BEU alm. del - svar på spm. 385 om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 25. april om veteranpakken, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
30. april 2019
CVR 10172748
J.nr. 2018-3669
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. april 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
385 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Beskæf-
tigelsesudvalget.
Spørgsmål nr. 385:
”Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 25. april 2019 om ve-
teranpakken, jf. BEU alm. del - samrådsspørgsmål BL-BN?”
Svar:
Jeg vedlægger mit talepapir fra samråd BL, BM og BN den 25. april 2019.
Det talte ord gælder.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 385
Offentligt


TA LE
25. april 2019
J.nr.
ABS
CCDO
Samråd om veteranpakken den 25. april
2019
Samrådsspørgsmål BL, BM og BN, stillet den 19.
marts 2019 efter ønske fra Bjarne Laustsen (S).
Samrådsspørgsmål BL
Mener ministeren, at veteranpakken har levet op
til forventningerne, når blot 2 sager indtil videre
er blevet anerkendt?
Samrådsspørgsmål BM
Vil ministeren imødekomme de soldater, der har
en lægeerklæring, der siger, at de har fået PTSD,
fordi de har været udsendt?
Samrådsspørgsmål BN
Var ministeren bekendt med Ankestyrelsen prin-
cipafgørelse U-3-88 inden lanceringen af veteran-
pakken og vidste ministeren, at principafgørelsen
ville gøre det meget svært for veteranerne at få
anerkendt deres PTSD som en arbejdsskade, selv-
om de fik en ny lægeerklæring, der dokumentere-
de, at de havde PTSD pga. deres udsendelse?
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 385
Offentligt
2
Indledning
Tak for invitationen til dagens samråd, hvor vi
skal drøfte veteranområdet, og de initiativer, der
blev sat i værk i forbindelse med den satspuljeafta-
le, der blev lavet tilbage i 2017.
Jeg er enig med spørger i, at der er tale om et vig-
tigt emne. Siden jeg tiltrådte som minister, har jeg
haft fokus på området for i høj grad at sikre, at vo-
res veteraner får den rette hjælp, hvis deres udsen-
delse har givet dem ar på krop og sjæl.
Derfor er jeg også glad for den løbende dialog, vi
har haft i hele perioden. Vi har således ved flere
lejligheder her i Beskæftigelsesudvalget drøftet
problemstillingen.
Men når det er sagt, så er det ikke kun Folketinget,
jeg har haft drøftelser med. Jeg har også haft lø-
bende drøftelser med en lang række organisatio-
ner, og jeg er også bekendt med, at udvalgsmed-
lemmerne har været i kontakt med både veteraner
og veteranorganisationer. Det giver nogle gode,
nyttige erfaringer i forhold til, hvordan tingene
forløber i forhold til vores veteranindsats.
Jeg tror, at alle her er enige om, at tidligere ud-
sendte soldater, der har sat livet på spil i verdens
brandpunkter, udgør en helt særlig gruppe, der ik-
3
ke er sammenlignelig med nogen anden på ar-
bejdsmarkedet.
Jeg har også ved flere lejligheder – både mens jeg
havde fornøjelsen af at være forsvarsordfører, da
Venstre var i opposition, men også mens jeg har
siddet som minister – sagt, at vi skylder de danske
veteraner en stor tak for deres indsats. Og derfor er
der også bred enighed om, at vi har en særlig for-
pligtigelse til at hjælpe de veteraner, som har det
svært.
Den enighed er også baggrunden for, at der i dag
er helt særlige vilkår for at tidligere udsendte sol-
dater og andre statsansatte kan få anerkendt PTSD
som en arbejdsskade. Det følger af den særlov som
et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2014.
Ønsket om at hjælpe hjemvendte soldater er også
baggrunden for veteranindsatsen i Danmark, der
løbende evalueres og udvikles for at yde bedste
støtte til danske veteraner.
Veteranpakken – baggrund og indhold
(BL)
Da jeg i september 2017 lancerede veteranpakken
var det på baggrund af min dialog med en lang
række interessenter. Og jeg er glad for, at et bredt
flertal af Folketingets partier valgte at bakke op
4
om pakken i forbindelse med forhandlingerne om
satspuljen samme år.
Der var på det tidspunkt kritik af sagsbehandlingen
i veteransager på arbejdsskadeområdet og en
manglende tillid til AES, der varetager sagsbe-
handlingen. Det var heller ikke nogen hemmelig-
hed, at jeg deltog i udvalgets høring i februar
2017, hvor flere aktører fremførte deres synspunk-
ter om området.
Kritikken vedrørte blandt andet kvaliteten af de
speciallægeerklæringer, som blev brugt i sagsbe-
handlingen i AES. Der var også kritik af sagsbe-
handlingstiden, der betød, at veteranerne måtte
vente længe på en afklaring i arbejdsskadesyste-
met.
For mig er det afgørende, at veteranerne kan være
trygge ved, at deres arbejdsskadesag behandles
korrekt og hurtigst muligt. Det var derfor min for-
ventning, at veteranpakken ville skabe tryghed, og
at de ekstra speciallægeerklæringer udarbejdet af
højt specialiserede læger ville bidrage positivt til
oplysningsgrundlaget i sagerne.
På den måde skulle initiativet sikre, at ingen vete-
raner får deres anmeldelse om PTSD eller anden
psykiske sygdom afvist uden, at hver en sten er
vendt i deres sag.
5
Derfor består veteranpakken af fire initiativer, der
alle har til formål at bidrage til en mere korrekt og
grundig sagsbehandling i AES, og lad mig bare
kort nævne dem.
For det første er der afsat midler til at nedbringe
sagsbehandlingstiden for veteransager. Målsæt-
ningen er at nedbringe sagsbehandlingstiden i før-
stegangssager vedrørende psykiske sygdomme hos
veteraner til 12 måneder.
Den seneste afrapportering fra AES viser, at de er
godt på vej, og at AES forventer at nå en sagsbe-
handlingstid på 12 måneder i 2019. Det er en me-
get betydelig fremgang sammenlignet med 2017,
hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på det
tidspunkt var 21 måneder. Det er positivt, og det er
også noget, som jeg synes er vigtigt at understrege
i dag, for det har en afgørende betydning for vete-
ranen at få en hurtig afklaring af sin situation.
For det andet har Ankestyrelsen som bekendt
gennemført en praksisundersøgelse og dermed
gennemgået 50 afviste veteransager. Resultatet
blev offentliggjort i efteråret 2018 og blev sendt til
Folketinget.
Grundlæggende viser praksisundersøgelsen, at
Ankestyrelsen vil indstille 48 ud af de 50 sager til
6
stadfæstelse, mens to sager er hjemvist til fornyet
behandling i AES.
Undersøgelsen viser samtidig, at der er behov for
at forbedre kommunikationen i forbindelse med
sagsbehandlingen – herunder også begrundelserne
i afgørelserne. Praksisundersøgelsen har derfor gi-
vet AES vigtig viden til at forbedre sagsbehand-
lingen og ikke mindst kvaliteten af afgørelserne.
For mig er det afgørende, at veteranen, uanset om
veteranens sag afvises eller anerkendes, modtager
en afgørelse, der er til at forstå. Det har jeg under-
streget over for AES, der nu arbejder med at for-
bedre kommunikationen både i breve og i de afgø-
relser, der bliver formidlet.
For det tredje har AES arbejdet med at forbedre
kvaliteten af de lægeerklæringer, som speciallæ-
gerne udarbejder til brug for sagsbehandlingen.
AES har på den baggrund ændret det brev, som de
sender til speciallægen, når de beder om en erklæ-
ring.
For det fjerde igangsatte vi et forsøg med en eks-
tra speciallægeerklæring – den såkaldte second
opinion. Forsøget sikrer et ekstraordinært solidt
lægeligt grundlag, inden der træffes afgørelse i ve-
teransagerne. AES har i 120 veteransager modta-
get en ekstra speciallægeerklæring.
7
Alle initiativer i veteranpakken er altså implemen-
teret. Og det er min opfattelse, at initiativerne sam-
let set har gjort en positiv forskel, da de sætter fo-
kus på kvalitet i sagsbehandlingen, forståelige af-
gørelser og ikke mindst en hurtigere afklaring i ar-
bejdsskadesystemet.
Veteranpakkens initiativer ændrer dog ikke på kri-
terierne for anerkendelse af PTSD som en arbejds-
skade. Der var ikke tale om en ny lov eller lovæn-
dring, men derimod på et fokus om at skabe tryg-
hed omkring sagsbehandlingen i den aftale, vi har
indgået.
Det er stadig cirka 80 pct. – og dermed langt stør-
stedelen af veteraners arbejdsskadesager om PTSD
– der bliver anerkendt i arbejdsskadesystemet.
Forsøget vedrørende second opinion har derfor gi-
vet anledning til løbende drøftelser, blandt andet
her i udvalget og med en lang række repræsentan-
ter for veteranorganisationer og lignende.
I den forbindelse blev jeg opmærksom på, at der i
visse sager henvises til en principafgørelse, U-3-
88, der vedrører bevisbedømmelse i arbejdsskade-
sager, hvor den tilskadekomne ændrer forklaring
undervejs. Anvendelsen af principafgørelsen har
8
betydning for, om der lægges vægt på oplysnin-
gerne i den ekstra speciallægeerklæring.
Anvendelse af principafgørelse U-3-88
(BN)
Behandlingen af veteransager er typisk komplice-
ret, og der indhentes rigtig mange oplysninger i en
veteransag.
Når der indhentes en second opinion erklæring,
har der været et forudgående sagsforløb, hvor sa-
gen er blevet oplyst, bl.a. med de relevante læge-
erklæringer.
Når AES som uvildig myndighed træffer den en-
delige afgørelse, indgår alle sagens oplysninger i
afgørelsen – både de tidligere lægeoplysninger og
den nye second opinion erklæring. Dertil hører
AES fx Forsvaret om de belastninger, som vetera-
nen har oplyst at have været udsat for. Der lægges
vægt på det samlede billede, hvilket blev beskre-
vet, da vi besluttede at iværksætte forsøget.
I langt de fleste sager indeholder den ekstra speci-
allægeerklæring ikke nye eller modstridende op-
lysninger. Veteranen har således oplyst det samme
sygdomsforløb og beskrevet samme traumatiske
hændelser og oplevelser som tidligere. I de tilfæl-
9
de er principafgørelsen om bevisvurderingen ikke
relevant.
Det er kun i de tilfælde, hvor der er modstridende
oplysninger mellem de tidligere speciallægeerklæ-
ringer og second opinion erklæringen, at AES fo-
retager en bevismæssig vurdering af oplysninger-
ne. Det er i disse tilfælde, at principafgørelsen om
bevisvurdering er relevant. Ifølge AES gælder det
ca. 5 pct. af sagerne med second opinion.
Selv om der er tale om få sager, er jeg fortsat me-
get optaget af at få undersøgt bevisvurderingen i
forbindelse med second opinion initiativet, og
dermed også at få fulgt disse sager til dørs.
Jeg har derfor som det første bedt AES om at sik-
re, at veteranen bliver tilstrækkeligt hørt i forbin-
delse med en ændret forklaring i second opinion-
erklæringerne. Igen for at sikre, at kvaliteten er i
top.
Jeg har ligeledes – som jeg tidligere har orienteret
udvalget om, og som vi også har drøftet på et mø-
de i beskæftigelsesministeriet – afventet Ankesty-
relsens første afgørelser i klagesager med second
opinion. Ankestyrelsen har den 16. april – altså
umiddelbart før påske – truffet en ny principafgø-
relse (P 23-19) om bevisvurdering. Mit embeds-
værk er nu i gang med grundigt at gennemgå prin-
10
cipafgørelsen. Jeg forventer i løbet af de næste
fjorten dage at indbyde til et møde, hvor man kan
få den principafgørelse gennemgået samt betyd-
ningen af den.
Vil ministeren imødekomme tidligere
udsendte soldater med PTSD? (BM)
Når denne gennemgang er foretaget, har vi mulig-
hed for at drøfte sagen i satspuljekredsen. Og der
synes jeg, at vi på baggrund af Ankestyrelsens
principafgørelse må drøfte, hvad den giver anled-
ning til.
Endelig vil jeg nævne, at der pågår et arbejde i
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) med nye
diagnosekriterier – det såkaldte ICD-11. Det er et
arbejde, som forventes at have en indflydelse på
bl.a. kriterierne for at stille diagnosen PTSD. Så-
danne nye diagnosekriterier kan få indflydelse på
anerkendelse af PTSD som en arbejdsskade.
Det er vigtigt, at behandlingen af arbejdsskadesa-
ger sker på baggrund af den nyeste viden på områ-
det. Jeg følger derfor ICD-11 tæt.
Jeg vil naturligvis orientere udvalget, når der er
nyt i sagen.
Tak for ordet.