KIU alm. del - svar på spm. 39 om, hvilke tilbud i form af f.eks. exitprogrammer eller lign. der er til personer, der ønsker at forlade et værdi- eller trosbaseret samfund, fra børne- og socialministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Kirkeudvalg
Folketingets Kirkeudvalg har d. 11. april 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 39
(alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 39:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke tilbud i form af f.eks. exitprogrammer eller
lign. der er til personer, der ønsker at forlade et værdi- eller trosbaseret sam-
fund?”
Svar:
Det følger af serviceloven, at kommunerne er ansvarlige for at tilbyde personer,
der opholder sig lovligt i landet, rådgivning, støtte og hjælp, når de har behov
for det og uanset årsagen til behovet.
Efter servicelovens kapitel 3 har kommunerne pligt til at sørge for adgang til
rådgivning, som bl.a. omfatter en generel rådgivning, familieorienteret rådgiv-
ning samt mere specialiseret rådgivning til personer med nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Rådgivning af menne-
sker med særlige behov kan være afgrænsede enkeltstående rådgivningssam-
taler, eller det kan være længere forløb. Rådgivningen skal afpasses den en-
keltes behov og kan omfatte rådgivning om en række forskellige forhold som
f.eks. uddannelse, beskæftigelse, boformer og almene trivselsmæssige
spørgsmål.
Det fremgår af § 81 i serviceloven, at formålet med at yde støtte efter loven til
voksne med særlige sociale problemer er at sikre, at den enkelte får en sam-
menhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes be-
hov. Støtten skal blandt andet ydes med det formål at forebygge, at den enkel-
tes problemer forværres, understøtte den enkeltes muligheder for at fastholde
egne ressourcer eller fremme øget selvstændighed samt forbedre den enkeltes
sociale og personlige funktion og fremme inklusion i samfundet, herunder med-
virke til at øge den enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæfti-
gelse og sociale relationer.
Kommunens indsats skal således altid målrettes den enkelte persons individu-
elle behov. Det kan f.eks. indebære tilbud om gruppebaseret eller tidsbegræn-
set hjælp, omsorg eller støtte samt gruppebaseret optræning og hjælp til udvik-
ling af færdigheder efter servicelovens §§ 82 a og b. Kommunen kan desuden
Sagsnr.
2019 - 2280
Doknr.
693142
Dato
30-04-2019
Kirkeudvalget 2018-19
KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 39
Offentligt
2
eksempelvis træffe afgørelse om støtte efter servicelovens § 85 eller om mid-
lertidigt ophold på et botilbud efter servicelovens § 107, hvis borgeren har be-
hov herfor.
Det kan videre oplyses, at kommunerne har ansvaret for at sikre særlig støtte
og hjælp til et barn eller en ung under 18 år efter serviceloven uanset årsagen
til, at barnet eller den unge mistrives i hjemmet, herunder som følge af foræl-
dres manglende varetagelse af omsorgen for barnet eller den unge. Der kan i
den forbindelse henvises til tidligere besvarelse på KIU alm. del nr. 25.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag:
Bilag 1. Svar på KIU alm. del. spm. 25.


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Kirkeudvalg
Folketingets Kirkeudvalg har d. 15. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
25 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karen J. Klint (S).
Spørgsmål nr. 25:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder der er i den sociale lovgivning
for beskyttelse af børn mod enten forældrenes eller et trossamfunds interne
regler, hvis disse tilsidesætter børns almindelig ret til en tryg opvækst, under-
visning/skolegang eller til at bo sammen med sine forældre? Der henvises i øv-
rigt til KIU alm. del – samrådsspørgsmål C, D og E.”
Svar:
En kommune har ansvaret for at sikre særlig støtte og hjælp til et barn eller en
ung efter serviceloven uanset årsagen til, at barnet eller den unge mistrives i
hjemmet herunder som følge af forældres manglende varetagelse af omsorgen
for barnet eller den unge.
Generelt gælder, at kommunen efter servicelovens § 146 har en pligt til at føre
tilsyn med de forhold, som alle børn og unge under 18 år i kommunen lever un-
der.
Kommunen bør føre tilsynet på en sådan måde, at der kan sættes ind med en
tidlig indsats i de tilfælde, hvor et barn eller en ung må formodes at have behov
for særlig hjælp og støtte.
Hvis kommunen - enten som led i deres generelle tilsynspligt med alle børn og
unge i kommunen eller på baggrund af en underretning - bliver opmærksom på
et barn eller en ung, der må antages at have behov for særlig støtte, så har
kommunen desuden pligt til at sikre, at der iværksættes en undersøgelse af
barnets eller den unges forhold efter servicelovens § 50 (en børnefaglig under-
søgelse).
Undersøgelsen og vurderingen af barnets eller den unges behov for særlig
støtte skal bero på en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns van-
skeligheder og behov.
Ansvaret for at sikre en afdækning af barnets forhold påhviler kommunen, som
uanset forældrenes reaktioner eller handlinger skal sørge for at afdække, om
barnet har brug for hjælp og støtte.
Sagsnr.
2019 - 1029
Doknr.
669866
Dato
20-02-2019
Kirkeudvalget 2018-19
KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 25
Offentligt
Kirkeudvalget 2018-19
KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 39
Offentligt
2
En børnefaglig undersøgelse skal munde ud i en begrundet stillingtagen til, om
barnet eller den unge har brug for særlig støtte og i givet fald hvilken slags.
Afhængig af barnets eller den unges behov kan særlig støtte bestå i en række
forskellige typer af foranstaltninger bl.a. støtte i hjemmet, behandling, aflast-
ning eller anbringelse uden for hjemmet. Hvis kommunen finder, at barnets be-
hov eller udfordringer, som afdækket i den børnefaglige undersøgelse, ikke kan
løses ved fortsat ophold i hjemmet hos forældrene, kan kommunen således
træffe afgørelse om at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet. Hvis
forældremyndighedsindehaver og/eller den unge, der fyldt 15 år, ikke ønsker at
samtykke til en sådan anbringelse, så kan kommunen vælge at forelægge sa-
gen for børn- og unge-udvalget, der træffer afgørelse om tvangsmæssig an-
bringelse uden for hjemmet.
Med venlig hilsen
Mai Mercado