FÆU alm. del - svar på spm. 11 om det er Justitsministeriets opfattelse at § 42, stk. 3, i retsplejeloven for Færøerne, som kræver juridisk kandidateksamen for at blive dommer, udelukker, at kandidater uddannede fra universitetet på Færøerne kan være omfattet, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 783, som medlem af Folketin-
get Magni Arge (T) har stillet til justitsministeren den 15. april 2019.
Søren Pape Poulsen
/
Lennart Houmann
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 24. april 2019
Kontor: Nordatlantenheden
Sagsbeh: Jakob Buchholt Kristen-
sen
Sagsnr.: 2019-0033-0097
Dok.: 1092597
Færøudvalget 2018-19
FÆU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
2
Spørgsmål nr. S 783 fra medlem af Folketinget Magni Arge (T):
”Mener ministeren, at Færøernes Universitet på linje med andre
universiteter i kongeriget Danmark har ret til at uddanne juridi-
ske kandidater, som kvalificerer kandidaterne til at opnå en ad-
vokatbestalling eller påtage sig dommerembede?”
Begrundelse:
”Det færøske undervisningsministerium, Mentamálaráðið, har
godkendt en færøsk juridisk bacheloruddannelse, der har som
formål at udgøre bachelordelen af den fremtidige 5-årige em-
bedsuddannelse ved Færøernes Universitet. I denne forbindelse
er lagmandens kontor (Løgmansskrivstovan) i de færøske me-
dier blevet citeret for at sige, at det er det danske Justitsministe-
riums opfattelse, at den nævnte uddannelse ikke inden for den
nuværende retsplejelov kan sidestilles med tilsvarende uddan-
nelser fra universiteter i andre dele af det danske rige, for så vidt
angår dommer-, anklager- og advokaterhvervet. Hvis dette er
korrekt, så vækker dette undren af flere årsager. For det første
står der alene i § 42, stk. 3, i retsplejeloven om uddannelseskra-
vet til dommere, at der kræves »juridisk kandidateksamen«. Der
står intet om, at uddannelsen skal være dansk og end mindre
dansk i betydningen ikke færøsk. For det andet vækker det un-
dren, når »dansk« fortolkes snævert i § 119, stk. 2, nr. 3, om kra-
vet til dansk bachelor- og kandidateksamen. Dansk kan som be-
kendt både på den ene side referere til dansk eksklusive færøsk
og grønlandsk og på den anden side dansk inklusive færøsk og
grønlandsk.”
Svar:
Arbejdsgruppen vedrørende en ny færøsk retsplejelov har afsluttet sit ar-
bejde i foråret 2019, og et udkast til ny retsplejelov for Færøerne blev den
3. april 2019 sendt til udtalelse hos Færøernes Landsstyre og samtidig sendt
i offentlig høring.
I øjeblikket afventer vi høringssvarene til lovudkastet, og ved høringsfri-
stens afslutning vil der skulle tages stilling til, om høringssvarene giver an-
ledning til ændringer af lovudkastet.
Helt generelt er det min opfattelse, at en person med en færøsk jurauddan-
nelse skal stilles som en person med en dansk jurauddannelse, hvis uddan-
nelserne kan sidestilles. Jeg vil derfor i det videre arbejde med lovudkastet
have fokus på, at de to nævnte situationer behandles ens.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 (Alm. del), som Folketingets
Færøudvalg har stillet til justitsministeren den 17. april 2019. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Magni Arge (T).
Søren Pape Poulsen
/
Lennart Houmann
Folketinget
Færøudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 2. maj 2019
Kontor: Nordatlantenheden
Sagsbeh: Jakob Buchholt Kristen-
sen
Sagsnr.: 2019-0032/35-0004
Dok.: 1095625
Færøudvalget 2018-19
FÆU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 11 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg:
”Det færøske undervisningsministerium, Mentamálaráðið, har
godkendt en færøsk juridisk bacheloruddannelse, der har som
formål at udgøre bachelordelen af en fremtidige 5 årige embeds-
uddannelse i jura ved Færøernes universitet. I denne forbindelse
er Løgmansskrivstovan (lagmandens kontor) i de færøske me-
dier blevet citeret for at sige, at det danske Justitsministerium
mener, at den færøske embedsuddannelse inden for den nuvæ-
rende retsplejelov ikke kan sidestilles med tilsvarende juridiske
uddannelser fra universiteter i andre dele af det danske rige for
så vidt angår adgang til dommer-, anklager- og advokaterhver-
vet. Kan ministeren redegøre for, om det er Justitsministeriets
opfattelse at § 42, stk. 3, i retsplejeloven for Færøerne, som kræ-
ver juridisk kandidateksamen for at blive dommer, udelukker, at
kandidater uddannede fra universitetet på Færøerne kan være
omfattet?
Samtidig bedes ministeren redegøre for om, det er korrekt at §
119, stk. 2, nr. 3, i samme lov, som kræver dansk juridisk ba-
chelor- og kandidateksamen for at opnå bestalling som advokat,
dermed også udelukker, at juridiske kandidater fra Færøernes
universitet kan få advokatbestalling?”
Svar:
1. Det fremgår af den færøske retsplejelovs § 119, stk. 2, nr. 3, at det er et
krav for at blive advokat, at man har bestået dansk juridisk bachelor- og kan-
didateksamen.
Det fremgår endvidere af den færøske retsplejelovs § 42, stk. 3, at en dom-
mer skal have bestået juridisk kandidateksamen.
Offentlige anklagere skal også have bestået juridisk kandidateksamen, jf.
den færøske retsplejelovs § 104.
Disse krav er opfyldt, hvis der er tale om en juridisk bachelor- og kandida-
teksamen fra et universitet i Danmark, men er ikke opfyldt, hvis enten ba-
cheloreksamen eller kandidateksamen er fra et universitet i udlandet. Da be-
stemmelserne blev indført, var der ikke en juridisk bachelor- eller kandida-
teksamen på Færøerne. Det er på den baggrund tvivlsomt, om en færøsk
juridisk bachelor- og kandidateksamen vil opfylde kravet.
2. Arbejdsgruppen vedrørende en ny færøsk retsplejelov har afsluttet sit ar-
bejde i foråret 2019, og et udkast til ny retsplejelov for Færøerne blev den
3. april 2019 sendt til udtalelse hos Færøernes Landsstyre og samtidig sendt
3
i offentlig høring.
Som det blev oplyst ved besvarelsen af spørgsmål nr. S 783 afventer vi i øje-
blikket høringssvarene til lovudkastet, og ved høringsfristens afslutning vil
der skulle tages stilling til, om høringssvarene giver anledning til ændringer
af lovudkastet. Besvarelsen af spørgsmål nr. S 783 er vedlagt denne besva-
relse.
Helt generelt er det min opfattelse, at en person med en færøsk jurauddan-
nelse skal stilles som en person med en dansk jurauddannelse, hvis uddan-
nelserne kan sidestilles. Jeg vil derfor i det videre arbejde med lovudkastet
have fokus på, at de to nævnte situationer behandles ens.