ULØ alm. del - svar på spm. 59 om principper for tilsagn eller afslag på ansøgninger om lån til ejendomme på baggrund af ansøgers alder, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


ULØ alm. del - svar på spm. 59.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/ULØ/spm/59/svar/1578447/2053644.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
3. maj 2019
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Besvarelse af spørgsmål 59 alm. del stillet af udvalget den 10. april
2019.
Spørgsmål:
Har penge- og realkreditinstitutioners generelle regler eller principper for
tilsagn eller afslag på ansøgninger om lån til ejendomme på baggrund af
ansøgers alder?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har svaret følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Finanstilsynet oplever ikke, at penge- og realkreditinstitutter har regler
eller principper for, at visse aldersgrupper generelt får tilsagn eller afslag.
Helt overordnet vurderer institutterne en ansøgers økonomiske mulighed
for at tilbagebetale et lån. Vigtigst er her en vurdering af den likviditets-
mæssige mulighed for at betale renter og afdrag på lånet frem til udløb.
Langt de fleste personers økonomiske situation udvikler sig relativt ensar-
tet i løbet af arbejdslivet med stigende formue- og indkomstforhold. Med
pensionering vil de fleste personers indkomst falde væsentligt, så der ikke
vil være samme mulighed for at betale renter og afdrag. Jo tættere en per-
son er på pensionering, desto færre år kan denne betale renter og afdrag
på et større lån. De fleste penge- og realkreditinstitutter har derfor vejle-
dende satser for, hvordan de økonomiske forhold (formue, indkomst,
gældsfaktor) bør være i forskellige livsløbsfaser. Dog vil ethvert tilsagn
eller afslag altid bero på en individuel vurdering.
Reglerne om en likviditetsmæssig vurdering af kunden følger af god skik
bekendtgørelsens § 20, stk. 1, hvor det fremgår, at et penge- eller realkre-
ditinstitut som udgangspunkt kun må tilbyde en kunde et afdragsfrit lån
eller et variabelt forrentet lån, hvis kunden har en økonomi, så vedkom-
mende vil kunne godkendes til et 30-årigt fastforrentet lån med afdrag.
Denne regel skal sikre, at kunden har en robust økonomi, så kunden f.eks.
har råd til, at renten stiger. I vækstområder (hovedstadsområdet og Aar-
hus Kommune) gælder desuden særlige krav til kunders økonomiske ro-
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 59
Offentligt
2/2
busthed, som udtrykt i Finanstilsynets vejledning om forsigtighed i kre-
ditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. Enkelte af
punkterne i denne vejledning kan fraviges for unge kunder under uddan-
nelse.
Mange pensionister ønsker at bruge en del af deres formue til at leve for.
Formuen vil dog ofte være bundet i fast ejendom, og pensionister vil ofte
ikke kunne leve op til ovennævnte likviditetsmæssige krav. Finanstilsynet
har derfor i en vejledning til god skik bekendtgørelsen præciseret, at reg-
len kan fraviges ved nedsparingslån. Dette gælder også i vækstområder.
Fravigelsen kan ske, når penge- eller realkreditinstituttet vurderer, at
ejendommens værdi ved den afdragsfrie periodes udløb (typisk efter 10
år) vil være tilstrækkelig til, at salgsprovenuet vil kunne indfri lånet fuldt
ud. Dette vil som udgangspunkt være tilfældet, når ejendommen maksi-
malt er belånt med 60 pct. (den sædvandlige lånegrænse til ejerboliger er
80 pct.). Pensionister får herved som udgangspunkt mulighed for at opta-
ge et nedsparingslån, hvis belåningen i ejendommen er under 60 pct.”
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov