Svar på spm. nr. S 802: Mener ministeren ikke, at det er mere effektfuldt og hurtigere at anvende mulighederne for et straksforbud for torskefiskeri i den østlige del af Østersøen, som kan være gældende i 6 måneder og medvirke til at redde torskebestanden lige før gydeperioden, frem for at starte en forhandling som måske kan medføre en aftale om reduktion af torskefiskeriet?
Tilhører sager:
Aktører:
- Til: Eva Kjer Hansen
- Besvaret af: ministeren for fiskeri og ligestilling
- Spørger: Søren Egge Rasmussen
- Minister: ministeren for fiskeri og ligestilling
Svar på spørgsmål S 802.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/S802/svar/1577833/2052343.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Lovsekretariat Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 2018 - 19801 Fiskeripolitisk Kontor 30. april 2019 Svar på § 20-spørgsmål nr. S 802 stillet den 26. april 2019 af Søren Egge Rasmussen (EL) til ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde. Spørgsmål Mener ministeren ikke, at det er mere effektfuldt og hurtigere at anvende mulighederne for et straksforbud for torskefiskeri i den østlige del af Østersøen, som kan være gældende i 6 måneder og medvirke til at redde torskebestanden lige før gydeperioden, frem for at starte en forhandling som måske kan medføre en aftale om reduktion af torskefiskeriet? Svar Både artikel 12 og 13 i grundforordningen, 1380/2013, forskriver en række procedurer, som skal overholdes for at kunne gennemføre haste foranstaltninger i relation til fiskeriforvaltningen. Umiddelbart er det vanskeligt at vurdere, om disse procedurer vil kunne resultere i en hurtigere beslutning, end hvis resultatet opnås ved en forhandling. Kommissionen har tidligere i år rettet henvendelse til det svenske BALTFISH formandskab og bedt Sverige om i samarbejde med de øvrige BALTFISH lande at fremlægge forslag til, hvordan den dårlige bestandssituation for torsk i den østlige Østersø kan afhjælpes allerede i år. Det svenske BALTFISH formandskab har indledt drøftelser med de øvrige Østersømedlemsstater herom. Vi bør derfor afvente resultaterne heraf. Forvaltningen af torsk berører alle Østersølandene, og derfor vil en regional fremgangsmåde og indsats være at foretrække frem for, at et enkelt land indfører begrænsninger. Det er gennem en fælles løsning, at der kan sikres en effektiv indsats. Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk 2018-19 S 802 endeligt svar Offentligt 2 Med venlig hilsen Eva Kjer Hansen