L 229 - svar på spm. 1 om, hvilke krav der stilles til inddragelsen af parterne i revisionen af en handleplan, fra børne- og socialministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SOU - L 229 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L229/spm/1/svar/1579233/2055076.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.socialministeriet.dk Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 2. maj 2019 stillet føl- gende spørgsmål nr. 1 (L 229) til børne- og socialministeren, som hermed be- svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF). Spørgsmål nr. 1: ”Vil ministeren redegøre for, hvilke krav der stilles til inddragelsen af parterne i revisionen af en handleplan?”. Svar: Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges ind til de foreslåede ændringer med lovforslaget L 229, der vedrører regelforenklinger på børneområdet. Med lovforslaget ændres reglerne således, at en revision af en handleplan efter servicelovens § 140 ikke længere sker ved en afgørelse men ved en beslut- ning. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at beslutningen om at revidere handleplanen – så vidt det er muligt - fortsat skal ske med samtykke fra foræl- dremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Med den foreslå- ede ændring ændres der således ikke på kravet om, at parterne skal inddrages i arbejdet med ændringen af barnets eller den unges handlingsplan. Det følger desuden af formålsbestemmelsen i servicelovens § 46, at barnets el- ler den unges synspunkter skal inddrages med passende vægt i overensstem- melse med alder og modenhed, og at barnets eller den unges vanskeligheder så vidt muligt skal løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Dette vil – ligesom i dag – også gælde, når det besluttes at revidere handlepla- nen, uanset at dette ikke er en afgørelse efter de forvaltningsretlige regler. Afgørelser om foranstaltninger, herunder også ændringer af allerede iværksatte foranstaltninger, skal ske med inddragelse af barnet eller den unge og foræl- dremyndighedsindehaveren, ligesom der er fastsat regler i serviceloven om samtykke til foranstaltninger. Disse regler ændres ikke med dette lovforslag. Med venlig hilsen Mai Mercado Sagsnr. 2019 - 2622 Doknr. 696867 Dato 07-05-2019 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 L 229 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt