SUU alm. del - svar på spm. 818 om, hvad vi ved om årsagen til, at der er forskel på antallet af leveår mellem rig og fattig, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. april stillet følgende spørgsmål nr.
818 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra May-Britt Kattrup (LA).
Spørgsmål nr. 818:
”Ministeren bedes redegøre for, hvad vi ved om årsagen til, at der er forskel på antal-
let af leveår mellem rig og fattig”.
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som jeg henholder mig til. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
”I rapporten ”Ulighed i sundhed – årsager og indsatser” fra 1
gennemgår en
række forskere de bagvedliggende årsager til social ulighed i sundhed. Disse årsager
spænder bredt og relaterer sig til mange andre fagområder end sundhedsområdet.
Nedenfor er de 12 faktorer eller determinerende årsager, som i rapporten fremhæ-
ves som havende indflydelse på social ulighed i sundhed.
Determinanterne er indbyrdes afhængige af hinanden, således at forældres sociale
position har betydning for børns tidlige udvikling og udviklingen har betydning for se-
nere skolegang, som har indflydelse på sundhedsadfærd, osv.
Determinanter som har indflydelse på social ulighed i sundhed2
Børns tidlige udvikling Med børns tidlige udvikling henvises til den kognitive,
sproglige, sociale og emotionelle udvikling frem til 6-
8-års alderen. Forskning fra meget forskellige discipli-
ner som adfærdsgenetik, neurobiologi, socialepide-
miologi og psykologi har de seneste år øget vores for-
ståelse for, at udviklingen i barnets tidlige leveår læg-
ger grunden til individets fysiske, psykiske og kogni-
tive kompetencer resten af livet. Den tidlige udvikling
er således en afgørende determinant for sociale og
sundhedsmæssige forhold senere i livet.
Skolegang – uafsluttet
ungdomsuddannelse
Manglende uddannelse er ikke kun et problem for de
helt unge, men bliver et stadig større problem også i
voksenalderen, hvor ufaglærte har størst risiko for
langvarige arbejdsløshedsperioder og tidlig tilbage-
trækning fra arbejdsmarkedet. Kort uddannelse eller
1” Ulighed i sundhed – årsager og indsatser”, Finn Diderichsen et al., 2011.
2 Ta el fra rapporten ”Ulighed i sundhed – årsager og indsatser”, Finn Dideri hsen et al.,
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 07-05-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPISH
Sagsnr.: 1903985
Dok. nr.: 899476
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 818
Offentligt
Side 2
uafsluttet uddannelse hænger sammen med risiko-
faktorer for dårligt helbred: Det gælder eksempelvis
arbejdsmiljø, fattigdom og sundhedsadfærd
Segregering og socialt
nærmiljø
Boligmæssig segregering har effekt på børns uddan-
nelses- og senere livsforløb. På engelsk bruges ofte
begreberne segregation eller neighbourhood effect
og på tysk: ghettoeffekt. Selvom resultaterne ikke er
helt konsistente, kan man generelt konkludere, at der
er en effekt af lokalområdets socioøkonomiske og et-
niske befolkningssammensætning på, hvordan bør-
nene klarer sig i skolen, hvordan de senere klarer sig
på arbejdsmarkedet, og på deres indkomst som
voksne. I den udstrækning at miljøet i underprivilege-
rede boligområder påvirker depression og hjertesyg-
dom, er det miljøfaktorer, som personer med kort
uddannelse og lave indkomster i meget højere grad
er eksponeret for. Segregationen på boligmarkedet
bidrager således til en differentiel eksponering af mil-
jøfaktorer.
Indkomst – fattigdom Effekten af individuel fattigdom på helbred handler
både om den sociale og økonomiske stress, som er
forbundet med langvarige afsavn, og om uro for ikke
at kunne klare husholdningens økonomi. Et svensk
studie har fundet en overrisiko for dårligt selvvurde-
ret helbred og langvarig begrænsende sygdom på 2-4
gange ved forekomst af økonomiske afsavn, når man
justerer for socialgruppe og beskæftigelse.
Langvarig arbejdsløshed Det er sandsynligt, at langvarig arbejdsløshed, gen-
tagne jobtab og oplevelser af jobusikkerhed sammen
med andre stressende livsbegivenheder giver øget ri-
siko for forskellige negative helbredskonsekvenser,
herunder særligt depression.
Social udsathed Socialt udsatte vil over livsforløbet være udsat for en
række sociale begivenheder som eksklusion fra ar-
bejds- og boligmarked, og individuelle forhold som al-
koholisme, sindslidelse, skilsmisse, langvarig sygdom
eller alvorlige ulykker. Alkohol- og narkotikamisbrug
er et afgørende element i mange socialt udsattes liv
og helbred.
Fysisk miljø – partikler og
ulykker
Den sociale ulighed i sundhed relateret til luftmiljøet
kommer til udtryk, blandt andet hvis der er social for-
skel i eksponeringen for luftforurening i Danmark.
Der er en tydelig social gradient i risikoen at blive ska-
det, i særdeleshed for arbejdsulykker, men også for
trafikulykker og faldulykker
Side 3
Arbejdsmiljø – ergono-
misk og psykosocial
Risikoen for alvorlige arbejdsulykker er særlig stor i
landbruget, bygge- og anlægsbranchen samt i trans-
portsektoren. Slagterier har enormt mange, men ofte
mindre alvorlige ulykker. For kvinder ligger arbejds-
ulykker i social- og sundhedsvæsen højt.
Sundhedsadfærd Ikke mindst rygning og alkohol men også fysisk inakti-
vitet og overvægt har stor indflydelse på befolknin-
gens sundhed – og eftersom der er store sociale for-
skelle i sundhedsadfærd afhængig af uddannelse og
indkomst, spiller sundhedsadfærd en stor rolle i den
sociale ulighed i sundhed.
Tidlig nedsættelse af
funktionsevne
Der er evidens for, at nedsat funktionsevne blandt
midaldrende prædikerer funktionsevne, hjælpebehov
og død hos ældre, og at denne funktionsevne er soci-
alt skævt fordelt.
Sundhedsvæsenets rolle Samspillet kan opfattes som en forhandling, hvor to
væsentlige faktorer spiller en rolle: På den ene side er
der brugerens erfaringer fra tidligere kontakter, for-
ventninger om hjælp, viden om symptomernes be-
tydning og viden om, hvad sundhedsvæsenet har at
tilbyde. Brugerens uddannelse, sociale status, sprog-
lige evner mv., spiller her en afgørende rolle. Det
samme gør det sociale netværk og hvilken støtte fra
pårørende patienterne kan få ved sygdom, efter ind-
læggelser etc.
Det er på den anden side sundhedsvæsenets ansvar
at organisere virksomheden således, at også de
mindst ressourcestærke kan finde vej og give dem
den ekstra støtte de har brug for, for at de kan opnå
et ligeværdigt behandlingsresultat.
Det ekskluderende ar-
bejdsmarked
Førtidspensionister og sygemeldte har en kraftig rela-
tiv overrisiko for alle diagnoser men i særlig høj grad
for psykiske diagnoser. Det gælder også i næsten li-
geså stor udstrækning de som får kontanthjælp.
Mange af de faktorer der har indflydelse på social ulighed i sundhed ligger altså uden
for sundhedsområdet, hvorfor en indsats i forhold til at reducere den sociale ulighed i
sundhed forudsætter involveringen af flere sektorer.
Når det er sagt, så har alkohol og tobak, og især den sociale ulighed i forekomsten af
rygning, en væsentlig betydning på social ulighed i sundhed i Danmark. I et notat fra
Side 4
Statens Institut for Folkesundhed i 2013 om betydningen af rygning og alkohol for so-
cial ulighed i dødelighed i Danmark konkluderes det, at ca. 60 procent af den sociale
ulighed i dødelighed henføres til dødsfald relateret til rygning og alkohol3
.”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Ida Stube Holst
3 Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år – betydning af rygning og alkohol; Knud
Juel & Mette Bjerrum Koch, SIF, 2013.