KUU alm. del - svar på spm. 121 om kommentar til henvendelserne fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, fra kulturministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KUU alm. del (Spørgsmål 121)
Aktører:
Svar på KUU spm.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/KUU/spm/121/svar/1577377/2051071.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Jour. nr. Click here to enter text. Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Den 29. april 2019 Folketingets Kulturudvalg har den 4. april 2019 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 121 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere henvendelserne fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, som er omdelt som KUU alm. del – bilag 92 og 108. Svar: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab argumenterer i de vedlagte bilag for Den Danske Ordbogs centrale betydning for brugerne af det danske sprog og nødvendigheden af en løbende redigering af ordbogen. Jeg er helt enig i, at sprogressourcerne på ordnet.dk, herunder Den Danske Ordbog, er værdifulde redskaber for alle, der bruger det danske sprog. Vedligeholdelsen og redigeringen udgør en væsentlig del af Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs (DSL) opgaver, og finansieringen af opgaven indgår derfor i den driftsbevilling, som Kulturministeriet hvert år afsætter til institutionen på finansloven. Det fremgår eksplicit af anmærkningsteksten til DSLs finanslovskonto, at tilskuddet bl.a. ydes til driften af ordnet.dk. Desuden fremgår det af det vedlagte brev fra daværende kulturminister Marianne Jelved, at Kulturministeriet afsatte midlertidige bevillinger i 2014 og 2015 på hhv. 0,5 mio. kr. og 0,9 mio. kr. med henblik på at give DSL tid til at omprioritere finanslovsmidlerne og sikre den varige drift af ordnet.dk. Den 3-årige bevilling, som DSL henviser til i sit brev til Folketingets Kulturudvalg, blev givet i forbindelse med finanslovsforhandlingerne 2017 med henblik på en særlig indsats for at opdatere og udvikle ordnet.dk. Bevillingen udløber ved udgangen af 2019. Med hensyn til DSLs forslag om at lade Kulturministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Undervisningsministeriet fremadrettet yde samlet 3,5-4 Kulturudvalget 2018-19 KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt Side 2 mio. kr. årligt til opdatering og udvikling af Den Danske Ordbog kan jeg oplyse, at Kulturministeriet ikke aktuelt har frie midler til at prioritere en sådan permanent forhøjelse. Jeg er heller ikke bekendt med, at de andre ministerier skulle have afsat midler til et sådant formål. Mette Bock