KUU alm. del - svar på spm. 119 om kommentar til henvendelsen fra Syddansk Universitet vedrørende forslag til etablering af et nationalt H. C. Andersen Center, fra kulturministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KUU alm. del (Spørgsmål 119)
Aktører:
Svar på KUU-spm. 119 om forslag om etablering af et nationalt H. C.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/KUU/spm/119/svar/1577523/2051356.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 19/01077-2 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Den 30. april 2019 Folketingets Kulturudvalg har den 2. april 2019 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 119 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Syddansk Universitet vedrørende forslag til etablering af et nationalt H.C. Andersen Center, herunder finansieringen heraf, jf. KUU alm. del – bilag 88.” Svar: Jeg hæfter mig ved, at et nationalt H. C. Andersen Center ifølge forslaget fra Syddansk Universitet, Odense Bys Museer/H.C. Andersens Hus og H.C. Andersen Fonden skal arbejde med fem indsatsområder: 1. Digitalisering og tilgængeliggørelse af Andersens trykte værker, manuskripter og udkast 2. Udbredelse af undervisningsformer til grundskolen, ungdomsuddannelser og livslang læring 3. Kortlægning af H.C. Andersens betydning samt opfattelsen af ham ude i verden 4. Sikring af pålidelige og tidssvarende oversættelser til hovedsprogene 5. Udvikling af nye formidlingsplatforme for forståelsen af H.C. Andersens liv, værk og værdier. De fem indsatsområder er relevante for flere ministerområder, idet de strækker sig over flere forskellige fagområder, herunder digitalisering af kulturarven, undervisning og uddannelse, forskning, oversættelse, produktion af serier, film og anden formidling etc. Der er efter min opfattelse tale om perspektivrige forslag, og der er ingen tvivl om, at H. C. Andersen udgør en stærk inspirationskilde og et stærkt brand for Danmark – både indadtil og udadtil. Regeringen har derfor også afsat 2 mio. kr. i 2019 og 3 mio. kr. som tilskud til et H.C. Andersen oplevelsescenter på Lerchenborg Gods ved Kalundborg, som endnu er under planlægning. Kulturudvalget 2018-19 KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 119 Offentligt Side 2 Jeg må samtidig konstatere, at der inden for de aktuelle rammer i Kulturministeriet ikke er frie midler til at finansiere en samlet satsning i den størrelsesorden, som der foreslås med oplægget til et nationalt H.C. Andersen Center, ligesom jeg ikke er be- kendt med, at der skulle være afsat midler hertil på de andre relevante ministerområ- der. Budgetskitsen indeholder således udgifter på over 45 mio. kr. alene i den første fireårige periode. Spørgsmålet om midler til et nationalt H. C. Andersen Center vil der- for i højere grad være et relevant emne for en kommende finanslovsforhandling. Mette Bock