SOU alm. del - svar på spm. 454 om ministeren mener, at kommunerne overholder lovgivningen, når de udmåler et administrationsbeløb til BPA-ordninger på helt ned til 2-3 kroner pr. time med det resultat, at det ikke er muligt for borgeren at overføre sit arbejdsgiveransvar til en forening eller et firma, fra børne- og socialministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 454)
Aktører:
Bilag 2. Svar på SOU alm. del spm. 411.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/SOU/spm/454/svar/1578000/2052731.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.socialministeriet.dk Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 26. marts 2019 stillet føl- gende spørgsmål nr. 411 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF). Spørgsmål nr. 411: ”Vil ministeren oplyse, hvilke initiativer ministeren agter at tage, så mennesker med handicap som har en BPA-ordning fortsat har mulighed for at få en privat virksomhed eller en forening til at administrere ordningen, idet der blandt andet henvises til Ankestyrelsens undersøgelse fra 2019 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance? Der henvises til: https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2019/undersogelse- afkontant-tilskud-og-borgerstyret-personlig-assistance” Svar: Administrationsbidraget er en del af det samlede tilskud, som kommunerne skal udmåle i de sager, hvor borgeren ønsker, at en forening eller privat virk- somhed skal varetage arbejdsgiverrollen og derfor anmoder kommunen om at udbetale tilskuddet direkte til foreningen eller virksomheden. Administrationsbidraget skal udmåles ud fra et budget opstillet af kommunalbe- styrelsen. I budgettet skal fordelingen af de enkelte poster, der ligger til grund for budgettet, være anført. Budgetposterne skal være sammenlignelige med omkostningerne ved tilsvarende aktiviteter. Det beregnede tilskud skal gøre det muligt for borgeren at overføre sit tilskud til en forening eller en privat virksom- hed. Udmålingen til arbejdsgiveropgaverne skal gøre det muligt for en forening eller en privat virksomhed at kunne udføre de opgaver, der forudsættes vareta- get for borgeren. For mig er det vigtigt, at vi løbende får belyst de nærmere rammer for hjælper- ordningerne og kommunernes praksis i håndteringen af sagerne. Netop som det er tilfældet med Ankestyrelsens praksisundersøgelse. På nuværende tidspunkt finder jeg dog ikke, at der er behov for iværksættelse af initiativer, der skal ændre på de regler, der er gældende i dag for udmåling af administrationsbidraget. Sagsnr. 2019 - 1864 Doknr. 685657 Dato 10-04-2019 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 454 Offentligt 2 Jeg kan i øvrigt henvise til min samtidige besvarelse af SOU alm. del - spm. 410. Med venlig hilsen Mai Mercado
Bilag 1. Svar på SOU alm. del spm. 410.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/SOU/spm/454/svar/1578000/2052730.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.socialministeriet.dk Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 26. marts 2019 stillet føl- gende spørgsmål nr. 410 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF). Spørgsmål nr. 410: ”Vil ministeren redegøre for, hvad ministeren vil gøre ved problemstillingen vedrørende tilskud til administration af hjælperordning, som kommuner ifølge artikel i Altinget den 21. marts 2019 reducerer kraftigt, og vil ministeren rede- gøre for, om det er er lovligt? Der henvises til artiklen: https://www.altinget.dk/social/artikel/kommuner-pres- serprisen-saa-firmaer-maa-sige-nej-til-at-hjaelpe-handicappede?ref=newslet- ter&refid=30763&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_me- dium=email&utm_campaign=social” Svar: For borgere, der overfører deres tilskud til ansættelse af hjælpere til en af soci- altilsynet godkendt forening eller en privat virksomhed, skal kommunalbestyrel- sen udmåle et tilskud til dækning af arbejdsgiveropgaverne. Udmålingen af til- skuddet til arbejdsgiveropgaverne m.v. skal ske ud fra et opstillet budget for op- gaven, hvor posterne er sammenlignelige med tilsvarende aktiviteter, jf. udmå- lingsbekendtgørelsens § 4, stk. 1. Formålet med at lave et budget, der anfører de enkelte elementer i beregnin- gen, er dels at gøre det muligt at efterprøve, om kommunalbestyrelsen har ta- get højde for alle de elementer, der skal indgå i udmålingen, og dels at gøre det muligt at lave et regnskab, der kan lægges til grund for en eventuel tilbage- betaling af uforbrugte midler. I udmålingen skal der tages højde for, hvor mange ressourcer der antages at skulle anvendes til at kunne varetage arbejdsgiveropgaverne tilfredsstillende, og de indirekte omkostninger, der følger af at være arbejdsgiver såsom f.eks. intern administration, ledelse, kontorhold, løn og regnskab m.v. I vurderingen indgår, hvilke omkostninger, herunder det tidsforbrug, der er forbundet med ek- sempelvis udbetaling af løn og udarbejdelse af ansættelsesbeviser. Hver ordning er forskellig, og derfor er grundlaget for udmålingen det også. I beregningen kan det eksempelvis indgå, om der er tale om en ordning med hyppigere udskiftning i hjælpere. I ordninger med mange hjælpere vil der nor- malt være behov for at udmåle flere timer til eksempelvis lønudbetaling og ud- arbejdelse af ansættelsesbeviser end i ordninger med få hjælpere, da nogle af Sagsnr. 2019 - 1864 Doknr. 685657 Dato 10-04-2019 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 454 Offentligt 2 de opgaver, der er forbundet med at være arbejdsgiver for hjælperne, må for- ventes at variere med tyngden af ordningen. Det beregnede tilskud skal gøre det muligt for borgeren at overføre sit tilskud til en forening eller en privat virksomhed. Udmålingen til arbejdsgiveropgaverne skal gøre det muligt for en forening eller en privat virksomhed at kunne udføre de opgaver, der forudsættes varetaget for borgeren. Det er selvfølgelig vigtigt for mig at understrege, at kommunerne skal inddrage de konkrete forhold i den enkelte ordning, når de udmåler tilskud til arbejdsgi- veropgaver. Da ordningerne netop er så forskellige, mener jeg ikke, at det er hensigtsmæssigt at have en fast takst til tilskud til dækning af arbejdsgiverop- gaverne. Med venlig hilsen Mai Mercado
SOU alm. del - svar på spm. 454.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/SOU/spm/454/svar/1578000/2052729.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.socialministeriet.dk Folketingets Social- Indenrigs- og Børneudvalg Folketingets Social- Indenrigs- og Børneudvalg har d. 5. april 2019 stillet føl- gende spørgsmål nr. 454 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Orla Hav (S). Spørgsmål nr. 454: ”Mener ministeren, at kommunerne overholder lovgivningen, når de udmåler et administrationsbeløb til BPA-ordninger på helt ned til 2-3 kroner pr. time med det resultat, at det ikke er muligt for borgeren at overføre sit arbejdsgiveransvar til en forening eller et firma, idet der henvises til rapporten ”Undersøgelse af kontant tilskud og borgerstyret personlig assistance” udgivet af Ankestyrelsen i februar 2019? Svar: Jeg henviser i det hele til min besvarelse af den 10. april af henholdsvis SOU alm. del spørgsmål nr. 410 og SOU alm. del spørgsmål nr. 411. Med venlig hilsen Mai Mercado Bilag: Bilag 1. Svar på SOU alm. del spm. 410. Bilag 2. Svar på SOU alm. del spm. 411. Sagsnr. 2019 - 2111 Doknr. 691808 Dato 02-05-2019 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 454 Offentligt