L 224 - svar på spm. 2 om virkningen på indkomstdeciler og for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil samt på Ginikoefficienten ved ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SAU L 224 - svar på spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L224/spm/2/svar/1578183/2053120.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 224 - Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. (Ligedeling og indivi- duel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 26. april 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Karsten Lauritzen / Søren Schou 2. maj 2019 J.nr. 2018 - 443 Skatteudvalget 2018-19 L 224 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler samt for de enkelte per- centiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, og i procent af disponibel indkomst ved ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen. Derudover be- des ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten. Svar Forslaget om ligedeling af børne- og ungeydelsen og individuel indkomstaftrapning skøn- nes at medføre en beskeden forøgelse af den opgjorte Gini-koefficient med ca. 0,03 pct.- point.1 I 1. og 2. indkomstdecil vil der være en reduktion af den disponible indkomst på ca. 0,1- 0,2 pct.-point, mens ændringerne i de øvrige indkomstdeciler er beskedne. I de øverste indkomstpercentiler er ændringerne ligeledes relativt beskedne, jf. tabel 1. De fordelingsmæssige konsekvenser kan først og fremmest henføres til, at ligedelingen af ydelsen medfører en omfordeling fra kvinder til mænd. Da mænd generelt ligger højere i indkomstfordelingen end kvinder, vil omlægningen give et bidrag til en forøgelse af Gini- koefficienten. Dette er alene relevant for delte familier, idet en omfordeling blandt perso- ner i samme familie ikke har nogle fordelingsmæssige konsekvenser. Dertil kommer et mindre bidrag fra, at individualiseringen af indkomstaftrapningen med- fører en omfordeling blandt familier med meget høje indkomster. Således vil især ugifte samlevende par med høje indkomster få en øget indkomstaftrapning, mens gifte par, hvor den ene forælder har en meget høj indkomst, kan få en reduceret indkomstaftrapning – alt afhængig af de konkrete indkomstforhold og antallet af børn. Tabel 1. Ændring i disponibel indkomst af en ligedeling af børne- og ungeydelsen Fordeling på indkomstdeciler 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Alle Pct. -0,2 -0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kr.1 -70 -160 -40 10 20 70 60 50 40 70 0 Fordeling på indkomstpercentiler 91. 92. 93. 94. 95. 96. 97. 98. 99. 100. 10. decil Pct. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kr.1 0 80 70 10 -20 -20 20 110 210 240 70 Anm.: 2019-niveau. Indkomstdeciler og percentiler er opgjort på baggrund af de familieækvivalerede indkomster, hvor der tages højde for stor- driftsfordele. 1: Ikke ækvivalerede beløbsstørrelser. Børn, herunder hjemmeboende børn over 18 år, er ikke medtaget i beregningen. Kilde: Egne beregninger på lovmodellen. 1 Gini-koefficienten er senest opgjort til 27,8 pct., jf. Fordeling og Incitamenter, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2018