L 222 - svar på spm. 31 om kommentarer til henvendelsen af 1/5-19 fra Brancheforeningen for Grafisk Kommunikation & Medier (GRAKOM) om, at fritstående nyhedsmedier er omfattet af nulmomsen, fra skatteministeren

Brancheforeningen for Grafisk Kommunikation & Medier
Grakom • Nybrogade 12 • DK-1203 København K • tlf. 63 12 70 00 • grakom.dk
01.05.2019
TT
Folketinget
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
Lovforslag L222 – Nulmoms og lønsumsafgift på digitale aviser
Grakom har noteret sig Danske Mediers henvendelse i dag til Skatteudvalget ved-
rørende lovforslag L222 om nulmoms og lønsumsafgift på digitale nyhedsmedier.
Henvendelsen giver anledning til nogle kommentarer fra Grakoms side.
Danske Medier anfører i henvendelsen, at det er Danske Mediers opfattelse, at de
fritstående nyhedsmedier, som for øjeblikket er omfattet af den særlige supple-
mentspulje i ordningen for redaktionel produktionsstøtte, er omfattet af nulmomsen.
Danske Medier begrunder dette med, at de kriterier, der er opsat som krav for at
opnå redaktionel produktionsstøtte, er de samme, som de kriterier, der ifølge Skat-
teministeriets svar til nærværende lovbehandling gælder for momsfritagelse.
Grakom har også fulgt med i lovbehandlingen, og vi mener, at selv om fortolknings-
bidraget fra Danske Medier med Danske Mediers øjne måtte være besnærende, så
kan reglerne for adgangen til redaktionel produktionsstøtte af flere årsager ikke
overføres til reglerne for nulmoms.
For det første vil en sådan tilgang i virkeligheden indebære, at det vil være Medie-
nævnet, der afgør momsfritagelsen. Det vil selv sagt være uden for Medienævnets
ressort, og samtidig vil det fratage Skatteankestyrelsen deres ressort.
For det andet er der på listen over tilskud til redaktionel produktion for 2019 flere
udgivelser, der ikke er omfattet af nulmoms. Det gælder bl.a. men ikke udelukkende
Dagens Medicin og Ingeniøren. Antageligt er nulmoms for sådanne publikationer
ikke blevet godkendt, fordi emnekredsen ikke er bred nok til i moms sammenhæng
at henvende sig til en videre, almen kreds af læsere.
Selvom den politiske intension i medieforliget var som Danske Medier beskriver i
deres henvendelse, så er det ikke resultatet af det fremsatte lovforslag. Svarene til
Skatteudvalget fra Skatteministeren bekræfter således også, at de mere nicheorien-
terede digitale nyhedsmedier på ingen måde kan forvente at blive omfattet af de
nye nulmomsregler.
Dette sætter sådan set bare det samlede regelsæt op i et relief af forvirring og vil-
kårlighed frem for retssikkerhed og lighed. Og hvor meget man end måtte ønske det
Skatteudvalget 2018-19
L 222 Bilag 17
Offentligt
Skatteudvalget 2018-19
L 222 endeligt svar på spørgsmål 31
Offentligt
2/3
fra politisk hold, så synes det meget vanskeligt med den praksis, der er fastlagt at
opnå momsfritagelse for den stribe af fritstående nyhedsmedier, der er på markedet
i dag.
Danske Mediers generelle sammenkædning mellem støtteordninger og nulmomsfri-
tagelsen dur heller ikke. Man kan simpelthen ikke anvende momsreglerne til stats-
støtte. Støtteordningen til redaktionel produktion er godkendt af EU-Kommissionen i
henhold til undtagelsesbestemmelserne i traktatens artikel 107 TEUF, stk. 3, litra d,
der omfatter støtte til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven. EU-Kommissi-
onen har forklaret accepten af støtten med en henvisning til at "mediepluralisme og
nyhedsindhold af høj kvalitet er afgørende for et demokratisk samfund". Sådan en
sammenkædning vil derfor ikke alene gøre lovforslaget problematisk i forhold til li-
gebehandlingsprincippet, som påpeget i andre henvendelser til Skatteudvalget,
men vil også problematisere det samlede regelsæt i forhold til ulovlig statsstøtte.
Danske Medier bemærker endvidere, at hvis lovforslaget i praksis ikke kommer til at
gælde de fritstående netmedier, bør disse medier opnå en øget støtte, så de kan
konkurrere med de øvrige nyhedsmedier på lige vilkår. Grakom har sådan set intet
imod, at supplementspuljen for redaktionel produktionsstøtte forhøjes. Det er dog
paradoksalt, at man ønsker en nulmomsløsning, der åbenlyst konkurrenceforvrider
og derefter en støtteordning, der kompenserer de medier, der snydes for nulmom-
sen. Det ville være mere hensigtsmæssigt blot at beholde supplementspuljen eller
indføre en ny støtteordning, hvor alle digitale medier kan søge på lige og fair vilkår.
Men bemærkningen må samtidig tages som udtryk for, at Danske Medier er enig i,
at konkurrencen er helt åben på det danske digitale marked. Det er derfor efter Gra-
koms opfattelse også nødvendigt, at der tages hensyn til de medier (ugeblade og
magasiner), der i dag har en faglig fuldt ud bemandet journalistiks redaktion, men
hverken opnår produktionstilskud eller nulmoms.
Endeligt henviser Danske Medier til, at de reducerede momssatser i Sverige for di-
gitale udgivelser fra 1. juli 2019 vil komme til at omfatte medier som eksempelvis Al-
tinget.se. Det er imidlertid soleklart, at de svenske regler vil omfatte f.eks. Altin-
get.se udelukkende af den grund, at i Sverige er alle nyhedspublikationer (aviser,
ugeblade og magasiner) omfattet af den samme reducerede momssats. Sagt med
andre ord er der ikke i Sverige nogen for "smagsdommeri" over hvilke medier, der
kan omfattes af en reduceret momssats. Derfor kan Sverige simpelt, enkelt og ret-
færdigt indføre reducerede momssatser for alle former for elektroniske nyhedspubli-
kationer. Danmark kunne vælge ligeledes at indføre en reduceret moms, men da
det ikke er den løsning, man har valgt, så er der intet grundlag for at konkludere, at
fx danske Altinget.dk kan blive omfattet af nulmoms, blot fordi svenske Altinget.se
er omfattet af den svenske reducerede moms.
Det er selv sagt ejendommeligt, at en administrativ praksis danner hindringer for
den politiske/lovgivende intention, der er bag lovforslaget. Sådan som Skattemini-
steriet tolker reglerne, er det jo embedsmændene, der kommer til at lægge hindrin-
ger i vejen for, de intentioner, som der vurderet på Folketingets første behandling
3/3
synes at være en bred politisk opbakning til. Andre EU-lande har ikke det problem.
Det er kun i Danmark, det foregår.
Danske Medier anbefaler en ”fase 2” for de medier, som Danske Medier tilsynela-
dende mener, kommer i 2. række. Det gælder således de mange digitale medier,
herunder nichemedier, magasiner og ugeblade, som Danske Medier mener bør få
nulmoms ved senere lejlighed.
Set i lyset af de omfattende konkurrencemæssige forvridninger lovforslaget skaber,
skal Grakom endnu en gang opfordre til, at lovforslaget afventer den forestående
offentliggørelse af konkurrenceundersøgelsen, og at der herefter først indføres ud-
videlse af nulmomsordningen, når der er afklaring på de EU-retslige spørgsmål, så
udvidelsen kan ske uden konkurrenceforvridning. I mellemtiden kan man i stedet
kompensere de digitale medier gennem en mediestøtteordning særligt for digitale
medier.
Med venlig hilsen
Thomas Torp
Adm. direktør


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 222 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. og moms-
loven (Indførelse af nulmoms på elektronisk leverede aviser m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 1. maj 2019.
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
5. maj 2019
J.nr. 2018 - 6375
Skatteudvalget 2018-19
L 222 endeligt svar på spørgsmål 31
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 1. maj 2019 fra Brancheforeningen for
Grafisk Kommunikation & Medier (GRAKOM) om kommentarer til henvendelse fra
Danske Medier om, at fritstående nyhedsmedier er omfattet af nulmomsen, jf. L 222 – bi-
lag 17.
Svar
GRAKOM anfører, at de fritstående mediers adgang til redaktionel produktionsstøtte
ikke kan overføres til reglerne for nulmoms, samt at nulmomsen generelt ikke skal sam-
menkædes med støtteordningerne på medieområdet.
Hertil bemærkes, at hvorvidt et fritstående medie er omfattet af nulmomsen beror på en
vurdering ud fra de fastsatte kriterier, og ikke om mediet har adgang til redaktionel pro-
duktionsstøtte. Der er således ikke nødvendigvis sammenhæng mellem hvilke medier, der
er omfattet af støtteordningerne på medieområdet, og hvilke medier der er omfattet af
nulmomsen.
Derudover anfører GRAKOM, at det ikke kan konkluderes, at fx danske Altinget.dk er
omfattet af nulmoms, fordi den svenske udgave - Altinget.se - er omfattet af den svenske
reducerede moms.
Hertil bemærkes, at nulmomsen i Danmark er en standstill-bestemmelse. Dvs. det er en
dansk undtagelse fra EU’s momsdirektiv. Andre landes praksis på dette punkt kan således
ikke inddrages i vurderingen af, hvilke medier der er omfattet af den danske nulmoms.
Endelig anfører GRAKOM, at den administrative praksis danner hindringer for intentio-
nen bag lovforslaget.
Hertil bemærkes, at der er visse restriktioner forbundet med standstill-bestemmelser.
Medlemslande må fx ikke udvide en standstill-bestemmelses anvendelsesområde, da
standstill-bestemmelsen så falder bort. Det er således den bagvedliggende EU-retlige
hjemmel, der bevirker, at kriterierne for at være omfattet af nulmomsen ikke kan udvides.