ULØ alm. del - svar på spm. 65 om dokumentation for at Hjørring Kommunens tal om udligning og befolkningstilbagegang ikke passer, fra økonomi- og indenrigsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
oim@oim.dk
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 24. april 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 65 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S).
Spørgsmål nr. 65:
”Ministeren oplyste under samråd 24/4-19 om udligning og befolkningstilbagegang, at
tallene fra Hjørring Kommune ikke passer. Dette bedes dokumenteret af ministeren.”
Svar:
Jeg vil indlede med en præcisering. Under samrådet oplyste jeg, at det er Økonomi- og
Indenrigsministeriets umiddelbare vurdering, at det materiale, som Hjørring Kom-
mune har fremsendt til ministeriet, ikke kan bruges til at konkludere, at Gentofte og
Frederiksberg Kommuner ikke har haft en befolkningstilbagegang.
Materialet fra Hjørring Kommune bygger på Danmarks Statistiks data for ”Befolknin-
gens udvikling efter kommune, bevægelsesart og køn”, jf. Danmarks Statistik, Stati-
stikbanken, tabel BEV107. Statistikken beskriver befolkningsbevægelse over et givet år
for de enkelte kommuner i form af levendefødte, døde, til- og fraflytning, ind- og ud-
vandring samt eventuelle korrektioner. Udvandringen fordeler sig på udvandring i
indeværende år samt udvandring før indeværende år.
Hjørring Kommune har påpeget, at Frederiksberg og Gentofte Kommuner har haft
uforholdsmæssigt høje værdier for gruppen af udvandrede, som er udrejst før indevæ-
rende år, dvs. sent registreret i CPR. Hjørring Kommune indikerer, at denne ufor-
holdsmæssige høje værdi i 2017 er årsagen til, at de to kommuner nu synes at komme
ind i kriteriet for ”Beregnet årlig nedgang i befolkningstallet”, som indgår i den kom-
munale udligning.
Det kan oplyses, at en rapport fra konsulentfirmaet Implement har dokumenteret, at
sene registreringer af udvandrede i CPR ser ud til at være et problem i flere kommuner
over hele landet. I forlængelse heraf har ministeriet over for kommunerne indskærpet
kravene til den løbende kontrol af registreringer i CPR.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har desuden set på data fra ovennævnte statistik for
befolkningens udvikling på tværs af alle kommuner. Også ifølge denne statistik har
flere kommuner forsinkede registreringer af udvandrede. Sammenlignes kommuner-
nes oplysninger i statistikken, er det særligt Gentofte, Holbæk, Esbjerg, Norddjurs og
Hjørring Kommuner, der i 2018 havde en andel af udvandring før indeværende år i
forhold til kommunens samlede udvandring over de seneste 6 år, som var markant
højere end kommunerne generelt. I 2017 var det tilsvarende i særlig grad Kerteminde
Kommune, som lå højt.
Sagsnr.
2019-2187
Doknr.
92227
Dato
30-04-2019
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 65
Offentligt
2
Kommunernes udgangspunkt er dog ikke ens. Gentofte Kommune har således et mar-
kant højere antal udvandrede pr. indbygger end fx Holbæk, Esbjerg, Norddjurs og
Hjørring Kommuner – selvom disse kommuner i 2018 alle havde en høj andel af ud-
vandring før indeværende år i forhold til kommunens samlede udvandring over de
seneste 6 år.
Samlet er det ikke Økonomi- og Indenrigsministeriets umiddelbare vurdering, at disse
data for befolkningens udvikling fra Danmarks Statistik og udviklingen i gruppen af
udvandrede før indeværende år kan anvendes til at konkludere, at konkrete kommu-
ner ikke har haft befolkningstilbagegang – herunder fx Gentofte og Frederiksberg
Kommuner.
Ministeriet har videregivet oplysningerne til Finansieringsudvalget med henblik på, at
det kan inddrages i den igangsatte undersøgelse af kommunernes registreringer i rela-
tion til udligningen. Denne undersøgelse omhandler kommunerne bredt set.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Bilag:
Bilag 1. Rapport fra Implement


Implement Consulting Group Tel +45 4586 7900 CVR 32767788
Strandvejen 54 Email info@implement.dk Bank 4845-3450018236
2900 Hellerup Implementconsultinggroup.com SWIFT DABADKKK
Iban DK3030003450018236
KOMMUNERNES REGISTRERING AF
UDREJSTE UDLÆNDINGE
Afrapportering
Udlændinge- og Integrationsministeriet
20. december 2018
Bilag 1
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 65
Offentligt
1
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Indledning ............................................................................................................ 1
1.1 Baggrund, formål og rapportens struktur...................................................... 1
1.2 Resumé........................................................................................................ 2
2. Metode................................................................................................................. 4
2.1 Kortlægningsdesign ..................................................................................... 4
2.2 Udvælgelse af kommuner ............................................................................ 4
2.3 Datagrundlag ............................................................................................... 5
3. Rammer for opgaveløsningen.............................................................................. 6
3.1 Regelgrundlag.............................................................................................. 6
3.2 Myndigheder involveret i udrejsesager......................................................... 9
4. Hovedmålgrupper i udrejsesager........................................................................ 12
4.1 Tre hovedmålgrupper.................................................................................. 12
4.2 Validitet af cpr-registreringer....................................................................... 12
4.3 Karakteristika ved udrejste flygtninge.......................................................... 13
5. Den kommunale opgaveløsning.......................................................................... 14
5.1 Kommunernes organisering af folkeregisteropgaven.................................. 14
5.2 Kommunerns sagsgange omkring registrering af udrejse........................... 16
5.3 Forskelligheder i praksis ............................................................................. 23
6. Udfordringer og barrierer for effektiv registrering ................................................ 25
1
1. INDLEDNING
Implement har i perioden oktober 2018 til december 2018 gennemført en kortlægning af
kommunernes registrering af udrejste udlændinge for Udlændinge- og
Integrationsministeriet.
I det følgende afrapporteres resultaterne af kortlægningen.
1.1 Baggrund, formål og rapportens struktur
Efter gældende regler er kommuner forpligtet til at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR
for alle borgere i kommunen, herunder udlændinge. Det er således kommunernes ansvar
at vurdere og registrere, om en person er forsvundet eller udrejst. Når en udlænding
udrejser uden at framelde sig CPR er det i sagens natur en opgave, der beror på
undersøgelser og ofte også skøn fra kommunernes side i forhold til at vurdere, om
udlændingen er udrejst, eller om udlændingen fortsat opholder sig i landet.
Kommunerne udrejser personer i CPR- registret, der har forladt landet uden selv at
registrere udrejse. Formodningen taler for, at en del udrejser først konstateres med en vis
tidsforsinkelse. Denne kortlægning skal belyse eventuelle forskelle i kommunernes praksis
i forhold til at vurdere, hvornår en person er forsvundet eller udrejst. Opdragsgiver har haft
en række ønsker til kortlægningens indhold, som er imødekommet i rapportens fire dele
som følger:
KAPITEL 3 OM RAMMER FOR OPGAVELØSNINGEN kortlægger lovgrundlaget og
fortolkningen af reglerne for kommunernes opgaveløsning samt de kommunale og
statslige myndigheders roller i forbindelse med at registrere udrejste udlændinge.
KAPITEL 4 OM HOVEDMÅLGRUPPER I UDREJSESAGER redegør for kortlægningens
resultater i forhold til de tre hovedmålgrupper af udlændinge i kortlægningen (flygtninge,
studerende og arbejdstagere). Dette kapitel indeholder tillige en vurdering af soliditeten af
CPR-registreringen for de respektive målgrupper og en beskrivelse af, i hvilket omfang
kommunerne har viden om fællestræk for de flygtninge, der rejser samt om, hvor de rejser
hen, når de forlader Danmark.
KAPITEL 5 OM DEN KOMMUNALE OPGAVELØSNING kortlægger sagsgange, procedurer
mv. i de kommuner, som har været omfattet af kortlægningen, herunder
 Hvordan kommunerne administrerer det lovgrundlag, der blev fremstillet i kapitel 3
 Hvordan kommunerne får viden om ”inaktive” borgere, herunder om udrejste personer,
og hvilke procedurer der leder til framelding af udrejste borgere i CPR-registeret
 Om kommunen har systematiske procedurer for at identificere de "inaktive" borgere
 I hvilket omfang kommunerne undersøger sagerne, herunder hvordan kommunerne
følger op på flygtninge, arbejdstagere og studerende, der forsvinder / formodes udrejst.
 Hvilken kontakt kommunerne har til udlændingemyndighederne
 Om der er forskelle i rutiner og udfordringer i forhold til de i kapitel 4 nævnte målgrupper
 Om nogle kommuner har en særlig effektiv praksis på området
KAPITEL 6 OM UDFORDRINGER OG BARRIERER FOR EFFEKTIV REGISTRERING samler op
på en række punkter, som kommunerne har peget på i forhold til, hvilke justeringer i fx
regelgrundlag eller dataunderstøttelse der ville kunne fremme en mere effektiv kommunal
registrering af udrejste udlændinge og dermed også et mere solidt datagrundlag på
området.
2
1.2 Resumé
Det er den enkelte kommune, som skal sikre korrekt bopælsregistrering i CPR for alle
borgere i kommunen, herunder udlændinge. CPR-registreringen (folkeregistret) udgør en
del af kommunernes borgerservice, der udover indrejse også omfatter flytning,
sygesikring, vielser, pas, kørekort mv. Borgerserviceopgaven kan organisatorisk være
forankret ret forskelligt i kommunen, fx under økonomi-, social-, kultur- eller
teknikforvaltningen.
Kortlægningen viser, at kommunernes kontrol med CPR-registreringen som hovedregel
tilgås fra et ydelsesperspektiv. Interviews og workshops med kommuner giver det indtryk,
at forkert bopælsregistrering ofte har sammenhæng med, at borgere modtager ydelser,
som de ikke er berettiget til. Generelt kan det handle om, at borgere ved at oplyse en
anden adresse end den faktiske bopæl uberettiget modtager ydelser som fx udeboende
SU, boligsikring, børnetilskud til enlige og økonomisk friplads eller ydelser, hvor
bopælsregistrering med ægtefælle eller samlever vil mindske den samlede
ydelsesmodtagelse som følge af et loft over ydelsen, herunder fx kontanthjælp,
uddannelseshjælp og integrationsydelse.
I forhold til registrering af udrejste udlændinge har kommunerne typisk fokus på, om
udlændinge rejser ud med ydelser, som de som følge af den faktiske udrejse ikke længere
er berettiget til. Sådanne ydelser kan eksempelvis vedrøre pensionstillæg, kontanthjælp,
uddannelsesstøtte eller træk på sundhedsydelser. Det forhold, at kommunerne går til
registreringsopgaven ud fra et ydelsesperspektiv, har sammenhæng med, at
bopælsregistreringen typisk er indgangen til en lang række ydelser, som ofte helt eller
delvis finansieres af kommunerne. Validiteten i kommunernes registrering har dermed
også sammenhæng med, hvilket kontroltryk der ledelsesmæssigt og politisk er opbakning
til at udøve over for borgerne, hvor mange ressourcer der stilles til rådighed for
registreringsarbejdet, og hvilke processer og arbejdsgange kommunen har mulighed for
at tage i anvendelse for at sikre korrekt bopælsregistrering. Kortlægningen viser, at det er
muligt at identificere en lang række fællestræk ved kommunernes opgaveløsning, men at
der også er en række forskelle på tværs af kommunerne, som har betydning for den
enkelte kommunes registrering af udrejste udlændinge.
Det har været en del af opgaven at søge at afdække, hvor solid kommunernes registrering
af udrejste udlændinge er. Kommunerne vurderer selv, at der er betydelig variation mellem
soliditeten af registreringerne på tværs af de tre hovedmålgrupper for analysen.
Kommunerne vurderer, at der stort set ikke er forskel mellem antallet af
bopælsregistrerede flygtninge (ekskl. familiesammenførte) og det antal, der opholder sig i
kommunen, og at flygtninge er den gruppe, de har mest ”styr på”. Det er således
vurderingen, at cpr-oplysningerne om udrejste flygtninge giver et retvisende billede af,
hvor mange flygtninge der er udrejst af landet.
I forhold til både studerende og arbejdstagere vurderer kommunerne derimod, at der er
en overregistrering forstået på den måde, at der er registreret flere, end der rent faktisk
opholder sig i kommunerne. Der er forholdsvis store spænd i kommunernes vurdering af
overregistreringen (fra ca. 1 til 15-20 procent), og kommunerne har endvidere peget på,
at der er et vist element af ”gynger og karruseller” i vurderingen. De angivne forskelle
udgør bedste bud på en ”nettobetragtning”, som dermed kan dække over, at en vis
underregistrering udlignes af en tilsvarende overregisterring. En enkelt kommune har
vurderet, at den efter en ”oprydning” i arbejdstagergruppen nu samlet set har en
underregistrering af arbejdstagere i kommunen.
Kommunerne har peget på en række barrierer i forhold til at opdage og administrere
udrejse af udlændinge. Disse barrierer omfatter bl.a. muligheder for løbende screening af
bopælsregistreringer, transparens omkring gyldighed af opholdsgrundlag, diskrepans
3
mellem lovgrundlag og digital kommunikation, muligheder for samarbejde med
udenlandske myndigheder og indhentning af oplysninger fra private aktører som
boligselskaber, banker og arbejdsgivere.
Endelig viser kortlægningen, at samarbejdet mellem kommuner og
udlændingemyndighederne er begrænset i forhold til registrering af udrejste udlændinge.
Kommunerne har peget på en række muligheder for at forbedre samarbejdet og kvaliteten
af kommunernes registrering, herunder ved at forbedre brugervenligheden i Udlændinge
Informations Portalen (UIP) og ved at lade oplysningerne om tildeling og ophør af
opholdsgrundlag for udlændinge flyde bedre mellem udlændingemyndighederne og
kommunerne, så kommunerne i højere grad bliver adviseret om, for hvornår udlændinges
udrejse skal finde sted.
4
2. METODE
2.1 Kortlægningsdesign
Det er under kortlægningen tilstræbt at belyse problemstillingen om registrering af udrejste
udlændinge fra en række forskellige vinkler, herunder ved at belyse regler på området,
ved at inddrage alle relevante statslige aktører og ved at inddrage et stort antal kommuner
i analysen. Implement har løbende drøftet kortlægningsdesign i form af bl.a. udvælgelse
af kommuner samt indhold af spørgerammer og workshops med Udlændinge- og
Integrationsministeriet.
Kortlægningen har omfattet en række relevante statslige aktører i form af
Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration,
Statsforvaltningen samt Økonomi- og Indenrigsministeriet, som er ressortansvarligt for
CPR-lovgivningen.
Kortlægningen af kommunernes registrering af udrejste udlændinge beror i sagens natur
i høj grad på dialog med kommunerne. Vi har derfor lagt vægt på at inddrage et stort antal
kommuner i analysen, på at gennemføre stedlige besøg hos de enkelte kommuner og på
at involvere disse i både interviews og workshopforløb med henblik på at skabe et
vidensgrundlag af høj kvalitet i forhold til den kommunale opgavevaretagelse. Det er i
særlig grad medarbejdere og ledere, der arbejder med kommunernes bopælsregistrering,
som har været involveret i kortlægningen. I nogle tilfælde er der tillige modtaget input og
bidrag fra medarbejdere fra ydelseskontrollen. Dette afhænger bl.a. af den enkelte
kommunes organisering.
Opgaven har som udgangspunkt været at kortlægge, hvordan registreringen af udrejste
udlændinge foregår i kommunerne, på hvilket grundlag den hviler og hvilke forskelle der
måtte være mellem forskellige målgrupper og kommunerne. Vi har dog også benyttet
lejligheden til at opsamle oplysninger om en række barrierer, der gør sig gældende for en
mere effektiv registreringspraksis i kommunerne samt forskellige bud på, hvilke tiltag der
kan iværksættes i det omfang, der måtte være et ønske om at overkomme disse barrierer.
2.2 Udvælgelse af kommuner
Det har været afsættet for kortlægningen, at dataindsamlingen skulle foretages hos 10-15
kommuner, der tilsammen udgør et omtrent repræsentativt udsnit af landets kommuner i
forhold til geografi og (til dels) størrelse.
Desuden har det naturligvis været et centralt hensyn, at de udvalgte kommunerne skal
have forsvindings- og udrejsesager vedrørende udlændinge, da der i modsat fald ikke er
noget at kortlægge. Sidstnævnte hensyn har nødvendiggjort, at der blev udvalgt
kommuner med en vis volumen af indbyggere med opholdsgrundlag på baggrund af asyl,
studie og erhverv. Det har imidlertid også betydet en underrepræsentation af særligt
mindre kommuner.
Implement har samtidig ved udvælgelsen søgt at tage hensyn til, at de enkelte kommuner
repræsenterede en vis variation i organiseringen af CPR-området, så der i videst muligt
omfang var mulighed for at få forskellige praksisser belyst under kortlægningen.
Implement har med afsæt i ovenstående i samarbejde med opdragsgiver identificeret 15
kommuner, som blev inviteret til at deltage i interviews og efterfølgende workshopforløb.
Af disse 15 kommuner havde de 13 mulighed for at stille op til interview inden for
projektperioden, og ni kommuner havde mulighed for at deltage i det efterfølgende
workshopforløb.
5
De 13 kommuner, der indgik i interviewrunden, er angivet på kortet og i tabellen nedenfor.
Her fremgår tillige nøgleoplysninger om antal indbyggere og udlændinge for hver
kommune. Det er i tabellen markeret med en lidt mørkere farve, hvilke kommuner der tillige
deltog ved workshopforløb
Overblik over kommuner i kortlægningen samt udlændingetal i 2017
2.3 Datagrundlag
Kortlægningen hviler på følgende datagrundlag:
 Data om udlændinge i danske kommuner med henblik på valg af kommuner. Data er
bl.a. stillet til rådighed af Udlændinge- og Integrationsministeriet
 Regler på området, som er anvendt til at beskrive, hvilke myndigheder der har hvilke
opgaver på udlændingeområdet, samt hvilket formelt indhold der er i den kommunale
opgavevaretagelse. Der er i mindre omfang tillige gennemgået kommunale retningslinjer
på området, som er stillet til rådighed af nogle af de interviewede kommuner.
 Interviewdata fra interviews med statslige myndigheder, jf. ovenfor. Disse interviews er
gennemført som stedlige interviews.
 Interviewdata fra interviews med kommuner, som er anvendt til at beskrive den
kommunale opgaveløsning og til at identificere relevante temaer for det efterfølgende
workshopforløb. Alle interviews er – med undtagelse af et enkelt, hvor praktiske hensyn
ikke tillod det – gennemført som stedlige interviews hos den enkelte kommune.
 Resultater fra workshopforløb med i alt ni kommuner. Der er gennemført en workshop i
den vestlige del af landet med i alt fem kommuner og en i den østlige del af landet med
i alt fire kommuner. Ved de to workshops behandlede vi bl.a. soliditeten af datagrundlag
fordelt på målgrupper, validerede de typiske processer i kommunerne i forhold til
udrejseregistrering af udlændinge og drøftede barrierer og mulige løsninger på
udfordringer i forhold til en effektiv kommunal registreringspraksis. De to workshops
fandt sted i hhv. Aarhus og København.
Kommune Indbyggertal Flygtninge mv. Erhverv Studie
Ballerup 48.231 266 274 132
Esbjerg 115.905 1.197 684 287
Gladsaxe 68.775 442 1.450 554
Herning 88.386 905 547 172
Horsens 89.030 906 347 238
Kolding 92.282 1.025 382 286
Lyngby-Taarbæk 55.240 456 731 684
Nordfyns 29.446 292 109 99
Næstved 82.581 904 197 179
Odense 200.563 1.801 802 840
Rødovre 38.492 151 394 211
Aalborg 211.937 2.047 1.031 711
Aarhus 335.684 3.015 2.234 1.766
6
3. RAMMER FOR OPGAVELØSNINGEN
3.1 Regelgrundlag
3.1.1 Kommunernes pligt til korrekt bopælsregistrering.
Efter CPR-lovens § 6, stk. 1, er det den enkelte kommune, som er forpligtet til at sikre
korrekt bopælsregistrering i CPR for alle borgere i kommunen, herunder udlændinge.
Kommunen skal efter CPR-lovens § 6, stk. 1, i CPR registrere enhver på dennes bopæl i
kommunen, hvis vedkommende skal være registreret her i landet efter CPR-lovens kapitel
4-6. Ved bopæl forstås det sted (bolig), hvor en person regelmæssigt sover, når denne
ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende,
og hvor denne har sine ejendele.
Kommunen skal registrere den, der ingen bopæl har, på vedkommendes faste
opholdssted i kommunen uanset dettes karakter (§ 6, stk. 2).
Kommunen må ikke registrere en person på en adresse, hvis der er tvivl om, hvorvidt
vedkommende bor eller opholder sig der, men skal først undersøge sagen, herunder ved
anvendelse af reglerne i CPR-lovens § 10, stk. 2 og 3., jf. CPR-lovens § 6, stk.3, 2. pkt..
Den hidtidige bopælskommune skal fortsat have registreret den, der intet fast opholdssted
har, men kommunen skal registrere den pågældende som fraflyttet den tidligere adresse
– det vil sige som værende uden fast bopæl i kommunen. Kommunalbestyrelsen skal med
mellemrum tage sagen op for at vurdere, om der kan fastlægges en bopæl eller et fast
opholdssted (§ 6, stk. 4.).
Den hidtidige bopælskommune skal registrere den, der resultatløst er eftersøgt, som
forsvundet, indtil vedkommende er fundet eller har givet sig til kende.
Kommunalbestyrelsen skal med mellemrum tage sagen op for at vurdere, om der kan
fastlægges en bopæl eller et fast opholdssted (§ 6, stk. 5.).
3.1.2 Regler om registrering ved tilflytning fra udlandet
Efter CPR-lovens kapitel 5 er betingelserne for bopælsregistrering på grundlag af tilflytning
følgende:
 Vedkommende skal opholde sig her i landet i over 3 måneder (§ 16, stk. 1)
 Tilflyttere fra et andet nordisk land uanset vedkommendes statsborgerskab samt
statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz (samt disses familiemedlemmer fra 3.
lande) kan dog være i landet i op til 6 måneder uden at skulle anmelde flytningen til
tilflytningskommunen.
 Vedkommende har erhvervet en bopæl eller et fast opholdssted her i landet, og
 Vedkommende kan fremvise dokumentation for lovligt ophold her i landet (§ 16, stk. 5).
Det ligger til grund for punkt 4, at Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International
Rekruttering og Integration og Statsforvaltningen efter Udlændingelovens §44, stk. 1
videregiver uden udlændingens samtykke til den kommune, hvor udlændingen bor eller
opholder sig, eller hvortil udlændingen visiteres, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, eller
flytter fra udlandet, oplysninger om:
1) at udlændingen er meddelt registreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-
reglerne,
2) at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller afslag herpå,
7
3) at udlændingen er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse efter afslag på
tidsubegrænset opholdstilladelse
4) at udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er bortfaldet eller er
inddraget.
Personer, som indrejser her til landet for at bosætte sig, har pligt til at anmelde indrejse til
bopælskommunen. Pligten til at anmelde flytning indtræder 5 dage efter betingelserne
nævnt under punkt 2 og 3 er opfyldt ( § 16, stk. 2, 4. pkt.).
Hvis kommunen har en særlig grund til at tvivle på, at opholdet her i landet vil vare over 3
måneder, kan kommunen vente med at registrere tilflytningen, medmindre vedkommende
kan forevise en dokumentation, der efter kommunens opfattelse sandsynliggør, at
opholdet vil have den nødvendige længde (§ 16, stk. 4). Personer, som indrejser første
gang med en opholdstilladelse udstedt med henblik på varigt ophold, skal altid anses for
at opfylde den tidsmæssige betingelse for registrering.
I fobindelse med indrejsen har kommunerne forskellige muligheder for at indrette sin
administration således, at kommunen samtidig med en borgers anmeldelse af indrejse,
behandler og i CPR registrerer oplysning om en forventet udrejsedato.
Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet forudsætter således for ikkenordiske
statsborgere, at disse enten har opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller
forskrifter udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra Udlændingestyrelsen på, at
de efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis (CPR lovens
§17, stk 1).
3.1.3 Registrering ved fraflytning fra udlandet
Enhver, som fraflytter til udlandet, skal registreres som udrejst. Vedkommende skal
anmelde fraflytningen til bopælskommunen inden udrejsen. Ophold i udlandet over 6
måneder skal altid anmeldes som en fraflytning til udlandet. Hvis opholdet i udlandet varer
6 måneder eller derunder og den hidtidige bolig opretholdes til fuld rådighed, har
vedkommende efter anmodning ret til at forblive registreret med bopæl dér (CPR-lovens
§ 24, stk. 1).
Opretholdes den hidtidige bolig ikke til fuld rådighed under et ophold i udlandet på 6
måneder eller derunder, skal kommunalbestyrelsen foretage en konkret vurdering af, om
der er tale om en fraflytning til udlandet eller ej (CPR-lovens § 24, stk. 1).
Korte besøg her i landet betragtes ikke som en afbrydelse af opholdet i udlandet, så længe
vedkommende i det anførte tidsrum sover flest gange i udlandet (CPR-lovens § 24, stk.
2).
En udenlandsk statsborger, som udrejser for at aftjene sin værnepligt, skal uanset
længden af opholdet i udlandet registreres som udrejst (CPR-lovens § 24, stk. 4).
Personer, der af arbejdsmæssige og lignende grunde i en periode på over 6 måneder
overnatter størstedelen af tiden i udlandet, men som i denne periode tilbringer
hovedparten af weekender, fridage, ferier og lign. på bopælen her i landet har ret til at
forblive registreret på bopælen her i landet (CPR-lovens § 24, stk. 7).
Personer, som opholder sig i et andet nordisk land, skal registreres som udrejst, hvis den
lokale registreringsmyndighed i tilflytningslandet meddeler, at vedkommende skal
registreres som tilflyttet dette land (CPR-lovens § 25, stk. 1).
Kommunen kan først registrere personer, som har anmeldt fraflytning til et andet nordisk
land, som udrejst, når den lokale registreringsmyndighed i tilflytningslandet har meddelt,
at vedkommende er registreret som bosat der. I alle andre tilfælde forbliver vedkommende
8
registreret i sin hidtidige kommune, eventuelt som fraflyttet den tidligere adresse (CPR-
lovens § 25, stk. 2).
Som fraflytningsdato for personer, som bliver registreret i et andet nordisk land, anvendes
den dato, indflytningslandet registrerer som tilflytningsdato. I alle andre tilfælde registreres
udrejsedatoen som fraflytningsdato. Dette gælder også for udenlandsophold, som
efterfølgende viser sig at få en sådan længde, at den pågældende skal registreres som
udrejst, (CPR-lovens § 26, stk. 1-2).
3.1.4 Kontrol med bopælsregistrering
Efter CPR-lovens § 10, stk. 1, skal en kommune, der får en formodning om, at en person
ikke er korrekt bopælsregistreret, undersøge sagen for at rette eventuelle fejl.
Undersøgelsen foretages af den kommune, hvor vedkommende er registreret, medmindre
der kendes en bestemt adresse i en anden kommune, hvor vedkommende menes at
opholde sig. I sidstnævnte tilfælde foretages undersøgelsen af denne kommune.
Bestemmelsen indebærer, at kommunen har pligt til berigtige en persons
bopælsregistrering i CPR, herunder udrejse, tilbage i tid, hvis kommunen får en
formodning om, at en person ikke er korrekt bopælsregistreret.
Kommunen kan til brug for undersøgelsen af en persons bopælsforhold ud over de
oplysninger, som den har adgang til efter anden lovgivning, afkræve følgende oplysninger
(CPR-lovens §10, stk 2):
1. En nærmere redegørelse fra vedkommende selv om dennes bopælsforhold.
2. En erklæring fra husejer eller lejer om, hvem der flytter til eller fra dennes ejendom
eller lejlighed, samt om, hvem der bor eller opholder sig i ejendommen eller lejligheden.
3. Oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, private
tele- og forsyningsselskaber, private boligselskaber og -foreninger,
arbejdsløshedskasser, fagforeninger og pengeinstitutter med henblik på at fastlægge
vedkommendes bopælsforhold.
Kommunen kan til brug for undersøgelsen af en persons bopælsforhold indhente
oplysninger i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder, (§ 10, stk. 3.).
Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en
generel søgning til brug for kontrol.
Disse oplysninger kan eksempelvis vedrøre brugen af sundhedskort, udbetaling af
lønindkomstdata om indkomst fra e-indkomstregistret, modtagelse af offentlige
forsørgelsesydelser eller tilskud.
Udover de oplysninger, der er nævnt ovenfor, kan kommunen endvidere indhente
oplysninger til undersøgelse af en persons bopælsforhold fra øvrige dele af den
kommunale forvaltning (fx børne- og ungdomsforvaltningen, socialforvaltningen eller
beskæftigelsesforvaltningen) samt andre offentlige myndigheder (fx UDK) til brug for
oplysning af sagen.
Det følger således af forvaltningsloven (§31, stk.1), at en offentlig myndighed har pligt til
at videregive en oplysning på begæring af en anden forvaltningsmyndighed, hvis den er
af betydning for denne myndigheds virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden
skal træffe. Det gælder dog ikke tavshedsbelagte oplysninger.
9
3.1.5 Udfald af undersøgelser vedr. udlændinges bopælsregistrering
Kommuner skal sikre en tilstrækkelig oplysning af sager om forkert bopælsregistrering og
evt. udrejse efter almindelige forvaltningsretslige principper forud for kommunens
afgørelse i konkrete sager om bopælsregistrering
Der kan peges på fire udfald af sager om ukorrekt bopælsregistrering af udlændinge –
altså i sager, hvor kommunen med sikkerhed konstaterer, at udlændingen ikke opholder
sig på den registrerede bopælsadresse.
Som hovedregel registreres personer, der ikke opholder sig på den registrerede bopæl
som:
 Udrejst. Personen kan optræde som udrejst i CPR i sager, hvis personen opholder sig
i udlandet. Det er således op til kommunen at løfte bevisbyrden for udrejse.
 Fraflyttet. Personen kan blive registreret på en anden adresse i kommunen eller en
anden kommune, når adressen er kendt.
I tilfælde, hvor hverken udrejse eller flytning kan fastslås kan udfaldet af sagen være:
 Uden fast bopæl. Personen kan optræde i CPR som uden fast bopæl i tilfælde, hvor
personens opholdssted ikke kan identificeres.
 Forsvundet. Personen kan optræde i CPR som forsvundet i sager, hvor personen har
været eftersøgt resultatløst af kommunen.
Personer, som de facto opholder sig i landet skal fortsat skal være bopælsregistreret det
sted de opholder sig selvom opholdsgrundlaget er ophørt. Det gælder også personer i
udrejsecentre frem til udrejsen.
Det bemærkes i øvrigt, at CPR-registrerede personer beholder deres CPR-nummer
permanent efter udrejse.
3.1.6 Særlige regler i CPR-loven om partshøring forud for afgørelser om udrejse
Hvis en kommune efter foretagne undersøgelser af en sag mener, at en person er forkert
registreret, skal kommunen skriftligt opfordre vedkommende til at melde flytning inden 14
dage, idet kommunen samtidig skal oplyse om grundlaget for denne opfattelse (CPR-
lovens §11, stk 1).
Hvis kommunen ikke inden 14 dage efter, at brevet må antages at være kommet frem, har
modtaget nogen reaktion, som ændrer kommunens opfattelse af den korrekte adresse,
eller har det ikke været muligt at kontakte vedkommende, sørger kommunen for at
registrere den korrekte adresse, herunder en eventuel udrejse (CPR-lovens §11, stk 2.).
Kommunen skal skriftligt meddele vedkommende afgørelsen om adresseændringen og
om grundlaget herfor, samt vejlede om klageadgang til Økonomi- og Indenrigsministeriet
(CPR-lovens §11, Stk. 3).
3.2 Myndigheder involveret i udrejsesager
Udrejsesager involverer i hovedtræk seks myndigheder:
 Kommunerne
 Udlændingestyrelsen
 Statsforvaltningen
 Styrelsen for International Rekruttering og Integration
 Politiet
10
 Økonomi- og indenrigsministeriet
3.2.1 Kommunerne (Kommunalbestyrelsen)
Kommunerne har overordnet ansvaret for folkeregistrering efter CPR-loven. I forhold til
udlændinge forestår kommunerne:
 Afgørelser om indrejse af udlændinge, der tilflytter kommunen, herunder
bopælsregistrering
 Bopælsregistrering og eventuel flytning
 Kontrol med at borgere er bopælsregistreret, der hvor de rent faktisk opholder sig.
 Udrejse af borgere, der ikke opholder sig i kommunen længere.
3.2.2 Udlændingestyrelsen
Udover indkvarteringen af flygtninge, asylansøgere og udviste udlændinge varetager
Udlændingestyrelsen en række opgaver vedrørende behandling af ansøgninger om
tilladelser til midlertidigt og permanent ophold i Danmark, herunder:
 Ansøgning om asyl
 Ansøgninger om familiesammenføring til Danmark, Færøerne og Grønland. Styrelsen
behandler også ansøgninger om pas samt forlængelse, bortfald og inddragelse af
opholdstilladelser på familiesammenføringsområdet.
 Sager om permanent opholdstilladelse uanset om det forudgående tidsbegrænsede
ophold er givet af Udlændingestyrelsen (asyl/familiesammenføring) eller Styrelsen for
International Rekruttering og Integration (erhverv/studie).
 Forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelser.
 Sager om administrativ udvisning mv.
Det er en forudsætning for kommunernes indrejse af udlændinge, at den udenlandske
borger har et et gyldigt opholdsgrundlag. Borgere fra nordiske lande og EU/EØS-lande
kan opholde sig i Danmark på andre vilkår end borgere fra tredjelande, jf. de efterfølgende
afsnit.
3.2.3 Statsforvaltningen
Statsforvaltningen behandler ansøgninger om opholdsdokumenter til EU-borgere og
deres familier efter EU-opholdsbekendtgørelsen.
Opholdsdokumentet er bl.a. en forudsætning for, at tilflyttede EU-borgere eller
familiemedlemmer til en EU-borger efterfølgende hos kommunen kan opnå CPR-nr.,
sygesikringsbevis m.v.
Opholdsdokumenter er en fælles betegnelse for de beviser for ret til ophold efter EU-
opholdsbekendtgørelsen, som Statsforvaltningen udsteder til henholdsvis EU-borgere
samt til familiemedlemmer, der er statsborgere i et land uden for EU/EØS
(tredjelandsstatsborgere). Til EU-borgere udstedes et opholdsregistreringsbevis, mens
der til familiemedlemmer, der er fra tredjelande, udstedes et opholdskort.
3.2.4 Styrelsen for international rekruttering og integration
SIRI er - sammen med Udlændingestyrelsen - ansvarlig for at behandle ansøgninger om
opholdstilladelse til tredjelandsstatsborgere, dvs. statsborgere i et land uden for Norden
11
og EU/EØS, som skal have en opholdstilladelse for at opholde sig i Danmark i forbindelse
med:
• Erhverv
• Studie og forskning
• Au pair.
Administrationen omfatter, udover behandling af ansøgninger, forlængelse,
inddragelse og konstatering af bortfald. EU-opholdsområdet forventes overført til SIRI
pr. 1. april 2019.
3.2.5 Politiet
Politiet forestår den indledende registrering af borgere fra tredjelande, der søger asyl i
Danmark. Politiet kan være involveret i eftersøgningen af forsvundne personer og
gennemføre udrejsekontrol, fx når styrelserne anmoder herom ved mistanke om, at en
udlænding opholder sig i landet efter ophørt opholdsgrundlag. Endvidere forestår politiet
ledsagelse ud af landet i sager om udrejse som følge af udvisning.
3.2.6 Økonomi- og Indenrigsministeriet
CPR-lovgivningen henhører under Økonomi- og Indenrigsministeriets ressort. Ministeriet
er klageinstans for CPR-sager truffet af kommunerne, men ministeriet er ikke egentlig
tilsynsmyndighed, der kan tage sager op af egen drift i forhold til kommunernes
sagsbehandling og administration af folkeregisterområdet.
12
4. HOVEDMÅLGRUPPER I UDREJSESAGER
4.1 Tre hovedmålgrupper
Kortlægningen har omfattet tre hovedmålgrupper af udlændinge, nemlig 1) flygtninge, 2)
studerende og 3) arbejdstagere.
Kommunerne har givet udtryk for, at det særligt er studerende og arbejdstagere, som
udgør de primære grupper i udrejsesager, mens dette sjældnere er tilfældet for flygtninge.
Kommunerne har endvidere gjort opmærksom på, at de har forskellig sammensætning af
de enkelte grupper. Eksempelvis har byer med mange uddannelsesinstitutioner typisk en
relativ høj andel af udenlandske studerende. Kommuner med høj grad af landbrug vil
tilsvarende typisk have en høj andel af visse typer af udenlandske arbejdstagere, herunder
sæsonbetonede, og kommuner med store entreprenørvirksomheder vil have andre typer
af udenlandske arbejdstagere. Endelig er der forskelle på, hvilke grupper af flygtninge som
forskellige kommuner har en relativ høj andel af. Nogle kommuner har således en relativ
høj andel af syrere, andre en relativ høj andel af flygtninge fra Afrikas horn osv.
4.2 Validitet af cpr-registreringer
Det har været en del af kortlægningen i samarbejde med kommunerne at belyse og
vurdere validiteten af cpr-registreringerne i kommunerne. Emnet er dels berørt ved
interviews, og der er i særlig grad gået i dybden med dette spørgsmål ved de to workshops.
Generelt er det vurderingen, at der finder en vis overregistrering sted, men at denne er
forskellig på tværs af målgrupper og stort set ikke gør sig gældende for flygtninge, med
mindre der henregnes familiesammenførte til denne gruppe.
Formodningen om overregistrering baserer sig bl.a. på, at der typisk modtages et stort
antal valgkort retur fra udlændinge med adressaten ubekendt, ligesom en stor del af de
udlændinge, der udrejses, baserer sig på sager, der er forholdsvis gamle. Det bemærkes,
at det kan skabe en formodning og dermed en undersøgelsespligt for kommunen i medfør
af CPR-lovens § 10
Flere kommuner har samtidig peget på, at den nævnte overregistrering, der særlig gør sig
gældende for studerende og arbejdstagere (og familiesammenførte til flygtninge), er en
”nettovurdering”, og at der er et element af ”gynger og karruseller” i vurderingen. Der vil
således være personer inden for de nævnte grupper, der opholder sig i Danmark uden at
være registreret, men det er vurderingen, at der samlet set er flere, der er
bopælsregistreret i Danmark uden at have ophold i landet.
Kortlægningen viser, at kommunerne vurderer validiteten af bopælsregistreringen inden
for de forskellige grupper som følger:
 Flygtninge (og familiesammenførte): Kommunerne vurderer, at der stort set ikke er
forskel mellem antallet af bopælsregistrerede flygtninge og det antal, der opholder sig i
kommunen. Kommunerne vurderer samstemmende, at der er tale om mellem 0 og 0,5
procents overregistrering. Alle kommuner angiver, at flygtninge er den gruppe, de har
mest ”styr på”, og flere peger på, at dette har sammenhæng med, at flygtninge er i
jævnlig kontakt med andre dele af kommunen under deres ophold i kommunen. I det
omfang familiesammenførte til flygtninge medregnes i gruppen af flygtninge, er det
kommunernes vurdering, at overregistreringen er ca. 5-10 procent.
 Studerende: For de studerendes vedkommende vurderes overregistreringen temmelig
forskelligt blandt kommunerne. Alle er enige om, at der er registreret flere studerende,
end der opholder sig i kommunerne. Flere kommuner vurderer dog, at denne
13
overregistrering alene udgør 1-2 procent, mens ligeså mange kommuner vurderer, at
der er tale om en overregistrering på 15 procent. En enkelt kommune vurderer, at
overegistreringen udgør 20 procent. Der er således relativ stor forskel på, i hvilket
omfang kommunernes registreringer af studerende vurderes at være retvisende.
Kommunerne peger bl.a. på, at de studerende ofte rejser hjem uden at framelde sig
CPR, da det ofte ikke ”falder dem ind”, at de skal registrere udrejse efter endt
studieophold. De kommuner, der mener at have en retvisende registrering, har ofte et
tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner og kollegier, eller de noterer forventet
hjemrejsetidspunkt i forbindelse med den studerendes indrejse.
 Arbejdstagere: De fleste kommuner vurderer, at der er en overregistrering af
arbejdstagere på ca. 5 procent. En enkelt kommune vurderer dog, at der er tale om en
overregistrering på 20 procent, mens en anden kommune omvendt vurderer, at der er
tale om en underregistrering på 6 procent, dvs. at der totalt set er flere arbejdstagere i
kommunen, end der er registreret. Denne kommune angiver at have foretaget en
”oprydning” inden for gruppen af arbejdstagere og under denne oprydning har udrejst
de arbejdstagere, som ikke havde ophold i kommunen. Skønnet er netto for
udenlandske arbejdstagere, der opholder sig i kortere tid end 3 måneder – dvs
grænsegængere mv.
Kommunerne angiver, at gode samarbejder med arbejdsgivere og udlejere kan være
vigtige kilder til oplysninger om, hvorvidt arbejdstagere fortsat opholder sig i kommunen.
4.3 Karakteristika ved udrejste flygtninge
Det har været en del af opdraget at søge at belyse, om der kan identificeres fællestræk
ved de flygtninge, der udrejser fra Danmark. Generelt skal det fremhæves, at kommunerne
finder det meget vanskeligt at foretage en vurdering af fællestræk blandt udrejste
flygtninge. Det er ikke oplysninger, som kommunerne indsamler eller har behov for, og det
er derfor ikke vurderinger, som det falder kommunerne let at foretage. Hertil kommer, at
kommunerne har peget på, at selvom panelkommunerne måtte kunne give en karakteristik
af gruppen af udrejste flygtninge, har kommunerne forskellige sammensætninger af
flygtninge, hvorfor der vil kunne være en indbygget skævhed i forhold til kommunerne på
landsplan.
Med disse forbehold har nogle af panelkommunerne alligevel forsigtigt vurderet, at der
formentlig udrejser forholdsvis mange enlige mænd og forholdsvis mange kvinder med
børn.
14
5. DEN KOMMUNALE OPGAVELØSNING
5.1 Kommunernes organisering af folkeregisteropgaven
Folkeregistret udgør en del af kommunernes borgerservice, der udover indrejse også
omfatter flytning, sygesikring, vielser, pas, kørekort mv. Borgerserviceopgaven kan
organisatorisk være forankret ret forskelligt forvaltningsmæssigt under
centralforvaltningen fx under økonomi-, social-, kultur- eller teknikforvaltningen.
5.1.1 Organisering af adresse- og ydelseskontrol
De væsentligste organisatoriske forskelle set i forhold til opgaveløsningen knytter sig til
placeringen af kontrolopgaven med adresse og ydelsessager. Der kan overordnet peges
på to modeller:
 Adskilt adresse- og ydelseskontrol
 Sammenhængende adresse- og ydelseskontrol
Ved adskilt adresse- og ydelseskontrol forestår kommunens kontrolenhed, der typisk
er knyttet til beskæftigelses- og socialforvaltningen, undersøgelser af sager om formodet
fejludbetalinger af offentlige indkomsterstattende ydelser og tilskud, mens folkeregistret
håndterer undersøgelser af sager om formodet forkert bopælsregistrering.
Ved sammenhængende adresse- og ydelseskontrol varetager ydelseskontrollen både
undersøgelse af adresse- og ydelsesmæssige forhold. Ved denne model påhviler det som
regel folkeregistret at kontakte borgeren og senere meddele afgørelser i adressesager. I
enkelte kommuner træffer kontrolenheden imidlertid også udrejseafgørelser på vegne af
folkeregistret – fx i Odense Kommune.
Det understreges, at ydelsessager oftest har en adresseproblematik. Det betyder, at
undersøgelsen af adresse- og ydelsesforhold oftest udgør parallelle spor i samme sag.
Flere offentlige forsørgelsesydelser og tilskud udmåles således på baggrund af
ansøgerens civilstand eller adresseforhold.
Det gælder eksempelvis folkepension, førtidspension, børnetilskud til enlige og økonomisk
friplads, hvor samliv har betydning for tillæg eller indkomstaftrapning af ydelser.
Dertil kommer en række ydelser, hvor civilstand har betydning for indplacering under et
loft for ydelsesmodtagelse. Det gælder eksempelvis kontanthjælp, uddannelseshjælp og
integrationsydelse. Loftet vil typisk medføre, at en del af boligstøtten og den særlige
boligstøtte bortfalder.
I ovenstående tilfælde vil det som hovedregel gælde, at bopælsregistrering med ægtefælle
eller samlever vil mindske den samlede ydelsesmodtagelse.
Endelig kan der peges på boligstøtte, der for den enkelte ansøger afhænger af, hvor
mange personer der er bopælsregistreret på adressen.
Kortlægningen giver ikke et grundlag for at konkludere, om den ene type af organisering
er mere effektiv end den anden. Dette ville i givet fald forudsætte viden om præcision i de
enkelte kommuners CPR-registreringer set i forhold til den enkelte kommunes
ressourceanvendelse.
Men der kan peges på nogle generelle hensyn bag de to typer af organisering:
15
Adskilt adresse- og ydelseskontrol
Adgangen til at indsamle og videregive oplysninger til kontrolformål i adressesager er mere
indskrænket inden for CPR-lovgivningen end i ydelseslovgivningen. En række kommuner
foretrækker derfor en organisatorisk adskillelse af adresse- og ydelseskontrol for at
minimere risikoen for procesfejl omkring anvendelsen af forskellige lovgivninger.
Et andet hensyn kan være juridisk specialisering inden for organisatoriske enheder i CPR-
hhv ydelseslovgivning. Andre kommuner fremhæver, at gennemløbstiden på
adressesager kan afkortes, når folkeregistret bemyndiges til at gennemføre den fulde
kontrolopgave uden ydelseskontrollens involvering.
Sammenhængende adresse- og ydelseskontrol
For sammenhængende adresse og ydelseskontrol kan tale stærkere formel koordination
mellem folkeregistret og ydelseskontrollen omkring adresse- og ydelsessager givet den
hyppige sagssammenhæng. Enkelte kommuner vælger endda at specialisere
medarbejdere i kontrolenheden i forhold til adresse- hhv. ydelsessager pga
forskelligheden i lovgrundlaget for så vidt angår indhentning og videregivelse af
oplysninger.
Det bemærkes i den forbindelse, at uanset organisationsformen vil der i så godt som alle
tilfælde være et tæt samarbejde mellem folkeregistret og kontrolgruppen – ikke mindst
fordi ydelsessager ofte er grundlaget for at påbegynde udrejsesager, jf. senere afsnit.
Omvendt kan der være forskelle på tætheden i koordinationen mellem folkeregistret og
kommunens øvrige forvaltninger, herunder den gensidige informering om sager og
udnyttelsen af adgangen til at udveksle oplysninger inden for en enhedsforvaltning. Det
gælder således en udstrakt adgang til at udveksle oplysninger på tværs af politikområder,
fx mellem skole-, sundheds-, beskæftigelses- og integrationsforveltningen hhv.
folkeregistret inden for den kommunale enhedsforvaltning, der ikke i alle tilfælde udnyttes
i forbindelse med oplysning af mulige udrejsesager.
5.1.2 Ressourceanvendelsen på folkeregister og kontrol
Kortlægningen indikerer visse forskelle på ressourceanvendelsen inden for folkeregister
og kontrolområdet.
Mindre kommuner i panelet
med under 50.000 indbyggere
anvender i størrelsesordenen
4-5 årsværk på folkeregister-
og kontrolopgaven, mens
panelkommuner på 50-90.000
indbyggere anvender i
størrelsesordenen 7-10
årsværk. Blandt de største
kommuner i panelet er
ressourceanvendelsen på 10-
19 årsværk. Korrigeret for
indbyggertal anvender de
største kommuner færrest
ressourcer. Dette afspejler
formentlig skalavirkninger på
opgaven.
Årsværksanvendelse på folkeregister og
ydelseskontrol, 2018
16
Det skal understreges, at opgørelsen er indikativ. Der tages forbehold for, at kommunerne
kan have afgrænset ressourceanvendelsen forskelligt – særligt i forhold til
folkeregisteropgaven. Det kan således være usikkerhed knyttet til, om panelkommunerne
har opgjort årsværksanvendelsen på folkeregistret eller Borgerserviceopgaver under ét.
5.2 Kommunerns sagsgange omkring registrering af udrejse
I dette afsnit beskrives kommunernes sagsgange ved registrering af udrejste udlændinge.
I afsnittet beskrives hovedaktiviteterne i sagsbehandlingen, kilderne til initiering og
oplysning af udrejsesager samt de forhold, der har betydning for, om en borger registreres
som flyttet, forsvundet, udrejst mv.
I afsnittet adresseres også forhold, der har betydning for dybden i kommunernes
undersøgelse af udrejsesager, herunder opholdsgrundlag, tilknytning og indikationer på
aktivitet.
Det har ikke været muligt at skaffe validerede tal for
antallet af udrejsesager i kommunerne inden for
kortlægningens rammer. Under de gennemførte
interviews, er kommuner blevet spurgt om det årlige
antal udrejsesager. De rapporterede antal sager
afviger imidlertid i opgørelsesmetode og niveauer.
Dermed er det ikke for nuværende muligt at fastslå
størrelsesordenen af udrejsesager.
Til gengæld vurderer kommunerne relativt ensartet,
at i borgerne selv registrerer udrejse i omkring tre fjerdedele af alle sager inden for et
interval på 60-80 pct. Hovedparten af registreringerne sker via borger.dk. I disse tilfælde
er det borgeren, som registrerer alle oplysninger omkring udrejseforhold, herunder
tidspunkt og udrejseland. Kommunen sagsbehandler som udgangspunkt ikke disse sager
og registreringen i CPR sker automatisk.
Som modstykke hertil foretager kommunerne udrejse af borgere i ca. en fjerdedel af alle
udrejsesager. I disse sager sker der en egentlig sagsbehandling, hvor kommunen
undersøger, om borgeren er udrejst mv. I disse tilfælde er det kommunen, der foretager
en manuel registrering af udrejsen i CPR.
Der foreligger ingen præcise indikationer på forskelle i egenregistrering af udrejse blandt
forskellige målgrupper. Men kommunerne tilkendegiver, at egenregistrering af udrejse
opleves mindre lav blandt studerende og arbejdstagere med kortvarige ophold end blandt
andre målgrupper. På tværs af studerende, arbejdstagere, flygtninge og
familiesammenførte m.fl. er der blandt kommunerne en formodning om
overrepræsentation af modtagere offentlig forsørgelse og tilskud blandt borgere, der ikke
registrerer udrejse.
Panelkommunerne har endvidere givet udtryk for, at
borgerne sjældent reagerer på kommunernes
henvendelser i forbindelse med partshøring og
afgørelser om udrejse. Kommunerne skønner i at
borgerne reagerer på 2-5 pct. af agterskrivelserne
og afgørelserne om udrejse.
Sammenlignet med erfaringer på andre
forvaltningsområder er dette et relativt beskedent
tilbageløb. Det kan indikere, at kommunerne enten
har en høj præcision i afgørelserne, eller at kontroltrykket er lavt.
17
I de følgende afsnit beskrives hovedaktiviteterne ved kommunernes udrejse af
udenlandske borgere.
Sagsforløbet omkring udrejse af udlændinge består i hovedtræk af fem faser:
 Sagens indledning
 Sagens oplysning
 Vurdering og partshøring
 Sagens afgørelse
 Sagens afslutning
Forløb af udrejsesager
5.2.1 Sagens indledning – kilder til opstart af udrejsesager
I de fleste kommuner vil udrejsesager sjældent initieres på baggrund af løbende kontrol
med bopælsregistreringer. Det skal ses i lyset af, at kommunernes muligheder for
screening af bopælsregistreringer som udgangspunkt er begrænsede.
Udrejsesager initieres som hovedregel ved, at folkeregistret modtager oplysninger fra
borgere, forvaltninger eller andre myndigheder, der indikerer udrejse – såkaldte
”undringer”. Dermed foranlediges udrejsesager i nogen grad af tilfældigheder.
Kilderne til undringer kommer i hovedtræk fra (1) folkeregistrets egne oplysninger, (2)
oplysninger fra andre forvaltningsområder (3) oplysninger fra private/borgere samt (4)
oplysninger fra statslige myndigheder
Folkeregistrets egne oplysninger.
 Notater i CPR ved indrejse. I nogle kommuner adspørges udlændinge om forventet
udrejse i forbindelse med indrejse i kommunerne. Det forventede udrejsetidspunkt
noteres i CPR. Notater i CPR om forventet udrejse kan hentes ud på lister og anvendes
18
til løbende opfølgning på indrejste udlændinge. Et mindretal af kommunerne anvender
denne praksis.
 Notater i sagsbehandlingssystem ved indrejse. Et mindretal af kommunerne
anvender notater fra mødet med borgeren ved indrejse som grundlag for opfølgning på
bopælsregistrering, hvor der hersker usikkerhed om varigheden eller formålet med
opholdet.
 Screening for mange bopælsregistrerede på adresse. Det er almindeligt, at
kommunerne screener specifikke adresser, der erfaringsmæssigt har mange
bopælsregistrerede – fx boliger, der stilles til rådighed af arbejdsgivere for udenlandske
arbejdstagere.
 E-flyt. Folkeregistret kan opdage borgeres udrejse i forbindelse med tilmeldinger til
folkeregistret og flytninger. Tilmeldinger og flytninger foregår via det digitale system ”E-
flyt”. Kommunerne anvender hyppigt opsætninger af systemet, hvor specifikke
flytteanmeldelser udtages til manuel sagsbehandling. Det kan eksempelvis være
flytninger, hvor indflytteren angiver at være alene på adressen, men hvor der
forekommer andre bopælsregistrerede i CPR
 Returnerede valgkort. I forbindelse med valghandlinger modtager kommunerne et ret
betydeligt omfang af returnerede valgkort, hvor adressaten er ubekendt. Et mindretal af
kommunerne, anvender disse valgkort som grundlag for indledning af udrejsesager.
Oplysninger fra private
Udrejsesager initieres ofte på baggrund af henvendelse fra borgere og private aktører.
Nedenfor er angivet en række hyppige kilder:
 Logiværter, bofæller, naboer. Udrejsesager indledes hyppigt på baggrund af
oplysninger fra personer på samme adresse som udrejste, der opdager ukendte
bopælsregistrerede på adressen pga. breve, nedsat boligstøtte mv. Det kan også være
logiværter eller naboer til udrejste, der informerer kommunen om borgerens udrejse
 Boligselskaber. Enkelte kommuner har aftaler med større boligselskaber om at
informere kommunen ved fraflytning fra ejendommen.
 Kollegier. Enkelte kommuner har indgået aftaler med kollegier om at informere
kommunen ved fraflytning fra værelser.
 Uddannelsesinstitutioner og International Citizens Service (ICS). Kommunerne får
fra tid til anden henvendelser fra ICS og uddannelsesinstitutioner om arbejdstagere og
uddannelsessøgende, der har forladt landet. Nogle kommuner har formaliserede aftaler
med større uddannelsesinstitutioner om underretning.
 Arbejdsgivere. Kommunerne peger på, at arbejdsgivere fra tid til anden orienterer
kommunerne om hjemrejste arbejdstagere. Visse kommuner har aftaler om
underretninger med virksomheder med udenlandske arbejdstagere, fx gartnerier,
entreprenører og landbrug. Det gælder imidlertid, at kommunerne ikke må rette
henvendelse til arbejdsgivere om f.eks. udenlandske arbejdstageres fortsatte
ansættelsesforhold eller bopælsforhold.
Oplysninger fra forvaltninger
En central kilde til initiering af udrejsesager er oplysninger fra andre dele af den
kommunale forvaltning. Blandt de hyppigst anvendte kilder er
 Kontrolgruppen. Kontrolgruppen vil ofte henvende sig til folkeregistret i ydelsessager,
hvor der er en formodning om, at ydelsesmodtagere ikke er bopælsregistreret på den
adresse, hvor vedkommende faktisk opholder sig.
19
 Beskæftigelsesforvaltningen er ofte kilde, når udenlandske ydelses- eller
indsatsmodtagere ikke møder op i kommunen som led i det individuelle kontaktforløb
mv.
 Social og sundhedsforvaltningen. Socialforvaltningen, Skoletandplejen og ældrepleje
udgør hyppigt kilder til initiering af udrejsesager, fx fordi familien ikke anvender sociale
tilbud, børn ikke møder til tandpleje eller fordi borgere tilkendegiver, at de planlægger
udrejse.
 Skoleforvaltning. En række kommuner gennemfører rutinemæssigt kontrol af
klasselister og fremmøde i folkeskoler efter sommerferien med henblik på at identificere
udrejste børn eller familier.
 Integrationsforvaltningen. Flere kommuner nævner, at de får en række sager fra
integrationsforvaltningen om repatriering, eller hvor borgeren har givet udtryk for, at
vedkommende ønsker udrejse.
Oplysninger fra andre myndigheder
 Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark retter henvendelse til kommunerne i
ydelsessager, hvor der er behov for kommunens undersøgelse af modtagerens
bopælsregistrering. Det gælder eksempelvis i sager om social pension, familieydelser
og boligstøttesager.
 Skattestyrelsen. Flere kommuner modtager i dag lister fra Skattestyrelsen over
udenlandske arbejdstagere uden lønindkomst over en længere periode. Ordningen er
ikke systematiseret. En række kommuner er ikke omfattet af ordningen. Ingen af de
omfattede kommuner har indgået aftaler med Skattestyrelsen herom, og de kender
heller ikke frekvensen på de fremsendte lister.
 Statsforvaltningen. Kommuner får underretninger fra Statsforvaltningen om
opholdsgrundlagets bortfald for udlændinge, jf. Udlændingelovens §44a. Det er
imidlertid oplevelsen hos hovedparten af de adspurgte kommuner, at disse oplysninger
ikke når frem til folkeregistret.
 Udlændingestyrelsen. Kommuner får underretninger fra Udlændingestyrelsen om
opholdsgrundlagets bortfald for udlændinge, jf. Udlændingelovens §44a. Det er
imidlertid oplevelsen hos hovedparten af de adspurgte kommuner, at disse oplysninger
ikke når frem til folkeregistret.
5.2.2 Sagens oplysning
Det påhviler kommunen at dokumentere borgeres udrejse fra Danmark. I udrejsesager
indgår det som en hovedaktivitet for kommunen at oplyse, om borgeren fortsat opholder
sig i kommunen, er flyttet til en anden kommune eller udrejst.
På baggrund af undringen vil kommunerne i de fleste tilfælde forsøge at kontakte borgeren
med henblik på at få borgeren til at give sig til kende. Kommunen vil typisk rette
henvendelse til borgeren via digital post.
I de tilfælde, hvor borgeren svarer på henvendelsen, vil kommunen bede om
dokumentation for fortsat ophold i kommunen, fx ved (1) fremmøde, (2) lejekontrakter, (3)
logiværtserklæringer e. lign, (4) kontoudtog, (5) pas mv. Kommunen kan efter gældende
regler ikke forlange fremmøde fra borgeren. Der er således muligt for borgeren at give sig
til kende pr. e-mail eller telefon.
Erfaringsmæssigt reagerer relativt få borgere på kommunernes henvendelse. Det
indebærer, at kommunerne i så godt som alle sager skal indhente supplerende
oplysninger, der kan belyse, om borgeren fortsat opholder sig på bopælsadressen.
20
Omfanget af sagens oplysning afhænger i nogen grad af, hvor sandsynligt det er at
borgeren er udrejst. Eksempelvis vil undersøgelsen af udenlandske studerende og
vandrende arbejdstagere som regel være mindre omfattende end undersøgelser af
personer med høj tilknytning til Danmark, fx udlændinge med langvarige ophold eller
forsørgerpligt i Danmark.
Samtidig kan det have betydning for undersøgelsens omfang, om der foreligger relativt
sikre indikationer på udrejse, fx fravær af indkomst, ophør af opholdsgrundlag eller
borgerens tilkendegivelser om udrejsetidspunkt ved indrejsen.
Almindelig undersøgelse
Kommunen indhenter som hovedregel:
 Indkomstforhold. Det indgår som en central komponent i alle kommuners
undersøgelser, om borgeren har lønindkomst eller offentlig forsørgelse, jf. e-indkomst
registret.
 Borgerens egenoplysninger ved indrejsemøde. Kommunens notater i CPR og fra
mødet med borgeren ved indrejsen, herunder oplysninger om opholdets formål og
forventet udrejsetidspunkt indgår i sagens oplysning hos kommuner, der har faste
procedurer om at notere disse forhold.
 Sundhedskort. Et mindretal af kommunerne indhenter som fast rutine oplysninger fra
regionerne om udlændinges brug af sundhedsydelser.
 Logiværtsforhold. Kommunerne kontakter ofte borgernes logiværter eller udlejer for at
fastslå, om borgeren opholder sig på den registrerede bopælsadresse.
 E-flyt – oplysninger, herunder eventuelle oplysninger om flytning til anden adresse.
 Familieforhold, fx civilstand og forsørgerpligt i Danmark, herunder oplysninger om
samlevendes og børns modtagelse af offentlige tilbud
 Opholdstilladelse for borgere fra tredjelande, herunder oplysninger fra UIP om
opholdsgrundlag og varighed.
Udvidet undersøgelse
I en række tilfælde gennemfører kommuner mere omfattende undersøgelser. Det kan
eksempelvis ske, når:
 Borgeren giver sig til kende på anden måde end fysisk fremmøde, eller når borgerens
dokumentation for ophold er usikker.
 Borgeren ikke giver sig til kende eller indikationerne på aktivitet i kommunen er usikre,
men personens tilknytning til Danmark tilsiger ophold i Danmark, fx på grund af hidtidig
opholdsvarighed, familierelationer eller forsørgerpligt.
 Der er usikkerhed om, hvorvidt dele af borgerens familie fortsat opholder sig i landet.
Under disse forhold kan kommunerne tillige undersøge:
 Forbrug af el, vand og varme på adressen, hvor borgeren er bopælsregistreret.
 Sociale medier – eksempelvis facebook, Instagram mv.
 Oplysninger fra kontrolgruppen ved eventuelle parallelle ydelsessager – eksempelvis
pengetransaktioner.
 Oplysninger fra skoleforvaltningen om børns fremmøde.
 Oplysninger fra øvrige forvaltningsområder, herunder borgerens eller familiens
modtagelse af tilbud og indsatser fx i beskæftigelses-, social-, sundheds- eller
integrationsforvaltningen.
 Ind- og udrejseoplysninger fra udenlandske myndigheder. Visse kommuner
modtager bistand fra Udbetaling Danmarks udlandsenhed i ydelsessager til at indhente
21
ind- og udrejseoplysninger på borgere fra udenlandske myndigheder – bl.a. Thailand,
Tyrkiet, Pakistan og Libanon. Kommunerne har i dag ikke adgang til ind- og udrejsedata
fra den danske paskontrol. Den bistand kan ikke anvendes i sager, der alene omhandler
bopælsregistrering.
Kortlægningen viser, at anvendelse af kilder til oplysning af sager om formodet udrejse
varierer på tværs af kommuner.
5.2.3 Vurdering og partshøring
Vurderingen
På baggrund af de indsamlede oplysninger fra forvaltninger, myndigheder og borgerens
eventuelle egendokumentation vurderer kommunen, om det er sandsynligt, at borgeren
fortsat opholder sig i landet.
Hvis det kan fastslås, at borgeren ikke opholder sig på den registrerede adresse, skal
kommunen vurdere, om borgeren er:
 Flyttet til en anden kommune
 Uden fast adresse eller på ukendt adresse i Danmark
 Forsvundet
 Udrejst fra Danmark
Ved vurderingen lægger kommunen særligt borgerens indkomstforhold, opholdsgrundlag
og tilknytning til landet til grund for vurderingen i fravær af andre sikre indikatorer på
ophold.
Panelkommunerne tilkendegiver, at ved fravær af indkomst eller andre indikationer på
ophold, vil kommunerne som hovedregel vurdere, at udlændinge er udrejst. Kommunerne
vurderer sjældent, at udlændinge er forsvundet. Det kan imidlertid hænde i situationer,
hvor der ikke foreligger indkomst, men hvor tilknytningen til Danmark ikke tilsiger udrejse.
Det forekommer ligeledes sjældent, at udlændinge registreres på ukendt adresse eller
uden fast bopæl. Dette vil som regel kun forekomme i situationer, hvor borgeren kan
dokumentere ophold i landet fx gennem fremmøde og kontoudskrifter – men hvor det
samtidig kan konstateres, at borgeren ikke opholder sig på den registrerede adresse.
Ukendt adresse kan også bringes i anvendelse under oplysningen af udrejsersager forud
for en egentlig afgørelse om udrejse.
Agterskrivelsen
Når kommunen har vurderet, at borgeren ikke er korrekt bopælsregisteret, fremsendes en
agterskrivelse for borgeren, hvor kommunen kundgør beslutningen om ændring af
borgerens adresse i CPR samt grundlaget for vurderingen samt en opfordring til
indsigelse, såfremt kommunens vurdering er forkert, inden for en partshøringsfrist på 14
dage, jf. de særlige partshøringsregler i CPR-lovgivningen.
5.2.4 Sagens afgørelse
Kommunens afgørelse af udrejsesager afhænger af borgerens svar på partshøringen ved
agterskrivelsen.
Borgeren svarer ikke på agterskrivelsen
I tilfælde hvor borgeren ikke reagerer inden for fristen, træffer kommunen afgørelse på
baggrund af vurderingen i agterskrivelsen.
22
Borgeren svarer på agterskrivelsen
I tilfælde, hvor borgeren reagerer på agterskrivelsen vil kommunen anmode borgeren om
at dokumentere ophold i Danmark fx ved (1) fremmøde, (2) lejekontrakter, (3)
logiværtserklæringer e. lign, (4) kontoudtog, (5) pas mv. Kommunen kan efter gældende
regler ikke forlange fremmøde fra borgeren. Det gælder fortsat, at det påhviler kommunen
at løfte bevisbyrden i forhold til udrejse.
Med afsæt i borgerens dokumentation vil kommunen vælge at undersøge de anførte kilder
under afsnit 5.2.2 med henblik på at træffe endelig afgørelse om:
 Flytning
 Uden fast adresse eller ukendt adresse
 Forsvinding
 Udrejse fra Danmark
Borgeren meddeles herefter kommunens afgørelse. Borgeren har herefter 14 dage til at
indklage afgørelsen til Økonomi- og Indenrigsministeriet.
5.2.5 Sagens afslutning
Registrering i CPR
Ved sagens afslutning registreres borgerens opholdssted i CPR-registret. Ved registrering
af udrejse angiver kommunen bl.a. udrejsedato og ny adresse.
Panelkommunerne anfører, at man hyppigst anfører ”Udlandet” eller borgerens
oprindelsesland som adresse i udlandet. Kommunerne får så godt som aldrig valide
oplysninger om borgerens faktisk adresse i sager, hvor personer udrejses af kommunen.
De mere præcise adresseoplysninger, der i dag forefindes i CPR-registret vil i så godt som
alle tilfælde stamme fra borgere, der selv har registreret udrejse i Borger.dk.
Det bemærkes, at kommunerne alene er forpligtet til som led i bopælsregistreringen at
registrere en udrejse, men ikke tillige anføre den (til enhver tid værende) aktuelle
udlandsadresse i CPR. Denne kan dog i nogle tilfælde registreres som kontaktadresse, jf.
CPR-lovens § 26, stk. 3
Det er indtrykket, at kommunerne i hovedtræk videregiver oplysninger om udrejste borgere
til udlændingemyndighederne via registreringer i CPR. Det kan peges på enkelte
kommuner, der har som fast praksis at orientere udlændingemyndighederne om udrejse
pr. mail.
Opfølgning på sager
Det gælder som hovedregel, at kommunerne ikke følger op på udrejsesager. Dog kan der
peges på én situationer med opfølgning:
Ved genindrejse vil kommunerne typisk undersøge og berigtige udrejsetidspunktet med
henblik på at afgøre, om det oprindelige opholdsgrundlag er gyldigt. I de fleste tilfælde vil
kommunen anmode den indrejsende om dokumentation for lovligt ophold.
Omvendt vil der være knyttet opfølgning til andre afgørelser om adresseændring. Ved
afgørelser om flytning vil borgeren typisk blive afkrævet lejekontrakt, logiværtserklæring
eller tilsvarende dokumentation for ophold på ny adresse.
Ved registrering i CPR som ”uden fast adresse” gælder det som fast praksis i de fleste
kommuner, at borgere løbende afkræves opholdserklæringer – det vil sige erklæringer om
de skiftende steder, de opholder sig.
23
Ved registrering i CPR som ”Forsvundet” undersøger kommunerne lejlighedsvist, om der
kan identificeres aktivitet i relation til personen. Det understreges i øvrigt, at forsvundne
udlændinge ofte vil blive udrejst efter en periode, medmindre personen er eftersøgt eller
formodet død uden at der kan tilvejebringes en dødsattest.
Det bemærkes i den forbindelse, at forsvundne personer som hovedregel er afskåret fra
at modtage offentlige forsørgelsesydelser, sygesikring og andre former for offentlige
services ligesom at forsvundne personer ikke kan anvende bankkonti eller digitale
betalingstjenester efter et overtræk.
5.3 Forskelligheder i praksis
Tilbagemeldingerne fra panelkommunerne indikerer, at de overordnede hovedaktiviteter i
udrejsesager på lange stræk er identiske på tværs af kommunerne. Men der kan også
peges på flere væsentlige praksisforskelle. Nedenfor er skitseret en række eksempler.
 Kontroltryk: Tilbagemeldingerne fra panelkommunerne peger på, at der er væsentlig
forskel på kontroltrykket på tværs af kommuner. Eksempelvis er der kommuner, der
kontrollerer alle indrejser, bopælsregistreringer og flytninger til kommunen, mens andre
kommuner har en langt mindre intensiv kontrol. Der er indikation på, at højt kontroltryk
primært er et spørgsmål om politisk og ledelsesmæssig opbakning samt procesmæssig
systematik og i mindre grad et spørgsmål om allokering af ressourcer. Således er der
ikke nogen entydigt sammenhæng mellem anvendte ressourcer og kontroltryk.
 Praksis for oprydning og screening. Et mindretal af panelkommunerne foretager
regelmæssigt oprydning i bopælsregistreringer bl.a. ved gennemgang af returnerede
valgkort, bopælsregistreringer på kollegier, boligforeninger, adresser med mange
bopælsregistrerede, forsvundne personer samt personer med ukendt adresse.
 Indrejsekontrol. Kortlægningen viser, at der gælder forskellige procedurer i
indrejsesituationen. Nogle kommuner har som fast praksis at registrere forventet
udrejsedato ved indrejsen i CPR og løbende følge op herpå via lister. Visse kommuner
har faste procedurer for interview af borgere, dokumentation i indrejsesituationen med
henblik på senere opfølgning på udrejse samt mitigering af risikoen for, at den indrejste
ikke opfylder grundlaget for ophold på et senere tidspunkt. Eksempelvis har nogle
kommuner som praksis at udskyde indrejse for arbejdstagere indtil der forelægger sikker
dokumentation for fast lønindkomst, når der er tvivl om, hvorvidt personen reelt indrejser
med beskæftigelse som sigte.
 Kontakt til borgeren i undersøgelsesfasen. Der kan peges på forskellig praksis for at
kontakte borgeren under oplysningen af potentielle udrejsesager. Nogle kommuner
forsøger altid at kontakte borgeren forud for agterskrivelsen, mens andre kommuner
alene kontakter borgeren ved forkyndelsen af agterskrivelsen.
 Anvendelse af avancerede teknologier. Kortlægningen viser, at kommunerne
anvender teknologier på forskellige måder til at understøtte administrationen af
udrejsesager. Eksempelvis har visse kommuner taget robotteknologi i brug til at udsøge
udlændinge uden indkomst. Endvidere kombinerer nogle kommuner GIS-systemer med
oplysninger i CPR-registret og andre oplysninger i fagsystemer til at udsøge borgere til
kontrol i ydelses- og adressesager.
 Anvendelse af kilder i oplysning af sager. Interviews og workshops med
panelkommunerne viser, at anvendelsen af kilder til oplysning af sager varierer på tværs
af kommuner. Det gælder eksempelvis anvendelsen af oplysninger om borgernes brug
af sundhedsydelser samt ind- og udrejseoplysninger fra udenlandske myndigheder via
Udbetaling Danmarks udlandsenhed. Sidstnævnte kan alene anvendes i ydelsessager
24
og ikke i isolerede adressesager. Endvidere kan der peges på, at ikke alle kommuner
modtager lister fra Skattestyrelsen med udlændinge uden indkomst.
 Praksis omkring anvendelse af forsvinding hhv. udrejse. Panelkommunerne har
som gennemgående praksis at udrejse udlændinge, når der hverken forligger indkomst
eller anden tydelig indikation på ophold på den registrerede adresse. Udlændinge
placeres sjældent på ukendt adresse eller uden fast bopæl i længere tid ad gangen. Til
gengæld kan der identificeres nogen variation i praksis omkring anvendelsen af
forsvinding – særligt i sager hvor indikationerne på ophold i Danmark er tvetydige.
 Samarbejde med eksterne aktører. Kortlægningen viser, at folkeregistrenes praksis
omkring samarbejde med andre aktører varierer fra kommune til kommune. Dels kan
samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger være mere eller mindre intensiv –
herunder samarbejdet med beskæftigelses-, social-, integrations-, sundheds- og
skoleforvaltningen. Dels varierer omfanget af regelmæssigt samarbejde med eksterne
aktører. Det gælder eksempelvis i forhold Udlændingestyrelsen, SIRI,
Statsforvaltningen, Udbetaling Danmarks udlandsenhed, regionerne, boligforeninger,
uddannelsesinstitutioner, arbejdsgiverinvolvering. Dette afspejler både kommunernes
praksis og variation i de eksterne aktørers parathed til et tættere samarbejde.
25
6. UDFORDRINGER OG BARRIERER FOR EFFEKTIV
REGISTRERING
Panelkommunerne har i løbet af kortlægningen peget på en række udfordringer og
barrierer for en effektiv og retvisende registreringspraksis. I det følgende sammenfattes
de væsentligste temaer i forhold til udfordringer og barrierer.
 Muligheder for løbende screening af bopælsregistreringer. Kommunerne
fremhæver, at det generelt er vanskelligt at foretage løbende screening for korrekt
bopælsregistrering af udlændinge som følge af ressourcemæssige og analytiske
begrænsninger. Kommunerne fremhæver, at løbende underretninger om fx udrejse fra
den danske paskontrol eller om udlændinge uden indkomst markant ville forbedre
mulighederne for fremadrettet kontrol med udrejse.
 Transparens omkring gyldighed af opholdsgrundlag. Tilbagemeldingerne fra
panelkommunerne peger entydigt i retning af, at administrationen af udrejse
vanskelliggøres væsentligt af manglende klarhed omkring gyldigheden af udlændinges
opholdsgrundlag, herunder fortolkningen af oplysningerne i UIP’en. Samtidig oplever
kommunerne ofte vanskeligheder ved at komme igennem til Udlændingestyrelsens og
Statsforvaltningens medarbejdere med henblik på at afklare opholdsgrundlagets
gyldighed. Udlændingemyndighederne skal efter Udlændingelovens § 44a underrette
kommunerne om opholdgrundlagets ophør. Disse underretninger, når imidlertid af
ukendte årsager sjældent frem til folkeregistret. Generelt efterspørges der løsninger, der
sikrer, at oplysninger om bortfald af opholdsgrundlaget når frem til folkeregistret hurtigt,
da det kan være en vigtig anledning til at undersøge udlændinges bopælsregistrering.
 Diskrepans mellem lovgrundlag og digital kommunikation. Kommunikationen
mellem borgere og myndigheder er over årene blevet digitaliseret, herunder fx ved E-
flyt og digital post. Det kan være vanskeligt at fastslå borgerens faktiske opholdssted
med afsæt i den digitale kommunikation, der finder sted mellem borger og myndighed.
Bortset fra i indrejsesituationen kan kommunen ikke forlange, at borgeren skal møde
fysisk op, for at dokumentere ophold i Danmark, hvilket vanskeliggør kommunernes
muligheder for at løfte bevisbyrden i en udrejsesag.
 Samarbejde med udenlandske myndigheder. Det eksisterer i dag et veletableret
samarbejde mellem nordiske myndigheder omkring ind- og udrejse. Omvendt opleves
samarbejde med myndigheder i øvrige EU-lande og tredjelande som vanskeligt.
 Indhentning af oplysninger fra private aktører. Kommunerne oplever CPR-lovens
muligheder for at indhente oplysninger fra private aktører fx banker og arbejdsgivere
som en væsentlig begrænsning for oplysningen af udrejsesager. Det bemærkes, at
disse oplysninger ofte kan indhentes i sager med et ydelsesperspektiv, og at der gælder
en udstrakt adgang til at videregive oplysninger inden for den kommunale
enhedsforvaltning.