L 223 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 15/4-19 fra AutoBranchen Danmark vedrørende ændringer af registreringsafgiftsloven, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SAU L 223 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L223/spm/1/svar/1577883/2052466.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 223 - Forslag til Lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskel- lige forbrugsafgifter, lov om afgift af konsum-is, momsloven og registreringsafgiftsloven (Godtgørelse af punktafgifter til visse organisationer m.v., ændring vedr. konsignations- lagre, kædehandel og bekæmpelse af momssvig ved EU-handel og ændringer vedr. import og eksport af brugte køretøjer). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 16. april 2019. Karsten Lauritzen / Claus Hansen 1. maj 2019 J.nr. 2018 - 8110 Skatteudvalget 2018-19 L 223 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Side 2 af 3 Spørgsmål Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15. april 2019 fra AutoBranchen Dan- mark vedrørende ændringer af registreringsafgiftsloven, jf. L 223 - bilag 2. Svar AutoBranchen Danmark anfører i deres henvendelse, at Aftale om styrket regelefterlevelse på motorområdet af 2. april 2019, herunder tiltagene om at indføre et omkostningsdækkende gebyr på ca. 1.900 kr. ved eksport af brugte køretøjer, at indføre et omkostningsdækkende gebyr på ca. 20 kr. pr. toldsyn, at ophæve reglen om at forhøje afgiftsrefusionen med 400 kr. ved toldsyn og at forlænge fristen for udbetaling af eksportgodtgørelse, hvor kun enkelte elementer indgår i L 223, vil medføre store økonomiske konsekvenser for eksportvirksom- hederne. Aftale om styrket regelefterlevelse på motorområdet er indgået mellem Regeringen (Venstre, Libe- ral Alliance og Det Konservative Folkeparti) samt Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet. Det er således et samlet Folketing, der står bag aftalen. Aftalen har til formål at styrke motorområdet, her- under øge regelefterlevelsen og mindske risikoen for svig. Det følger bl.a. af aftalen, at selvanmelderordningen på eksportområdet afskaffes, hvilket indebærer, at virksomhederne ikke længere vil kunne fastsætte værdien af køretøjer ved eksport. Denne opgave vil i stedet blive pålagt Motorstyrelsen og skønnes at medføre en samlet udgift på ca. 70 mio. kr., som vil blive finansieret gennem et fuldt omkostnings- dækkende gebyr på ca. 1.900 kr. ved eksport af brugte køretøjer. Indførelsen af det om- kostningsdækkende gebyr er en udvidelse af Motorstyrelsens tidligere opgaveomfang, hvorfor gebyret vil være i overensstemmelse med regeringens gebyrpolitik. Det følger også af aftalen, at der vil blive indført et omkostningsdækkende gebyr på ca. 20 kr. pr. toldsyn, der har til formål at styrke kvaliteten af toldsynene gennem øget tilsyn med synsvirksomhederne. Merudgifterne til tilsynet udgør ca. 0,7 mio. kr. pr. år. Endvidere er det aftalt at ophæve reglen om at forhøje afgiftsrefusionen med 400 kr. ved toldsyn, da det vurderes, at det er eksportørens ansvar henholdsvis at fremskaffe og fore- lægge den påkrævede dokumentation for Skatteforvaltningen og at sikre, at eksportkøre- tøjerne opfylder kravene til udbetaling af godtgørelse, herunder at køretøjerne er i regi- streringsklar stand. Udgifterne i forbindelse med at fremskaffe denne dokumentation ved eksport vurderes alene at skulle påhvile eksportøren. Afskaffelse af godtgørelsen, som vil øge afgifterne ved at eksportere køretøjer, er udtryk for et reduceret erhvervstilskud og er dermed ikke i strid med regeringens skattestop. Det frigjorte beløb vil ifølge aftalen i ste- det blive anvendt til at øge kontroltrykket på motorområdet. Endelig indebærer aftalen, at fristen for udbetaling af eksportgodtgørelse forlænges med det formål at mindske risikoen for, at der uberettiget bliver udbetalt eksportgodtgørelse. Side 3 af 3 Det er blevet anset for nødvendigt at gennemføre tiltagene – til trods for de konsekvenser det vil have for de berørte erhverv – for at imødegå de konstaterede udfordringer med manglende regelefterlevelse. AutoBranchen Danmark bemærker afslutningsvist, at det bl.a. kan vanskeliggøre virksom- hedernes regelefterlevelse, at køretøjer først må eksporteres 14 dage efter de er anført på virksomhedernes såkaldte månedsangivelse, da det i visse situationer kan medføre, at godtgørelsen udbetales, før køretøjerne rent faktisk er eksporteret. Det skyldes bl.a., at købere kommer fra alle egne af Europa, og at afhentningstidspunktet derfor ikke altid harmonerer med udbetalingstidspunktet. Branchen har overfor Motorstyrelsen påpeget uhensigtsmæssigheden med ønske om et særligt statusfelt på månedsangivelsen, der kunne angive, når køretøjet var udført, så godtgørelsen ikke bliver udbetalt for tidligt. Jeg har forstået, at der ikke på nuværende tidspunkt er mulighed for at gøre udbetalingen afhængig af, hvornår virksomhederne angiver, at godtgørelsen for de enkelte køretøjer er klar til udbetaling, men jeg har bedt om, at det undersøges, om der er mulighed for at fo- retage en systemmæssig ændring. For så vidt angår Autobranchen Danmarks spørgsmål om det omkostningsdækkende ge- byr på ca. 1.900 kr. ved eksport af køretøjer samt det allerede gældende fradrag i godtgø- relsesbeløbet på 15 pct. eller mindst 8.500 kr. (for personbiler m.v.) er foreneligt med EU-retten, henvises til svaret på SAU L 223 – spørgsmål 2.