Svar på spm. nr. S 801: Hvilke indvendinger har ministeren imod at genindføre den tidligere velfungerende 13-skalaen?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: undervisningsministeren
- Til: Merete Riisager
- Spørger: Jens Henrik Thulesen Dahl
- Minister: undervisningsministeren
Svar på §20-spørgsmål nr 801_justeret.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/S801/svar/1578910/2054385.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 3.maj 2019 Sagsnr.:19/06397 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Medlem af Folketinget Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) har den 25. april 2019 stillet mig følgende spørgsmål nr. S 801, som jeg hermed skal be- svare. Spørgsmål nr. S 801: ”Hvilke indvendinger har ministeren imod at genindføre den tidligere velfungerende 13-skalaen?” Svar: I den daværende karakterkommissions betænkning fra 2004 opstillede kommissionen fem krav til en moderne karakterskala: 1. International anvendelighed 2. Skalaen skal anvendes ensartet i hele uddannelsessystemet, og be- dømmelsen skal udtrykke graden af målopfyldelse 3. Samme skala i hele uddannelsessystemet 4. Klar trindifferentiering 5. Mulighed for gennemsnitsberegning Kommissionen konkluderede i sin analyse af 13-skalaen, at 13-skalaen kun entydigt levede op til kravene om samme skala i hele uddannelsessy- stemet og om mulighed for gennemsnitsberegning. 13-skalaen blev kriti- seret for manglende international anvendelighed, for forskelligartet an- vendelse og for små karakterspring fra én karakter til nabokarakteren, hvilket betød, at det kunne være svært at afgøre, om en given præstation skulle vurderes til for eksempel 7 eller 8 eller for eksempel 8 eller 9. Det var altså ikke Karakterkommissionens opfattelse, at 13-skalaen var vel- fungerende. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at 13-tallet var svært at formidle interna- tionalt, fordi kun meget få lande kender til den type undtagelseskarakte- rer. Elever og studerende, der tager på udvekslingsophold eller på anden vis uddanner sig i udlandet, ville derfor blive stillet relativt dårligere, hvis vi valgte at genindførte 13-tallet. Som beskrevet i mit svar på spørgsmål 2018-19 S 801 endeligt svar Offentligt 2 nr. S 799 er det dog regeringens holdning, at der er et behov for, at de helt ekstraordinære præstationer kan honoreres. Derfor har regeringen besluttet at indføre udmærkelsen 12+. I Evalueringen af 7-trins-skalaen (EVA, 2019) bliver der peget på, at de store spring mellem karaktertrinene 4, 7 og 10 bidrager til, at kun karaktererne 10 og 12 ses som gode karakterer, og langt størstedelen af de adspurgte bedømmere (73-82 pct.) er enige eller meget enige i, at karaktererne på midten af skalaen (4, 7 og 10) er så brede, at de skal rumme for forskelli- ge niveauer i præstationerne. Derfor har regeringen besluttet at nedsætte en ekspertgruppe, der bl.a. skal se på mulige løsninger i forhold til reduktion af de store spring mel- lem midterkaraktererne. Med venlig hilsen Merete Riisager