BEU alm. del - svar på spm. 385 om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 25. april om veteranpakken, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BEU alm. del (Spørgsmål 385)
Aktører:
Bilag - Samrådstale.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/BEU/spm/385/svar/1577441/2051197.pdf
TA LE 25. april 2019 J.nr. ABS CCDO Samråd om veteranpakken den 25. april 2019 Samrådsspørgsmål BL, BM og BN, stillet den 19. marts 2019 efter ønske fra Bjarne Laustsen (S). Samrådsspørgsmål BL Mener ministeren, at veteranpakken har levet op til forventningerne, når blot 2 sager indtil videre er blevet anerkendt? Samrådsspørgsmål BM Vil ministeren imødekomme de soldater, der har en lægeerklæring, der siger, at de har fået PTSD, fordi de har været udsendt? Samrådsspørgsmål BN Var ministeren bekendt med Ankestyrelsen prin- cipafgørelse U-3-88 inden lanceringen af veteran- pakken og vidste ministeren, at principafgørelsen ville gøre det meget svært for veteranerne at få anerkendt deres PTSD som en arbejdsskade, selv- om de fik en ny lægeerklæring, der dokumentere- de, at de havde PTSD pga. deres udsendelse? Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt 2 Indledning Tak for invitationen til dagens samråd, hvor vi skal drøfte veteranområdet, og de initiativer, der blev sat i værk i forbindelse med den satspuljeafta- le, der blev lavet tilbage i 2017. Jeg er enig med spørger i, at der er tale om et vig- tigt emne. Siden jeg tiltrådte som minister, har jeg haft fokus på området for i høj grad at sikre, at vo- res veteraner får den rette hjælp, hvis deres udsen- delse har givet dem ar på krop og sjæl. Derfor er jeg også glad for den løbende dialog, vi har haft i hele perioden. Vi har således ved flere lejligheder her i Beskæftigelsesudvalget drøftet problemstillingen. Men når det er sagt, så er det ikke kun Folketinget, jeg har haft drøftelser med. Jeg har også haft lø- bende drøftelser med en lang række organisatio- ner, og jeg er også bekendt med, at udvalgsmed- lemmerne har været i kontakt med både veteraner og veteranorganisationer. Det giver nogle gode, nyttige erfaringer i forhold til, hvordan tingene forløber i forhold til vores veteranindsats. Jeg tror, at alle her er enige om, at tidligere ud- sendte soldater, der har sat livet på spil i verdens brandpunkter, udgør en helt særlig gruppe, der ik- 3 ke er sammenlignelig med nogen anden på ar- bejdsmarkedet. Jeg har også ved flere lejligheder – både mens jeg havde fornøjelsen af at være forsvarsordfører, da Venstre var i opposition, men også mens jeg har siddet som minister – sagt, at vi skylder de danske veteraner en stor tak for deres indsats. Og derfor er der også bred enighed om, at vi har en særlig for- pligtigelse til at hjælpe de veteraner, som har det svært. Den enighed er også baggrunden for, at der i dag er helt særlige vilkår for at tidligere udsendte sol- dater og andre statsansatte kan få anerkendt PTSD som en arbejdsskade. Det følger af den særlov som et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2014. Ønsket om at hjælpe hjemvendte soldater er også baggrunden for veteranindsatsen i Danmark, der løbende evalueres og udvikles for at yde bedste støtte til danske veteraner. Veteranpakken – baggrund og indhold (BL) Da jeg i september 2017 lancerede veteranpakken var det på baggrund af min dialog med en lang række interessenter. Og jeg er glad for, at et bredt flertal af Folketingets partier valgte at bakke op 4 om pakken i forbindelse med forhandlingerne om satspuljen samme år. Der var på det tidspunkt kritik af sagsbehandlingen i veteransager på arbejdsskadeområdet og en manglende tillid til AES, der varetager sagsbe- handlingen. Det var heller ikke nogen hemmelig- hed, at jeg deltog i udvalgets høring i februar 2017, hvor flere aktører fremførte deres synspunk- ter om området. Kritikken vedrørte blandt andet kvaliteten af de speciallægeerklæringer, som blev brugt i sagsbe- handlingen i AES. Der var også kritik af sagsbe- handlingstiden, der betød, at veteranerne måtte vente længe på en afklaring i arbejdsskadesyste- met. For mig er det afgørende, at veteranerne kan være trygge ved, at deres arbejdsskadesag behandles korrekt og hurtigst muligt. Det var derfor min for- ventning, at veteranpakken ville skabe tryghed, og at de ekstra speciallægeerklæringer udarbejdet af højt specialiserede læger ville bidrage positivt til oplysningsgrundlaget i sagerne. På den måde skulle initiativet sikre, at ingen vete- raner får deres anmeldelse om PTSD eller anden psykiske sygdom afvist uden, at hver en sten er vendt i deres sag. 5 Derfor består veteranpakken af fire initiativer, der alle har til formål at bidrage til en mere korrekt og grundig sagsbehandling i AES, og lad mig bare kort nævne dem. For det første er der afsat midler til at nedbringe sagsbehandlingstiden for veteransager. Målsæt- ningen er at nedbringe sagsbehandlingstiden i før- stegangssager vedrørende psykiske sygdomme hos veteraner til 12 måneder. Den seneste afrapportering fra AES viser, at de er godt på vej, og at AES forventer at nå en sagsbe- handlingstid på 12 måneder i 2019. Det er en me- get betydelig fremgang sammenlignet med 2017, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på det tidspunkt var 21 måneder. Det er positivt, og det er også noget, som jeg synes er vigtigt at understrege i dag, for det har en afgørende betydning for vete- ranen at få en hurtig afklaring af sin situation. For det andet har Ankestyrelsen som bekendt gennemført en praksisundersøgelse og dermed gennemgået 50 afviste veteransager. Resultatet blev offentliggjort i efteråret 2018 og blev sendt til Folketinget. Grundlæggende viser praksisundersøgelsen, at Ankestyrelsen vil indstille 48 ud af de 50 sager til 6 stadfæstelse, mens to sager er hjemvist til fornyet behandling i AES. Undersøgelsen viser samtidig, at der er behov for at forbedre kommunikationen i forbindelse med sagsbehandlingen – herunder også begrundelserne i afgørelserne. Praksisundersøgelsen har derfor gi- vet AES vigtig viden til at forbedre sagsbehand- lingen og ikke mindst kvaliteten af afgørelserne. For mig er det afgørende, at veteranen, uanset om veteranens sag afvises eller anerkendes, modtager en afgørelse, der er til at forstå. Det har jeg under- streget over for AES, der nu arbejder med at for- bedre kommunikationen både i breve og i de afgø- relser, der bliver formidlet. For det tredje har AES arbejdet med at forbedre kvaliteten af de lægeerklæringer, som speciallæ- gerne udarbejder til brug for sagsbehandlingen. AES har på den baggrund ændret det brev, som de sender til speciallægen, når de beder om en erklæ- ring. For det fjerde igangsatte vi et forsøg med en eks- tra speciallægeerklæring – den såkaldte second opinion. Forsøget sikrer et ekstraordinært solidt lægeligt grundlag, inden der træffes afgørelse i ve- teransagerne. AES har i 120 veteransager modta- get en ekstra speciallægeerklæring. 7 Alle initiativer i veteranpakken er altså implemen- teret. Og det er min opfattelse, at initiativerne sam- let set har gjort en positiv forskel, da de sætter fo- kus på kvalitet i sagsbehandlingen, forståelige af- gørelser og ikke mindst en hurtigere afklaring i ar- bejdsskadesystemet. Veteranpakkens initiativer ændrer dog ikke på kri- terierne for anerkendelse af PTSD som en arbejds- skade. Der var ikke tale om en ny lov eller lovæn- dring, men derimod på et fokus om at skabe tryg- hed omkring sagsbehandlingen i den aftale, vi har indgået. Det er stadig cirka 80 pct. – og dermed langt stør- stedelen af veteraners arbejdsskadesager om PTSD – der bliver anerkendt i arbejdsskadesystemet. Forsøget vedrørende second opinion har derfor gi- vet anledning til løbende drøftelser, blandt andet her i udvalget og med en lang række repræsentan- ter for veteranorganisationer og lignende. I den forbindelse blev jeg opmærksom på, at der i visse sager henvises til en principafgørelse, U-3- 88, der vedrører bevisbedømmelse i arbejdsskade- sager, hvor den tilskadekomne ændrer forklaring undervejs. Anvendelsen af principafgørelsen har 8 betydning for, om der lægges vægt på oplysnin- gerne i den ekstra speciallægeerklæring. Anvendelse af principafgørelse U-3-88 (BN) Behandlingen af veteransager er typisk komplice- ret, og der indhentes rigtig mange oplysninger i en veteransag. Når der indhentes en second opinion erklæring, har der været et forudgående sagsforløb, hvor sa- gen er blevet oplyst, bl.a. med de relevante læge- erklæringer. Når AES som uvildig myndighed træffer den en- delige afgørelse, indgår alle sagens oplysninger i afgørelsen – både de tidligere lægeoplysninger og den nye second opinion erklæring. Dertil hører AES fx Forsvaret om de belastninger, som vetera- nen har oplyst at have været udsat for. Der lægges vægt på det samlede billede, hvilket blev beskre- vet, da vi besluttede at iværksætte forsøget. I langt de fleste sager indeholder den ekstra speci- allægeerklæring ikke nye eller modstridende op- lysninger. Veteranen har således oplyst det samme sygdomsforløb og beskrevet samme traumatiske hændelser og oplevelser som tidligere. I de tilfæl- 9 de er principafgørelsen om bevisvurderingen ikke relevant. Det er kun i de tilfælde, hvor der er modstridende oplysninger mellem de tidligere speciallægeerklæ- ringer og second opinion erklæringen, at AES fo- retager en bevismæssig vurdering af oplysninger- ne. Det er i disse tilfælde, at principafgørelsen om bevisvurdering er relevant. Ifølge AES gælder det ca. 5 pct. af sagerne med second opinion. Selv om der er tale om få sager, er jeg fortsat me- get optaget af at få undersøgt bevisvurderingen i forbindelse med second opinion initiativet, og dermed også at få fulgt disse sager til dørs. Jeg har derfor som det første bedt AES om at sik- re, at veteranen bliver tilstrækkeligt hørt i forbin- delse med en ændret forklaring i second opinion- erklæringerne. Igen for at sikre, at kvaliteten er i top. Jeg har ligeledes – som jeg tidligere har orienteret udvalget om, og som vi også har drøftet på et mø- de i beskæftigelsesministeriet – afventet Ankesty- relsens første afgørelser i klagesager med second opinion. Ankestyrelsen har den 16. april – altså umiddelbart før påske – truffet en ny principafgø- relse (P 23-19) om bevisvurdering. Mit embeds- værk er nu i gang med grundigt at gennemgå prin- 10 cipafgørelsen. Jeg forventer i løbet af de næste fjorten dage at indbyde til et møde, hvor man kan få den principafgørelse gennemgået samt betyd- ningen af den. Vil ministeren imødekomme tidligere udsendte soldater med PTSD? (BM) Når denne gennemgang er foretaget, har vi mulig- hed for at drøfte sagen i satspuljekredsen. Og der synes jeg, at vi på baggrund af Ankestyrelsens principafgørelse må drøfte, hvad den giver anled- ning til. Endelig vil jeg nævne, at der pågår et arbejde i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) med nye diagnosekriterier – det såkaldte ICD-11. Det er et arbejde, som forventes at have en indflydelse på bl.a. kriterierne for at stille diagnosen PTSD. Så- danne nye diagnosekriterier kan få indflydelse på anerkendelse af PTSD som en arbejdsskade. Det er vigtigt, at behandlingen af arbejdsskadesa- ger sker på baggrund af den nyeste viden på områ- det. Jeg følger derfor ICD-11 tæt. Jeg vil naturligvis orientere udvalget, når der er nyt i sagen. Tak for ordet.
Svar på BEU spm. 385.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/BEU/spm/385/svar/1577441/2051196.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 29. april 2019 J.nr. 2018-3669 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. april 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 385 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Beskæf- tigelsesudvalget. Spørgsmål nr. 385: ”Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 25. april 2019 om ve- teranpakken, jf. BEU alm. del - samrådsspørgsmål BL-BN?” Svar: Jeg vedlægger mit talepapir fra samråd BL, BM og BN den 25. april 2019. Det talte ord gælder. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt