Svar på spm. nr. S 838: Er det bevidst, at ministeren ignorerer, at der findes teknologi til at fjerne giften under Lynfrosten i Nyborg?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 838.pdf

https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/S838/svar/1579430/2055487.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 8. maj 2019
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 838 stillet den 3. maj af Pia Olsen
Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. S 838
”Er det bevidst, at ministeren ignorerer, at der findes teknologi til at fjerne giften under
Lynfrosten i Nyborg?
(Spm. nr. S 838).
Begrundelse
Ministeren skriver i et brev til SF i Nyborg, at der hverken findes teknologi eller midler til at
fjerne giften under Lynfrosten. Ministeren må enten være fejlinformeret af sine medarbejdere
eller have ønsket at ignorere, at begge de to virksomheder, der har udviklet teknologi til at rense
giften i Høfde 42 depotet vil kunne foretage en oprensning. Teknologierne er velkendte i
ministeriet, idet de begge har modtaget MUDP-midler til udvikling af deres teknologier.
Lynfrostgrunden er tilmed mindre kompliceret i og med, at der ikke er kviksølv tilstede men
alene organiske forureninger. Det er imidlertid korrekt, når ministeren skriver, at der ikke er
midler til oprensningen. Men det er jo et problem som regeringen har skabt i og med, at den ikke
har ønsket at prioritere en hurtigere og fuldstændig oprydning af de store giftgrunde. Der
henvises til omtalen af ministerens brev i artiklen »Miljøminister: Ikke penge til Lynfrost-
oprensning nu« fra TV2/Fyn.dk den 2. maj 2019.”
Svar
Da der er udskrevet valg til Folketinget, finder jeg det rigtigst at være tilbageholdende med som
minister at besvare folketingsspørgsmål om min politiske holdning.
Jeg finder i overensstemmelse hermed, at det er rigtigst ikke at besvare spørgsmålet.
Jakob Ellemann-Jensen / Kristian Hovgaard Juul-Larsen
2018-19
S 838 endeligt svar
Offentligt