ULØ alm. del - svar på spm. 66 om dokumentation for at Hjørring Kommunens tal om udligning og befolkningstilbagegang ikke passer, fra økonomi- og indenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


ULØ alm. del - svar på spm. 66.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/ULØ/spm/66/svar/1577499/2051297.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
oim@oim.dk
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 24. april 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 66 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S).
Spørgsmål nr. 66:
”Ministeren oplyste under samråd 24/4-19 om udligning og befolkningstilbagegang, at
Frederiksberg og Gentofte Kommuner havde fraflytning og dermed – må man forstå –
havde krav på andel af puljen vedrørende befolkningstilbagegang. Dette bedes bekræf-
tet og dokumenteret af ministeren.”
Svar:
Der henvises til ULØ alm. del – svar på spm. 65.
Det kan supplerende oplyses, at kriteriet for ”Beregnet årlig nedgang i befolkningstal-
let” indgår som et blandt flere kriterier i beregningen af et samlet socioøkonomisk
indeks for hver kommune, som indgår i beregningen af kommunernes udgiftsbehov.
Det beregnede udgiftsbehov indgår herefter i den enkelte kommunes beregnede struk-
turelle underskud, som ligger til grund for udligningen af kommunerne.
Inddragelse af kriteriet for ”Beregnet årlig nedgang i befolkningstallet” i udligningsbe-
regningen sker med hjemmel i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner (udligningsloven). Kriteriet blev indført i udligningen ved ændring af ud-
ligningsloven i 2007 og senere justeret ved lovændring i 2012 med virkning fra og med
udligningen for 2013.
Formålet med kriteriet har været at imødegå de tab i tilskud, som kommuner kan få
ved en kraftig befolkningstilbagegang uden nødvendigvis at kunne tilpasse kapaciteten
i samme tempo. Det skulle samtidig afspejle strukturelle problemstillinger i områder
med befolkningstilbagegang.
Forventningen har været, at det primært var yderkommuner, som ville opfylde kriteri-
et. Det gælder dog for alle landets kommuner, at hvis kommunen opfylder definitionen
af kriteriet, vil det skulle indgå i beregningerne til den årlige udmelding af tilskud og
udligning, som Økonomi- og Indenrigsministeriet skal administrere efter gældende
lovgivning.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Sagsnr.
2019-2187
Doknr.
92227
Dato
30-04-2019
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 66
Offentligt