L 229 - svar på spm. 3 om, hvorvidt det vil være muligt at opretholde kravet om en afgørelse med dertilhørende klageadgang til Ankestyrelsen, fra børne- og socialministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SOU - L 229 - svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L229/spm/3/svar/1579237/2055089.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.socialministeriet.dk Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 2. maj 2019 stillet føl- gende spørgsmål nr. 3 (L 229) til børne- og socialministeren, som hermed be- svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF). Spørgsmål nr. 3: ”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt det vil være muligt at opretholde kravet om en afgørelse med dertilhørende klageadgang til Ankestyrelsen i tilfælde af revision af en handleplan, hvor der ikke samtidig sker en ændring af iværksatte foranstaltninger?”. Svar: Med lovforslaget L 229, vedrørende regelforenklinger på børneområdet, æn- dres reglerne således, at en revision af en handleplan efter servicelovens § 140 ikke længere sker ved en afgørelse men ved en beslutning. Jeg synes ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at opretholde kravet om en af- gørelse med dertilhørende klageadgang i tilfælde af revision af en handleplan, hvor der ikke sker en ændring af den iværksatte foranstaltning. Årsagen er dels, at jeg ikke mener, at det vil have en reel betydning ift. forældrenes retssik- kerhed, dels med henblik på, at lovgivningen bliver så simpel som muligt at ad- ministrere for kommunerne. Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslaget, at beslutningen om at revidere handleplanen – så vidt muligt - fortsat skal ske med samtykke fra for- ældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Det betyder, at parterne fortsat skal inddrages ved revision af handleplanen, selvom revisionen af handleplan ikke medfører en ændring af den iværksatte foranstaltning. Det fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget, at revisionen af handle- planen har karakter af en procesledende beslutning efter de forvaltningsretlige regler. Det betyder, at revisionen af handleplanen vil indgå som et led i opfølg- ningsarbejdet på en sag. Hvis kommunen derefter beslutter at ændre den iværksatte støtte eller beslutter at iværksætte yderligere støtte, vil kommunen skulle træffe en egentlig afgørelse herom, og denne afgørelse vil fortsat kunne påklages. Det er min opfattelse, at handleplanen hænger tæt sammen med den iværk- satte foranstaltning, og udgangspunktet er, at forældremyndighedsindehaveren Sagsnr. 2019 - 2622 Doknr. 696867 Dato 07-05-2019 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 L 229 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 2 skal samtykke til iværksættelse af en foranstaltning om særlig støtte. Hvis for- ældremyndighedsindehaveren ikke længere er enig i de iværksatte foranstalt- ninger, kan samtykket altid trækkes tilbage. Med venlig hilsen Mai Mercado