BEU alm. del - svar på spm. 160 om skøn for omkostningerne forbundet med dårligt arbejdsmiljø og nedslidning, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BEU alm. del (Spørgsmål 160)
Aktører:
Besvarelse BEU 160.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/BEU/spm/160/svar/1579045/2054692.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 6. maj 2019 J.nr. 2018-7769 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Karsten Hønge Karsten.Honge@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. december 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 160 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kar- sten Hønge (SF). Spørgsmål nr. 160: ”Ministeren bedes give sit bedste skøn for omkostningerne forbundet med dårligt arbejdsmiljø og nedslidning - dels de samfundsøkonomiske omkostninger, dels provenutabet for de offentlige kasser opdelt på direkte udgifter og tab som følge af lavere arbejdsudbud. Det ønskes specificeret, hvor meget dårligt arbejdsmiljø redu- cerer arbejdsudbuddet?” Svar: Det er afgørende for mig, at alle der går på arbejde har sunde og sikre arbejdsfor- hold. Et dårligt arbejdsmiljø kan potentielt udgøre en stor belastning for både den berørte og for samfundet som helhed. Det er under ingen omstændigheder accepta- belt, at man kan blive syg eller komme til skade ved at gå på arbejde. Derfor er jeg også glad for, at vi har indgået en ny, bred arbejdsmiljøaftale. Med af- talen styrkes og målrettes arbejdsmiljøindsatsen for at forbedre det fysiske og psy- kiske arbejdsmiljø på landets arbejdspladser, og samtidig styrkes Arbejdstilsynets kontrol med udenlandske virksomheder. Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som har undersøgt den eksisterende litteratur på området, og foretaget en vurdering på bag- grund af tilgængelige datakilder. Arbejdstilsynet har oplyst følgende: ”Det er en kompliceret opgave at beregne omkostningerne forbundet med dårligt arbejdsmiljø og arbejdsrelateret nedslidning. Det skyldes, at arbejdsmiljø både kan have en fysisk, psykisk og social karakter, som kan være svær at definere som en samlet målbar størrelse. Samtidigt er det vanskeligt at definere nedslidning og hvor stor en del af nedslidningen, der kan tilskrives arbejdsrelaterede årsager. En bereg- ning af omkostningerne vil derfor afhænge af en række metodiske til- og fravalg samtidigt med, at der på væsentlige områder ikke findes tilstrækkelige data. Der findes aktuelt ikke et retvisende samlet skøn for, hvor meget dårligt arbejds- miljø og nedslidning påvirker arbejdsudbuddet. Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 160 Offentligt 2 Arbejdstilsynet er heller ikke bekendt med analyser i en dansk kontekst, der belyser de samlede økonomiske konsekvenser af både dårligt arbejdsmiljø og nedslidning. Men det betyder ikke, at der ikke findes brugbar og viden indenfor området. I Ar- bejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udarbejdes der løbende delanalyser og opgørelser af danskernes arbejdsmiljø, som i vid udstræk- ning viser, at det er vigtigt at prioritere indsatsen for at skabe et godt og sundt ar- bejdsmiljø. Som eksempel kan det nævnes, at Arbejdstilsynet i 2016 offentliggjorde to notater med arbejdsgivernes og statens omkostninger ved anmeldte arbejdsulykker med hændelsesdato i 2011. Omkostningerne for virksomhederne blev beregnet til at ud- gøre 5,1 milliarder kr. årligt (2016-pl) som følge af lønomkostninger under fravær, rekrutteringsomkostninger og arbejdsskadeforsikringer. Korrigeret for underan- meldelse stiger virksomhedernes samlede omkostninger ved arbejdsulykker til mel- lem 5,5 og 5,8 mia. kr. For staten blev omkostningerne beregnet til 790 millioner kr. årligt (2016-pl), som følge af udbetaling af sygedagpenge, merudgifter til sund- hedsvæsenet og tabte skatteindtægter. Korrigeres for underanmeldelse af arbejds- ulykker skønnes omkostningerne at ligge mellem 1,3-1,6 mia. kr. Det bemærkes, at omkostninger for lønmodtagerne og andre forhold som fx udgifter til førtidspensi- on eller tabt arbejdsudbud ikke er indgået i beregningerne. Dertil har LO i rapporten Dårligt arbejdsmiljø – en stor udgift fra 2007 skønnet de samlede samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med dårligt arbejdsmiljø. Af international litteratur kan nævnes en udgivelse fra Det Europæiske Arbejdsmil- jøagentur (EU-OSHA) fra 2017, som estimerer omkostningerne ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme på tværs af EU28-landende. Her anslås omkostningerne samlet set at udgøre 3,3 procent af EU28-landenes BNP.” Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen