SOU alm. del - svar på spm. 471 om det er i orden at en tredjedel af børn med autisme ikke går i skole, fra undervisningsministeren

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
3. maj 2019
Sagsnr.:19/05855
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Christiansborg
Svar på spørgsmål 471 (Alm. del):
I brev af 10. april 2019 har udvalget efter ønske fra Orla Hav (S) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 471:
”Vil ministeren oplyse, om hun mener, at det er i orden at en tredjedel af
børn med autisme ikke går i skole, og vil ministeren endvidere oplyse,
hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at også børn med særlige
forudsætninger får en reel mulighed for at gå i skole, idet der henvises til
indlægget ”Hvert tredje barn med autisme er ikke i skole – Danmark
svigter konvention”, bragt i Jyllands-Posten den 10. april?”
Svar:
Jeg vil gerne indlede med at slå fast, at jeg ikke mener, at det er i orden,
at børn med autisme ikke går i skole. Der er undervisningspligt i Dan-
mark, og ingen børn må være uden et undervisningstilbud. Det er kom-
munernes ansvar at sikre, at alle børn og unge med autisme kan få et
undervisningstilbud i folkeskolen, der imødekommer deres behov.
Kommunen og skolen har også pligt til i samarbejde med forældrene og
eleven at afdække årsagerne, hvis barnet eller den unge ikke kommer i
skole, og sætte de nødvendige foranstaltninger i gang, så skolegangen
genoptages.
Hvis forældrene mener, at deres barn har behov for specialundervisning,
og kommunen eller skolen ikke efterkommer dette ønske, har forældrene
mulighed for at klage til Klagenævnet for Specialundervisning. Forældre-
ne har også mulighed for at klage over foranstaltningen og dermed over
specialundervisningstilbuddet.
Artiklen refererer til en undersøgelse fra Landsforeningen Autisme
blandt ca. 1.400 forældre til børn med autisme. I undersøgelsen svarer
4,7 pct. af forældrene, at deres barn ikke har et skoletilbud. Ca. halvdelen
af eleverne i undersøgelsen går i en specialskole eller specialklasse, knap
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 471
Offentligt
2
29 pct. går i en almen folkeskoleklasse, og 16 pct. går i et andet skoletil-
bud. Knap en tredjedel af forældrene svarer, at deres barn har nægtet at
gå i skole i flere måneder ad gangen op til mere end et år.
Undervisningsministeriet har iværksat en række indsatser, der understøt-
ter kommuner og skoler i at give alle elever et fyldestgørende undervis-
ningstilbud, uanset om de går i et specialundervisningstilbud i specialsko-
le eller specialklasse eller går i en almen folkeskoleklasse.
Indsatserne omfatter:
 En lovændring i 2017 for at tydeliggøre folkeskolens ansvar for at
tilvejebringe inkluderende læringsmiljøer. Det er blevet præciseret i
folkeskoleloven, at skolelederen har ansvar for at sikre, at det under-
visende personale planlægger og tilrettelægger undervisningen såle-
des, at alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt,
samt trives i skolens faglige og sociale fællesskaber.
 Læringskonsulenternes inklusionsindsats 2016-2020 har til formål at
understøtte, at der skabes inkluderende læringsmiljøer for alle børn
og unge i dagtilbud, grundskoler og fritidstilbud, og derved sikre, at
alle børn og unge, herunder børn og unge med særlige behov, får
mulighed for at trives, lære og opnå højt fagligt udbytte gennem aktiv
deltagelse i fællesskabet.
 Pulje til at støtte børn og unge med handicap i at deltage i idræt og
bevægelse, hvor der er ydet tilskud til udvikling af vejlednings- og in-
spirationsmateriale, der skal give lærere og pædagoger nye redskaber
til, hvordan børn og unge med handicap deltager i idræt og bevægelse
i grundskolen og aflægger prøve i faget.
 Satspuljeprojekt om at styrke en tidlig forebyggende indsats i grund-
skolen for børn med autismespektrumforstyrrelser (ASF), ADHD og
lignende vanskeligheder. Indsatsen skal understøtte målgruppens ev-
ne til at mestre skolen og hverdagen ved at styrke disse elevers samt
deres klassekammeraters sociale relationer. Samtidig skal indsatsen
bidrage til viden om virkningsfulde indsatser til inklusion af elever
med autismespektrumforstyrrelser, ADHD og lignende vanskelighe-
der i grundskolen.
 Hyrdebrev til samtlige kommunalbestyrelser om skolens ansvar for
sygeundervisning. Der gøres bl.a. opmærksom på, at reglerne om sy-
geundervisning gælder ved alle former for sygdom og lignende. Ele-
ver, der har længerevarende fravær på grund af psykisk mistrivsel og
f.eks. lider af skolevægring, er således også omfattet af reglerne.
3
De fremadrettede indsatser omfatter:
 Et satspuljeprojekt om opfølgning på ekspertgruppen for inklusions-
eftersynets anbefalinger. Satspuljeinitiativet udmøntes i perioden
2018-2020 af læringskonsulenternes inklusionsindsats og har særligt
fokus på at opsamle, formidle, afprøve og understøtte implemente-
ring af viden og redskaber i kommuner, skoler og dagtilbud inden for
tre temaer:
o Tidlig indsats og tværsektorielt samarbejde
o Specialområdet tættere på det almene
o Trivsel, ro og klasseledelse
 Projekt ”Styrk kvaliteten af undervisningen i specialtilbud”, hvor 19
specialskoler eller specialafdelinger på almene folkeskoler deltager i et
netværk, der arbejder med at afprøve indsatser i forhold til lokal ud-
vikling af en systematisk og fælles praksis inden for temaer om sy-
stematisk feedback og samarbejde mellem specialtilbud og almenom-
rådet. Netværket har til formål at udvikle kvaliteten i skolens under-
visning og derved styrke elevernes faglige, sociale og personlige
kompetencer.
 Viden Om inkluderende fællesskaber, herunder ADHD, autisme,
ordblindhed samt høre- og synsvanskeligheder. Udgives på emu.dk i
foråret 2019. Formålet med udgivelsen er at imødekomme inklusi-
onseftersynets anbefalinger om blandt andet styrket indhold om in-
kluderende læringsmiljøer på EMU-portalen samt understøtte, at
fagprofessionelle i grundskolen oplever, at de har adgang til den for-
nødne viden og redskaber til at imødekomme elevers særlige behov.
 Pædagogisk-juridisk vejledning om fleksible undervisningstilbud til
elever med særlige behov, som udgives på emu.dk i foråret 2019.
Formålet med vejledningen er at tydeliggøre de muligheder for mel-
lemformer mellem almen- og specialundervisning, der allerede eksi-
sterer, herunder muligheder for at anvende specialpædagogisk støtte i
almenundervisningen.
 Nedsættelse af en følgegruppe for elever med særlige behov i almen-
og specialundervisningen med repræsentanter fra folkeskolens parter,
interessenter og forskere. KL er formand for følgegruppen, der har
holdt sit første møde den 11. april 2019.
 Satspuljeprojektet ”En styrket indsats i PPR – udvikling og imple-
mentering”. Med aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2019-
2022 er der afsat i alt 120,4 mio. kr. til udvikling og implementering
af lettere behandlingstilbud i PPR på tværs af sundheds-, social- og
undervisningsområdet.
4
 Det er i Aftalen om kommunernes økonomi for 2019 aftalt med KL
at gennemføre en evaluering af inklusionsindsatsen med henblik på
at kunne gøre status i 2020/2021.
Flere undersøgelser har peget på, at den lange skoledag særligt giver ud-
fordringer for elever med særlige behov. Jeg er derfor glad for, at skole-
ugen i indskolingen, efter den netop vedtagne ændring af folkeskolelo-
ven, fra august 2019 vil blive lidt kortere. I specialskoler og specialklasser
vil der desuden være mulighed for på mellemtrin og i udskolingen at
nedskalere tiden til den understøttende undervisning yderligere, end det
er tilfældet for klasser i almenundervisningen.
Med venlig hilsen
Merete Riisager