BEU alm. del - svar på spm. 371 om at redegøre for beskæftigelsesfrekvensen for hhv. vestlige indvandrere, vestlige efterkommere, ikke-vestlige indvandrere, ikke-vestlige efterkommere og personer med dansk oprindelse, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar BEU 371.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/BEU/spm/371/svar/1579238/2055091.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
7. maj 2019
J.nr. 2019 - 2792
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. april 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
371 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Beskæf-
tigelsesudvalget.
Spørgsmål nr. 371:
”Vil ministeren redegøre for beskæftigelsesfrekvensen for hhv. vestlige
indvandrere, vestlige efterkommere, ikke-vestlige indvandrere, ikke-vestlige
efterkommere og personer med dansk oprindelse?”
Svar:
Aldrig tidligere har lønmodtagerbeskæftigelsen i Danmark været så høj, og mange
har fået glæde af opsvinget i dansk økonomi og fremgangen på arbejdsmarkedet.
Det gælder både personer med dansk oprindelse og personer med vestlig og ikke-
vestlig baggrund.
Den positive udvikling er særlig tydelig for personer fra ikke-vestlige lande, der
har oplevet en betydelig fremgang i beskæftigelsesfrekvensen. På bare tre år er an-
delen med et lønmodtagerjob steget med 6,4 pct.point for ikke-vestlige indvandrere
og 4,7 pct.point for ikke-vestlige efterkommere. Til sammenligning er andelen ste-
get med 2,5 pct.point for personer med dansk oprindelse.
For mig vidner det om, at der er godt gang i arbejdsmarkedet, og at regeringens po-
litik virker. Det gælder ikke mindst trepartsaftalen om integration, kontanthjælps-
loftet og 225-timersreglen.
Trods fremgangen halter ikke-vestlige indvandrere og efterkommere stadig bagef-
ter på det danske arbejdsmarked. Og stadig flere virksomheder melder om proble-
mer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Så vi er ikke i mål endnu.
Tabel 1 viser, at knap 73 pct. af personerne med dansk oprindelse har et lønmodta-
gerjob i 4. kvartal 2018, mod godt 50 pct. af indvandrerne fra ikke-vestlige lande
og godt 55 pct. af efterkommerne fra ikke-vestlige lande.
Opgørelsen dækker over lønmodtagere og indeholder således ikke personer, der ar-
bejder som selvstændigt erhvervsdrivende eller medhjælpende ægtefæller. Da op-
gørelsen er fordelt på herkomst, er der ikke korrigeret for sæsonudsving.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 371
Offentligt
2
Tabel 1
Beskæftigelsesfrekvens for 15-64-årige lønmodtagere i 4. kvartal 2018
Beskæftigelsesfrekvens
Pct.
Personer med dansk oprindelse 72,8
Personer fra ikke-vestlige lande
Indvandrere 50,4
Efterkommere 55,2
Personer fra vestlige lande
Indvandrere 62,8
Efterkommere 63,5
Anm.: Tallene er ikke sæsonkorrigeret.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen