PolSpy
Beta
Alt
Søg
Om regeringens fremtidige energipolitiske initiativer.
Tilhører sager:
Hovedtilknytning: Danmark er et foregangsland inden for grøn omstilling. Folketinget noterer sig med stor tilfredshed, at regeringen med samtlige Folketingets partier i 2018 indgik en energiaftale, der skal sikre, at Danmark forbliver et grønt foregangsland og opnår nettonuludledning af CO2 senest i 2050. Folketinget anerkender, at energiaftalen muliggør, at Danmark i 2030 når ca. 55 pct. vedvarende energi i energiforbruget, en helt grøn elproduktion og en næsten grøn fjernvarmeproduktion. Kul til elproduktion skal udfases frem mod 2030. Det er ambitiøse mål. som fortsætter omkalfatringen af energipolitikken, som blev cementeret med energiaftalen fra 2018. Regeringen har i samarbejde med energiforligskredsen afsat væsentlige bevillinger hertil. Folketinget opfordrer regeringen til gennem en fortsat ambitiøs og innovativ energipolitik at yde et vigtigt bidrag til FN's verdensmål og EU's 2030-mål.
()
Aktører: