BEU alm. del - svar på spm. 366 om, hvor mange personer med et a-kassemedlemsskab, der har været i et jobafklaringsforløb og fået udbetalt ressourceforløbsydelse, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BEU alm. del (Spørgsmål 366)
Aktører:
Svar på BEU 366.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/BEU/spm/366/svar/1579089/2054788.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk 6. maj 2019 CVR 10172748 J.nr. 19/06203 / 2019-2805 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. april 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 366 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø- rensen (EL). Spørgsmål nr. 366: ”Vil ministeren oplyse, hvor mange personer med et a-kassemedlemsskab, der har været i et jobafklaringsforløb og fået udbetalt ressourceforløbsydelse i en sammen- hængende periode på mere end to år i perioden 1. jan. 2015 til dags dato?” Svar: Jobafklaringsforløbene blev besluttet med sygedagpengereformen fra december 2013. Den brede kreds af partier, der står bag aftalen, var enige om, at det økono- miske sikkerhedsnet under de sygemeldte skal følge perioden med uarbejdsdygtig- hed pga. sygdom og ikke stoppe ved en bestemt dato. Derfor blev der indført en ny sygedagpengemodel, der sikrer sygemeldte offentlig forsørgelse under hele deres sygdomsforløb. De personer, der efter fem måneder på sygedagpenge ikke kan forlænges efter de gældende forlængelsesregler, overgår til et jobafklaringsforløb med tilhørende ydelse. Den nye sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb trådte i kraft den 1. juli 2014. Der ønskes en opgørelse af, hvor mange personer der har været i et jobafklarings- forløb i en sammenhængende periode på mere end to år, og derfor er det aktuelt alene muligt at opgøre dette antal med start i 2015 hhv. 2016. Det ønskes videre, at de personer, der skal indgå i opgørelsen, skal være medlem af en a-kasse. Da det ikke er specificeret, om dette krav skal gælde hele perioden i et jobafklaringsforløb eller alene ved jobafklaringsforløbets start, omfatter tabel 1 ne- denfor begge situationer. Som det fremgår af tabellen, har dette betydning for an- tallet af personer, der indgår i opgørelsen. I årene 2015 og 2016 har der i alt været 5.765 personer i jobafklaringsforløb med en sammenhængende varighed af minimum to år, hvis man tager udgangspunkt i, at personerne skal have været medlem af en a-kasse under hele jobafklaringsforlø- bet. Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 366 Offentligt 2 Hvis man i stedet ser på personer, som er medlem af en a-kasse ved starten af job- afklaringsforløbet, men ikke under hele jobafklaringsforløbet, er der i årene 2015 og 2016 i alt 8.841 personer i et jobafklaringsforløb med en sammenhængende va- righed af minimum to år. Tabel 1 Antal personer i jobafklaringsforløb af over 2 års varighed fordelt på år for start af forløbet, 2015-2016 Antal personer 2015 2016 I alt 2015 - 2016 A-kasse medlemskab under hele forløbet 3193 2572 5765 A-kasse medlemskab ved start af forløbet 5197 3644 8841 Anm.: Tabellen viser hvor mange personer, som er startet i jobafklaringsforløb i hhv. 2015 og 2016, der har haft en sammenhængende periode over 2 år på jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Et jobafklaringsforløb betragtes som afbrudt, hvis der er minimum én kalendermåned uden ressourceforløbsydelse. Et a- kassemedlemskab betragtes som afbrudt, hvis der er minimum én dag uden medlemskab af en a-kasse. Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, HAMR og egne beregninger. Jeg drøfter med forligskredsen bag sygedagpengereformen konkrete initiativer, der kan bidrage til at mindske varigheden af de lange jobafklaringsforløb og dermed bedst muligt understøtte, at sygemeldte i jobafklaringsforløb kan vende hurtigt til- bage til arbejdsmarkedet. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen