URU alm. del - svar på spørgsmål 142 om, hvorvidt danske ministre har større fravær end deres EU-kolleger ved EU-møder, fra udenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 142)
Aktører:
Besvarelse S142-udkast.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/URU/spm/142/svar/1577541/2051395.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Udenrigsudvalg Sag/ID Nr. Enhed Dato 2019-17778 EUP 29. april 2019 URU alm. del – svar på spørgsmål 142 fra Holger K. Nielsen (SF) stillet den 19. marts 2019 til udenrigsministeren. Spørgsmål Kan ministeren bekræfte beskrivelsen af danske ministres deltagelse i EU-møder i notatet – ”Danske ministre har større fravær end deres EU- kolleger” fra Tænketanken Europa den 20. september 2018, jf. URU alm. del - bilag 146? Svar Udenrigsministeriet har foretaget en systematisk gennemgang af de formelle møder i Rådet for perioden 28. juni 2015 til 17. april 2019. Gennemgangen er baseret på de offentlige deltagerlister, der er frit tilgængelige på Rådets hjemmeside. Opgørelsen viser, at der i perioden samlet har været afholdt i alt 262 formelle møder i Rådet. Danske ministre har deltaget i 188 af disse svarende til ca. 72 procent af det totale antal rådsmøder. Opgørelsen sker med forbehold for eventuelle fejl i kildematerialet. Regeringen prioriterer generelt deltagelse i rådsmøder højt. Der kan dog være situationer, hvor det er nødvendigt at prioritere mellem forskellige forpligtelser. For eksempel deltog jeg ikke i det seneste møde i Rådet for Almindelige Anliggender den 9. april 2019, da det faldt sammen med min deltagelse i arktiskonferencen International Arctic Forum i Skt. Petersborg. Med venlig hilsen Anders Samuelsen Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Udenrigsudvalget 2018-19 URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt