BEU alm. del - svar på spm. 161 om hvorvidt omkostningerne til dårligt arbejdsmiljø er vokset eller faldet siden LO i 2007 skønnede udgiften til 64 mia. kr. om året, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2018-7769
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Karsten Hønge
Karsten.Honge@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. december 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 160 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kar-
sten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 160:
”Ministeren bedes give sit bedste skøn for omkostningerne forbundet med dårligt
arbejdsmiljø og nedslidning - dels de samfundsøkonomiske omkostninger, dels
provenutabet for de offentlige kasser opdelt på direkte udgifter og tab som følge af
lavere arbejdsudbud. Det ønskes specificeret, hvor meget dårligt arbejdsmiljø redu-
cerer arbejdsudbuddet?”
Svar:
Det er afgørende for mig, at alle der går på arbejde har sunde og sikre arbejdsfor-
hold. Et dårligt arbejdsmiljø kan potentielt udgøre en stor belastning for både den
berørte og for samfundet som helhed. Det er under ingen omstændigheder accepta-
belt, at man kan blive syg eller komme til skade ved at gå på arbejde.
Derfor er jeg også glad for, at vi har indgået en ny, bred arbejdsmiljøaftale. Med af-
talen styrkes og målrettes arbejdsmiljøindsatsen for at forbedre det fysiske og psy-
kiske arbejdsmiljø på landets arbejdspladser, og samtidig styrkes Arbejdstilsynets
kontrol med udenlandske virksomheder.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som har
undersøgt den eksisterende litteratur på området, og foretaget en vurdering på bag-
grund af tilgængelige datakilder. Arbejdstilsynet har oplyst følgende:
”Det er en kompliceret opgave at beregne omkostningerne forbundet med dårligt
arbejdsmiljø og arbejdsrelateret nedslidning. Det skyldes, at arbejdsmiljø både kan
have en fysisk, psykisk og social karakter, som kan være svær at definere som en
samlet målbar størrelse. Samtidigt er det vanskeligt at definere nedslidning og hvor
stor en del af nedslidningen, der kan tilskrives arbejdsrelaterede årsager. En bereg-
ning af omkostningerne vil derfor afhænge af en række metodiske til- og fravalg
samtidigt med, at der på væsentlige områder ikke findes tilstrækkelige data.
Der findes aktuelt ikke et retvisende samlet skøn for, hvor meget dårligt arbejds-
miljø og nedslidning påvirker arbejdsudbuddet.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 161
Offentligt
2
Arbejdstilsynet er heller ikke bekendt med analyser i en dansk kontekst, der belyser
de samlede økonomiske konsekvenser af både dårligt arbejdsmiljø og nedslidning.
Men det betyder ikke, at der ikke findes brugbar og viden indenfor området. I Ar-
bejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udarbejdes der
løbende delanalyser og opgørelser af danskernes arbejdsmiljø, som i vid udstræk-
ning viser, at det er vigtigt at prioritere indsatsen for at skabe et godt og sundt ar-
bejdsmiljø.
Som eksempel kan det nævnes, at Arbejdstilsynet i 2016 offentliggjorde to notater
med arbejdsgivernes og statens omkostninger ved anmeldte arbejdsulykker med
hændelsesdato i 2011. Omkostningerne for virksomhederne blev beregnet til at ud-
gøre 5,1 milliarder kr. årligt (2016-pl) som følge af lønomkostninger under fravær,
rekrutteringsomkostninger og arbejdsskadeforsikringer. Korrigeret for underan-
meldelse stiger virksomhedernes samlede omkostninger ved arbejdsulykker til mel-
lem 5,5 og 5,8 mia. kr. For staten blev omkostningerne beregnet til 790 millioner
kr. årligt (2016-pl), som følge af udbetaling af sygedagpenge, merudgifter til sund-
hedsvæsenet og tabte skatteindtægter. Korrigeres for underanmeldelse af arbejds-
ulykker skønnes omkostningerne at ligge mellem 1,3-1,6 mia. kr. Det bemærkes, at
omkostninger for lønmodtagerne og andre forhold som fx udgifter til førtidspensi-
on eller tabt arbejdsudbud ikke er indgået i beregningerne.
Dertil har LO i rapporten Dårligt arbejdsmiljø – en stor udgift fra 2007 skønnet de
samlede samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med dårligt arbejdsmiljø.
Af international litteratur kan nævnes en udgivelse fra Det Europæiske Arbejdsmil-
jøagentur (EU-OSHA) fra 2017, som estimerer omkostningerne ved arbejdsulykker
og erhvervssygdomme på tværs af EU28-landende. Her anslås omkostningerne
samlet set at udgøre 3,3 procent af EU28-landenes BNP.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen


Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
6. maj 2019
J.nr. 2018-7769
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Karsten Hønge
Karsten.Honge@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. december 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 161 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kar-
sten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 161:
”Der ønskes en vurdering af, hvorvidt omkostningerne til dårligt arbejdsmiljø er
vokset eller faldet siden LO i 2007 skønnede udgiften til 64 mia. kr. om året, jf.
”Dårligt arbejdsmiljø - en stor udgift”, LO, juni 2007, https://lo.dk/wpcontent/
uploads/2017/05/daarligt-arbejdsmiljoe-koster-milliarder.pdf”
Svar:
Det er afgørende for mig, at alle der går på arbejde har sunde og sikre arbejdsfor-
hold. Et dårligt arbejdsmiljø kan potentielt udgøre en stor belastning for både de
berørte og for samfundet som helhed. Det er under ingen omstændigheder accepta-
belt, at man kan blive syg eller komme til skade ved at gå på arbejde.
Derfor er jeg også glad for, at vi har indgået en ny, bred arbejdsmiljøaftale. Med af-
talen styrkes og målrettes arbejdsmiljøindsatsen for at forbedre det fysiske og psy-
kiske arbejdsmiljø på landets arbejdspladser, og samtidig styrkes Arbejdstilsynets
kontrol med udenlandske virksomheder.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som har
undersøgt den eksisterende litteratur på området, og foretaget en vurdering på bag-
grund af tilgængelige datakilder. Arbejdstilsynet har oplyst følgende:
”I LO’s rapport Dårligt arbejdsmiljø – en stor udgift fra 2007 skønnes de samlede
samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med dårligt arbejdsmiljø at udgøre
64 mia. kr. (2005-pl).
Det er en kompliceret opgave at beregne omkostningerne forbundet med dårligt ar-
bejdsmiljø. Det skyldes blandt andet, at arbejdsmiljø både kan have en fysisk, psy-
kisk og social karakter, som kan være svær at definere som en samlet målbar stør-
relse. Resultatet vil derfor afhænge af en række metodiske til- og fravalg samtidigt
med, at der på væsentlige områder ikke findes tilstrækkelige data. Der er aktuelt
ikke gennemført undersøgelser, der følger op på LO’s skøn fra 2007.
Analysen fra LO bygger på en lang række væsentlige antagelser om bl.a. andelen
af dødsfald og sygefravær, som kan relateres til dårligt arbejdsmiljø. Samtidigt er
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 161
Offentligt
2
dele af analysen er udarbejdet på et begrænset datagrundlag. Det er derfor ikke mu-
ligt at lave en retvisende analyse, der følger op på LO’s beregninger af omkostnin-
gerne forbundet med dårligt arbejdsmiljø.
Arbejdstilsynet er ikke bekendt med øvrige analyser på danske data, hvor de sam-
lede samfundsøkonomiske omkostninger ved dårligt arbejdsmiljø er opgjort.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger. Jeg kan i øvrigt henvise til
mit svar på BEU 160 (alm. del).
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen