov om indretning m.v. af visse
produkter angår alene kommunikation om forhold efter den-
ne lov. Arbejdstilsynet varetager alene rollen som kontrol-
myndighed efter loven i det omfang, der ikke er fastsat an-
3
det i anden lovgivning. Derfor åbner den foreslåede ændring
af lov om indretning m.v. af visse produkter samtidig mulig-
hed for, at kontrolmyndigheder, der er underlagt andre mi-
nistres ressortområde, kan anvende lovforslagets bestem-
melser. I så fald kan den minister, under hvem området hen-
hører fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikati-
on efter denne lov.
Bemyndigelsen i de to love forventes udmøntet i bekendt-
gørelser om, at skriftlig kommunikation til og fra Arbejdstil-
synet (m.fl.), herunder høringer, påbud med frist, strakspå-
bud, forbud, og tilbagemeldinger herpå, anmeldelser, ansøg-
ninger, godkendelser m.v., samt al anden kommunikation i
forbindelse hermed, skal foregå digitalt. Dette indebærer
bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Arbejdstilsynet om
forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som er ud-
stedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget,
hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale
måde. Hvis oplysninger m.v. sendes til Arbejdstilsynet på
anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis
pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf.
forvaltningslovens § 7, at Arbejdstilsynet må vejlede om
reglerne på området, herunder at oplysninger m.v. først an-
ses for modtaget hos Arbejdstilsynet, når de er modtaget på
den foreskrevne digitale måde.
De retsvirkninger, der i dag er knyttet til manglende an-
meldelse eller indsendelse af oplysninger m.v., vil også fin-
de anvendelse, når anmeldelse eller indsendelse ikke sker i
overensstemmelse med de krav om digital indberetning, der
fastsættes i bekendtgørelser i henhold til dette lovforslag.
Det vil ikke blive lagt en virksomhed til last, hvis påbud
m.v. fra myndigheden eller virksomhedens tilbagemelding
på påbud, indberetning eller oplysning, som virksomheden
har modtaget fra eller sendt til myndigheden gennem en ob-
ligatorisk digital løsning, ikke kommer rettidigt frem til Ar-
bejdstilsynet, fordi der på afsendelsestidspunktet var tekni-
ske problemer med løsningen. Tilsvarende vil gælde, hvis
der har været tekniske problemer med andre offentlige it-sy-
stemer, som er en forudsætning for, at virksomheden kan
ekspedere – eller modtage – den pågældende meddelelse, fx
i form af integrationsproblemer mellem de involverede of-
fentlige it-løsninger, som fx Digital Post eller NemID. Deri-
mod er det fx ikke en undskyldende omstændighed, at virk-
somhedens egen computer ikke fungerer, eller at koden til
NemID-medarbejdersignatur er mistet.
Forslaget indebærer endvidere, at beskæftigelsesministe-
ren kan fastsætte regler om pligt til at anvende særlige selv-
betjeningsløsninger, overgangsordninger og om, at særlige
og velafgrænsede sagstyper kan undtages fra kravet om digi-
tal kommunikation. Der kan fx være situationer, hvor doku-
menterne har en sådan størrelse eller lign., at it-systemer ik-
ke har den fornødne kapacitet til at håndtere dokumenterne,
og kommunikationen derfor må foregå pr. brev eller lign.
Det kan i nogle situationer også være påkrævet af hensyn
til Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse at give Arbejdstil-
synet mulighed for at kommunikere på anden måde end den
måde, som fremgår af bekendtgørelser fastsat i henhold til
dette lovforslag. Det kan fx være, hvor Arbejdstilsynet har
behov for at reagere hurtigt for at gribe ind i en farlig situati-
on, og der samtidig er konkrete it-vanskeligheder forbundet
med at kommunikere digitalt. I så fald må Arbejdstilsynet
have mulighed for at vælge en anden kommunikationsform.
Der indføres ikke nye eller mere detaljerede regler om op-
lysningskrav eller lign. med disse regler.
Der vil blive udviklet brugervenlige og innovative selvbe-
tjeningsløsninger, der teknisk tager udgangspunkt i den digi-
tale platform, den enkelte løsning udvikles til. Formålet med
sådanne digitale løsninger er at gøre hele sagsbehandlingen
både hos virksomheden og hos myndigheden fuldt ud digi-
tal, dvs. helt uden anvendelse af papir.
Ved udvikling af de konkrete løsninger vil der i videst
muligt omfang blive gjort brug af den generelle offentlige it-
infrastruktur som NemID, NemLog-in, Virk.dk m.v. Det
forventes, at NemLog-in vil blive udbygget med en fuld-
magtsløsning, så virksomhedens rådgivere får mulighed for
at varetage kommunikationen på virksomhedens vegne.
Der vil for den enkelte løsning blive en overgangsperiode
fra en ny løsning lanceres, til det bliver obligatorisk for virk-
somhederne at bruge den. Overgangsperioden skal være til-
strækkelig lang til, at virksomhederne kan vænne sig til at
bruge den nye løsning, og især for at sikre, at løsningen er
klar, velafprøvet og driftsikker. Det vil i overgangsperioden
være muligt at kommunikere med myndigheden på det om-
råde, som løsningen omhandler ad andre kanaler, fx på papir
og e-mail.
Det er hensigten at udstede bekendtgørelser, så kravet om
brug af konkrete digitale løsninger først bliver obligatoriske,
når virksomhederne og herefter borgerne har gjort sig fortro-
lige med anvendelsen af Digital Post, som er obligatorisk for
virksomhederne fra 1. november 2013 og for borgerne fra
november 2014.
Der kan også fastsættes regler om, at virksomheder og
borgere, som fritages for tilslutning til Digital Post med
hjemmel i Erhvervs- og vækstministeriets regler, også vil
kunne opnå fritagelse for obligatorisk digital kommunikati-
on med Arbejdstilsynet.
Endvidere foreslås det, at der administrativt kan fastsættes
krav om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater og overgangsbestemmelser m.v. I takt med at disse
forhold ændres, vil bekendtgørelserne kunne ændres tilsva-
rende. Af hensyn til sikring af afsenders identifikation og
autenticitet kan der desuden stilles krav om anvendelse af
digital signatur, NEM-ID eller lign.
Endelig foreslås det, at det fastsættes, hvornår en digital
meddelelse anses for at være kommet frem til modtageren af
meddelelsen. Udtrykket »en digital meddelelse« er her brugt
om en hvilken som helst skriftlig kommunikation, som fore-
tages digitalt.
2.3. Digitalisering set i forhold til persondataloven
Der er med dette lovforslag ikke tilsigtet en fravigelse af
persondataloven. Behandlingen af henvendelser til og fra
Arbejdstilsynet skal fortsat ske i overensstemmelse med per-
sondataloven, herunder god databehandlingsskik. Det gæl-
4
der også for behandlingen af oplysninger om enkeltmands-
ejede virksomheder eller interessentskaber, hvor interessen-
terne er fysiske personer.
Ved digital kommunikation til og fra Arbejdstilsynet vil
reglerne i persondataloven kunne indebære, at der skal ske
kryptering eller lign. af meddelelser, der indeholder perso-
noplysninger, så uvedkommende ikke kan læse indholdet af
meddelelsen. Alle løsninger skal derfor udvikles, så al kom-
munikation mellem virksomhed/borger og Arbejdstilsynet
over åbne net eller andre kanaler foregår med anvendelse af
stærk kryptering. Endvidere skal der ved brug af fx en digi-
tal signatur gives sikkerhed for afsenders og modtagers
identitet (autenticitet) og for, at meddelelsen ikke er blevet
ændret undervejs (integritet).
De foreslåede bestemmelser om obligatorisk digital kom-
munikation vedrører alene kommunikation om forhold, som
er reguleret af de nævnte love. Der er ikke med dette lovfor-
slag tilsigtet ændringer i persondataloven, forvaltningsloven
eller offentlighedsloven. Der tilsigtes således ikke fravigel-
ser i forhold til registreredes rettigheder i fx persondatalo-
vens § 31 om indsigtsanmodninger, § 35 om indsigelser el-
ler § 37 om anmodninger om sletning eller berigtigelse.
Det bemærkes i øvrigt, at udmøntningen af bestemmelsen
i lovforslagets § 1 og § 2 skal ske i overensstemmelse med
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000
om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personop-
lysninger, som behandles for den offentlige forvaltning.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget om obligatorisk digital kommunikation forven-
tes på sigt at medføre mindre besparelser i Arbejdstilsynet,
efterhånden som fuld digitalisering effektueres. Der vil i op-
startsfasen være omkostninger forbundet med etablering af
tekniske løsninger, øget support og kommunikation m.v.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Det vurderes samlet set, at lovforslaget vil medføre admi-
nistrative og økonomiske lettelser for erhvervslivet. Forsla-
get om obligatorisk digital kommunikation vil medføre re-
ducerede udgifter til porto for virksomhederne og reducerer
administrationen af udgående post. Alt afhængig af den kon-
krete digitale løsning kan etableringen heraf medføre omstil-
lingsbyrder for nogle virksomheder. Udmøntningen af lov-
forslaget vil tage hensyn til, at omstillingsbyrderne bliver så
minimale som muligt og det er vurderingen, at øget digitali-
sering på sigt vil reducere virksomhedernes administrative
byrder i både tid og penge.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om obligatorisk digital kommunikation har ikke
nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Det følger af det EU-retlige effektivitetsprincip, at med-
lemsstaterne i deres nationale lovgivning ikke må fastsætte
regler, der i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt
vanskeligt at udøve de rettigheder, der følger af EU-retten.
En dansk digital signatur kan kun udstedes til fysiske og
juridiske personer med bopæl i Danmark. Udenlandske virk-
somheder uden fast forretningssted i Danmark kan for tiden
ikke selv få en dansk digital signatur. Udenlandske digitale
signaturer accepteres for tiden heller ikke i den danske infra-
struktur på området. Et krav om, at udenlandske virksomhe-
der med hjemsted i et EU/EØS-land skal anvende en dansk
digital signatur, eller digitale løsninger, der kræver dansk di-
gital signatur, vurderes at være i modstrid med EU-retten.
I de tilfælde, hvor der stilles krav om brug af obligatoriske
digitale løsninger, hvor det er nødvendigt at bruge en dansk
digital signatur, vil udenlandske virksomheder blive undta-
get fra kravet om digital kommunikation, så længe det ikke
er muligt for udenlandske virksomheder at få udstedt en
dansk digital signatur, eller de udenlandske virksomheder
ikke kan få udstedt en udenlandsk signatur, der accepteres i
den danske digitale infrastruktur.
8. Hørte myndigheder, organisationer m.v.:
Et udkast til lovforslag er sendt i høring hos Advokatrå-
det, Danske Advokater, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøkla-
genævnet, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærer-
nes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Cen-
tralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug &
Fødevarer, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne,
KL, Danske Regioner, Business Danmark, Danmarks Frie
Fagforening, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseor-
ganisation i Danmark, Frie Funktionærer, Kristelig Arbejds-
giverforening, Kristelig Fagbevægelse, Producentforenin-
gen, Energi og Olieforum samt Aerosol Industriens Bran-
cheforening.
9. Sammenfattende skema
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
De økonomiske og administrative konse-
kvenser for det offentlige
Mindre besparelser i Arbejdstilsynet ef-
terhånden som fuld digitalisering effek-
tueres.
Arbejdstilsynet vil i opstartsfasen have
omkostninger forbundet med etablering af
tekniske løsninger, øget support og kom-
munikation m.v.
5
De økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet
Det vurderes, at lovforslaget samlet set
vil medføre administrative økonomiske
lettelser for erhvervslivet.
Forslaget vil medføre reducerede udgifter
til porto for virksomhederne og reducerer
administrationen af udgående post. Det er
vurderingen, at øget digitalisering på sigt
vil reducere virksomhedernes administra-
tive byrder i både tid og penge.
Alt afhængig af den konkrete digitale løs-
ning kan etableringen heraf medføre om-
stillingsbyrder for nogle virksomheder.
Udmøntningen af lovforslaget vil tage
hensyn til, at omstillingsbyrderne bliver
så minimale som muligt
De administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen nævneværdige administrative kon-
sekvenser.
Ingen
De miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
§ 1
Til nr. 1
I lighed med andre anmeldelser skal arbejdsulykker og er-
hvervssygdomme også fremover anmeldes digitalt til Ar-
bejdstilsynet. Det har arbejdsgivere, læger og tandlæger væ-
re forpligtet til siden 2010, hvor den nuværende hjemmel i §
75, stk. 5-7, blev indført i arbejdsmiljøloven.
Med den foreslåede bemyndigelse til beskæftigelsesmini-
steren i § 81 c til obligatorisk digital kommunikation til og
fra Arbejdstilsynet, bliver bestemmelserne i § 75, stk. 5-7
samtidig overflødige.
Efter arbejdsskadesikringsloven skal arbejdsulykker og er-
hvervssygdomme også anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen
med henblik på at yde erstatning og godtgørelse til tilskade-
komne og efterladte. Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrel-
sen har et fælles elektronisk anmeldesystem - EASY - som
arbejdsgivere, læger og tandlæger benytter til at foretage di-
gital anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme.
Arbejdsmiljøloven vil fremover indeholde en generel
hjemmel til obligatorisk digital kommunikation til og fra Ar-
bejdstilsynet. Arbejdsskadesikringsloven indeholder allerede
i §§ 34-35 hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte regler herom på arbejdsskadeområdet.
Beskæftigelsesministeren vil derfor også fremover have
hjemmel til at fastsætte regler om, at man under ganske sær-
lige omstændigheder kan undtage arbejdsgiveren, lægen el-
ler tandlægen fra digital anmeldelse af arbejdsulykker og er-
hvervssygdomme og digital kommunikation i forbindelse
hermed.
Der ændres ikke med ophævelsen af § 75, stk. 6, på, at Ar-
bejdstilsynet træffer afgørelse om at undtage arbejdsgiveren
fra digital anmeldelse af og digital kommunikation om en
arbejdsulykke, når anmeldelse alene er sendt til Arbejdstil-
synet. Hvis anmeldelse af en arbejdsulykke både er sendt til
Arbejdsskadestyrelsen og til Arbejdstilsynet, træffes afgø-
relse af Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen træf-
fer endvidere fortsat afgørelse om at undtage lægen eller
tandlægen fra digital anmeldelse af og digital kommunikati-
on om erhvervssygdom, uanset om anmeldelse er sendt til
Arbejdsskadestyrelsen eller til Arbejdstilsynet.
Til nr. 2
Den foreslåede § 81 c, stk. 1, er i første omgang møntet på
Arbejdstilsynets kommunikation til og fra virksomheder
som fx arbejdsgivere, leverandører og bygherrer, uanset om
de er fysiske eller juridiske personer. Andre, som kommuni-
kerer med Arbejdstilsynet om arbejdsmiljøforhold, fx ar-
bejdsmiljørådgivere, faglige organisationer m.v., vil også
være omfattet. På et senere tidspunkt forventes digital kom-
munikation også gjort obligatorisk i forhold til borgerne.
Den enkelte virksomhed eller borger vil som altovervejen-
de hovedregel ikke længere kunne vælge at anvende fx pa-
pirbreve i kommunikationen med Arbejdstilsynet. Ansatte,
borgere eller andre kan dog fortsat klage over eller anmelde
dårligt arbejdsmiljø, uden at dette sker digitalt.
Bemyndigelsen forventes udnyttet til at udstede bekendt-
gørelser om, at kommunikation vedrørende arbejdsmiljøfor-
hold mellem Arbejdstilsynet og virksomhederne skal foregå
digitalt, når det er hensigtsmæssigt og den fornødne teknolo-
gi er til stede.
Efter arbejdsmiljøloven kan Arbejdstilsynet træffe afgø-
relser, herunder påbud, strakspåbud og forbud, og vejlede
om arbejdsmiljøforhold m.v. Virksomhederne skal melde
tilbage til Arbejdstilsynet, når virksomheden har fået et på-
bud eller lign. i anledning af et tilsyn på virksomheden.
I en række sammenhænge skal virksomheden foretage an-
meldelse til Arbejdstilsynet, og følgende anmeldelser findes
pt. på Virk.dk:
– Anmeldelse af fast opstillet elevator
– Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter
– Anmeldelse af hejseredskaber, spil og personløftere
– Anmeldelse af stoffer og materialer
– Anmeldelse til Arbejdstilsynet af byggearbejde/anlægs-
arbejde
– Anmeldelse af klassifikation af genteknologiske labora-
torier og laboratorieområder
– Meddelelse til Arbejdstilsynet om arbejde med asbest
– Meddelelse om kemiske stoffer og produkter
6
Endelig fremgår det af arbejdsmiljølovens § 76, at enhver,
som er pålagt pligter efter loven, efter anmodning skal give
Arbejdstilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for udø-
velse af tilsynets virksomhed.
I de fleste tilfælde er der tale om oplysninger m.v., som
kan indgå i tilrettelæggelsen af Arbejdstilsynets tilsynsvirk-
somhed. I enkelte tilfælde er der tale om, at arbejde ikke må
påbegyndes, før Arbejdstilsynet har truffet afgørelse på bag-
grund af virksomhedens oplysninger m.v. eller oplysninger,
der indgår i en samlet registrering af produkter eller lign.
En virksomhed, der ikke anmelder eller meddeler de nød-
vendige oplysninger, kan som udgangspunkt få påbud her-
om, hvis Arbejdstilsynet bliver opmærksom på, at dette ikke
er sket. Efterkommer virksomheden ikke påbuddet, kan det-
te i sidste ende resultere i en bøde. En virksomhed, der an-
melder eller afgiver oplysninger m.v. ad anden vej end den
foreskrevne digitale, bærer risikoen for, at henvendelsen ik-
ke kommer rettidigt frem, men vil ikke risikere at få en bøde
alene, fordi oplysninger m.v. er tilgået Arbejdstilsynet i pa-
pirformat.
Arbejdstilsynet fører også tilsyn med reglerne i lov om
røgfri miljøer, jf. arbejdsmiljølovens § 79 a. Forslaget inde-
bærer, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
obligatorisk kommunikation til og fra Arbejdstilsynet her-
om.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med soci-
al-, børne- og integrationsministeren fastsætte regler om ob-
ligatorisk digital kommunikation i forhold til Arbejdsmiljø-
klagenævnet, som har opgaver efter arbejdsmiljøloven.
Et stadigt stigende antal private virksomheder anvender
digital kommunikation med Arbejdstilsynet på frivillig ba-
sis. En stor del af Arbejdstilsynets korrespondance med
virksomhederne vedrører Arbejdstilsynets tilsynsvirksom-
hed. Arbejdstilsynet traf i 2012 ca. 27.000 skriftlige afgørel-
ser i forhold til virksomheder i form af påbud m.v.
Virksomheder har allerede adgang til at anvende flere di-
gitale løsninger på Arbejdstilsynets område. Det er muligt
for virksomheder på www.at.dk og på Virk.dk at foretage
anmeldelse og kontakte Arbejdstilsynet digitalt, og den sam-
lede årlige volumen af digitale anmeldelser til Arbejdstilsy-
net på Virk.dk ligger på ca. 10.000 indberetninger. Virksom-
hederne har også via en særlig hjemmesideløsning, On-
line.at, adgang til at se alle ind- og udgående breve i de
sager, som virksomhederne har med Arbejdstilsynet.
Arbejdstilsynet anvender i vid udstrækning almindelig e-
mail-kommunikation med virksomheder til udveksling af
oplysninger, som ikke er fortrolige eller følsomme person-
oplysninger. Arbejdstilsynet har siden 2010 på tilsyn efter-
spurgt e-mailadresser fra virksomheder, som ønsker at kom-
munikere digitalt med Arbejdstilsynet med henblik på, at til-
synskommunikationen i videste muligt omfang kan foregå
digitalt.
Der er endnu ikke taget stilling til, hvilke teknologiske
løsninger og digitale kanaler, som er mest hensigtsmæssige
til obligatorisk digital kommunikation på Arbejdstilsynets
område.
Forslaget indebærer, at der kan fastsættes regler om, at
virksomheder og borgere, som i medfør af lov nr. 528 af 11.
juni 2012 om Offentlig Digital Post og de administrative
regler, der er udstedt i medfør af denne lov, godtgør at være
fritaget for obligatorisk digital tilslutning til Digital Post,
også fritages for obligatorisk digital kommunikation i for-
hold til Arbejdstilsynet.
Med forslagets § 81 c, stk. 2, er der hjemmel til, at der i
bekendtgørelsesform kan fastsættes krav om anvendelse af
bestemte it-systemer og digitale formater, samt om brug af
digital signatur eller lign., som tjener som en sikring af, at
anmeldelsen kommer fra rette afsender.
Dette indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til
Arbejdstilsynet om forhold, som er omfattet af loven eller af
regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for be-
hørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den
foreskrevne digitale måde. Hvis oplysninger m.v. sendes til
Arbejdstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale
måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige
vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at Arbejdstilsy-
net må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten
til at kommunikere digitalt og at oplysninger m.v. først an-
ses for modtaget hos Arbejdstilsynet, når de er modtaget på
den foreskrevne digitale måde. Tilsvarende gælder ved tele-
foniske henvendelser, hvor Arbejdstilsynet vil vejlede om
brug af den obligatoriske digitale løsning og retsvirkninger-
ne heraf.
Der kan også stilles krav om, at en virksomhed skal un-
derrette Arbejdstilsynet, hvis modtagerens e-mailadresse
ændres, inden behandlingen af en konkret sag eller henven-
delse afsluttes.
Udenlandske virksomheder vil som udgangspunkt blive
omfattet af pligten til obligatorisk digital kommunikation til
og fra Arbejdstilsynet om forhold omfattet af arbejdsmiljø-
loven, hvis de tekniske løsninger giver mulighed herfor. Det
skal dog være teknisk muligt for en udenlandsk virksomhed,
at benytte den tekniske løsning, som stilles til rådighed, før
den kan gøres obligatorisk for denne gruppe virksomheder.
Udenlandske virksomheder kan fx for tiden ikke selv få en
dansk digital signatur. I de tilfælde, hvor der stilles krav om
anvendelse af en dansk digital signatur, vil udenlandske
virksomheder således blive undtaget fra pligten til at kom-
munikere digitalt med Arbejdstilsynet.
Det følger af den foreslåede § 81 b, stk. 3, at en meddelel-
se anses for at være kommet frem til adressaten for medde-
lelsen, når den er tilgængelig for adressaten, dvs. fra det
tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig be-
kendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden be-
tydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Arbejdstil-
synet på det tidspunkt, hvor Arbejdstilsynet kan behandle el-
ler læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive regi-
streret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasy-
stem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,
7
anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er til-
gængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke
fastlægges som følge af problemer med Arbejdstilsynets it-
system eller andre lignende problemer, må meddelelsen an-
ses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor medde-
lelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige op-
lysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke
komme virksomheden til skade, at indberetningen m.v.
modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemned-
brud hos Arbejdstilsynet.
Til § 2
Til nr. 1
Den foreslåede § 24 a, stk. 1, er i første omgang møntet på
Arbejdstilsynet og evt. andre myndigheder som kontrolmyn-
dighed i deres kommunikation til og fra virksomheder som
fx fabrikanter, importører og distributører, uanset om de er
fysiske eller juridiske personer.
Bemyndigelsen forventes udnyttet til at udstede en be-
kendtgørelse om, at kommunikation vedrørende forhold om-
fattet af lov om indretning m.v. af visse produkter mellem
kontrolmyndigheden og virksomhederne skal foregå digitalt,
når det er hensigtsmæssigt og den fornødne teknologi er til
stede. Arbejdstilsynet er kontrolmyndighed efter lov om ind-
retning m.v. af visse produkter, medmindre andet er be-
stemt.
Hvis andre offentlige myndigheder er kontrolmyndighed,
kan tilsvarende regler fastsættes af den minister, under hvem
området henhører.
Efter lov om indretning m.v. af visse produkter kan kon-
trolmyndigheden træffe afgørelser samt afgive påbud, her-
under markedsføringsforbud og andre forbud, og vejlede om
forhold omfattet af loven. Virksomhederne skal desuden
melde tilbage til kontrolmyndigheden, når virksomheden har
fået en afgørelse.
Endelig fremgår det af lov om indretning m.v. af visse
produkter § 15, at enhver, som er pålagt pligter efter loven,
efter anmodning skal give kontrolmyndigheden alle oplys-
ninger, der er nødvendige for udøvelse af kontrollen.
Der er endnu ikke taget stilling til, hvilke teknologiske
løsninger og digitale kanaler, som er mest hensigtsmæssige
til obligatorisk digital kommunikation på lovens område.
Forslaget indebærer, at der kan fastsættes regler om, at
virksomheder og borgere, som i medfør af lov nr. 528 af 11.
juni 2012 om Offentlig Digital Post og de administrative
regler, der er udstedt i medfør af denne lov, godtgør at være
fritaget for obligatorisk digital tilslutning til Digital Post,
også fritages for obligatorisk digital kommunikation i for-
hold til Arbejdstilsynet som kontrolmyndighed.
Med forslagets § 24 a, stk. 2, er der hjemmel til, at der i
bekendtgørelsesform kan fastsættes krav om anvendelse af
bestemte it-systemer og digitale formater, samt om brug af
digital signatur eller lign., som tjener som en sikring af, at
meddelelsen kommer fra rette afsender.
Dette indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til
Arbejdstilsynet om forhold, som er omfattet af loven eller af
regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for be-
hørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den
foreskrevne digitale måde. Hvis oplysninger m.v. sendes til
Arbejdstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale
måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige
vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at Arbejdstilsy-
net må vejlede om reglerne på området, herunder virksom-
heden pligt til at kommunikere digitalt, og at oplysninger
m.v. først anses for modtaget hos Arbejdstilsynet, når de er
modtaget på den foreskrevne digitale måde.
Bemyndigelsen forventes udnyttet til at give mulighed for
at kræve, at en virksomhed på nærmere definerede områder
skal indsende oplysninger via en selvbetjeningsløsning på
en hjemmeside, som evt. kræver digital signatur/NemID.
Der kan også stilles krav om, at en virksomhed skal un-
derrette Arbejdstilsynet og evt. andre myndigheder som
kontrolmyndighed, hvis modtagerens e-mailadresse ændres,
inden behandlingen af en konkret sag eller henvendelse af-
sluttes.
Udenlandske virksomheder vil som udgangspunkt også
blive omfattet af pligten til obligatorisk digital kommunika-
tion til og fra kontrolmyndigheden om forhold omfattet af
lov om indretning m.v. af visse produkter, hvis de tekniske
løsninger giver mulighed herfor. Det skal dog være tekniske
muligt fx for en udenlandsk virksomhed at benytte den tek-
niske løsning, som stilles til rådighed, før den kan gøres ob-
ligatorisk for denne gruppe virksomheder. Udenlandske
virksomheder kan fx for tiden ikke selv få en dansk digital
signatur. I de tilfælde, hvor der stilles krav om anvendelse af
en dansk digital signatur, vil udenlandske virksomheder så-
ledes blive undtaget fra pligten til at kommunikere digitalt.
Hvis andre offentlige myndigheder er kontrolmyndighed,
kan tilsvarende regler fastsættes af den minister, under hvem
området henhører.
Det følger af den foreslåede § 24 a, stk. 3, at en meddelel-
se anses for at være kommet frem til adressaten for medde-
lelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen,
dvs. fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at
gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er såle-
des uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig be-
kendt med indholdet af meddelelsen.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for kontrol-
myndigheden på det tidspunkt, hvor kontrolmyndigheden
kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil
normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanord-
ning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgæn-
gelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den
dag, meddelelsen er tilgængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke
fastlægges som følge af problemer med kontrolmyndighe-
dens it-system eller andre lignende problemer, må meddelel-
sen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor
meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålideli-
ge oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således
8
ikke komme virksomheden til skade, at indberetningen m.v.
modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemned-
brud hos kontrolmyndigheden.
Til § 3
Det foreslås i § 3, stk.1, at loven træder i kraft den 1. april
2014.
Forslaget til § 3, stk. 2 indebærer, at bekendtgørelser om
anmeldelser af arbejdsulykker og anmeldelse af erhvervs-
sygdomme udstedt i medfør af § 75, stk. 5-7, forbliver gyl-
dige, indtil de af andre årsager ophæves eller erstattes af
regler udstedt i medfør af § 81 c.
9
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø*) § 1
Herved bekendtgøres lov om arbejdsmiljø, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010,
som ændret ved lov nr. 1538 af 21. december 2010
og lov nr. 597 af 14. juni 2011.
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr.
1072 af 7. september 2010, som senest ændret ved
lov nr. 639 af 12. juni 2013 foretages følgende æn-
dringer:
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 75. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte reg-
ler om pligt til anmeldelse af arbejdsulykker, for-
giftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre for-
hold af arbejdsmiljømæssig betydning.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at anmeldelse efter stk. 1 og underret-
ning efter stk. 4 skal ske digitalt, og at kommunika-
tion mellem Arbejdstilsynet og arbejdsgiveren, læ-
gen eller tandlægen i forbindelse hermed skal fore-
gå digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler
om digital anmeldelse og underretning og om an-
vendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater og digital signatur.
1. § 75, stk. 5, ophæves.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at Arbejdstilsynet eller Arbejdsskadesty-
relsen under ganske særlige omstændigheder kan
undtage arbejdsgiveren, lægen eller tandlægen fra
digital anmeldelse og digital kommunikation. Ar-
bejdstilsynet træffer afgørelse om at undtage ar-
bejdsgiveren fra digital anmeldelse af og digital
kommunikation om arbejdsulykke, når anmeldelse
alene er sendt til Arbejdstilsynet. Hvis anmeldelse
af arbejdsulykke både er sendt til Arbejdsskadesty-
relsen og til Arbejdstilsynet, træffes afgørelse af
Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen træf-
fer endvidere afgørelse om at undtage lægen eller
tandlægen fra digital anmeldelse af og digital kom-
munikation om erhvervssygdom, uanset om anmel-
delse er sendt til Arbejdsskadestyrelsen eller til Ar-
bejdstilsynet.
2. § 75, stk. 6, ophæves.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at Arbejdstilsynet kan udstede visse ty-
1. § 75, stk. 7, ophæves.
10
per af dokumenter i forbindelse med den pågælden-
de anmeldelse, jf. stk. 5 og 6, uden underskrift eller
med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsva-
rende måde, således at sådanne dokumenter i retlig
henseende sidestilles med dokumenter med person-
lig underskrift. I de regler, der udstedes efter 1.
pkt., kan det også fastsættes, at afgørelser, der ude-
lukkende er truffet på grundlag af elektronisk data-
behandling, kan udstedes alene med angivelse af
Arbejdstilsynet som afsender.
1. Efter kapitel 14 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 14 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 81 c. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ar-
bejdstilsynet om forhold, som er omfattet af denne
lov, skal foregå digitalt. Efter forhandling med den
pågældende minister kan tilsvarende regler fastsæt-
tes for andre offentlige myndigheder, som har op-
gaver efter denne lov.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om digital kommunikation, herun-
der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige
digitale formater og digital signatur eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
§ 2
I lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning
m.v. af visse produkter foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 6 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 6 a
Obligatorisk digital kommunikation
§ 24 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ar-
bejdstilsynet om forhold, som er omfattet af denne
lov, skal foregå digitalt. Hvis andre offentlige myn-
digheder er kontrolmyndighed efter denne lov, kan
tilsvarende regler fastsættes af den minister, under
hvem området henhører.
11
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren eller en anden
minister, jf. stk. 1, kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur eller lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2014.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af lov om arbejds-
miljø § 75, stk. 5-7, forbliver i kraft, indtil de op-
hæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af
lov om arbejdsmiljø § 81c.
12