SOU alm. del - svar på spm. 470 om en ung piges mening bør tillægges værdi, når det gælder hendes egen anbringelsessag, og hun snart fylder 18 år, fra børne- og socialministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Social-,
Indenrigs og Børneudvalg
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 9. april 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 470 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 470:
”Vil ministeren oplyse, om hun mener, at en ung piges mening bør tillægges
værdi, når det gælder hendes egen anbringelsessag, og hun snart fylder 18 år,
idet der henvises til artiklen ”Retten siger nej: Tvangsfjernede Stella kommer
ikke hjem til sin far”, bragt i JydskeVestkysten den 9. april 2019?”
Svar:
Spørgeren henviser til en konkret sag omtalt i pressen, hvor byretten i Esbjerg
har stadfæstet en anbringelse uden samtykke af en ung. Historien gør naturlig-
vis indtryk på mig, fordi de giver indtryk af et kompliceret sagsforløb, som be-
stemt kan have været voldsomt for de involverede. Idet jeg ikke har indgående
kendskab til de nærmere faglige vurderinger i sagen, finder jeg det imidlertid
rigtigst ikke at kommentere på den konkrete sag.
Jeg vil dog understrege, at ved behandlingen af alle sager om særlig støtte til
børn og unge, er det af afgørende betydning, at barnets eller den unges hold-
ning og interesser bliver belyst. Barnets eller den unges opfattelse skal, jf. ser-
vicelovens § 46, stk. 3, altid tillægges passende vægt i sagsbehandlingen i
overensstemmelse med barnets eller den unges alder og modenhed. Det bety-
der, at jo ældre og jo mere modent barnet eller den unge er, jo mere vægt skal
man som udgangspunkt tillægge barnets eller den unges opfattelse.
Servicelovens § 46, stk. 3, indebærer ikke en pligt til at følge barnets eller den
unges holdning og ønsker. Der kan være faglige overvejelser, der umuliggør
opfyldelsen af barnets eller den unges ønsker. Men bestemmelsen betyder, at
barnets eller den unges opfattelse bør tillægges betydning i den samlede vur-
dering af, hvilken afgørelse der skal træffes.
Når der er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling
lider alvorlig skade, og der er begrundet formodning om, at problemerne ikke
kan løses under barnets eller den unges ophold i hjemmet, kan børn og unge-
udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge,
der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden
for hjemmet, jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7.
Sagsnr.
2019 - 2182
Doknr.
692767
Dato
01-05-2019
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 470
Offentligt
2
Det centrale kriterium for, at kommunen kan gennemføre en anbringelse
tvangsmæssigt, er altså, at der foreligger åbenbar risiko for alvorlig skade på
barnets eller den unges sundhed eller udvikling. Ved sundhed forstås i denne
sammenhæng barnets eller den unges almentilstand, hvori der indgår ikke blot
helbredsmæssige forhold, men også andre forhold af betydning for barnets el-
ler den unges trivsel.
Der er særskilte krav om at høre barnet eller den unge, når der er tale om en
anbringelse uden samtykke. Når kommunen indstiller til børn- og unge-udval-
get, at et barn eller en ung skal anbringes uden samtykke, skal det således
fremgå, hvorledes barnet eller den unge forholder sig til indstillingen om en an-
bringelse uden for hjemmet, jf. servicelovens § 59, nr. 3.
Inden der træffes afgørelse i børn og unge-udvalget, skal barnet eller den
unge, advokaten og eventuel anden bisidder for barnet eller den unge desuden
have lejlighed til at udtale sig over for børn og unge-udvalget, jf. servicelovens
§ 74, stk. 2, 1. punktum
Børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse uden samtykke kan påkla-
ges til Ankestyrelsen efter de almindelige regler, jf. § 168 og kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område. Ankestyrelsens afgørel-
ser kan endvidere kræves forelagt byretten efter servicelovens § 169. Den, der
er part i en sag om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke har ret til gra-
tis advokatbistand under hele sagens behandling, jf. servicelovens § 72.
Slutteligt vil jeg gerne understrege, at jeg finder det fornuftigt og rigtigt, at der er
mulighed for at sætte ind med nødvendig støtte over for børn og unge, også i
de tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren eller barnet eller den unge
ikke er enige i beslutningen om støtten. Vi har et særligt ansvar for et tage vare
på børn og unge under 18 år, om end det er klart, at den unges egen vurdering
af situationen bør tillægges tiltagende mere vægt med alderen – og netop dette
mener jeg, at de gældende regler også understøtter.
Med venlig hilsen
Mai Mercado