Aktstk. 137 - svar på spm. 4 om regeringen er opmærksom på de mange eksempler på, at ad hoc løsninger og bevillinger til generationsforureningerne ikke har løst problemet, fra miljøministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Aktstykke om oprensning af de store generationsforureninger ved Cheminova og Grindstedværket (§ 24 Spørgsmål 4)
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Ministerområde: Miljø- og Fødevareministeriet
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
- Ministerområde: Miljø- og Fødevareministeriet
- Ministerområde: Miljø- og Fødevareministeriet
- Stiller: Lisbeth Bech-Nielsen
FIU aktstykke 137 - svar på spm. 4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/aktstykke/Aktstk.137/pgf/24/spm/4/svar/1577843/2052363.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 30. april 2019 Finansudvalget Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 stillet den 24.april 2019 efter ønske af Lisbeth Bech Poulsen (SF). Spørgsmål nr. 4 ”Er regeringen opmærksom på de mange eksempler på, at ad hoc løsninger og bevillinger til generationsforureningerne ikke har løst problemet, men alene skubbet dem foran i tid jf. f.eks. den ufuldstændige opgravning af Høfde 42 depotet i 1981 og spunsvæggen samme sted 25 år senere og overdækning af banegravsdepotet i Grindsted, og vil man afsætte de i alt 600 mio. kr. der er aftalt i forbindelse med Sundhedsreformen i 2019 og lade regionerne foretage prioriteringen, i stedet for at prioritere anvendelsen ad hoc til generationsforureningerne i takt med at effektiviseringerne realiseres?” Svar Med udgangspunkt i jordforureningsloven er den enkelte region ansvarlig for at kortlægge de arealer, der er forurenede. På baggrund af denne kortlægning målrettes indsatsen mod de forureninger, der udgør en trussel for grundvand, sundhed, overfladevand eller natur. En indsats mod en konkret jordforurening vil i nogle tilfælde bestå af en hel eller delvis oprensning, mens det i andre tilfælde vil være mere hensigtsmæssigt at afværge ved fx at inddæmme eller oppumpe forureningen, så den ikke spredes. Udgangspunktet er at håndtere risikoen fra de forureninger der truer grundvand, menneskers sundhed, overfladevand eller natur på en måde, så vi sikrer mest miljø for pengene. Der er således ikke tale om ad hoc-løsninger ved fx Høfde 42 eller ved banegravsdepotet i Grindsted, men derimod den fagligt mest hensigtsmæssige løsning inden for de rammer og teknologiske muligheder, der har været tilgængelige på det givne tidspunkt. Det bemærkes i øvrigt, at bevillingen til regionernes indsats over for jordforurening har ligget på et stabilt niveau siden 2008. Med regeringens og Danske Folkepartis delaftale om miljø i regi af sundhedsreformen vil opgaven overgå til staten, og det vil være et uvildigt nævn som skal foretage prioriteringen af den samlede jordforureningsopgave herunder også den nærmere udmøntning af de prioriterede midler til generationsforureningerne. Nævnets arbejdsområde afgrænses til en konkret og fagligt funderet indsatsprioritering. Jakob Ellemann-Jensen / Kristian Hovgaard Juul-Larsen Finansudvalget 2018-19 Aktstk. 137 endeligt svar på § 24 spørgsmål 4 Offentligt 2