SOU alm. del - svar på spm. 493 om at kommentere artiklen ”Ubetalte regninger for ophold på Sølyst koster Horsens millioner” bragt på www.hsfo.dk den 10. april 2019, fra børne- og socialministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SOU alm. del - svar på spm. 493.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/SOU/spm/493/svar/1578887/2054313.pdf

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. april 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 493 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 493:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Ubetalte regninger for ophold på Sølyst
koster Horsens millioner” bragt på www.hsfo.dk den 10. april 2019, herunder
redegøre for reglerne for opkrævning af betaling for midlertidigt ophold på et
herberg/forsorgshjem og oplyse, om det er korrekt, at opkrævning sendes di-
rekte til borgeren og ikke til den kommune, der har ansvaret for borgerens op-
hold på tilbuddet, og finder ministeren, at det er en rimelig fremgangsmåde?”
Svar:
I artiklen oplyser Horsens Kommunes borgmester Peter Sørensen, at kommu-
nen hænger på regningen for alle borgere, som benytter kommunens forsorgs-
hjem efter § 110 i lov om social service, og som ikke selv kan betale. Det gæl-
der også for borgere, som kommer fra en anden kommune. Det fremgår af ar-
tiklen, at årsagen er en lovændring fra 2018.
Hovedreglen i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er,
at opholdskommunen har pligt til at yde hjælp. En persons opholdskommune er
den kommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig.
Det er fastsat i lovens § 9, stk. 1 og 2.
Som en undtagelse hertil gælder efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, at den
oprindelige opholdskommune har pligt til at yde hjælp efter lov om social ser-
vice, når denne kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at
personen i en anden kommune har fået ophold i en af flere nærmere angivne
boformer, herunder boformer efter § 110 i lov om social service.
Et eksempel på medvirken fra anden offentlig myndighed er netop, når lederen
af et forsorgshjem træffer afgørelse om, at en borger kan få ophold i forsorgs-
hjemmet, jf. § 110 i serviceloven.
Et sådant ophold vil derfor være omfattet af reglen i § 9, stk. 7, i retssikker-
hedsloven med den virkning, at den oprindelige opholdskommune bevarer plig-
ten til at yde og finansiere hjælp efter serviceloven til borgeren.
Der er ikke foretaget ændringer af ovennævnte regler i 2018.
Sagsnr.
2019 - 2244
Doknr.
690934
Dato
03-05-2019
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 493
Offentligt
2
Det fremgår af artiklen, at når borgerne kommer fra en anden kommune, skal
Horsens Kommune sende regningen direkte til borgerne og ikke til hjemkom-
munen.
Den omkostning, der er ved en borgers ophold på en boform efter § 110 i ser-
viceloven, afholdes af kommunen, jf. § 173 i serviceloven. Regningen for op-
holdet skal således ikke sendes til borgeren, men derimod den kommune, som
efter retssikkerhedslovens regler skal finansiere hjælpen.
Kommunen opkræver dog egenbetaling for opholdet efter reglerne i bekendt-
gørelse nr. 1244 af 13. november 2017 om egenbetaling for midlertidigt ophold
i boformer efter servicelovens §§ 109 og 110. Opkrævning af egenbetaling for
ophold i boformer efter § 110 i serviceloven foretages af den kommunalbesty-
relse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 b i retssik-
kerhedsloven, jf. § 4 i bekendtgørelsen.
Er det således efter reglerne i retssikkerhedsloven den oprindelige opholds-
kommune, som skal yde hjælp til borgeren, er det også den oprindelige op-
holdskommune, som foretager opkrævning af egenbetalingen.
Efter ovenstående regler bør Horsens Kommune ikke have udgifter ved at have
borgere boende på Sølyst i de tilfælde, hvor Horsens Kommune ikke skal yde
og finansiere hjælpen. Den situation, som Horsens Kommune beskriver, kan
derfor ikke genkendes.
Med venlig hilsen
Mai Mercado