URU alm. del - svar på spørgsmål 201 om oversendelse af talepapir fra mødet i Europaudvalget den 26. april 2019 om forslag til forordning om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), fra ministeren for udviklingssamarbejde

1
Talepunkt til brug for udviklingsministerens forelæggelse af
rådsmødet for FEU d. 26. april 2019
[Forhandlingsoplæg på NDICI-forslaget]
Jeg vil nu forelægge EU’s forordningsforslag til instrumentet
for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt
samarbejde – forkortet NDICI. Det bliver EU’s store,
samlede udviklingsinstrument i næste flerårige finansielle
ramme for 2021-2027, MFF.
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering
den 23. november 2018. Jeg vil i dag forelægge sagen til
forhandlingsoplæg.
Forordningsforslaget, der udgør en klar forenkling af EU’s
arkitektur for eksterne finansieringsinstrumenter, består af tre
søjler og en reserve.
Enhed:
UPF
Sagsbehandler:
UPF/HMC/AFR/EUP/EURKOR
Dato:
23. april 2019
Sagsnummer:
2018-46464
Udenrigsudvalget 2018-19
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 201
Offentligt
2
Den første søjle er den geografiske, som forventes at ville
udgøre ca. trefjerdedele af instrumentet, hvoraf ca. halvdelen
foreslås afsat til indsatser i Afrika syd for Sahara, hvilket er
en prioritet for regeringen. Søjlen vil finansiere både
regionale og bilaterale programmer.
Den anden søjle er den tematiske, hvor fire prioriteter har
fået afsat dedikerede midler. De er: (1) demokrati og
menneskerettigheder, (2) civilsamfund, (3) fred og stabilitet
samt (4) globale udfordringer, herunder sundhed, uddannelse,
kvinder og piger samt migration.
Tredje søjle har fokus på at kunne agere hurtigt i forbindelse
med kriser. Søjlen vil også anvendes til at sammenkoble
humanitære og udviklingsmæssige indsatser, som er en dansk
prioritet.
3
Endelig er der indlagt en reserve eller en såkaldt ”stødpude”
tiltænkt kommende prioriteter og udfordringer, som ikke på
nuværende tidspunkt kan identificeres. Dette vil gøre EU i
stand til fleksibelt at adressere nye og uforudsete kriser. 10%
af budgetmidlerne foreslås tildelt denne stødpude.
Det rumænske formandskabs seneste udkast til Rådets
holdning til forordningen udgør sammen med nogle enkelte,
tematisk afgrænsede ændringsforslag det nuværende grundlag
for forhandlingerne.
For så vidt angår de store linjer i instrumentet har man fra
dansk side langt hen ad vejen fået tilgodeset sine
synspunkter. Det har været en kernesag for regeringen, at
EU’s eksterne finansieringsinstrumenter skulle forenkles med
henblik på at skabe større sammenhæng og fleksibilitet. Det
foreliggende udkast lægger op til at samle en række
instrumenter under samme forordning, der vil fremme
4
sammenhængskraften i EU’s indsatser såvel som
fleksibiliteten i forhold til nye udfordringer.
Tematisk er det også vurderingen, at det aktuelle udkast
flugter med danske prioriteter og værdier. Det gælder 2030-
dagsordenen og verdensmålene, som instrumentet skal
bidrage til at opnå med strategisk afsæt i Den Europæiske
Konsensus om Udvikling og EU’s Globale Strategi. Også
fattigdomsbekæmpelse står stærkt i overensstemmelse med
Unionens traktatlige forpligtelser.
Danmark og ligesindede lande har i forhandlingerne
prioriteret menneskerettigheder. Det er i det forelæggende
udkast tilgodeset med et tematisk vindue for
menneskerettigheder og demokrati og indgår i de geografiske
vinduer som en prioritet.
Religions- og trosfrihed kunne i regeringens optik imidlertid
stå stærkere i instrumentet.
5
Klimaforandringer er også en væsentlig prioritet, idet der er
sat et forbrugsmål på 25 pct., som skal gå til klimarelaterede
indsatser. Regeringen havde i lighed med flere andre
medlemslande i forhandlingerne gerne set, at dette
forbrugsmål blev endnu højere.
Kønsligestilling, herunder seksuel- og reproduktiv sundhed
og rettigheder, vurderes også at stå stærkt, da hele 85% af alle
aktiviteter finansieret under NDICI skal bidrage til
ligestilling. Menneskerettigheder, demokrati, ligestilling,
miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaforandringer vil
med det nuværende udkast alle skulle mainstreames på tværs
af hele instrumentet.
Migration har også en fremtrædende rolle, idet 10% af alle
indsatser skal være migrationsrelaterede. Dertil er der
mulighed for at trække på ”stødpuden”, hvis der opstår
uventede kriser i fremtiden.
6
Hvad angår migration har regeringen prioriteret at sikre
tilstrækkelige, fleksible midler til migrationshåndtering, og at
indsatser under instrumentet adresserer grundlæggende
årsager til irregulær migration.
Jeg fremlagde i efteråret også forslaget under NDICI om, at
den såkaldte EFSD+ skal samle alle EU’s værktøjer for
eksterne investeringer til fordel for udvikling. EFSD+
indeholder en fortsættelse af den nuværende Europæiske
Fond for Bæredygtig Udvikling – kaldet EFSD - som blev
iværksat i 2017. Og den lægger op til, at Den Europæiske
Investeringsbanks eksterne lånemandat indarbejdes og
fremadrettet varetages af Kommissionen og ikke som nu af
den Europæiske Investeringsbank. Som følge af dette, er der i
øjeblikket forhandlinger mellem Kommissionen og den
Europæiske Investeringsbank herom.
7
For regeringen er det væsentligt, at EU opnår størst mulig
udviklingseffekt ved, at arbejdsdelingen følger
institutionernes respektive kompetencer samtidig med, at den
Europæiske Investeringsbank fortsat sikres en særlig rolle,
fordi den er EU’s bank. Der afventes en aftale mellem de to
institutioner. Medmindre aftalen begrænser medlemslandenes
indflydelse, forestiller jeg mig, at Danmark som
udgangspunkt vil være positiv overfor, hvad de to parter når
frem til, om end der fortsat kan stilles spørgsmål til, om ikke
EFSD+ bør have sin egen forordning i stedet for at være
integreret i NDICI.
Endelig pågår drøftelser om, hvordan medlemslandene
gennem Rådet bedst sikres strategisk styring af og tilsyn med
implementeringen af forordningen. Her ønsker vi at fremme
en simpel og effektiv tilgang, der sikrer tættere samarbejde
og tidlig inddragelse af medlemslandene.
8
Der eksisterer, som også nævnt for Folketingets
Europaudvalg i efteråret, fortsat en risiko for, at
udgangspunktet om ét samlet instrument ikke vil bestå, og at
Den Europæiske Udviklingsfond og/eller
Naboskabsinstrumentet måske bliver udskilt. Dette vil i min
optik være et tilbageskridt fra det ambitiøse og rettidige
udgangspunkt. I fald instrumentet deles op, vil der
forventeligt skulle vedtages forordningsforslag på hvert
enkelt instrument. Regeringen følger fortsat udviklingen og
vil arbejde for, at instrumentet forbliver intakt.
----
På baggrund af ovenstående lægger regeringen betydelig
vægt på, at drøftelserne ikke foregriber forhandlingerne om
EU’s flerårige finansielle ramme.
Jeg kan i den forbindelse bemærke, at migrationshåndtering
som bekendt er en prioritet for regeringen i de centrale MFF-
forhandlinger.
9
Inden for rammerne af en MFF på 1,00 pct. af EU’s BNI
ønsker regeringen således en styrket migrationsindsats. Det
gælder også de grundlæggende årsager til migration via EU’s
eksterne bistand, herunder ikke mindst i Afrika.
Regeringen lægger vægt på et samlet, enkelt og fleksibelt
instrument, der effektivt kan møde fremtidens udfordringer.
Regering lægger vægt på, at danske værdier og synspunkter i
forhold til menneskerettigheder, herunder kvinder og pigers
rettigheder samt religions- og trosfrihed, kønsligestilling samt
fred og stabilitet prioriteres i forordningen og dens bilag.
Regeringen lægger vægt på, at de nuværende
fleksibilitetsmuligheder i EUF’en sikret ved særlige
budgetregler ikke integreres i instrumentet, idet dette
vurderes i strid med sunde budgetprincipper som annualitet
og tilbagebetaling af ubrugte beløb.
10
Dertil arbejder Regeringen for:
o At adresseringen af irregulær migration styrkes mest
muligt.
o At klima og klimarelevante aktiviteter bliver styrket
o At Afrika får en stærk prominens i instrumentet,
herunder at de nordafrikanske landes placering flugter
med danske prioriteter
o At der etableres et stærkt bånd til det humanitære
område
o At der sker en tilpasning mellem naboskabsvinduet og
de øvrige geografiske vinduer og med understregning af
den vægt, som man fra dansk side tillægger særligt det
Østlige partnerskab.
o At medlemslandene sikres strategisk styring og tilsyn
med implementeringen af instrumentet gennem tidlig og
grundig inddragelse.
11
o At de udviklingsfinansielle værktøjer kan afspejle
anbefalinger fra gruppen af vise personer, hvor det er
passende og vil kunne tilslutte sig et eventuelt
kompromis omkring EFSD+.
Inden for rammerne af at fastholde, eventuelt fremme, de
nævnte prioriteter, vil regeringen kunne tilslutte sig NDICI i
den form, der kan skabes bredt flertal om i Rådet.
Tak for ordet.


Folketingets Udenrigsudvalg
Bilag Journalnummer Kontor Dato
1 2018-46464 UPF 30. april 2019
URU alm. del – svar på spørgsmål 201 stillet den 26. april 2019
til ministeren for udviklingssamarbejde
Spørgsmål
Vil ministeren oversende sit talepapir fra mødet i Europaudvalget den 26. april
2019 om forslag til forordning om oprettelse af instrumentet for naboskab,
udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI)?
Svar
Hermed oversendes talepapiret fra samrådet den 26. april 2019.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Udenrigsudvalget 2018-19
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 201
Offentligt