SUU alm. del - svar på spm. 810 om konsekvenserne for beskæftigelsen af forslaget om en forlængelse af den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode med 10 dage, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. november 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 61 (Alm. del) af 12.
oktober 2018 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne for kommunerne som arbejdsgiver af
at forlænge perioden for arbejdsgiverbetalte sygedagpenge med 10 dage, som det
foreslås i Socialdemokratiets udspil ”Tid til omsorg”, og herunder opgøre, hvor
mange sygeplejestillinger der potentielt skal skæres væk, hvis merudgiften skal
finansieres?
Svar
Efter gældende regler har arbejdsgivere – private såvel som offentlige – som ho-
vedregel pligt til at afholde alle udgifter til løn under sygdom eller til sygedagpenge
i de første 30 dage af medarbejdernes sygefravær (den såkaldte arbejdsgiverperio-
de). En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom, har efter arbejdsgiverperio-
den ret til refusion fra kommunen svarende til de sygedagpenge, som lønmodtage-
ren ellers ville modtage fra kommunen.
Arbejdsgiverperioden har blandt andet til hensigt at øge den enkelte arbejdsgivers
tilskyndelse til et godt arbejdsmiljø og i højere grad at forebygge sygefravær.
Det vurderes, at en forlængelse af arbejdsgiverperioden vil forbedre de offentlige
finanser. Det vil samtidig indebære en umiddelbar merudgift for private arbejdsgi-
ver i form af mindre refusion. En forlængelse vil ligeledes øge de offentlige
arbejdsgiveres udgifter, hvis det lægges til grund, at de offentlige arbejdsgivere
ikke kompenseres. Endelig kan en forlængelse af arbejdsgiverperioden påvirke
arbejdsgivernes villighed til at ansætte personer med potentielt højere risiko for
sygefravær.
På denne baggrund skønnes det, at en forlængelse af arbejdsgiverperioden med ti
dage vil forbedre de offentlige finanser med ca. 480 mio. kr. årligt og indebære
tilsvarende merudgift for arbejdsgiverne1
. For kommunerne skønnes det, at en
forlængelse af arbejdsgiverperioden med ti dage vil indebære en merudgift på 155
mio. kr., jf. tabel 1 og svar på BEU 473 af 13. juni 2018. Under forudsætning om en
1 Summen af merudgiften for private og offentlige arbejdsgivere summer ikke præcis til en modgående forbedring af de
offentlige finanser pga. afrundinger til nærmeste 5 mio. kr.
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 810
Offentligt
Side 2 af 2
gennemsnitlig årsløn for sygeplejersker i kommunerne på ca. 590.000 kr. svarer en
merudgift på 155 mio. kr. til ca. 260 fuldtidsstillinger2
.
Endelig vurderes det, at virksomhederne på sigt vil overvælte deres øgede udgifter
på husholdningerne enten i form af lavere aflønninger eller højere forbrugerpriser.
Således vurderes det, at påvirkningen af virksomhedernes indtjening på sigt vil
blive væsentlig mindre, fordi en del af omkostningerne bæres af forbruger-
ne/lønmodtagerne.
Hvad enten udgifterne for virksomhederne overvæltes på husholdningernes ind-
komster eller overvæltes i priserne på virksomhedernes produkter, vil det have en
negativ virkning på husholdningernes disponible indkomster. Dette vil indebære
lavere indtægter fra skatter og afgifter for det offentlige. Omvendt vil virkningen
på de offentlige finanser af nedvæltning gennem lønninger omtrent blive modsva-
ret af lavere offentlige lønudgifter og udgifter til offentlig forsørgelse via satsregu-
leringen samt reguleringsmekanismen i de offentlige overenskomster.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
2 Oplysninger om gennemsnitsløn for sygeplejersker er hentet fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).
Gennemsnitsløn for sygeplejsker på 590.000 kr. er opgjort pba. fuldtidsansatte tjenestemænd og overenskomstansatte
(ekskl. elever, fleksjob og ekstraordinært ansatte) i 2017 i kommuner. Både ledende og almindelige sygeplejersker indgår i
beregningerne. Der foreligger ikke en opgørelse af overhead for sygeplejersker. Der er i beregningen antaget et overhead på
20 pct. af lønudgiften. I tilfælde af flere stillingskategorier er der lagt et vægtet gennemsnit til grund. Lønudgiften udgør
grundløn, særlig feriegodtgørelse, pensionsbidrag samt centrale-, lokale- og genetillæg. Der er foretaget en opregning til
2018-priser og afrundet til nærmeste 10.000 kr.
Tabel 1
Virkning efter skat og tilbageløb ved forlængelse af arbejdsgiverperioden med ti dage, mio. kr. (2018-pl)
Mindre udgifter
Offentlige finanser 480
Arbejdsgiver
Private arbejdsgivere -240
Offentlige arbejdsgivere i alt -245
- Heraf kommuner -155
- Heraf regioner -50
- heraf stat -40
Anm.: I beregningerne er der taget højde for, at en højere umiddelbar (løn)udgift vil også indebære mindre
overskud i private virksomheder. Det mindre overskud betyder, at de private virksomheder skal betale
mindre i virksomhedsskat. Isoleret set har dette forhold en negativ virkning på de offentlige finanser via
skattesystemet. I beregningerne er der ikke taget højde evt. mindre kapitalindkomster for husholdningerne.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Christiansborg
3. maj 2019
Svar på Sundheds- og Ældreudvalgets spørgsmål nr. 810 (Alm.
del) af 15. april 2019 stillet efter ønske fra May-Britt Kattrup (LA)
Spørgsmål
Ministeren bedes vurdere konsekvenserne for beskæftigelsen af forslaget om en
forlængelse af den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode med 10 dage.
Svar
Efter gældende regler har arbejdsgivere – private såvel som offentlige – som ho-
vedregel pligt til at afholde alle udgifter til løn under sygdom i de første 30 dage af
medarbejdernes sygefravær (den såkaldte arbejdsgiverperiode). En arbejdsgiver,
der udbetaler løn under sygdom, har efter arbejdsgiverperioden ret til refusion fra
kommunen svarende til de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville modtage
fra kommunen.
Arbejdsgiverperioden har blandt andet til hensigt at øge den enkelte arbejdsgivers
tilskyndelse til et godt arbejdsmiljø og i højere grad at forebygge sygefravær.
Det vurderes, at en forlængelse af arbejdsgiverperioden vil forbedre de offentlige
finanser. Det vil samtidig indebære en umiddelbar merudgift for private arbejdsgi-
vere i form af mindre refusion. En forlængelse vil ligeledes øge de offentlige
arbejdsgiveres udgifter, hvis det lægges til grund, at de offentlige arbejdsgivere
ikke kompenseres, jf. svar på FIU 61af 12. oktober 2018.
En forlængelse af arbejdsgiverperioden kan indebære større fokus fra arbejdsgive-
rene på nedbringelse og forebyggelse af sygefravær på de enkelte arbejdspladser.
En forlængelse af arbejdsgiverperioden kan også påvirke arbejdsgivernes villighed
til at ansætte personer med potentielt højere risiko for sygefravær.
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 810
Offentligt
Side 2 af 2
Ministeriet er ikke bekendt med studier, der kan lægges til grund for et skøn over
virkningen af en ændring i arbejdsgiverperioden på beskæftigelsen. På den bag-
grund kan der ikke foretages en kvantitativ vurdering af forslaget om en forlæn-
gelse af arbejdsgiverperiode med 10 dage.
Det bemærkes, at en forlængelse af arbejdsgiverperioden indebærer en stigning i
den forventede lønudgift for arbejdsgiverne. I det omfang den forøgede lønudgift
ikke overvæltes i lavere løn til lønmodtageren, vil det reducere arbejdskraft-efter-
spørgslen (i begrænset omfang). Hvis det alternativt antages, at den begrænsede
lønudgiftsstigning overvæltes fuldt ud i den udbetalte løn, er beskæftigelsen uæn-
dret og lønnen lavere. Med mindre end fuld overvæltning vil der derfor være en
tendens til lavere realløn og lavere beskæftigelse og lavere overskud i virksomhe-
derne. Omfang af disse effekter vurderes dog som meget begrænsede.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister