KIU alm. del - svar på spm. 46 om der i forhold til f.eks. politiske agitatorer er behov for at tydeliggøre, at forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred (grundlovens § 79), fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 46 (Alm. del), som Folketingets
Kirkeudvalg har stillet til justitsministeren den 16. april 2019. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karen J. Klint (S).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Sparholt Jørgensen
Folketinget
Kirkeudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 1. maj 2019
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Henrik Morsing Ander-
sen
Sagsnr.: 2019-0032/11-0006
Dok.: 1093237
Kirkeudvalget 2018-19
KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 46
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 46 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg:
”Ligesom Folketinget via lovgivning har tydeliggjort, at religi-
øse forkyndere i deres lære og forkyndelse ikke må foretage sig
noget, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden
(grundlovens §67), finder ministeren så, at der i forhold til f.eks.
politiske agitatorer er behov for at tydeliggøre, at forsamlinger
under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes
fare for den offentlig fred (grundlovens § 79)?”
Svar:
Forsamlingsfriheden er en hjørnesten i vores demokrati. Efter grundloven
og politiloven prioriteres borgernes mulighed for at forsamle sig højt.
Forsamlingsfriheden er sikret i grundlovens § 79. Bestemmelsen har føl-
gende ordlyd:
”§ 79. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle
sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at
overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når
der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.”
Principperne bag bestemmelsen er udmøntet i politilovens § 7. Af politi-
lovens § 7, stk. 1, fremgår, at politiet har til opgave at beskytte borgernes ret
til at forsamle sig.
Forsamlingsfriheden er ikke absolut. For det første kan der - som det frem-
går af grundlovens § 79, 3. pkt. - nedlægges forbud mod forsamlinger under
åben himmel, hvis der fra forsamlingen udgår eller kan frygtes at udgå en
fare for den offentlige fred.
For det andet er det almindeligt antaget i den statsretlige litteratur, at en for-
samling – uden for tilfældene omfattet af grundlovens § 79, 3. pkt. – med
hjemmel i nødretsbetragtninger også kan forbydes, hvis der fra andre end
forsamlingen selv udgår eller kan frygtes at udgå en sådan alvorlig fare. Der
henvises til Poul Andersen, a. st., side 710, Peter Germer, a. st., side 417
med note 44, Henrik Zahle, a. st., side 131, og Jens Peter Christensen m.fl.,
Grundloven med kommentarer (2015), side 533.
I overensstemmelse hermed fremgår det bl.a. af bemærkningerne til politi-
lovens § 7, jf. Folketingstidende 2003/04, tillæg A, s. 5921 f., at:
”Politiet skal stille personale og materiel til rådighed i det om-
fang, politiet skønner, dette er nødvendigt for at sikre et arran-
3
gements fredelige gennemførelse. Politiet er dog ikke forpligtet
til at stille sig til rådighed, hvis der efter en konkret vurdering af
oplysningerne om arrangementets karakter og planlagte afvik-
ling ikke er grund til antage, at der kan være behov for en poli-
timæssig indsats. Spørgsmålet om, i hvilket omfang politiet skal
stille personale og materiel til rådighed, vil endvidere afhænge
af, hvornår politiet får kendskab til, at forsamlingen afholdes.
Hvis det må antages, at det ikke vil være muligt at forebygge
uroligheder med en politistyrke af en størrelse, der gør det mu-
ligt at opretholde et forsvarligt politiberedskab i øvrigt, vil der
efter omstændighederne kunne være grundlag for et forudgå-
ende forbud mod afholdelse af forsamlingen, jf. stk. 4 nedenfor.
[…]
Efter stk. 4 kan politiet forbyde forsamlinger under åben him-
mel, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.
Bestemmelsen svarer til grundlovens § 79, 3. pkt., og skal for-
stås i overensstemmelse hermed.
Efter ordlyden af grundlovens § 79 er det en betingelse for at
kunne nedlægge forbud, at faren for den offentlige fred udgår
fra forsamlingen, jf. udtrykket "af dem" (kan befrygtes fare).
Det er imidlertid almindeligt antaget i den forfatningsretlige lit-
teratur, at fare for, at udenforstående vil forårsage omfattende
uroligheder, vil kunne begrunde et forbud ud fra nødretsbetragt-
ninger.”